Budskaber til de unge kapitel 81. Fra side 149.     Fra side 253 i den engelske udgave.ren side   tilbage

81. - Værdien af bibelstudium.

(149)  Bibelstudium overgår alle andre studier med hensyn til at styrke intelligensen. Hvilket rigt felt for tænkning vil ikke ungdommen opdage i Guds ord! Sindet kan gå dybere og dybere i sin søgen og samle styrke gennem enhver bestræbelse for at fatte sandheden; og alligevel er der en uendelighed tilbage. ret

(149)  De, der bekender sig til at elske Gud og ære hellige ting, og alligevel tillader sindet at sænke sig ned til overfladiske og uvirkelige ting, stiller sig på Satans grund og gør hans værk. Dersom de unge ville studere Guds underfulde gerninger i naturen og hans Majestæt og magt, som den er åbenbaret i hans ord, ville enhver sådan øvelse udvikle og forbedre deres evner. De ville opnå en livlighed, som ikke har noget med anmasselse eller hovmod at gøre. Ved at grunde over den guddommelige krafts undere ville sindet lære den sværeste, men mest nødvendige af alle lærdomme, nemlig den, at den menneskelige visdom er dårskab, hvis den ikke er forbundet med den evige og helliget ved Kristi nåde ret

(149)  Kristi midlergerning.
Guds kære søns arbejde på at forbinde det skabte med det uskabte, det timelige med det evige, ved sin egen guddommelige person, er et emne, som med fordel kan beskæftige vor tanke hele vor livstid. Kristi værk var at stadfæste andre verdeners beboere i deres uskyldighed og loyalitet såvel som at frelse de fortabte på denne klode. Han åbnede en vej for de ulydige, ad hvilken de kunne vende tilbage til deres lydighedsforhold over for Gud, medens han ved samme handling anbragte en beskyttende vagt rundt om dem, som allerede var rene, for at de ikke skulle blive ulydige. ret

(150)  På samme tid som vi fryder os over, at der er verdener, som aldrig er faldne, opsender disse samme verdeners beboere pris og ære og ophøjelse til Jesus Kristus for forløsningsplanen, som går ud på at frelse Adams faldne sønner så vel som at stadfæste dem selv i deres stilling og deres karakters renhed. Den arm, der løftede den menneskelige familie op fra den ruin, Satan ved sine forførelser havde nedstyrtet slægten i, er den samme arm, som har bevaret andre verdeners beboere fra synd. Enhver verden derude i det umådelige rum nyder Faderens og Sønnens omsorg og støtte; og den samme omhu udvises stadig over for den faldne menneskeslægt. Kristus står som midler for menneskene, og de usete verdener holdes også oppe ved hans midlergerning. Er ikke disse emner af tilstrækkelig storhed og betydning til at fange vore tanker og fremkalde følelsen af taknemmelighed og ærbødighed over for Gud? ret

(150)  Intellektuel udvikling.
Luk Bibelen op for vor ungdom; drag dens opmærksomhed til Guds ords skjulte skatte; lær dem at søge deri efter sandhedens juveler, og de unge skal vinde en intellektuel styrke, som studiet af alt, hvad filosofien omfatter, ikke kan give. De store emner, Bibelen behandler, de inspirerede udtalelsers enkelhed og værdighed, de ophøjede temaer, som den byder sindet at beskæftige sig med; lyset, skarpt og klart, som det udstrål er fra Guds trone og oplyser forstanden, vil udvikle sindets kræfter i en udstrækning som næppe kan fattes og aldrig fuldt forklares. ret

(150)  Bibelen frembyder et uendeligt felt for fantasien, så meget mere og forædlende i karakter, end den overfladiske frembringelse af uhellig intelligens, som himlen er højere end jorden. Vor slægts inspirerede historie kan ethvert menneske blive ejer af; og alle burde nu begynde på at ransage den. De burde gøre sig bekendt med vore første forældre som disse stod i Eden i hellig uskyldighed og nød Guds og syndfrie engles selskab. De burde undersøge, hvorledes synden kom frem og lægge mærke til, hvilke spor den har sat i menneskeslægtens historie, idet de følger den hellige beretning ned igennem tiden og ser, hvorledes menneskers ulydighed og ubodfærdighed og synd har medført en retfærdig gengældelse. ret

(151)  Den højeste kultur.
Den, der læser den hellige skrift, kan ligesom samtale med Patriarker og Profeter; han kan opleve de mest inspirerende scener; han kan se Kristus, som var himlens Monark, lige med Gud, stige ned til menneskeslægten og gennemføre frelsesplanen, idet han sønderbryder de lænker Satan havde bundet mennesket med, og gør det muligt for dem at genvinde deres lighed med Gud. Han kan se Kristus påtage sig menneskelighed, se ham vandre hernede i over tredive år, indtil han hengiver sin sjæl til et syndoffer, for at mennesket ikke skal gå fortabt. Alt dette er stof til den dybeste tænkning og det mest koncentrerede studium. ret

(151)  Når sindet gribes af åbenbaringens vidunderlige sandheder, vil det aldrig samtykke i, at dets kræfter skal beskæftige sig med overfladiske intetsigende emner; det vil med foragt vende sig fra slibrig litteratur og dårlige fornøjelser, som demoraliserer vore dages unge. De, som har haft selskab med Bibelens poeter og vise mænd, og hvis sjæle er blevet grebet af trosheltenes storværker, vil komme tilbage fra disse tankens rige domæner langt renere i hjertet og mere forædlet i sindet end om de havde været beskæftiget med studiet af de mest berømte verdslige forfattere eller med betragtningen og forherligelsen af denne verdens faraoners, cæsarers og andre heltes store bedrifter. ret

(151)  De unge kræfter slumrer for det meste, fordi de ikke sætter Herrens frygt som visdoms begyndelse. Herren gav Daniel visdom og kundskab, fordi han ikke lod sig påvirke af nogen magt, der ville gribe ind i hans religiøse principper. Grunden til, at vi har så få solide, stabile og tænkende mænd, er den, at de mener at kunne være store uden at have forbindelse med himmelen. ret

(151)  Menneskenes børn frygter, elsker og ærer ikke Gud. Religionen efterleves ikke; man svarer ikke til sin bekendelse. Herren kan kun gøre så lidt for mennesket, fordi det er så tilbøjeligt til at ville ophøje sig selv og mener sig at være noget stort. Gud vil, at vi skal udvikle vore evner og benytte ethvert privilegium til at kultivere og styrke vor forstand. Mennesket blev født til et højere og noblere liv end det, det er nået op til. Vor dødelige prøvetid hernede er en forberedelse til det liv, der måles med Guds øjne. ret

(152)  Bibelen, vor største lærer.
Hvilke storslåede emner fremholder ikke den hellige skrift, som vort sind kan dvæle ved! Hvor finder vi noget så højt at grunde på? Hvor finder vi temaer, der er så yderst interessante? Kan man på nogen måde sammenligne den menneskelige videnskabs undersøgelser med den bibelske videnskabs afsløringer af hemmeligheder og ophøjede læresætninger? Hvor finder vi noget, der i den grad vil appellere til vor intellektuelle styrke og fremkalde så dybe og alvorlige tanker? ret

(152)  Dersom vi vil lade Bibelen tale til os, vil den lære os det, som intet andet kan lære os, men ak, alt andet end netop Guds ord dvæler sindet ved! Værdiløs litteratur, opdigtede historier sluger man grådigt, medens Bibelen med alle dens skatte af hellige sandheder ligger forsømt på ens bord. Det hellige ord vil dersom det får lov til at beherske vort liv, forædle, ophøje og helliggøre. Det er Guds røst iblandt mennesker. Skal vi give agt på det? ret

(152)  Tydes dine ord, så bringer de lys, de giver enfoldige indsigt. Engle står ved siden af den, som ransager skrifterne, oplyser sindet og gør indtryk på det. Kristi ord lyder i dag til os med samme styrke, som da han for over 1800 år siden sagde til sine disciple: I ransager skrifterne, fordi I mener i dem at have evigt liv; og det er dem, som vidner om mig. - Review and Herald, 11. Jan. 1881. ret

næste kapitel