Budskaber til de unge kapitel 98. Fra side 178. Fra side 299 i den engelske udgave. | ren side tilbage |
(178) Hvor lille dit talent end er, har Gud dog en gerning for dig. Dette ene talent I, dersom det bliver viseligt benyttet, udføre sin bestemte gerning. Er vi tro i det små og med troskab støtter de små pligter, vil Gud betro os større og vigtigere arbejde, og udvide vor indflydelse. Udførelsen af disse små pligter, vil have den bedste indflydelse i hans gerning. - Christ`s object lesson, side 360. ret (178) Der kunne siges meget til de unge vedrørende deres privilegium med hensyn til at hjælpe Guds sag ved at lære at være økonomiske og vise selvfornægtelse. Der er mange, som mener at de bør tage del i denne og hin fornøjelse, og på den måde bliver de vant til at bruge hele deres indkomst selv. Gud ønsker, at vi skal handle bedre i så henseende. ret (178) Vi synder imod os selv, når vi er tilfredse med at have nok at spise og drikke og klæde os med. Gud har noget højere for os end dette. Når vi er villige til at aflægge vore egenkærlige ønsker og overgive hjertets og sindets kræfter til Guds sags tjeneste, vil himmelske redskaber samarbejde med os og gøre os til en velsignelse for menneskeslægten. ret (178) At spare for at hjælpe missionen. (179) Det er deres pligt som har med Guds værk at gøre at lære at økonomisere med tiden og pengene. De som hengiver sig til dovenskab, åbenbarer at de kun lidt forstår betydningen af de herlige sandheder, der er blevet betroet os. De trænger til at blive oplært i den vane at være flittige og at lære at arbejde med Guds ære for øje. ret (179) Selvfornægtelse. (179) Når vor gavmildhed er en frugt af selvfornægtelse, bringer den en vidunderlig hjælp til giveren. Den bringer os en opdragelse der gør os i stand til mere helt og fuldt at fatte hans værk, som gik omkring og gjorde vel, som hjalp de lidende og forsynede dem, som var i trang med det nødvendige. Frelseren levede jo ikke for at behage sig selv. Der åbenbaredes ikke et spor af egenkærlighed i hans liv. Skønt han var i en verden, han selv havde skabt, gjorde han ikke fordring på nogen del af den som sit hjem. "Ræve har huler og himmelens fugle reder," sagde han, "men menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit hoved." ret (179) Passende brug af talenter. (180) Gud har givet enhver sin gerning, alt efter som hans evner er. Gud kender vore evners mål, og han ved hvor meget han kan kræve af os. Om den, som findes at være trofast lyder befalingen; "betro ham et større ansvar." Om han viser sig at være tro også i disse nye forpligtelser lyder befalingen igen: "Giv ham endnu mere." På denne måde vokser han ved Kristi nåde op til mands modenhed i Kristus Jesus. ret (180) Har du kun et talent, giv det til vekselererne, og ved klog anbringelse vil du forøge det til to. "Gør efter evne alt hvad din hånd finder styrke til." Brug dit talent så klogt at det opfylder den mission som det er bestemt til at fylde. Det vil betyde alt for dig til sidst at høre det ord udtalt: "Vel gjort!" Men kun til dem, som har gjort vel, vil det ord blive sagt. ret (180) Der er ingen tid at spilde. (180) Enhver sand, selvopofrende arbejder for Gud er villig til at yde og lade sig bruge til andres vel. Kristus siger: "Den, som elsker sit liv, skal miste det, men den, som hader sit liv i denne verden, skal bevare det til evig tid." ret (180) Ved alvorlige og betænksomme bestræbelser med hensyn til at hjælpe, hvor hjælp er nødvendig, vil den sande kristne vise sin kærlighed til Gud og til sine medmennesker. Måske han mister sit liv i denne tjeneste, men når Kristus kommer for at samle sine juveler, vil han finde livet igen. - The yourh`s instructor, 10. Sep. 1907. ret (180) Selvopofrelsens belønning. |