7. - Mål for dygtighed.

(14)  Der hviler store ansvar på ungdommen. Gud venter meget af de unge mennesker, som lever i dette slægtled med forøget lys og kundskab. Han venter, at de skal gøre andre delagtige i dette lys og denne kundskab. Han ønsker at bruge dem til at fordrive den vildfarelse og overtro der formørker manges sind. De skal forøge deres viden ved at opsamle alle smuler af kundskab og erfaring. Gud holder dem ansvarlige for de anledninger og privilegier, han giver dem. Det værk, som er dem betroet, lægger beslag på deres alvorlige bestræbelser, for at det kan blive gennemført punkt for punkt, efter som tiden kræver det. ret

(14)  Dersom ungdommen vil hellige deres sind og hjerter til Guds tjeneste, vil de nå et højt mål af dygtighed og brugbarhed. Dette er det mål som Herren venter, at ungdommen skal nå. At gøre mindre end dette, er at nægte at gøre bedst mulig brug af de anledninger Gud giver. Dette vil blive betragtet som forræderi over for Gud, en mangel på villighed til at arbejde til menneskehedens bedste. ret

(14)  Dygtiggørelse til tjeneste.
De, som stræber efter at blive arbejdere for Gud, og som ærligt prøver at lære noget for at kunne meddele andre, vil stadig modtage lys fra Gud, så at de kan blive en lyskilde for andre. Dersom unge mænd og unge kvinder ligesom Daniel vil sørge for, at deres vaner, begær og lidenskaber bliver underordnet Guds krav, vil de gøre sig skikket til et større arbejde. De burde fjerne alt det fra deres sind, der er lavt og letsindigt. Pjank og hang til fornøjelser burde betragtes som upassende i deres liv og erfaring, som lever i troen på Guds søn og spiser hans kød og drikker hans blod. ret

(15)  De skulle være klar over, at selv om alle de fordele, erhvervelsen af kundskab giver, er inden for deres rækkevidde, kan de dog komme til kort i opnåelsen af den uddannelse, der vil gøre dem skikkede til arbejdet i en eller anden gren af Guds vingård, de kan ikke arbejde i Guds tjeneste uden at besidde den meget nødvendige kvalifikation der kan betegnes som intelligent fromhed og gudsfrygt. Dersom de fylder det dyrebare sind som skulle styrkes af høje og ædle formål, med morskab og fornøjelser, nedværdiger de, de kræfter, som Gud har givet dem og er strafskyldige over for ham, fordi de er kommet til kort i at udvikle deres talenter ved forstandig brug af dem. ret

(15)  Deres forkrøblede åndelighed er en fornærmelse mod Gud. De besmitter og fordærver deres kammeraters sind. Ved deres ord og handlinger frister de andre til en skødesløs, ligegyldighed over for hellige ting. De bringer ikke blot deres egen sjæl i fare, men deres eksempel er skadeligt for alle dem, de kommer i forbindelse med. De er ganske uskikkede til at repræsentere Kristus. Som syndens tjenere der er skødesløse, hensynsløse og naragtige, drager de andre bort fra ham. ret

(15)  De, som er tilfredse med lave mål, vil komme til kort i at være Guds medarbejdere. Satan giver dem, der lader tankerne løbe, hvor de vil, uden kontrol, tilskyndelser, som vil fylde sindet på en sådan måde, at disse mennesker bliver uddannede i hans hær til at bedrage andre sjæle. De kan godt have en religiøs bekendelse, de kan have gudfrygtighedens skin; men de elsker vellyst mere end de elsker Gud. ret

(15)  Dygtighed er ikke fromhed.
Der findes unge, som besidder en vis slags dygtighed, der bliver anerkendt og beundret af deres venner; men deres evner er ikke helligede. De er ikke blevet styrkede og grundfæstede i erfaringens skole ved prøvelser og nådens påvirkning, og Gud kan ikke bruge dem til menneskehedens gavn og hans navns forherligelse. I gudfrygtighedens forklædning bliver deres kræfter brugt til at opstille et falsk mønster, og de uomvendte vil henvise til dem som en undskyldning for deres forkerte handlemåde. Satan får dem til at underholde deres kammerater med deres pjank og såkaldte åndelighed. Alt hvad de foretager sig er nedværdigende for de er i fristerens vold og han leder og danner deres karakter, så at de må gøre hans arbejde. ret

(16)  De har evner, men disse er utrænede; de har en vis duelighed, men den benyttes ikke rigtigt. De har fået talenter, men de misbruger og ødelægger dem på naragtig vis og trækker andre ned på deres lave niveau. Kristus betalte løsesummen for deres sjæle ved sin selvfornægtelse, selvopofrelse og ydmygelse, ja, ved den skam og forsmædelse, som han udholdt. Dette gjorde han for at han kunne løse dem fra syndens bånd og fra den mesters slaveri, der kun er interesseret i dem, så langt som han kan bruge dem til andre sjæles ødelæggelse. De handler imidlertid således at forløserens kærlighed til dem ikke gavner dem noget, og han ser med bedrøvelse på deres værk. ret

(16)  En sådan ungdom vil gå redningsløst fortabt. Hvorledes vil de se på deres egen morskab og lystighed på den dag, da al jordens dommer vil lade enhver få igen, hvad der ved legemet er gjort. De har bygget på grundvolden med træ, hø og strå, og hele deres livsværk vil forgå. Hvilket tab! ret

(16)  Hvor meget bedre er da ikke de stillet, som tager del i Guds værk, idet de ser hen til Jesus for at få hans billigelse og daglig holder regnskab med deres fejl, mangler og sorger samt de sejre, de har vundet over fristelser, og den glæde og fred, de ejer i Kristus! En sådan ungdom vil ikke komme til at stå over for deres livsværk med skam og forfærdelse. - The youth`s instructor 22 Juni 1899. ret

(16)  Et middel til at åbenbare Kristus.
Vor bekendelse om hans troskab er det middel, som Gud har udvalgt til at åbenbare Kristus for verden. Det påhviler os at anerkende hans nåde, således som den er blevet kundgjort ved de hellige mænd førhen; men det som vil have den største virkning er vidnesbyrdet om vor egen erfaring. Vi er Guds vidner, når vi i os selv åbenbarer tilstedeværelsen af en Guddommelig kraft. Ethvert menneske har et liv, som adskiller sig fra alle andres, og et liv, som er væsentlig forskellig fra deres. Gud ønsker, at vor pris skal opstige til ham, bærende på præget af vor egen personlighed. - I den store læges fodspor, side 102. ret

næste kapitel