Det skal ske i de sidste dage kapitel 1. Fra side 13.     Fra side 11 i den engelske udgave.ren side   tilbage

Jordens sidste krise

(13)  Udbredt bekymring for fremtiden
Den tid, vi lever i, er af overvældende betydning for alle mennesker. Ledere og statsmænd, mennesker i betroede og magtfulde stillinger og tænkende mænd og kvinder af alle klasser har deres opmærksomhed rettet imod det, der sker omkring os. De iagttager forholdene mellem nationerne. De lægger mærke til den stadigt stigende spænding alle vegne og indser, at noget stort og afgørende snart vil ske - at verden står lige foran en vældig krise. - PK 537 (c. 1914). ret

(13)  Ulykker til lands og til vands, samfundets ustabile tilstand og rygter om krig er ildevarslende. Alt dette siger os, at begivenheder af den allerstørste betydning nærmer sig. Onde magter slutter sig sammen. De forbereder sig til den sidste store krise. Der vil snart ske store forandringer i vor verden, og de sidste begivenheder vil indtræffe hurtigt. - 9T 11 (1909). ret

(14)  Der vil snart komme vanskelige tider
Trængselstiden, der vil vare lige til verdens ende, er meget nær. Vi har ingen tid at spilde. Der er krig alle vegne. Profetierne i Daniel 11 er lige ved at nå deres endelige opfyldelse. - RH 24-11 1904. ret

(14)  Trængselstiden - "en trængselstid, som der ikke har været magen til, så længe folkeslag har været til" (Dan 12,1) -ligger lige foran os, og vi er som de sovende brude piger. Vi må vågne op og bede vor Herre Jesus om at holde sine evige arme under os og bære os gennem den prøvetid, der ligger foran os. - 3MR 305 (1906). ret

(14)  Verden bliver mere og mere lovløs. Der vil snart opstå store problemer mellem nationerne - problemer, der ikke vil ophøre, før Jesus kommer. - RH 112-1904. ret

(14)  Vi er lige på grænsen til trængselstiden, og en forvirring, som vi næppe kan forestille os, ligger foran os. - 9T 43 (1909). ret

(14)  Vi står lige foran vor tids krise. Guds domme vil komme i hurtig rækkefølge - ildebrande og oversvømmelser, jordskælv, krig og blodsudgydelse. - PK 278 (ca.1914). ret

(14)  Stormfulde tider kommer, men lad os ikke give det mindste udtryk for vantro eller modløshed. - ChS 136 (1905). ret

(15)  Gud har altid advaret om kommende ulykker
Gud har altid advaret mennesker om kommende straffedomme. De mennesker, der troede på budskabet for deres tid og levede i lydighed mod hans bud, blev skånet for de straffedomme, der ramte de ulydige og vantro. ret

(15)  Til Noa lød det: "Gå ind i arken med hele din familie, for dig har jeg fundet retfærdig i denne slægt." Noa adlød og blev frelst. Til Lot kom budskabet: "Skynd jer væk herfra, for Herren vil ødelægge byen." 1 Mos 7,1; 19,14. Lot tog imod de himmelske budbringeres beskyttelse og blev frelst. Kristi disciple blev advaret om Jerusalems ødelæggelse. De, der lagde mærke til tegnet på de kommende ulykker, flygtede fra byen og undgik dens ødelæggelse. Også i dag bliver vi advaret, om Kristi andet komme og den ødelæggelse, der vil ramme verden. De, som giver agt på advarslen, vil blive frelst. - DA 634 (1898). ret

(15)  Gud har sagt os, hvad vi kan vente i vor tid
Før sin korsfæstelse forklarede Jesus sine disciple, at han skulle dø og genopstå fra graven - og der var engle til stede for indprente hans ord i deres sind og hjerte. (Se Mark 8, 31.32; 9, 31; 10, 32-34.) Men disciplene forventede en befrielse fra det romerske åg og kunne ikke udholde tanken om, at den, som alle deres håb samlede sig om, skulle lide en vanærende død. De ord, det var vigtigt for dem at huske, blev fuldstændig glemt; og da prøvelsens time kom; var de helt uforberedte. Jesu død tilintetgjorde deres forhåbninger så fuldstændigt, at man skulle tro, de ikke var blevet advaret. ret

(16)  I profetierne åbnes fremtiden lige så tydeligt for os, som den blev for disciplene ved Jesu ord. Begivenhederne i forbindelse med prøvetidens ophør og beredelsen for trængselstiden er tydeligt beskrevet. Men de fleste forstår ikke mere af disse betydningsfulde sandheder, end hvis de aldrig var blevet åbenbaret. - GC 594 (1911). ret

(16)  Profetierne om de sidste dage kræver vor opmærksomhed
Derefter så jeg den tredje engel. Åb 14, 9-11. Min ledsagende engel sagde: "Hans gerning er frygtelig. Hans opgave er forfærdelig. Han er den engel, der skal skille hveden fra ugræsset, besegle Guds børn og binde hans hvede i neg til den himmelske lade. Dette skulle fylde vort sind, ja, optage hele vor opmærksomhed." - EW 118 (1854). ret

(16)   Vi vil blive stillet for retten for at forsvare vor lydighed mod Guds lov og give beviser for vor tro. De unge burde forstå disse ting. ret

(16)  De bør vide, hvad der vil ske, før denne verdens historie ender. Dette angår vor evige skæbne, og både lærere og elever skulle være mere opmærksomme på disse ting. - 6T 128, 129 (1900). ret

(17)  Vi bør studere de store milepæle, der viser os de tider, vi lever i. - 4MR 163 (1895). ret

(17)  De, der lader sig lede af Gud, vil være opmærksomme på, hvordan de begivenheder, han har besluttet, hele tiden indtræffer. - 7T 14 - (1902). ret

(17)  Vi skal se profetiernes opfyldelse i historien og studere, hvorledes forsynet virker gennem de store reformatoriske bevægelser. Vi bør forstå, hvordan begivenhederne skrider fremad, idet nationerne ruster sig til den endelige kamp i den store strid. - 8T 307 - (1904). ret

(17)  Studer især Daniels Bog og Åbenbaringen
Vi behøver meget at studere Guds Ord mere indgående; især skulle Daniels Bog og Åbenbaringen optage vore tanker som aldrig før... Det lys, Daniel modtog fra Gud, blev givet specielt for vor tid. - TM 112,113 (1896). ret

(17)  Lad os læse og studere det 12. kapitel hos Daniel. Det er en advarsel, vi alle behøver at forstå før tidens ende. - 15 MR 228 (1903). ret

(17)  Den sidste bog i Det Nye Testamente er fuld af sandheder, som det er nødvendigt for os at forstå. - COL 133 (1900). ret

(17)  De forudsigelser i Åbenbaringen, der endnu ikke er opfyldt, vil snart blive det. Nu bør Guds folk studere disse profetier flittigt og forstå dem klart. De skjuler ikke sandheden; de advarer os tydeligt om, hvad fremtiden vil bringe. - 1NL 96 (1903). ret

(18)  De højtidelige budskaber, der i Åbenbaringen er givet i kronologisk orden, bør optage hele Guds folks opmærksomhed. - 8T 302 (1904). ret

(18)  Dette emne bør fremholdes for folket
Mange forstår ikke de profetier, der gælder de sidste dage, og de må oplyses. Det er både prædikanters og menighedsmedlemmers pligt at udbrede kendskabet til dem. - Ev 194, 195 (1875). ret

(18)  Lad vægteren hæve røsten og forkynde det budskab, der er sandheden for vor tid. Lad os vise mennesker, hvor langt vi ifølge profetierne er nået. - 5T 716 (1889). ret

(18)  Gud har udpeget en dag, da denne verdens historie skal afsluttes. "Dette evangelium om riget skal prædikes i hele verden som et vidnesbyrd for alle folkeslag, og så skal enden komme." Profetierne opfyldes hurtigt. Der skulle tales meget mere om disse alvorlige emner. Den dag nærmer sig hurtigt, da hvert eneste menneskes skæbne er afgjort for altid... ret

(18)  Man skulle gøre sig de største anstrengelser for at oplyse mennesker om disse emner. Den alvorlige kendsgerning, at Herrens dag vil komme pludseligt og uventet, skal ikke blot forkyndes for verdens mennesker, men for vore egne menigheder. Profetiens frygtelige advarsel gælder hvert eneste menneske. Ingen skal tro, at han ikke står i fare for at blive overrasket. Lad ikke nogen udlægning af profetierne rokke din overbevisning eller viden om det, der viser, at disse store begivenheder står lige for døren. - FE 335, 336 (1895). ret

(19)  Bevar et balanceret syn på fremtiden
Nu er vi ikke i stand til at beskrive det, der vil ske i vor verden i fremtiden, men vi ved, at dette er en tid, hvor vi må våge og bede - for Herrens store dag er nær. - 2SM 35 (1901). ret

(19)  Dyrets mærke er nøjagtig, hvad vi har forkyndt, at det er. Alligevel er denne sag ikke forstået fuldt ud - og det vil den heller ikke blive, før bogrullen åbnes. - 6T 17 (1900). ret

(19)  Mange vil se bort fra de pligter, goder og velsignelser, de har, og tage forskud på den kommende krise. Dette vil være at skabe en trængselstid på forhånd, og vi vil ikke få nogen velsignelse af således at tage forskud på trængslerne. - 3SM 383, 384 (1884). ret

(19)  Der vil komme en trængselstid for Guds folk, men det skal vi ikke hele tiden fremholde for folket og på den måde få dem til at tage forskud på trængselstiden. Der vil ske en rystelse blandt Guds folk, men det er ikke den sandhed, vi skal fremholde for menighederne. - SM 180 (1890). ret

næste kapitel