65. - Flidens belønning.

(122)  Ungdommen bør erindre, at den lade mister den værdifulde erfaring, som fås ved en trofast udførelse af de daglige pligter i livet. Den, som er lad og med vilje er uvidende, anbringer selv hindringer på den vej, som han skal gå på. Han hindrer sig selv i at nå frem til den dannelse, som ærligt slid bringer. Han røver fra Gud, når han ikke rækker en hjælpende hånd ud til menneskehedens vel. Hans løbebane bliver meget forskellig fra den bane, Gud har afstukket for ham; for dette at foragte den nyttige beskæftigelse opmuntrer de lavere lyster og lammer i virkeligheden den i så høj grad nødvendige energi. ret

(123)  Det er ikke nogle få, men det er tusinder af menneskelige skabninger, som eksisterer alene ved at nyde de fordele, som Gud i sin nåde skænker dem. De glemmer at bringe Herren taksigelsesofre for de rige gaver, han har skænket dem ved at lade dem få jordens frugter. De glemmer, at Gud ønsker af dem, at de ved på en klog måde at benytte de talenter, der er dem betroet, skulle være mennesker, som producerede noget, og ikke bare være nydere. Dersom de havde en forståelse af den gerning, Herren ønsker de skulle udføre som hans hjælpende hånd, ville de ikke betragte det som et privilegium at slippe for alt ansvar og bare blive opvartede. ret

(123)  Arbejdets velsignelse.
Sand lykke findes kun i at være gode og gøre det gode. De, der trofast udfører deres pligter, opnår den reneste og den højeste fryd. Intet ærligt arbejde er nedværdigende. Det er dum dovenskab, som får et menneskeligt væsen til at se ned på livets enkle hverdagspligter. At undslå sig for at udføre visse pligter, vil medføre en mental og moralsk mangelfuldhed, som en dag vil blive dybt følt. En eller anden gang i livet vil disse mangler hos den lade komme til at stå klart frem. Over rapporten over hans liv står disse ord skrevne: En nyder, en, som ikke producerer noget. ret

(123)  Fra alle livets gøremål kan vi drage nyttige åndelige lærdomme. De, som arbejder med jorden, kan, medens de arbejder, tænke på meningen med disse ord: "I er Guds husholdere." Sandhedens sæd skal sås i det menneskelige hjerte, for at livet må frembære åndens skønne frugt. Gud gør indtryk på sindet, for der at skabe skøn symmetri. Den ubearbejdede energi, både den fysiske og åndelige skal opøves i Mesterens tjeneste. ... ret

(123)  Kristus har givet en tjenestegerning til enhver. Han er herlighedens Konge, og alligevel erklærer han: "Menneskesønnen kom ikke for at lade sig tjene, men for at tjene." Han er himmelens Majestæt, og alligevel var han villig til at komme ned til denne jord og udføre den gerning, Faderen pålagde ham. Han har adlet arbejdet. For at sætte os et eksempel på flid, arbejdede han med sine hænder som tømmermand. Meget tidligt begyndte han at tage del i at ernære familien. Han forstod, at han var en del af familien og var villig til at bære sin del af byrderne. ret

(124)  Hjælp i hjemmet.
Børn og unge bør finde fornøjelse i at lette fars og mors byrder, idet de viser uegennyttig interesse for hjemmet. Når de med glæde bærer de byrder, som falder på dem, opnår de en uddannelse, som vil dygtiggøre dem til at indtage stillinger som kræver tillid og dygtighed. De bør hvert år gøre fremskridt og gradvis, men sikkert, lægge den uvidenhed bort, som følger med drenge og piger i deres unge år, og vinde den erfaring, som den modne mand og kvinde kan. Ved trofast udførelse af de enkle pligter, som hører hjemmet til, vil drenge og piger lægge grundvolden for mental, moralsk og åndelig ypperlighed. ret

(124)  Skæbnens væv
Kom i hu, kære unge venner, at hver dag, hver time, hver stund væver I på jeres egen skæbnes væv. Hver gang skyttelen kastes, trækkes der en tråd ind i væven, som gør mønsteret enten grimmere eller smukkere. Dersom du er skødesløs og ligegyldig, ødelægger du det liv, som Gud bestemte til at være smukt og klart. Dersom du vælger at følge dine egne tilbøjeligheder, vil ukristelige vaner binde dig med stålbånd, og når du går bort fra Kristus, vil dit eksempel blive efterfulgt af mange, som på grund din dårlige handlemåde, aldrig vil komme til at nyde himlens herlighed. Men dersom du gør tapre bestræbelser for at besejre egenkærligheden og ikke undlader at benytte de anledninger til at hjælpe dine omgivelser, som måtte komme på din vej, vil lyset fra dit eksempel lede andre til korset. - The youth`s instructor, 5 Des 1901. ret

næste kapitel