51. - En praktisk uddannelse.

(101)  Nyttigt legemligt arbejde er en del af evangeliets plan. Den store lærer, indhyllet i en skystøtte, gav Israel befaling om at enhver ung skulle undervises i et eller andet nyttigt arbejde. Derfor var det skik blandt jøderne, såvel blandt de rige som de fattigere klasser, at undervise deres sønner og døtre i et nyttigt håndværk, så at de, dersom ugunstige omstændigheder skulle indtræffe, ikke var afhængige af andre, men ville være i stand til at sørge for sig selv. Nogle modtog undervisning i boglig retning, men de måtte også oplæres i et håndværk. Dette ansås for en absolut nødvendig del af deres uddannelse. ret

(102)  En symmetrisk uddannelse.
Nu såvel som i Israels dage, burde enhver ung undervises i det praktiske livs pligter. Enhver skulle erhverve kendskab til et eller andet håndværk ved hvilket vedkommende om nødvendigt kunne skaffe sig sit udkomme. Dette er vigtigt, ikke alene som en sikkerhedsforanstaltning mod livets omskiftelser, men også på grund af dets indflydelse på fysisk, mental og moralsk udvikling. Selv om det var afgjort, at man aldrig skulle behøve at ty til et håndværk for at ernære sig, burde vedkommende dog lære at arbejde. Ingen kan uden legemsøvelse være i en god fysisk form og have et godt helbred. Disciplin er ikke mindre vigtig for at kunne opnå en stærk og ædel karakter. ret

(102)  Studerende, der har tilegnet sig boglig viden uden kendskab til praktisk arbejde, kan ikke gøre krav på at besidde en alsidig uddannelse. De kræfter, der skulle være benyttet til virksomhed i forskellig retning, er blevet forsømt. Uddannelse består ikke i blot at bruge hjernen. Fysisk beskæftigelse er en vigtig del i enhver ung mands og kvindes uddannelse. Et vigtigt led i uddannelsen mangler, hvis den studerende ikke undervises i, hvorledes man tager fat på nyttigt arbejde. ret

(102)  Når sjæl og legeme får passende øvelse kan man tale om en uddannelse, som er fuldstændig og omfattende. Enhver studerende burde benytte en del af dagen til aktivt arbejde. Således dannes den vane at være flittig, og en selvtillidens ånd opmuntres, på samme tid som den unge bliver beskyttet mod mange onde og ødelæggende vaner, der så ofte er resultatet af lediggang, og dette falder alt sammen i tråd med den vigtigste hensigt med uddannelsen; for ved at opmuntre til arbejdsomhed, flid og renhed kommer vi i harmoni med Skaberen. ret

(102)  Fordelen ved nyttigt arbejde.
Den største fordel opnås ikke ved øvelser, der er foretaget som leg eller kun som motion. Der er nogen fordel ved at være i frisk luft og også ved øvelse af musklerne, men lad den samme mængde energi blive benyttet til nyttigt arbejde, og fordelen vil være større. Man vil få en følelse af tilfredshed; for sådan motion medfører bevidstheden om at have været til gavn, og samvittigheden vil vidne om, at man har gjort sin pligt. ret

(102)  De studerende skulle udgå fra vore skoler med alsidig uddannelse, så at de, når de skal stå på egne ben, har den kundskab, de skal bruge, og som er nødvendig for at komme frem i livet. Flittigt studium er vigtigt, men det er flittigt, hårdt arbejde også. Leg er ikke vigtig. At vie de fysiske kræfter til fornøjelse er ikke det gunstigste, når der er tale om et vel afbalanceret sind. Hvis den tid, der benyttes til fysisk træning som lidt efter lidt kan lede til overdrivelse, blev anvendt til arbejde inden for Kristi rækker, ville Guds velsignelse hvile over arbejderen. ret

(103)  Den disciplin i det praktiske liv, som opnås ved legemligt arbejde i forbindelse med åndelig beskæftigelse, føles mere behagelig når man betænker, at den gør sind og legeme bedre skikket til at udføre det arbejde, som Gud har bestemt menneskene til at udføre. Jo mere fuldstændigt de unge forstår, hvorledes de skal udføre det praktiske livs pligter jo større vil deres glæde blive dag for dag ved at være til nytte for andre. Det sind som opdrages til at glæde sig ved nyttigt arbejde, bliver udvidet; gennem øvelse og disciplin bliver det til større nytte; for det har erhvervet den kundskab, der er nødvendig for at gøre dens ejermand til en velsignelse for andre. ret

(103)  Jeg kan ikke finde et eneste eksempel i Kristi liv, hvor han brugte tiden til at lege og fornøje sig. Han var den store lærer for sin samtid og efterslægten, dog har jeg ikke kunnet finde et eneste tilfælde, hvor han lærte disciplene at deltage i fornøjelser for at opnå fysisk træning. ret

(103)  Lær madlavning.
Både unge mænd og unge kvinder burde undervises i, hvorledes de kan lave mad på en økonomisk måde og undgå alt i retning af kødkost. Ingen bør opmuntres til at tilberede retter, der mere eller mindre er sammensat af kød; for dette peger hen til ægyptens mørke og uvidenhed snarere end til sundhedsreformens renhed. ret

(103)  Kvinder bør specielt lære madlavning. Hvilken del af en ung kvindes, uddannelse er så vigtig som dette? Hvad der end måtte blive hendes lod i livet så er dette en kundskab, som hun kan gøre praktisk brug af. ret

(103)  På missionsmarken.
Uddannelse i alle dele af det praktiske liv vil dygtiggøre vore unge til at rejse til fremmede lande, efter at de har forladt skolen. De, vil da ikke være afhængige af de folk, som de rejser ud til, med hensyn til at koge og sy eller bygge sig en bolig. De vil vinde meget større indflydelse, hvis de kan oplære den ukyndige til at arbejde efter de bedste metoder og frembringe de bedste resultater. Sådanne missionærer vil ikke bruge så mange penge til den slags arbejde, idet de bruger deres fysiske kræfter på den allerbedste måde til nyttigt, praktisk arbejde i forbindelse med deres studier. Dette vil man sætte pris på, hvor det er vanskeligt at skaffe midler. De vil bevise, at missionærer kan blive lærere, der kan opdrage folk til at arbejde. Og hvor som helst de måtte rejse hen, vil alt, som de har erhvervet sig af kundskaber i den retning, give dem fodfæste og skaffe dem respekt. - Counsels to teachers, parens and students, side 307- 314. ret

næste kapitel