8. - Op på højderne.

(17)  Skal vi udvikle en Kristelig karakter, er det af største vigtighed, at vi bliver ved med at gøre det rette. Jeg vil gerne indprente i vor ungdom betydningen af at være udholdende og energiske i deres karakterdannelse. Det er nødvendigt helt fra de tidligste år at indrette den strenge retskaffenheds princip i karakteren, så at ungdommen kan nå op til det højeste mål af mandighed og kvindelighed. De bør altid erindre, at de er blevet købt for en høj pris hvorved de skal ære Gud i deres legemer og deres ånd, som tilhører ham. . . . . . ret

(17)  Daglige fremskridt.
Det er ungdommens arbejde at gøre fremskridt fra dag til dag. Peter siger: Anvend just derfor al flid på i jeres tro at udvise dyd og i dyden kundskab og i kundskaben afholdenhed og i afholdenheden udholdenhed og i udholdenheden gudsfrygt og i gudsfrygten broderkærlighed og i broderkærligheden kærlighed. Thi når dette findes hos jer og er i tiltagen, lader det jer ikke stå ørkesløse eller ufrugtbare i erkendelsen af vor Herre Jesus Kristus. ret

(17)  Når I begynder er det ikke nødvendigt at have alle disse på hinanden følgende skridt i tanke og regne med dem alle; men idet I vender blikket mod Jesus og kun har Guds ære for øje, vil I gøre fremskridt. I kan ikke nå Kristi fyldes mål af vækst på en dag, og I ville gå til grunde i fortvivlelse, dersom I kunne se alle de vanskeligheder, som man støder på og må overvinde. I skal kæmpe med Satan, og han vil ved alle mulige kunstkneb prøve på at lede jeres tanker bort fra Kristus. ret

(17)  Hindringer på vor vej.
Vi må imidlertid gå løs på alle hindringer, der kommer på vor vej, og overvinde dem en efter en. Dersom vi sejrer over den første vanskelighed, vil vi blive styrket til at møde den næste, og ved enhver bestræbelse, vil vi blive bedre i stand til at gøre fremskridt. Ved at se på Jesus, kan vi blive sejrvindere. Det er ved at fæste blikket på vanskelighjerne og trække os tilbage i den alvorlige kamp for sandheden, at vi bliver svage og troløse. ret

(17)  Vi kan bestige de højeste bjergtoppe ved at tage et skridt ad gangen, og til sidst kan vi nå til den øverste bjergtinde. I må ikke lade jer kue af den store mængde arbejde, som I skal udføre I jeres levetid, for der forlanges ikke, at I skal gøre det alt sammen på en gang. Brug al jeres livskraft til hver dags gerning og drag nytte af alle værdifulde anledninger, idet I værdsætter den hjælp, som Gud giver jer, og går opad på fremskridtets stige trin for trin. Husk, at I kun skal leve en dag ad gangen, og at de himmelske regnskabsbøger vil vise, hvorledes I har værdsat hver dags privilegier og anledninger. Må I da gøre fremskridt hver dag Gud har givet jer, så at I til sidst kan høre Mesteren sige: "Vel gjort, du gode og tro tjener." - The youth`s instructor, 5 Jan. 1893. ret

næste kapitel