Budskaber til de unge kapitel 77. Fra side 145.     Fra side 246 i den engelske udgave.ren side   tilbage

77. - Bøn, vor stærke fæstning.

(145)  Guds hellige Ånd, der er vor lærer og vejleder, er i Hans ord. Fra ethvert blad i Bibelen udstrømmer der guddommeligt lys, stedse nyt lys. Den sandhed, som her er åbenbaret, vil fremstå stedse klarere og klarere for sindet og findes at være anvendelig i alle livets pligter. Den vil blive som Guds røst, der taler til sjælen. ret

(145)  Helligånden virker for at gøre indtryk på de unge og at fremlægge for dem Guds ords herlige skatte. De ord, som den store lærer har udtalt, vil fængsle deres opmærksomhed og styrke sjælens evner, så at Guds kraft kan åbenbares gennem dem. De vil gå frem i kundskab, i de ting som hører Guds rige til, og dette vil danne et sikkert værn mod fristerens angreb. - Kristi lignelser, side 132. ret

(145)  Midt i disse sidste dages farer vil de unge finde deres eneste sikkerhed i en stedse forøget årvågenhed og i stadig bøn. Den unge, der finder sin glæde i læsning af Guds ord og i bedestunden vil altid blive vederkvæget ved de strømme, der kommer fra livets kildevæld. Han vil opnå en højde af moralsk ypperlighed og en tankekraft, som andre ikke kan opnå. Samfund med Gud opmuntrer til gode tanker, ædle hensigter, en klar forståelse af sandheden og en ophøjet fremgangsmåde. De, som således forbinder sig med Gud, anerkender han som sine sønner og døtre. De vil hele tiden nå højere og højere op og erhverver sig et klarere syn, på Gud og evigheden, indtil Herren gør dem til redskaber, igennem hvem lys og visdom meddeles verden, ret

(146)  Hvorledes skal vi bede?
Men vi forstår ikke at bede som vi burde, vore bønner skal ikke bestå i at underrette Gud om noget, han ikke ved om. Herren kender enhver sjæls hemmeligheder. Vi behøver ikke bede længe og højt, Gud læser de skjulte tanker. Vi kan bede i løndom, og han, som ser i løndom, vil høre og svare. ret

(146)  De bønner, vi opsender til Gud, og hvor vi fortæller ham om, hvilke elendige stakler vi er, uden at vi dog virkelig føler, at vi er så dårlige, er hykleriets bønner. Det er lige den modsatte slags bønner, Herren agter på. "For så siger den højt ophøjede, som troner evigt, hvis navn er hellig; i højhed og hellighed bor jeg, hos den knuste, i ånden bøjede, for at kalde de bøjedes ånd og de knustes hjerte til live." ret

(146)  Bøn har ikke til hensigt at udvirke en forandring hos Gud; den bringer os i harmoni med Gud. Den træder ikke i stedet for udførelsen af vor pligt. Om vi end aldrig så ofte og aldrig så alvorligt beder, så vil Gud dog ingen sinde betragte det som noget, der kan træde i stedet for betaling af vor tiende. Bøn kan ikke betale vor gæld til Gud. ... ret

(146)  Bøn giver kraft.
Den styrke, vi opnår i bøn til Gud, vil berede os for vore daglige pligter. De fristelser, vi daglig er udsatte for, gør bøn til en nødvendighed. Om vi skal blive bevarede ved Guds kraft ved tro må der stadig i stille bøn opstige et ønske derom fra vort sind. Når vi er omgivet af indflydelser, der er egnede til at lede os bort fra Gud, må vore bønner om hjælp og styrke opsendes ustandselig. Om ikke det gøres, vil vi aldrig få held til at nedbryde stolthed og besejre fristelsen til at følge syndige tilbøjeligheder, som fjerner os fra frelseren. Sandhedens lys, der helliger vort liv, vil åbenbare for dem, som modtager lyset, hans hjertes syndige lyster, som stræber efter at tage magten, og som gør det nødvendigt for ham at spænde hver nerve og bruge alle sine kræfter for at modstå Satan og blive sejrherre ved Kristi fortjeneste. - The youth`s instructor, 18. Aug. 1898. ret

næste kapitel