Budskaber til de unge kapitel 68. Fra side 128.     Fra side 219 i den engelske udgave.ren side   tilbage

68. - Mange arbejdsgrene.

(128)  Menigheden er organiseret for at udføre tjeneste, og skal livet vies til tjeneste for Kristus, er et af de første skridt dette at blive forenet med menigheden. At være loyal over for Kristus kræver en trofast udførelse af menighedspligterne. Dette er en vigtig del af vor uddannelse, og i en menighed, hvor Mesterens liv er det store forbillede, vil vi uvilkårligt blive ledet til at udføre et arbejde for verden uden om os. Der er mange grene i hvilke ungdommen kan finde anledning til at yde hjælp. - Education, side 268. 269. ret

(129)  Enhver har sin plads.
Enhver har sin plads i himlens evige plan. Enhver skal arbejde i forbindelse med Kristus til sjælens frelse. Lige så sikkert, som der er en plads beredt for os i Faderens hus med de mange boliger, hvor Kristus er gået hen for at berede os sted, så sikkert er det, at Gud har en plads for os, hvor han vil at vi skal arbejde. - Kristi lignelser, side 326. ret

(129)  Sabbatsskolearbejdet.
Herren kalder unge mænd og kvinder til at berede sig for et livslangt alvorligt arbejde i sabbatskolens virke. ... Herren vil have lærere i sabbatsskolen, som kan yde helhjertet tjeneste, som vil forøge deres evner ved at bruge dem og forbedre det, som de allerede har opnået. - Testimonies on sabbath school work, side 53. ret

(129)  Bibelarbejdet.
Den plan at holde bibellæsninger er en himmelfødt ide, og den åbner vej for hundreder af unge mænd og kvinder til at udføre et vigtigt arbejde, som ellers ikke ville være blevet udført. ret

(129)  Bibelen er ikke lænket. Den kan bæres til hver mands dør, og dens sandheder kan blive fremholdt for enhver mands samvittighed. Der er mange, som i lighed med de forstandige i Berøa vil ransage daglig i skrifterne, når sandheden fremholdes for dem, for at se om disse ting forholder sig sådan, som Kristus har sagt: "I ransager skrifterne, fordi I mener i dem at have evigt liv, og det er dem, som vidner om mig." Jesus, verdens forløser, byder menneskene ikke alene at læse, men ransage skrifterne. Dette er et stort og vigtigt arbejde, og det er blevet os betroet; og når vi udfører det, vil vi drage stor fordel deraf, thi lydighed mod Kristi befaling vil ikke blive ubelønnet. Han vil krone dem med særskilte tegn på sin gunst, som viser loyalitet med hensyn til at følge det lys, som er åbenbaret i hans ord. - Testimonies on sabbath school work, side 29. 30. ret

(130)  Kolportage.
Herren kalder unge mænd og kvinder til at arbejde som kolportører og evangelister, til at udføre et arbejde fra hjem til hjem på steder, hvor man endnu ikke har hørt sandheden. Han siger til vore unge mænd: "I er ikke jeres egne, for I er dyrt købte. Ær derfor Gud i jeres legeme og jeres ånd, som hører Gud til." De som vil tage fat på arbejdet under Guds ledelse vil blive vidunderligt velsignede. - Testimonies for the church, 8 bind side 229. ret

(130)  En af de bedste måder, hvorpå unge mænd kan blive sikkert til at optage prædikevirksomhed, er den at tage fat på kolportørarbejdet. Lad dem gå ind i byer og landsbyer og sælge bøger, som indeholder sandheden for vor tid. I dette arbejde vild de finde anledning til at tale livets ord, og den sandhedens sæd, som de sår, vil spire og bære frugt. Ved at møde folk og fremstille vore skrifter for dem, vil de få en erfaring, som de ikke kunne få ved at prædike. ... ret

(130)  Alle, som ønsker anledning til at udføre sandt missionsarbejde, og som helt og fuldt vil overgive sig til Gud, vil i kolportagen finde lejlighed til at tale om mange ting vedrørende det kommende evige liv. - Gospel workers, side 96. ret

(130)  Undervisning.
Valget bør foretages af forstandige mænd, der kan bedømme menneskers karakter; for når det gælder om at oplære og tildanne de unges sind og en god gennemførelse af de mange forskellige ting der skal udføres af lærere i vore menighedsskoler, behøver man de allerbedste talenter, der kan skaffes. . . . ret

(130)  Navnlig for børnenes vedkommende er der behov for lærere, som er rolige og venlige og som viser overbærenhed og kærlighed netop mod dem, der mest trænger til det. . . . . Vore menighedsskoler trænger til lærere, som har høje moralske egenskaber og som man kan stole på, sådanne, som er sunde i troen, som besidder takt og tålmodighed og som vandrer med Gud og afstår fra ethvert skin af ondt. - Testimonies for the church, 6 bind side 200. 201. ret

(130)  Forretningslivet.
Herren ønsker i sin tjeneste forstandige mænd, mænd udrustede med evner til at beklæde et hvilket som helst hverv. Der behøves forretningsmænd, som vil indflette sandhedens herlige principper i alle deres foretagender. Og deres talenter bør udvikles ved stadig erhvervelse af kundskaber og ihærdig øvelse. Er der nogen, som behøver at benytte enhver anledning til at blive vis og dygtig, så er det dem, som bruger deres evner til at opbygge Guds rige på jorden. Vi læser om Daniel, i alle hans forretningsforetagender fandtes der, hvor skarp en kritik de end blev underkastede, ikke en eneste fejl. Han var et mønster på, hvad enhver forretningsmand bør være. Hans historie viser, hvad et menneske kan udrette, der vier sin forstand og evner, sin legemlige og åndelige styrke, sit hjerte og sit liv til Guds tjeneste. - Kristi lignelser, side 351. ret

(131)  Lægemissionen.
Der findes ikke nogen mere vigtig missionsgerning, end den en trofast, gudfrygtig læge har. Der findes ikke nogen arbejdsmark hvor en mand kan udrette større ting eller vinde flere juveler, der kan lyse i hans krone på hans glædes dag. Han kan føre Kristi nåde med sig som en sød vellugt ind i alle de sygerum, han besøger. Han kan bringe den sande helbredende balsam til sjæle, som er syge af synd. Han kan lede de syges og døendes opmærksomhed til det Guds lam, som borttager verdens synd. Han bør ikke høre på den snak, at det er farligt at tale om de evige interesser til mennesker, hvis liv er i fare, af frygt for, at det skal gøre dem værre; for i ni tilfælde af ti, vil kundskaben om en Frelser, som tilgiver synd, gøre dem bedre både til sjæl og legeme. Jesus kan begrænse Satans magt. Han er den læge, som den syge sjæl må stole på, når det gælder om at helbrede såvel legemlige som sjælelige sygdomme. - Testimonies for the church, side 448. 449. ret

(131)  Næsten på ethvert sted findes der et stort antal mennesker, som ikke vil høre Guds ords forkyndelse eller overvære et religiøst møde. Hvis evangeliet skal nå disse mennesker, må det bringes til dem i deres hjem. Lindring af deres legemlige lidelser er ofte det eneste middel, gennem hvilket de kan nås. Den troende, som plejer de syge og afhjælper de fattiges nød, vil finde mange lejligheder til at bede med dem, læse Guds ord og tale til dem om Frelseren. De kan bede for de hjælpeløse, der ikke besidder kraft til at modstå de lyster, som lidenskaberne har fordærvet. De kan bringe en håbets stråle til de faldne og forsagte. Deres kærlighed, åbenbaret i uegennyttig handling, vil gøre det lettere for disse lidende at tro på Kristi kærlighed. - I den store læges fodspor, side 148. ret

(132)  Prædikevirksomhed
Den evangeliske virksomhed må på ingen måde forklejnes. Intet foretagende burde udføres på en sådan måde at forkyndelsen af ordet skulle blive betragtet som en underordnet sag. Det er den ikke. De, som forringer prædikevirksomheden nedvurderer Kristus. Prædikevirksomheden i dens forskellige grene står højest iblandt alt arbejde, og det bør fremholdes for ungdommen, at der ikke findes noget arbejde mere velsignet af Gud, end den evangeliske prædikevirksomhed. Vore unge mænd bør ikke lade sig afskrække fra at træde ind i prædikevirksomheden. Der er fare for, at nogle ved indtrængende forestillinger vil blive draget bort fra den sti Gud byder dem at vandre på. Nogle er blevet opmuntret til at studere medicin, som burde have beredt sig til at træde ind i prædikevirksomheden. Herren kalder flere til at arbejde som prædikanter i hans vingård. De ord blev udtalt: "Styrk forposterne; sæt trofaste skildvagter i alle dele af verden." Gud kalder jer, unge mænd. Han kalder hele armeer af unge mænd, som har et varmt hjerte og et stort sind, og som har en inderlig kærlighed til Kristus og sandheden. Testimonies for the church, 6 bind side 411. ret

(132)  Hedningemissionen.
Der lyder et kald til unge mænd. Gud ønsker dem ud på hedningemissionsmarken. Fordi de er forholdsvis fri for bekymringer og ansvar, er de mere gunstigt stillet med hensyn til at træde ind i dette arbejde, end de, som skal skaffe udkomme til en stor familie. Endvidere kan unge mænd lettere vænne sig til et andet klima og nye forhold og de kan bedre tåle vanskeligheder og det ubekvemme liv. Ved takt og udholdenhed kan de nå folk, hvor de er. Testimoniums for thr church, bind 5 side 393. ret

(132)  Unge mænd bør berede sig for arbejdet ved at sætte sig ind i andre sprog, så at Gud kan bruge dem som redskaber til at bringe hans frelsende sandhed til andre nationer. Disse unge mænd kan erhverve sig kundskab i andre sprog, selv mens de er beskæftiget med arbejdet for syndere. Hvis de passer nøje på tiden, kan de forbedre deres åndelige evner og dygtiggøre sig, så de kan blive mere nyttige. Dersom unge kvinder, der kun har båret et lille ansvar, ville hellige sig til Gud, kunne de dygtiggøre sig til at blive brugbare i tjenesten ved at studere og blive godt kendt med andre sprog. De kunne uddanne sig til tolke. -Testimonies for the church, 3 bind side 204. ret

(133)  Tjeneste i barneårene.
Børn kan blive antagelige missionsarbejdere i hjemmet og i menigheden. Gud vil, at de skal blive undervist om, at de er her i verden, for at være til nytte og ikke bare for at lege. I hjemmet kan de opdrages til at gøre missionsarbejde, som vil dygtiggøre dem til at blive til større nytte siden. Forældre, hjælp jeres børn til at udføre det, Gud vil, at de skal gøre. - Review and Herald, 8. Dec. 1910. ret

næste kapitel