72. - At værne om helbredet.

(138)  Sundhed er en velsignelse, hvis værdi kun få påskønner; dog afhænger vore åndelige og fysiske kræfters ydeevne for en stor del af den. Vore impulser og lyster har deres sæde i legemet, og dettemå holdes i den bedst mulige tilstand i fysisk henseende, såvel som under den bedste åndelige indflydelse, for at vore talenter må kunne yde den højeste tjeneste. Alt, hvad der nedsætter den fysiske styrke, svækker sindet og gør det mindre egnet til at skelne mellem ret og uret. ret

(139)  Misbrug af vore fysiske kræfter afkorter tiden, i hvilken vort liv kan blive anvendt til Guds ære, og gør os uskikket til at fuldføre det værk, som Gud har givet os at udføre. Ved at opelske dårlige vaner, ved at være sent oppe og ved at tilfredsstille appetitten på sundhedens bekostning, lægger vi grundlaget til svaghed, ... ret

(139)  De, som således forkorter deres liv og gør sig uskikket til tjeneste ved ikke at tage hensyn til naturens love, er skyldige i røveri over for Gud. Og de røver også fra deres medmennesker. Den lejlighed, de har, til at velsigne andre, hvad jo netop er det arbejde, Gud sendte dem til at udføre i verden, er ved deres egen handlemåde blevet forkortet. Og de har gjort sig uskikket til at udføre endog det, som de ellers i et kortere tidsrum måtte have kunnet afstedkomme. Herren holder os skyldige, når vi ved vore skadelige vaner således berøver verden det gode. - Review and Herald, 12. Jan. 1912. ret

næste kapitel