Budskaber til de unge kapitel 62. Fra side 118. Fra side 204 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(118) Satan er en årvågen fjende, der er optaget af at lede ungdommen til at handle stik imod det, Gud kan billige. Han ved udmærket, at unge mænd og kvinder, der er helliget Gud kan udføre mere godt end nogen anden klasse mennesker. Ungdommen kunne udøve en mægtig indflydelse dersom den var rigtigt indstillet. Prædikanter eller lægmænd i fremskreden alder, kan ikke have halv så stor indflydelse på ungdommen som en ungdom, hengiven til Gud, kan have på sin omgangskreds. De bør føle, at der hviler et ansvar på dem til at gøre, hvad de kan, for at frelse deres medmennesker selv på bekostning af deres fornøjelse og naturlige ønsker. Tid, og om nødvendigt midler, bør vies til Gud. ret (119) Alle, som bekender sig til gudsfrygt, burde føle, hvilken fare de er i, som er skilt fra Kristus. Deres prøvetid vil snart ende. De som kunne have øvet en indflydelse, der kunne føre til frelse af sjæle, dersom de havde stået på Guds side, og alligevel har forsømt deres pligt ved selviskhed ligegyldighed eller fordi de skammede sig ved Kristi kors, vil ikke blot miste deres egne sjæle, men de vil have stakkels synderes blod på deres klæder. Sådanne vil blive krævet til regnskab for det gode, de kunne have gjort, dersom de havde helliget sig til Gud, hvilket de undlod på grund af deres utroskab. ret (119) De, som virkelig har smagt den forløsende kærligheds sødme, vil ikke, kan ikke, hvile, førend alle, de omgås med, er gjort bekendt med frelsesplanen. Den unge burde spørge: "Herre, hvad vil du, at jeg skal gøre? Hvorledes kan jeg ære og forherlige dit navn på jorden?" Sjæle går fortabt overalt omkring os, og dog, hvilken byrde har ungdommen for at vinde sjæle for Kristus? ret (119) Omsorg for andre. (119) Det er den bane, de troende unge burde slå ind på; men det er mere tiltalende for deres følelser at forene sig med syndere og gå til sport og fornøjelse. Ungdommen kunne være til nytte på mange områder, men den ser det ikke. O, om den nu ville bruge sine åndsevner til at finde måder, hvorpå den kan nærme sig syndere, der er ved at omkomme, og lære dem hellighedens sti at kende, og ved bøn og overtalelse vinde blot een sjæl for Kristus! ret (119) Hvilket ædelt foretagende! En sjæl til at prise Gud i evighed! En sjæl til at nyde lykke og evigt liv! En ædelsten i sin krone til at skinne som en stjerne i al evighed! Men flere kan bringes til at vende sig fra vildfarelse til sandhed, fra synd til hellighed. Herren siger ved profeten: "Og de, der førte de mange til retfærdighed, skal skinne som stjernerne evindeligt og altid." Så bliver de, der samarbejder med Kristus og engle i arbejdet for at frelse fortabte sjæle, rigelig belønnet i himmeriges rige. ret (120) Jeg så, at mange sjæle kunne frelses, dersom de unge var, hvad de burde være, helliget Gud og sandheden; men de indtager almindeligvis en sådan stilling, at der til stadighed må arbejdes for dem, thi ellers vil de selv blive verdslige. De er en kilde til stadig ængstelse og hjerteve. Der flyder tårer for dem, og kvalfulde bønner opsendes fra forældres hjerter for dem. Dog fortsætter de, ligegyldige over for den smerte, deres adfærd volder. De planter torne i deres bryst, som er villige til at dø for at frelse dem og få dem til at blive, hvad Gud ved Kristi blods fortjeneste bestemte dem til. . . . . ret (120) Et arbejde at udføre. (120) I burde bede mere end synge. Er I ikke i større trang til bøn end til sang? Unge mænd og kvinder, Gud kalder ad jer, for at I skal arbejde, arbejde for ham. Må der blive en fuldstændig forandring I jeres handlemåde. I kan udføre et arbejde, som de, der virker i ord og lære, ikke kan. I kan nå en klasse, som prædikanten ikke kan påvirke. - Testimonies for the church, 1 bind side 511 - 513. ret (121) Hvor skal vi begynde? (121) Den mest fremgangsrige måde. |