70. - Trofasthed i tjenesten.

(134)  De, som er utro i de mindste timelige affærer, vil være utro, når det gælder ansvar af større betydning, de vil røve fra Gud og ikke være i stand til at møde den guddommelige lovs krav, de vil ikke forstå, at deres talenter hører Gud til og burde vies hans tjeneste. De, som ikke gør mere over for deres arbejdsgivere end det, det er befalet dem at udføre, når de ved, at arbejdets fremgang beror på en ekstra anstrengelse fra deres side, vil man ikke kunne betragte som tro tjenere. Der er mange ting som skal udføres, som ikke er direkte specificeret, men som i virkeligheden den, der er ansat i tjenesten, bør give agt på. Tab og forsømmelser kunne have været undgået, dersom stor flid og uegennyttig tjeneste var blevet udvist og dersom de kærlighedens principper, som Jesus har lært os, var blevet ført ud i livet af dem, som bekender hans navn. Men der er mange, som arbejder i Guds værk og som Gud noterer under betegnelsen "øjentjenere." ret

(135)  Utroskab bliver nedtegnet.
Det er den, grimmeste form for egenkærlighed, som leder en arbejder til ikke at gøre den bedste anvendelse af tiden, eller ikke tage vare på ejendele, fordi han ikke står direkte under sin mesters øje. Men mon sådanne arbejdere tror, at deres forsømmelser ikke bliver iagttagne og deres utroskab ikke bliver nedtegnet. Dersom deres øjne blev åbnede, ville de se, at en vægter betragtede dem og at al deres ligegyldighed blev nedtegnet i himlens bøger. ret

(135)  De, som er utro i Guds værk mangler principper. Deres motiver er ikke af en karakter, som leder dem til at vælge det rette under alle omstændigheder. Guds tjenere bør føle, at de til alle tider bliver iagttaget af deres arbejdsgiver. Han, som gav agt på Belsazzars vanhellige fest, er til stede i alle vore institutioner, på købmandens kontor, i det private værksted og den usynlige hånd nedtegner din forsømmelse lige så sikkert, som den skrev på væggen den frygtelige dom over den gudsbespottende konge. Fordømmelsen over Belsazzar blev skrevet med ildbogstaver: "Du er vejet på vægtskålen og fundet for let," og hvis du undlader at opfylde de forpligtelser, du har fået af Gud, vil du høre den samme fordømmelse. ret

(135)  Sande motiver til tjeneste.
Der er mange, som bekender sig til at være kristne, der ikke er forenet med Kristus. Deres daglige liv, deres ånd, vidner om, at Kristus, det herlighedens håb, ikke har fået sin skikkelse i dem. Man kan ikke stole på dem, man kan ikke helt forlade sig på dem. De er interesseret i at reducere deres tjeneste til et minimum af anstrengelser og på samme tid forvente den højeste løn. Navnet tjener passer på ethvert menneske, for vi er alle tjenere og det er vigtigt for os at lægge mærke til, hvad slags tjenere vi er. Er vi tro tjenere, eller er vi utro? ret

(135)  Er det den almindelige tilbøjelighed blandt tjenere at gøre så meget som muligt? Eller er det snarere almindeligt at slippe fra arbejdet så hurtigt og så let som muligt og få sin løn for så få anstrengelser som muligt? Det er ikke deres mål at gøre arbejdet så grundigt som muligt, men bare at få deres betaling. De, som bekender sig til at være Kristi tjenere, bør ikke glemme apostelen Paulus formaning: I trælle, adlyd jeres herrer i alt med frygt og bæven I jeres hjertes enfold, som for Kristus; ikke med øjentjeneste, som de, der vil tækkes mennesker, men som Kristi tjenere, så I gør Guds vilje af hjertet, idet I med god vilje gør tjeneste som for Herren og ikke for mennesker, idet I ved at hvad godt enhver gør, det skal han få igen af Herren, hvad enten han er træl eller fri. ret

(136)  De, som træder ind i Guds værk som øjentjenere, vil finde, at deres gerning ikke kan tåle menneskers eller engles tilsyn. For at kunne udføre et fremgangsrigt arbejde, er det nødvendigt at besidde kundskab om Kristus, for denne kundskab vil give os sunde og rette principper og udruste os med en ædel, uegennyttig ånd, ligesom den vor Frelser besad, ham, hvem vi bekender os til at tjene. Trofasthed, økonomi, omhu og grundighed bør karakterisere alt vort arbejde, hvor vi end måtte være, i køkkenet, i værkstedet, på trykkeriets kontor, på sanatoriet, på skolen, eller hvor som helst vi måtte være ansatte i Herrens vingård. "Den, som er tro i det mindste er også tro i meget og den, som er uretfærdig i det mindste, er også uretfærdig i meget." - Review and Herald, 22. Sep. 1891. ret

næste kapitel