Budskaber til de unge kapitel 76. Fra side 142. Fra side 241 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(142) Daniel og hans medbrødre holdt under deres treårige uddannelse fast ved, hvad de havde lært angående afholdenhed de viste stadig lydighed mod Gud og forstod deres afhængighed af hans kraft. Da tiden kom, da deres evner og kundskaber skulle prøves af kongen, blev de eksamineret sammen med andre unge mænd, som skulle indtræde i rigets tjeneste. Men blandt dem alle blev ingen fundet som Daniel, Hananja, Misjael og Azarja. Deres skarpe tankegang, deres udsøgte og korrekte sprog, deres omfattende kundskaber, vidnede om deres mentale evners usvækkede styrke. Sådan stod de for kongen. "Og i alle sager der krævede visdom og indsigt, og om hvilke kongen spurgte dem, fandt han dem ti gange mere vis end alle de spåmænd og besværgere, som vare i hele hans rige." ret (142) Gud belønner altid det rette. Den mest lovende ungdom fra alle de lande, den store sejrherre havde underkastet sig, var blevet samlet i Babylon, men ingen af dem kunne stå mål med de hebraiske fanger. Den ranke skikkelse, den faste, elastiske gang, det åbne ansigt, de usløvede sanser, den ubesmittede ånde alt dette var det skønhedens stempel, som naturen ærer dem med, der er lydige mod dens love. ret (143) De fysiske vaners indvirkning på sindet. (143) De hebraiske fanger var mænd, der havde de samme lyster, som vi har. Midt i Babylons overdådige hoffers forførende indflydelse stod de dog fast. Vore dages unge er omgivet af fristelser, der leder til at give efter for selvet. I særdeleshed i vore store byer bliver enhver form for sanselig tilfredsstillelse gjort let og indbydende. De, der ligesom Daniel afslår at besmitte sig, vil høste den belønning mådeholdne vaner giver. Med deres større fysiske kraft og forøgede udholdenhed har de en bank med indskud, som de kan hæve i påkommende tilfælde. ret (143) De rette fysiske vaner fremmer åndelig overlegenhed. Intellektuel kraft, fysisk styrke og livets længde afhænger af uforanderlige love. Naturens Gud vil ikke gribe ind for at bevare menneskene fra følgerne af at overtræde naturens krav. Den, som kæmper for at blive sejrvinder, må være afholdende i alle ting. Daniels klare tankegang og faste forsætter, hans evne til at erhverve kundskab og hans kraft til at modstå fristelse skyldtes i høj grad hans jævne levevis i forbindelse med et liv i bøn. ret (143) Vi bestemmer selv vor skæbne. (143) Daniel og hans medbrødre nød fordelene af, at de var blevet korrekt opdraget og undervist i de unge år, men disse fortrin alene ville ikke have gjort dem til det, de blev. Tiden kom, da de måtte handle selvstændigt, da deres fremtid afhang af deres egne handlinger. Da var det, de bestemte at være tro mod den undervisning, de havde fået i barndommen. Den gudsfrygt, som er visdoms begyndelse, var grundvolden til deres storhed. ret (143) Beretningen om Daniel og hans unge medbrødre er blevet optegnet på det inspirerede ords sider til gavn for alle senere tiders ungdom. Gennem beretningen om deres troskab mod afholdenhedens principper taler Gud i dag til unge mænd og unge kvinder og byder dem samle de dyrebare stråler af lys, som han har givet angående emnet om kristelig afholdenhed, og stille sig i det rette forhold til sundhedens love. ret (144) Afholdenhed bliver rigt belønnet. (144) Kære unge! Gud kalder jer til at udføre et arbejde, som I ved hans nåde kan udføre. "Fremstil jeres legemer som et levende helligt, Gud velbehageligt offer; dette er jeres fornuftige gudsdyrkelse." Fremstil jer i den af Gud givne mandighed og ædle kvindelighed. Vis renhed i smag begær og vaner, som tåler sammenligning med Daniels. Gud vil belønne jer med rolige nerver, en klar hjerne en usvækket dømmekraft og hurtig opfattelsesevne. Den ungdom af i dag, hvis principper er faste og urokkelige, vil blive velsignet med sundhed på legeme, sjæl og sind. - The youth`s instructor, 9. Juli 1903. ret (144) Religion og sundhed. |