Budskaber til de unge kapitel 47. Fra side 96.     Fra side 168 i den engelske udgave.ren side   tilbage

47. - Kristelig uddannelse.

(96)  Sand uddannelse betyder mere end at tage et vist kursus. Den er omfattende. Den indbefatter den harmoniske udvikling af alle legemets kræfter og åndsevner. Den lærer os at elske og frygte Gud og er en forberedelse til trofast opfyldelse af livets pligter. - Counsels to teachers, parents and students, side 64. ret

(96)  Sand uddannelse består i at dygtiggøre de fysiske, åndelige og moralske kræfter til enhver pligt, der måtte pålægges os; den består i at opøve legeme, sind og sjæl til at udføre Guddommelig tjeneste. Dette er en uddannelse, som vil bestå, og som vil have evigt liv til følge. - Christ`s object lesson, side 330. ret

(96)  Det menneskelige sind er modtageligt for den højeste udvikling. Et liv, der er helliget til Gud, skulle ikke være et liv i uvidenhed. Mange taler imod uddannelse, fordi Jesus valgte ulærde fiskere til at forkynde evangeliet. De hævder, at han foretrak de ulærde. Mange lærde og ærede mænd troede på hans lære. Hvis disse uden frygt havde adlydt deres samvittigheds overbevisning, ville de have fulgt ham. Deres evner ville være blevet antaget og benyttet i Kristi tjeneste, dersom de havde overladt dem til ham. Men de havde ikke moralsk kraft til over for de truende præster og mistænksomme herskere at bekende sig til Kristus og sætte deres anseelse på spil ved at slutte sig til den ydmyge galilæer. ret

(96)  Han, som kendte alles hjerter, forstod dette. Hvis de, der havde uddannelse og anseelse ikke ville udføre det arbejde, de var skikket til, ville Kristus vælge mænd, der ville være lydige og trofaste i at gøre hans vilje. Han valgte ydmyge mænd og knyttede dem til sig, for at han kunne uddanne dem til at føre det store værk på jorden fremad, når han skulle forlade den. ret

(97)  Kristus, vor store lærer.
Kristus var verdens lys. Han var kilden til al kundskab. Han var i stand til at uddanne de ulærde fiskere til at modtage det ophøjede hverv, han ville give dem. De sandhedens lærdomme, der blev givet til disse uanselige mænd, blev af mægtig betydning. De skulle sætte verden i bevægelse. Det syntes kun at være en ringe ting for Jesus at knytte disse ydmyge personer til sig; men det var en begivenhed, der havde forbavsende følger. Deres ord og deres arbejde skulle revolutionere verden. ret

(97)  Den højeste udvikling af sindet modtager, hvis den er helliget gennem gudsfrygt og kærlighed, hans fulde bifald. De ydmyge mænd, Kristus valgte, var sammen med ham i 3 år underkastet den himmelske majestæts forældende indflydelse. Kristus var den største lærer, verden nogen sinde har kendt. ret

(97)  Gud vil tage mod de unge med deres evner og hele deres rigdom af hengivenhed, hvis de vil vie sig til ham. De kan nå op til intellektuel storheds højeste tinde; og hvis de forener det med religiøse principper, kan de udføre det værk, som Kristus kom fra himlen for at udføre, og ved at gøre det blive Mesterens medarbejdere. ret

(97)  Eleverne ved vore skoler har værdifulde forrettigheder, idet de ikke alene opnår kundskab i videnskabelig retning, men også lærer, hvorledes de skal udvikle og efterleve dyder, som vil give dem en fast karakter. De er Guds ansvarlige redskaber. Talenter som rigdom, stilling og forstand er betroet mennesket af Gud for at blive benyttet i hans tjeneste på en forstandig måde. Disse forskellige talenter har han fordelt i forhold til sine tjeneres kræfter og evner, enhver har fået sin gerning. - Review and Herald, 21. Juni. 1877. ret

næste kapitel