45. - Den karakter, Gud bifalder.

(92)  De unge trænger til at blive undervist om, at de, omhyggeligt og under bøn bør bygge deres karakterbygning på en blivende grundvold. Grunden til at mange begår så store fejl, er den, at de ikke drager lære af gjorte erfaringer. Forældres og læreres råd er spildt på dem, og de giver efter for fjendens fristelser. Gud elsker ungdommen. Han ser i dem store muligheder til det gode, hvis de bare vil erkende deres trang til Kristus og bygge på den sikre grundvold. Han kender også deres prøver. Han ved, at de må kæmpe imod mørkets magter, som søger at beherske det menneskelige sind; og han har skaffet udvej for unge mænd og unge kvinder til at blive delagtige i den Guddommelige natur. ... ret

(93)  Udholdende bestræbelser kræves.
En god eller dårlig karakter skabes ikke af tilfældigheder. Den bestemmes ikke af et enkelt hidsighedsanfald eller et skridt i den forkerte retning. Det er gentagelsen af en handling, som skaber en vane og danner karakteren enten i den gode eller dårlige retning. Den rette karakter dannes kun ved udholdende, utrættelige bestræbelser og ved at forædle ethvert betroet talent og enhver evne til Guds ære. I stedet for at gøre dette, er der mange som bare lader sig drive af deres impulser hvorhen omstændighederne måtte føre dem. Det sker ikke, fordi de ikke er godt materiale, men fordi de ikke forstår, at Gud ønsker, at de i deres ungdomstid skal gøre deres allerbedste. ret

(93)  Hvis ungdommen i dag ville stå, som Daniel stod, måtte de anstrenge hver åndelig nerve og muskel til det yderste. Herren vil ikke, at de skal vedblive med at være begyndere. Han ønsker, at de skal nå op til den højeste grad af ypperlighed. Han vil, at de skal nå op til det øverste trin på stigen, så at de fra det kan træde ind i Guds rige. ret

(93)  Kammeraters indflydelse.
De unge, der forlader deres hjem og således ikke længere er under forældrenes varetægt, er i væsentlig grad overladt til sig selv med hensyn til at vælge sig kammerater. De bør erindre, at deres himmelske Faders øje hviler på dem, og at han ser alle deres behov og alle deres fristelser. I skolerne vil man finde nogle unge, der ved deres opførsel giver til kende, at deres tankegang går i en lav retning. Ved dårlig opdragelse i barneårene har de udviklet en ensidig karakter, og som de er blevet ældre har disse mangler klæbet ved dem og spoleret deres opførsel. Sådanne sjæle kan ved tale og adfærd lede dem bort, som er svage i moralsk henseende. ret

(94)  Tid er guld, kære unge. I må ikke udsætte jeres sjæle for fare ved at så vild havre. Det er farligt at være ligegyldige i valget af kammerater. Læg mærke til det som er nobelt i andres karakter og disse træk kan hos jer skabe moralsk kraft til at modstå det onde og vælge det gode. Sæt jeres mål højt. Jeres forældre og lærere, som elsker og frygter Gud, vil følge jer med deres bønner dag og nat, de vil bønfalde jer og advare jer; men alt dette vil være forgæves, hvis I vælger dårlige kammerater. Dersom I ikke ser nogen virkelig fare og tror, at I kan gøre det rette lige så vel som det dårlige, alt som I selv bestemmer, vil I ikke opdage, at ondskabens surdej på en lumsk måde trænger sig ind i og fordærver jeres sind. ret

(94)  Kristus vort eneste håb.
Kristus blev pint og hånet og udskældt; fra højre og venstre side var han udsat for fristelser, og dog syndede han ikke, men udviste over for Gud fuldkommen lydighed, der i alle måder var tilfredsstillende. Derved har han for evigt bortfjernet ethvert skin af undskyldning for ulydighed. Han kom herned for at vise menneskene, hvorledes man kan være lydig og holde alle Guds befalinger. Han greb fat i den guddommelig kraft, og dette er synderens eneste håb. Han gav sit liv, for at mennesket kunne blive delagtig i den Guddommelige natur, når det undflyede fordærvelsen i verden, som har sin grund i begær. ..... ret

(94)  Gud har givet ungdommen talenter, som de skal udvikle til hans ære; men mange bruger disse gaver med forkerte hensigter. Mange besidder evner, der, om de blev udviklede, kunne give en rig høst både i fysisk og åndelig henseende. Men de standser ikke for at tænke sig om. De beregner ikke, hvad deres handlemåde kommer til at koste dem. De udvikler en hensynsløshed og dårskab, der ikke vil lytte til noget råd eller nogen tilrettevisning. Dette er et frygteligt fejlgreb. Unge mænd ville blive nøgterne, dersom de forstod, at Guds øje hviler på dem, at Guds engle våger over udviklingen af deres karakter og vejer deres moralske værd. - The youth`s instructor, 7. Juli. 1899. ret

næste kapitel