Sildigregnen

(182)  Åndens gerning sammenlignes med regn
"Jeg vil give jeres land dets regn i rette tid, både tidligregn og sildigregn." I østen falder tidligregnen ved såtid. Den er nødvendig, hvis kornet skal spire. Under indflydelse af bygerne skyder de grønne spirer op. Sildigregnen falder sidst på sommeren og modner kornet til høsten. Herren bruger disse forhold i naturen til at illustrere Helligåndens gerning. (Se Zak 10, 1; Hos 6, 3; Joel 23, 28.) ret

(182)  Som duggen og regnen først gives for at få sæden til at spire og siden for at modne høsten, bliver Helligånden givet for at bringe den åndelige vækst fra en stadie til et andet. Kornets modning er et billede på Guds nådes gerning i sjælen. Ved Helligåndens magt bliver Guds billede fuldkommet i karakteren. Vi skal blive forvandlet til helt at ligne Kristus. ret

(182)  Den sildigregn, der modner jordens høst, er et billede på den nåde, der forbereder menigheden for Menneskesønnens komme. Men hvis tidligregnen ikke er faldet, vil der ikke være noget liv - de grønne blade vil ikke spire frem. Hvis de tidlige byger ikke har udført deres hverv, kan sildigregnen ikke modne sæden helt. - TM 506 (1897). ret

(183)  A. Den historiske anvendelse på menigheden som et hele
Tidligregnen kom år 31 e. Kr.
I lydighed mod Kristi befaling ventede disciplene i Jerusalem på, at Faderens løfte skulle blive opfyldt - at Helligånden skulle blive udgydt. Men de sad ikke og ventede uden at gøre noget. Der står, at de hele tiden var i templet og lovpriste Gud. Luk 24,53... ret

(183)  Mens disciplene ventede på, at løftet skulle blive opfyldt, ydmygede de deres hjerter i sand omvendelse og bekendte deres vantro... De bad alvorligt om at blive i stand til at møde mennesker og i deres daglige omgang med dem at kunne sige noget, der ville bringe syndere til Kristus. Alle uenigheder og ønsker om at være den største blev lagt til side, og de knyttede sig tæt sammen i et kristent fælles skab. -AA 35-37 (1911). ret

(183)  Først efter at disciplene var blevet fuldstændigt enige og ingen længere stræbte efter den højeste stilling, blev Ånden udgydt over dem. - 8T 20 (1904). ret

(183)  Åndens udgydelse i disciplenes dage var begyndelsen til den tidlige regn - og dens resultater var vidunderlige. Lige til tidens afslutning vil Ånden være nær hos den sande menighed. - AA 54, 55 (1911). ret

(184)  Tidligregnens virkninger ved pinsefesten
Under Åndens indflydelse hørtes anger og bekendelse blandet med takkesange for tilgivelse... Tusinder blev omvendt på en dag... ret

(184)  Helligånden... satte dem i stand til flydende at tale sprog, de slet ikke kendte... Ånden gjorde noget for dem, som de ikke selv kunne have gjort i løbet af et langt liv. - AA 38-40 (1911). ret

(184)  Deres hjerter flød over med en menneskekærlighed så stor, dyb og altfavnende, at det tvang dem til at gå til verdens ende for at vidne om Kristi magt. - AA 46 (1911). ret

(184)  Hvad blev resultatet af Åndens udgydelse på pinsefestens dag? Det glade budskab om den opstandne Frelser blev bragt til hele den da kendte verdens yderste grænser... omvendte strømmede til menigheden alle vegne fra. Frafaldne blev atter omvendt... De troende stræbte efter at ligne deres Herre og arbejde for hans rige. - AA 48 (1911). ret

(184)  Løftet om sildigregnen
Åndens udgydelse i apostlenes dage var tidligregnen - og dens resultater var vidunderlige. Men sildigregnen vil blive endnu mere rigelig. - 8T 21 (1904). ret

(185)  Når afslutningen på jordens høst nærmer sig, vil en særlig udgydelse af åndelig nåde forberede menigheden for Menneskesønnens komme. Åndens udgydelse lignes ved sildigregnens fald. - AA 55 (1911). ret

(185)  Før Guds straffedomme rammer jorden, vil der ske en genoplivelse af sand kristendom, som man ikke har set siden apostlenes dage. Gud vil udgyde sin Ånd og kraft over sine børn, - GC 464 (1911). ret

(185)  Der vil ske noget, som ligner det, der skete på pinsefestens dag. Ligesom "tidligregnen" blev givet ved Helligåndens udgydelse, for at få den dyrebare sæd til at spire, da evangeliet først blev forkyndt, vil sildigregnen blive givet ved afslutningen af forkyndelsen for at modne høsten. - GC 611 (1911). ret

(185)  Sildigregnen vil fremkalde det høje råb
På den tid vil "sildigregnen" eller vederkvægelsen fra Herrens åsyn komme for at give styrke til den tredje engels høje råb og berede de hellige til at holde ud, når de syv sidste plager falder. - EW 86 (1854). ret

(185)  Jeg hørte dem, der var klædt i hvide rustninger, forkynde sandheden med stor magt. Det havde sin virkning... Jeg spurgte, hvad der havde bevirket denne store forandring. Og englen svarede: "Det er sildigregnen, vederkvægelsen fra Herrens åsyn, den tredje engels høje råb." - EW 271 (1858). ret

(186)  B. Den personlige anvendelse på den enkelte troende
Sildigregnen bevirker omvendelse; Den udvikler en kristen karakter
Vi kan ikke på noget tidspunkt i vor erfaring undvære det, der satte os i stand til at begynde at vandre. på livets vej. De velsignelser, vi modtog under hdhgregnen, er nødvendige for os lige til det sidste... Når vi beder Gud om Helligånden, vil den gøre os ydmyge og vise os, hvor afhængige vi er af at Gud vil skænke os sildigregnen. - TM 507, 509 (1897). ret

(186)  Helligånden søger at få lov til at bo i hver enkelt sjæl. Hvis den bydes velkommen som en æret gæst, vil modtageren blive gjort fuldkommen i Kristus. Det gode værk vil blive fuldført; hellige tanker, himmelske følelser og kristelige gerninger vil erstatte urene tanker, dårlige følelser og oprørske gerninger. - CH 561 (1896). ret

(186)  Måske har vi et vist mål af Guds Ånd, men ved bøn og tro skal vi stadig søge at få mere af Ånden. Det nytter ikke at holde op med at anstrenge sig. Hvis vi ikke gør fremskridt og sørger for at være sådan stillet, at vi kan modtage både tidligregnen og sildigregnen, vil vi miste vor sjæle. Og det vil udelukkende være vor egen skyld... ret

(186)  Menighedens sammenkomster både ved årsmøder, i hjemmene og ved andre lejligheder, hvor der gøres et arbejde for sjæles frelse, er de anledninger, Gud bruger til at udgyde tidligregn og sildigregn. TM 508 (1897). ret

(187)  Når vejen beredes for Guds Ånd, vil velsignelsen komme. Satan kan lige så lidt hindre velsignelsens byger i at komme, som han kan lukke himlen så regnen ikke falder. - 1 SM 124 (1887).' ret

(187)  Vi skal bede alvorligt om Helligåndens udgydelse
Vi skal bede lige så alvorligt om Helligånden, som disciplene gjorde på pinsefestens dag. Hvis de behøvede den dengang, gør vi det endnu mere i dag. - 5T 158 (1882). ret

(187)  Man ser frem til Helligåndens udgydelse som noget fremtidigt, men det er menighedens privilegium at få den nu. Søg efter den, bed om den, tro på den. Vi må t have den, og himlen venter på at skænke os den. - Ev 701 (1895). ret

(187)  Vi vil modtage Helligånden i forhold til vor tro og stræben og til, hvilken brug vi vil gøre af dit lys og den kundskab, den vil skænke os. - RH 5-5-1896. ret

(187)  Vi er ikke villige nok til at trænge ind på Gud i bøn og bede ham om Helligånden. Herren ønsker, at vi skal bede indtrængende om dette. Han vil, at vi skal trænge ind for nådens trone. - FE 537 (1909). ret

(188)  Vi må ydmyge vore hjerter i sand omvendelse
En genoplivelse af sand gudsfrygt er det største og mest påtrængende af alle vore behov. At søge dette burde være vor første opgave. Der må udfoldes alvorlige anstrengelser for at få Herrens velsignelse - ikke fordi Gud ikke er villig til at velsigne os, men fordi vi ikke er forberedt til at tage imod hans velsignelse. Vor himmelske Fader er mere villig til at give sin Helligånd til dem, der beder om den, end jordiske forældre er til at give deres børn gode gaver. Men det er vor opgave ved bekendelse, ydmygelse, omvendelse og alvorlig bøn at opfylde de betingelser, som Gud stiller for at give os sine velsignelser. Vækkelse kan kun ventes som svar på bøn. - 1SM 121 (1887). ret

(188)  Jeg siger jer: der må ske en sand vækkelse iblandt os. Vore præster må omvende sig. Der må ske syndsbekendelse, anger og omvendelse. Mange, der prædiker Ordet, trænger selv til Guds forvandlende nåde i deres hjerte. De skulle ikke lade noget som helst forhindre sig i at arbejde alvorligt, før det bliver for sent. - Brev 51, (1886). ret

(188)  En reform må ledsage vækkelse
Der må ske en vækkelse og en reform under Helligåndens ledelse. Vækkelse og reform er to forskellige ting. Vækkelse betyder en fornyelse af det åndelige liv, en levendegørelse af hjertets og sindets kræfter - en opstandelse fra åndelig død. Reform betyder en reorganisation, en forandring i tanke, vane og handling. En reform vil ikke bære gode frugter, hvis den ikke er forbundet med åndelig fornyelse. Vækkelse og reform skal gøre hver sil særlige arbejde, men alligevel virker de i fælles' skab.. - RH 25-2-1902. ret

(189)  Al uenighed og strid må lægges til side
Når arbejderne bliver i Kristus og al selviskhed er renset bort, når der ikke er nogen kappestrid, intet ønske om at være den største - når enighed råder og menigheden helliger sig, så indbyrdes kærlighed kan ses og mærkes, vil byger af Helligåndens nåde komme over dem, lige så sikkert som Guds løfter aldrig vil svigte. Men når andres arbejde nedvurderes for at fremhæve egen overlegenhed, viser det, at arbejdet ikke har de rette motiver. Gud kan ikke velsigne det. - 1SM 175 (1896). ret

(189)  Hvis vi på Herrens store dag skal have Kristus som vor tilflugt og vort sikre værn, må vi lægge al misundelse og kamp for at være den største bort. Vi må udrydde disse vanhellige følelser fuldstændig, så de aldrig mere kommer tilbage. Vi må stille os helt på Herrens side. - TDG 258 (1903). ret

(189)  Lad de kristne lægge al uenighed bort og vie sig til at frelse de fortabte. Lad dem bede i tro om den lovede velsignelse, og den vil blive givet dem. - 8T 21 (1904). ret

(190)  Elsk hverandre
At være en kristen vil sige at nære de kærligste følelser for andre... Kristus skal først og fremmest være genstand for kærlighed hos dem, han har skabt. Men han forlanger også, at mennesket skal nære en oprigtig kærlighed til sine medmennesker. Hver eneste sjæl, der bliver frelst, bliver det kun ved kærlighed. Og Gud er kærlighedens begyndelse. Sand omvendelse betyder en forandring fra egoisme til hellig kærlighed til Gud og mennesker. - 1SM 114, 115 (1901). ret

(190)  De egenskaber, Gud sætter højest, er næstekærlighed og renhed. Enhver kristen skulle stræbe efter disse dyder. - 5T 85 (1882). ret

(190)  Det stærkeste argument for evangeliet er en kærlig og elskelig kristen. - MH 470 (1905). ret

(190)  Fuldstændig overgivelse er nødvendig
Gud vil ikke tage imod noget mindre end en fuldstændig overgivelse. Halvhjertede, syndige kristne vil aldrig komme ind i himlen. De ville ikke blive lykkelige der, for de kender ikke de høje, hellige principper, der styrer medlemmerne af den kongelige familie. En sand kristen holder sjælens vinduer åbne mod himlen. Han lever i fællesskab med Kristus. Hans vilje er underlagt Kristi vilje. Hans højeste ønske er at komme til at ligne Kristus mere og mere. - RH 16-5-1907. ret

(191)  Vi kan ikke bruge. Helligånden. Ånden skal bruge os. Ved Ånden virker Gud i sine børn "både at ville og at virke for hans gode vilje." Fil 2, 13. Men mange vil ikke bøje sig for dette. De ønsker at være sin egen herre. Og derfor får de ikke den himmelske gave. Ånden gives kun til den, som venter ydmygt på Gud, og søger hans ledelse og nåde. - DA 672 (1898). ret

(191)  Bered vejen for sildigregnen
Jeg så, at ingen kan få del i "vederkvægelsen", medmindre de opnår sejrover enhver skødesyndover stolthed, egoisme, kærlighed til verden, ethvert forkert ord og enhver forkert handling. Vi må drage nærmere og nærmere til Gud og alvorligt søge den beredelse, der er nødvendig, hvis vi skal kunne holde ud i striden på Herrens dag. - EW 71 (1851). ret

(191)  Det er overladt til os selv, at rette vore karakterfejl og rense sjælens tempel for alt urent. Når det er sket, vil sildigregnen falde på os, som tidligregnen faldt på disciplene på pinsefestens dag. - 5T 214 (1882). ret

(191)  Der er intet, Satan frygter så meget, som at Guds folk skal rydde enhver hindring af vejen, så Herren kan udgyde sin Ånd over en hensygnende menighed... Hver eneste fristelse, hver eneste åbenlys eller skjult modstand kan vi overvinde - ”ikke ved magt, og ikke ved styrke, men ved mm Ånd, siger Hærskarers Herre." Zak 4, 6. - 1SM 124 (1887) ret

(192)  Sildigregnen vil komme, og Guds velsignelse vil fylde hver eneste sjæl, som er renset fra al besmittelse. Det er vor opgave i dag at overgive os til Kristus, så vi kan være rede for den tid, da vederkvægelsen skal komme fra Herrens åsyn - for Helligåndens dåb. - 1SM 191 (1892). ret

(192)  Bliv aktive medarbejdere i Kristi tjeneste
Når menighederne bliver levende og aktive, vil Helligånden blive skænket dem som svar på alvorlig bøn... Sildigregnens byger vil falde fra Himlens åbne vinduer. - RH 25-2-1890. ret

(192)  Den mægtige udgydelse af Guds Ånd, der skal oplyse hele verden med sin herlighed, vil ikke komme, før vi har et oplyst folk, der af erfaring ved, hvad det vil sige at være Guds medarbejdere. Når vi får en fuldstændig og helhjertet helligelse til Kristi tjeneste, vil Gud anerkende det ved en mægtig udgydelse af sin Ånd. Men det vil ikke ske, så længe størstedelen af menigheden ikke er Guds medarbejdere. - ChS 253 (1896). ret

(192)  Når man ikke længere kan bebrejde menigheden for ligegyldighed og efterladenhed, vil Guds Ånd nådigt åbenbares. Guddommelig kraft vil vise sig. Og menigheden vil erfare forsynets indgriben. - 9T 46 (1909). ret

(193)  Hold karret rent og vendt opad
Vi skal ikke bekymre os om sildigregnen. Alt, hvad vi skal gøre, er at holde karret rent og med den rigtige side opad - rede for den himmelske regn, og blive ved med at bede: "Lad regnen falde i mit kar. Lad lyset fra den strålende engel, som slutter sig til den tredje engel, skinne på mig; lad mig være med i arbejdet; lad mig forkynde budskabet; lad mig være en Jesu Kristi medarbejder." Hvis de søger Gud på denne måde, vil han hele tiden styrke dig og skænke dig sin nåde. - DL 283 (1891). ret

(193)  Måske kommer svaret hurtigt, måske lader det vente på sig i dage eller uger, og vor tro vil blive prøvet. Men Gud ved, hvordan og hvornår han skal besvare vore bønner. Det er vor del af arbejdet at sætte os i forbindelse med den guddommelige kanal. Gud er ansvarlig for sin del. Trofast er han, som har givet løftet. For os gælder det om at være fuldkommen enige, at lægge al misundelse og ondskab bort, at bede ydmygt, at vente og våge. Jesus, vor Herre og Mester er parat til at gøre det samme for os, som han gjorde for dem, der ventede og bad på pinsefestens dag. - 3SP 272 (1878). ret

(193)  Jeg har ikke fået oplyst noget specielt tidspunkt for Helligåndens udgydelse - eller hvornår den mægtige engel vil komme ned fra himlen for at forene sig med den tredje engel i det afsluttende værk for denne verden. Mit budskab er, at det eneste sikre for os er at være rede for den himmelske vederkvægelse og lade vore lamper lyse klart. 1SM 192 (1892). ret

(194)  Ikke alle vil modtage sildigregnen
Det blev vist mig, at hvis Guds folk ikke anstrenger sig, men forventer, at vederkvægelsen skal komme og fjerne deres fejl og rette deres misforståelser - hvis de stoler på, at den skal rense dem fra al legemlig og åndelig besmittelse og gøre dem rede til at deltage i den tredje engels høje råb, vil de blive vejet og fundet for lette. 1T 619 (1867). ret

(194)  Håber vi, at der skal komme en vækkelse i hele menigheden? Det vil aldrig ske. Der findes medlemmer i menigheden, som ikke er omvendte og ikke vil deltage i alvorlig, indtrængende bøn. Hver enkelt skal personlig koncentrere sig om arbejdet. Vi skal bede mere og tale mindre. 1SM 122 (1887). ret

(194)  Vi kan være sikre på, at når Helligånden bliver udgydt, vil de, der ikke modtog eller værdsatte tidligregnen, ikke se eller forstå værdien af sildigregnen. - TM 399 (1896). ret

(194)  Kun de, der lever op til det lys, de har, vil få mere lys. Hvis vi ikke hver dag gør fremskridt i kristelige dyder, vil vi ikke erkende sildigregnen, når den kommer. Måske falder den på mennesker omkring os, men vi vil ikke forstå det eller modtage den. TM 507 (1897). ret

(195)  De, der ikke virkelig anstrenger sig, men blot venter at Helligånden skal tvinge dem til at gøre noget, vil glide ud i mørket og gå fortabt. Du skal ikke blot sidde stille uden at deltage i Guds værk. - CnS 228 (1903). ret

næste kapitel