90. - Passende åndelig føde.

(165)  Hvad skal vore børn læse? Det er et alvorligt spørgsmål og kræver et alvorligt svar. Det besværer mig, når jeg i kristelige familier ser tidsskrifter og dagblade, der indeholder historier der fortsætter fra nr. til nr, som ikke efterlader noget godt indtryk på sindet. Jeg har givet agt på dem, hvis smag for romaner på den måde er blevet opelsket. De har haft det privilegium at kunne lytte til Guds ords sandheder og blive bekendt med grundene for vor tro; men de er nået op til moden alder blottet for sand gudsfrygt eller fromhed. ret

(166)  Disse kære unge trænger så hårdt til, at få det allerbedste materiale til deres karakterbygning, kærlighed og gudsfrygt og kundskab om Kristus. Men der er mange, som ikke har en virkelig forståelse af sandheden, som den er i Jesus. Sindet holder festmåltid på sensationelle historier. De lever i en uvirkelig verden, og de er uskikket til livets praktiske pligter. ret

(166)  Resultaterne af roman læsning.
Jeg har givet agt på børn, der har fået lov til at vokse op på den måde. De er hvileløse og drømmende både ude og hjemme, og de kan ikke føre nogen samtale undtagen om de mest almindelige emner. De ædlere evner, som skulle tjene højere formål, er blevet vant til kun at betragte ubetydelige ting, eller det som er endnu værre, indtil vedkommende person føler sig tilfreds med sådanne emner og næppe magter at nå op til noget højere. Religiøs tænkning og samtaler er blevet utiltalende. ret

(166)  Den åndelige føde, som man således har fået smag for, virker besmittende og leder til urene og sanselige tanker. Jeg ynkes inderligt over disse sjæle, når jeg betænker hvor meget de taber, når de forsømmer anledninger til at opnå kundskab om Kristus, på hvem alt vort håb om evigt liv grunder sig. Hvor er der megen dyrebar tid, som kunne være blevet benyttet til at studere den ægte gudfrygtigheds mønster, som er blevet bortkastet. ret

(166)  Jeg er personligt bekendt med nogle, hvis sind ikke længere er så sunde som før, fordi de har vænnet sig til læsning af dårlige ting. De går gennem livet med en sygelig indbildningskraft, hvorved enhver lille besværlighed bliver forstørret. Ting som et sundt fornuftigt sind ikke ville bryde sig om, bliver for dem uudholdelige prøver, uoverstigelige vanskeligheder. For dem er livet stadig på skyggesiden. ret

(166)  De, der vænner sig til at fare igennem ophidsende historier, svækker deres mentale styrke og duer ikke til kraftig tænkning og dybere forskning. Der findes mænd og kvinder, der selv ved deres livsaften ikke er kommet over virkningerne af umådeholden læsning. ret

(166)  Den vane, som blev formet i tidlige år, er vokset efterhånden som de selv er vokset til og blevet stærkere, og deres forsøg på at overvinde den, er kun delvis lykkedes, selv om de har anstrengt sig. Mange har aldrig genvundet deres oprindelige sjælsstyrke. Alle forsøg på at blive praktiske kristne når ikke længere end til at nære et ønske om det. De kan ikke i sandhed blive Kristus lig og fortsætte med at nære sindet med den slags litteratur. ret

(167)  De fysiske virkninger er ikke mindre farlige. Nervesystemet bliver unødvendigt anstrengt ved denne hang til læsning. Der gives tilfælde hvor unge, ja selv folk i moden alder, er blevet ramt af lammelse af ingen anden årsag end overdreven læsning. Sindet blev holdt i stadig spænding, indtil hjernens fine maskineri blev så svækket, at det ikke kunne virke, og lammelse blev følgen. ret

(167)  Åndelig beruselse.
Når lysten til ophidsende, sensationelle historier opelskes, bliver smagen på moralens område forvent og sindet er ikke tilfredsstillet, hvis det ikke stadig får næring af den slags dårlig, usund føde. Jeg har set unge damer, der bekendte sig til at være Kristi efterfølgere, som virkelig var ulykkelige, når de ikke fik fat på nye noveller eller blade med fortællinger osv. Sindet krævede stimulans, ligesom drankeren kræver stærke drikke. Disse unge viste ingen gudsfrygt; intet himmelsk lys skinnede fra dem på deres kammerater for at lede disse til kundskabens kilde. De havde ingen dyb, religiøs erfaring. Hvis de ikke stadig brugte tiden til den slags læsning, kunne der have været håb om en forandring hos dem, men de forlangte og krævede det. ret

(167)  Det smerter mig at se unge mænd og kvinder således gøre sig selv unyttige i dette liv og ikke opnå en erfaring, der vil berede dem for evigt liv i himmelsk selskab. Vi kan ikke finde noget mere passende navn til dem end åndelige drankere. ret

(167)  Den vane at overdrive med læsning øver en skadelig indflydelse på hjernen lige så sikkert som umådehold i mad og drikke gør det. ret

(167)  Hjælpemidlet.
Den bedste måde at hindre væksten af det onde på, er at benytte tiden til noget godt. Man bør vise den største agtpågivenhed og omhu, når der er tale om at kultivere sindet og så de bibelske sandheders dyrebare sædekorn deri. I sin store nåde har Herren i skriften åbenbaret reglerne for et helligt liv for os. ret

(168)  Han har inspireret hellige mænd og ladet dem til fordel for os nedtegne undervisning angående de farer, der lurer på vor sti, og hvorledes vi skal undslippe dem. De, der adlyder hans formaning om at ransage skriften, vil ikke være uvidende om dette. Ethvert medlem af menigheden bør nu midt i de sidste dages farer forstå grundene for vort håb og vor tro. Grunde, som det ikke er så vanskeligt at fatte. Der er nok til at optage sindet, når vi ønsker at vokse i nåde og i kundskaben om vor Herre Jesus Kristus. - Christian temperence and Bible hygiejne, side 123 - 126. ret

(168)  Første skridt på syndens vej.
En lang forberedelse, som verden ikke kender, er foregået i den kristnes hjerte, før han begår åbenlys synd. Sjælen stiger ikke på en gang ned fra renhed og hellighed til fornedrelse, fordærvelse og forbrydelse. Det tager tid at nedværdige dem, som er skabte i Guds billede, til det som er dyrisk og djævelsk. Vi forvandles ved beskuelse. Et menneske kan oplære sit sind således ved at hengive sig til urene tanker, at den synd, han en gang væmmedes ved, vil blive behagelig for ham. - Patriarchs and prophets, side 459. ret

næste kapitel