Guds segl og dyrets mærke

(214)  Der vil kun være to klasser
Der kan kun være to klasser. Hver lejr er tydeligt mærket - enten med Guds segl eller med dyrets og dets billedes mærke. - RH 30-1-1900. ret

(214)  Hele den kristne verden vil blive inddraget i den store strid mellem tro og vantro. Alle vil vælge side. Nogle tager tilsyneladende ikke standpunkt for hverken det ene eller det andet. Det ser ikke ud, som om de tager standpunkt imod sandheden, men de vil ikke træde modigt frem for Kristus af frygt for at miste deres ejendom eller blive vanæret. Alle sådanne vil blive regnet for Kristi fjender. - RH 72-1893. ret

(214)  Idet vi nærmer os tidens afslutning, vil skillelinjen mellem lysets og mørkets børn blive mere og mere tydelig. Forskellen er udtrykt i Kristi ord: "født påny" - genskabt i Kristus, død for verden, levende for Gud. Det er disse skillevægge, der adskiller det himmelske fra det jordiske og beskriver forskellen mellem dem, der hører verden til, og dem, der er udvalgt og dyrebare i Guds øjne. - Speeial Testimony to the Battle Creek Church (Ph 155) 3 (1882). ret

(215)  Familiemedlemmer vil blive skilt ad
Medlemmer af den samme familie vil blive skilt fra hinanden. Et tegn vil blive sat på de retfærdige. "Den dag, jeg griber ind, siger Hærskarers Herre skal de være min ejendom; jeg vil skåne dem, som en far skåner den søn, der tjener ham." Mal 3, 17. De, der har adlydt Guds bud, vil slutte sig til de hellige i lyset. De skal gå ind gennem portene i staden og spise aflivets træ. ret

(215)  Den ene tages med. Hans navn vil stå i livets bog, mens de, han var sammen med, vil have det mærke, der for altid skiller dem fra Gud. - TM 234, 235 (1895). ret

(215)  Vi vil blive dømt ud fra det lys, vi har fået
Mange, der ikke har haft de anledninger, vi har haft, vil gå ind i himlen før dem, der har haft et større lys, men ikke har fulgt det. Mange har levet op til det lys, de har haft, og de vil blive dømt efter deres gerninger. - Brev 36, 1895. ret

(215)  Alle må afvente den tid, da advarslen har lydt i alle dele af verden og tilstrækkeligt lys er nået hver eneste sjæl. Nogle vil få mindre lys end andre, men hver eneste vil blive dømt ud fra det lys, han har modtaget. - Ms 77, 1899. ret

(216)  Vi har fået et stort lys med hensyn til Guds lov. Denne lover en målestok for karakteren. Nu forlanger Gud, at mennesket skal rette sig efter hans lov, og efter den vil han blive dømt på den store dag. På den dag vil mennesker blive bedømt ud fra det lys, de har haft. - RH 1-1-1901. ret

(216)  De, der har haft stort lys, og ikke har rettet sig efter det, vil være værre stillet end dem, der ikke har haft så store privilegier. De ophøjer sig selv i stedet for Gud. Hvert enkelt menneskes straf vil stå i forhold til den vanære, det har bragt over Gud. - 8MR 168 (1901). ret

(216)  Alle vil få tilstrækkeligt lys til at træffe sit valg efter moden overvejelse. - GC 605 (1911). ret

(216)  Ingen undskyldning for med vilje at være blind
Ingen vil blive dømt for ikke at have fulgt et lys eller en kundskab, som de ikke har haft mulighed for at få. Men mange nægter at adlyde den sandhed, der er blevet fremstillet for dem af Kristi sendebud, fordi de ønsker at rette sig efter verdens skikke. Den sandhed, de har opfattet, og det lys, der har skinnet ind i deres sjæl, vil fordømme dem på dommens dag. - 5BC 1145 (1884). ret

(216)  De, som har haft mulighed for at høre sandheden og alligevel ikke har anstrengt sig for at høre og forstå den, fordi de mener, at de ikke er ansvarlige for det, de ikke ved, vil blive kendt skyldige for Gud, akkurat som hvis de havde hørt og forkastet budskabet. Der vil ikke være nogen undskyldning for dem, som vælger at fortsætte at fejle, når de har haft mulighed for at forstå, hvad der er sandhed. Ved sin lidelse og død har Jesus sonet alle uvidenhedssynder, men der findes ingen nåde for den, som er blind med vilje. ret

(217)  Vi vil ikke blive holdt ansvarlig for det lys, vi ikke har forstået, men for det, vi har nægtet at tage imod. Et menneske kan ikke forstå den sandhed, der aldrig er blevet ham forklaret. Han vil ikke blive fordømt på grund af et lys, han aldrig har fået. - 5BC 1145 (1893). ret

(217)  Godgørenhed har stor betydning
Afgørelsen på den store dag afhænger af vor praktiske godgørenhed. Kristus siger, at alt det gode, mennesker gør, regnes for gjort imod ham. - TM 399 (1896). ret

(217)  Når folkeslagene samles foran ham, vil der kun være to klasser, og deres skæbne vil blive bestemt af, hvad de har gjort eller har forsømt at gøre for ham i de fattiges og lidendes skikkelse... ret

(217)  Blandt hedningerne findes der mennesker, der uden at vide det tjener Gud. De har ikke fået lyset gennem menneskelige redskaber, men de vil ikke gå fortabt. Skønt de ikke har kendt Guds lov, har de hørt hans stemme tale til dem i naturen, og de har gjort det, hans lovs kræver. Deres gerninger viser, at Helligånden har rørt deres hjerter, og de bliver anerkendt som Guds børn. ret

(218)  Hvor overraskede og glade vil de ydmyge nationer og hedningerne ikke blive, når de fra Frelserens læber hører ordene: "Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort imod mig." Den evige Kærlighed vil glæde sig, når hans efterfølgere overraskede og glade forstår, at han godkender deres liv! - DA 637, 638 (1898). ret

(218)  Det er motivet bag handlingen, der tæller
På dommens dag vil nogle fremføre deres gode gerninger, ja endog bruge dem som begrundelse for, at de skulle belønnes. De vil sige: "Jeg hjalp unge mænd i gang i forretning. Jeg gav penge til hospitaler. Jeg hjalp enker, og tog de fattige ind i mit hjem." Ja, men jeres motiver var så besmittet af egoisme, at gerningen ikke kan godkendes af Gud. I alt hvad I gjorde, drejede det sig først og fremmest om jer selv. - Ms 53, 1906 ret

(218)  Det er bevæggrunden, der præger vore gerninger og stempler dem som vanærende eller af høj moralsk værdi. - DA 615 (1898). ret

(218)  Hvad er Guds segl?
Lige så snart Guds tjenere har fået et tegn på deres pande - (ikke et tegn, der kan ses, men en urokkelig forankring i sandheden, både intellektuelt og åndeligt) - og er beredt for rystelsen, vil den komme. Den er allerede begyndt. - 4BC 1161 (1902). ret

(219)  Guds segl vil blive modtaget af dem, der samvittighedsfuldt holder Herrens sabbat! - 7BC 980 (1897). (Denne udtalelse og andre, der ligner den, skal opfattes i lyset af andre citater tidligere i dette kapitel, der siger, at Gud kun holder mennesker ansvarlige for det lys, de har haft anledning til at få.) ret

(219)  De, der vil have Guds segl på deres pande, må helligholde det fjerde buds sabbat. - 7BC 970 (1899.) ret

(219)  Sand helligholdelse af sabbatten er tegnet på troskab over for Gud. - 7BC 981 (1899). ret

(219)  Kun i det fjerde af de ti bud findes den store Lovgivers, himlens og jordens Skabers segl. - 6T 350 (1900). ret

(219)  Helligholdelsen af Herrens mindesmærke, den sabbat, han indstiftede i Edens Have, syvendedags-sabbatten, er prøven på vor loyalitet mod Gud. - Brev 94, 1900. ret

(219)  Der bliver sat et tegn på hvert eneste Guds barn, akkurat som der blev sat et tegn over israelitternes døre i Egypten for at beskytte dem mod den almindelige ulykke. Herren siger: "Mine sabbatter gav jeg dem som et tegn mellem mig og dem, så de kunne forstå, at jeg, Herren, helliger dem." Ez 20, 12. - 7BC 969 (1900). ret

(220)  Karakteren vil ligne Kristi karakter
Guds segl bil kun blive sat på dem, der ligner Kristus i karakter. - 7BC 970 (1895). ret

(220)  De der vil modtage Guds segl og blive beskyttet i trængselstiden, må helt genspejle Jesu billede. EW 71 (1851). ret

(220)  Guds segl vil aldrig blive sat på en uren mand eller kvinde. Det vil aldrig blive sat på panden af en der er ærgerrig og elsker verden. Guds segl vil aldrig blive sat på en mand eller kvinde, der siger noget usandt eller bedrager andre. Alle, der får Guds segl må være fejlfri ind for Gud - rede for himlen. - 5T 216 (1882). ret

(220)  Kærlighed viser sig i lydighed, og den sande kærlighed ophører aldrig. De, som elsker Gud, har Guds segl på deres pande og gør Guds gerninger. - SD 51 (1894). ret

(220)  De der overvinder verden, kødet og djævelen, vil blive udvalgt til at få den levende Guds segl. – TM 445 (ca, 1886). ret

(220)  De, som overvinder verden, kødet og djævelen vil blive udvalgt til at modtage den levende Guds segl. -TM 445 (ca, 1886). ret

(220)  Stræber vi af hele den magt, som Gud har skænket os efter at nå til Kristi fyldes mål af vækst? Søger du at nå til hans fuldkommenhed, idet vi stadig stræber højere og højere op i et forsøg på at nå til hans fuldkomne karakter? Når Guds tjenere når dertil, vil de blive beseglet på deres pande. Den engel, der fører regnskab, vil sige: "Det er fuldbragt." De vil være fuldkomne i ham, som de tilhører, fordi han har skabt dem og forløst dem. - 3SM 427 (1899). ret

(221)  Nu er det beseglingens tid
Jeg så, at prøven vedrørende sabbatten ikke kunne komme, før Jesu gerning i det Hellige var endt, og han var gået ind bag det andet forhæng. Derfor er der håb for de kristne, som blev lagt til hvile, før døren ind til det Allerhelligste blev åbnet - da midnatsråbet lød i den syvende måned i 1844 - og derfor ikke holdt den sande sabbat. De fik ikke dette lys og blev ikke sat på den prøve vedrørende sabbatten, som vi gør nu, efter at døren er åbnet. Jeg så, at Satan fristede nogle af Guds børn i denne sag. Fordi så mange gode kristne var sovet ind i det salige håb uden at have holdt den sande sabbat, tvivlede de på, at dette var en prøve os nu... ret

(221)  I denne beseglingens tid bruger Satan alle kneb for at aflede Guds folks opmærksomhed fra den nuværende sandhed og få deres tro til at vakle. - EW 42, 43 (1851). ret

(221)  Jeg så, at hun (fru Hastings) blev beseglet og ville opstå, når Herrens stemme kalder, og at hun ville være sammen med de 144.000. Jeg så, at vi ikke skal sørge over hende - hun skal hvile i trængselstiden. - 2SM 263 (1850). ret

(222)  Der lever mennesker på jorden, som har passeret de 90. De naturlige følger af denne høje alder, viser sig i svaghed. Men de tror på Gud, og han elsker dem. De har Guds segl, og de vil være blandt dem, til hvem Herren siger: "Salige er de døde, som fra nu af dør i Herren." - 7BC 982 (1899). ret

(222)  Oh, at Guds segl måtte blive sat på os!
Det varer ikke længe, før Guds segl vil blive sat på hvert eneste Guds barn. Oh, at det måtte blive sat på vore pander! Hvem kan udholde tanken om at blive forbigået, når englen går ud for at besegle Guds tjenere på deres pander? - 7BC 969, 970 (1889). ret

(222)  Hvis de, der tror på sandheden, ikke i disse forholdsvis fredelige dage holdes oppe af deres tro, hvad skal da holde dem oppe, når den store prøve kommer, og der bliver udstedt en forordning mod alle, der ikke vil tilbede dyrets billede og tage imod dets mærke på deres pande og hånd? Denne alvorlige tid er ikke fjern. I stedet for at blive svage og ubeslutsomme, burde Guds folk samle styrke og mod til trængselstiden. - 4T 251 (1876). ret

(222)  Hvad er dyrets mærke
Der blev vist Johannes sit folk, der var adskilt fra dem, der tilbad dyret eller dets billede ved at helligholde den første dag i ugen. At helligholde denne dag er dyrets mærke. - TM 133 (1898). ret

(223)  Dyrets mærke er pavekirkens sabbat. - Ev 234 (1899). ret

(223)  Når prøven kommer, vil det tydeligt blive vist, hvad dyrets mærke er. Det er at helligholde søndagen. - 7BC 980 (1900). ret

(223)  Guds tegn eller segl er helligholdelsen af syvende-dags sabbatten, Herrens mindesmærke om skabelsen... Dyrets mærke er det modsatte af dette - helligholdelse af den første dag i ugen. - 8T 117 (1904). ret

(223)  Det får alle, store og små, ... til at sætte et mærke på deres højre hånd eller deres pande. Åb 13, 16. Ikke blot skal mennesker ikke arbejde med deres hænder om søndagen - de skal i deres hjerte anerkende søndagen som den sande sabbat. - Special Testimonies to Battle Creek Church (Ph 86) 6, 7 (1897). ret

(223)  Hvornår modtages dyrets mærke?
Endnu har ingen modtaget dyrets mærke. - Ev 234 (1899). ret

(223)  Endnu er søndagshelligholdelse ikke dyrets mærke. Og det vil det ikke være, før der udgår en befaling om at helligholde den falske sabbat. Den tid vil komme, da dette vil blive en prøve, men den er ikke kommet endnu. - 7BC 977 (1899). ret

(223)  Gud har givet mennesker sabbatten som et tegn mellem ham og dem og en prøve på deres troskab. De der, efter at lyset vedrørende Guds lov har nået dem, stadig ikke adlyder, men sætter menneskelige love over Guds lov, vil i den store krise, der ligger foran os, modtage dyrets mærke. - Ev 235 (1900). ret

(224)  Sabbatten vil blive den store prøve på loyalitet, for denne sandhed er mest omstridt. Når mennesker bliver stillet på den endelige prøve, vil skillelinjen blive trukket mellem dem, der tjener Gud og dem, der ikke tjener ham. Mens helligholdelsen af den falske sabbat i lydighed mod statens love og ulydighed mod det fjerde bud, er en lydighedserklæring over for en magt, der er Guds modstander, er helligholdelsen af den sande sabbat i lydighed mod Guds lovet bevis på troskab mod Skaberen. Mens den ene klasse tager imod tegnet på underkastelse af menneskelige magter - dyrets mærke vælger den anden tegnet på troskab mod den guddommelige autoritet og modtager Guds segl. – GC 605 (1911). ret

(224)  Tvungen søndagshelligholdelse vil blive prøven
Ingen vil blive fordømt, før han har modtaget lyset og forstået den forpligtelse, det fjerde bud pålægger os. Men når der bliver udstedt en lov, der gennemtvinger den falske sabbat, og den tredie engels høje råb advarer mennesker imod at tilbede dyret og dets billede, vil det falske og det sande blive tydeligt adskilt. Da vil de, der fortsætter at overtræde Guds bud, modtage dyrets mærke. – Ev 234, 235 (1899). ret

(225)  Når Søndagens helligholdelse bliver gennemtvunget ved lov og verden bliver oplyst om den sande sabbats krav på helligholdelse, vil hver den, der bryder Guds lov for at adlyde en befaling, som kun er baseret på pavekirkens autoritet, derved ophøje pavedømmet over Gud. Han vil hylde romerkirken og den statsmagt, der gennemtvinger det, romerkirken har påbudt - tilbede dyret og dets billede. De mennesker, der forkaster den dag, Gud har kaldt tegnet på sin autoritet, og i stedet helligholder den dag, romerkirken har valgt som et tegn på sin overhøjhed, tager imod tegnet på lydighed mod Rom - "dyrets mærke". Men det er først, når denne sag er fremstillet tydeligt for menneskene, og de har haft anledning til at vælge mellem Guds og menneskers bud, at den, der fortsætter med at overtræde Guds lov, tager imod "dyrets mærke". - GC 449 (1911). ret

næste kapitel