Budskaber til de unge kapitel 78. Fra side 146. Fra side 249 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(146) Det var oppe på bjerget med Gud, at Moses så forbilledet til den vidunderlige bygning, som skulle blive hans herligheds bolig. Det er på bjerget med Gud - bønnens lønkammer - at vi skal beskue og grunde på Hans herlige ideal for menneskeslægten. På den måde skal vi blive i stand til at danne vor karakterbygning sådan, at det løfte kan blive opfyldt på os: "Jeg vil bo og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk." ret (147) Medens vi er beskæftiget med vort daglige arbejde, bør vi opløfte sjælen til himmelen i bøn. Disse tavse sukke stiger som røgelse op for nådens trone, og fjenden bliver slået af marken. Den kristne, hvis hjerte på denne måde er vendt mod Gud, kan ikke besejres. Ingen onde kunstgreb kan ødelægge hans fred. Alle løfter i Guds ord, hele den guddommelige nådes magt, alle Jehovas hjælpekilder står til hans rådighed for at sikre ham befrielse. Det var på den måde, at Enok vandrede med Gud. Og Gud var med ham, en stadig hjælp i enhver nødens tid. ... ret (147) I berøring med den evige. (147) Det er vidunderligt, at vi kan få lov til at bede og blive bønhørte - at uværdige, vildfarne dødelige besidder den magt, at de kan træde frem for Gud med deres begæringer. Hvilken større magt kan et menneske ønske sig, end at komme i berøring med den evige Gud? Et svagt, syndigt menneske kan tale med sin Skaber! Vi kan udtale ord, som når op til universets Monark på sin trone. Vi kan tale med Jesus, som vi drager frem ad vejen, og han siger: "Jeg er ved din højre hånd." ret (147) Enhver alvorlig bøn bliver besvaret. (148) Bed derfor! Bed, og i skal få. Bed om ydmyghed, visdom, mod, forøgelse af tro. Der vil blive givet svar på enhver alvorlig bøn. Svaret kommer måske ikke netop, som du ønsker, eller på den tid, du venter; men det vil komme på den måde og på den tid, som bedst svarer til din trang. De bønner, du opsender i ensomhed, når du er træt og prøvet, vil Gud besvare, ikke altid som du havde ventet; men altid til dit gode. - Gospel workers, side 254 - 258. ret |