De syv sidste plager og de gudløse

(236)  (Den store trængselstid, 1. del)
Guds vredes skåler vil blive udgydt
Højtidelige begivenheder vil indtræffe. Den ene basun efter den anden vil lyde. Den ene skål efter den anden vil blive udgydt over jordens indbyggere. - 3SM 426 (1890). ret

(236)  Snart vil nådens engel forlade verden, og de syv sidste plager vil blive udgydt... Guds vredes tordenkiler vil snart ramme jorden, og når han først begynder at straffe overtræderne, vil det fortsætte, til den bitre ende. - TM 182 (1894). ret

(236)  Folkene er i krig
Fire mægtige engle holder denne verdens magter tilbage, indtil Guds tjenere er beseglet i deres pande. Alle verdens nationer er parat til krig, men de bliver holdt i skak af englene. Når deres magt bliver trukket tilbage, vil der komme en tid med trængsel og fortvivlelse. Dødbringende krigsvåben vil blive opfundet. Skibe vil med deres levende last forsvinde i havets dyb. Alle, der ikke har sandhedens ånd, vil forene sig under sataniske magters ledelse, men de vil blive holdt i skak, indtil tiden er kommet for det store slag ved Harmagedon. - 7BC 967 (1900). ret

(237)  Hele verden vil blive involveret i undergangen
Nu holder englene krigsvindene tilbage, så de ikke slipper løs, før verden er blevet advaret om den kommende dom, men stormen trækker op og er parat til at bryde løs over jorden - og når Gud byder sine engle at lade vindene slippe løs, vil der blive en kamp og strid, som ingen pen kan beskrive. - Ed 179, 180 (1903). ret

(237)  Jesu profeti om de straffedomme, der ville ramme Jerusalem, skal få endnu en opfyldelse, men Jerusalems ødelæggelse giver blot et svagt begreb om det, der skal komme. Den skæbne, der overgik den udvalgte by, er et billede på den straf, som vil ramme en verden, der har forkastet Guds nåde og trådt hans lov under fod. - GC 36 (1911). ret

(237)  Den onde vil kaste jordens befolkning ud i den sidste store trængsel. Når engle ikke mere holder de menneskelige lidenskaber i tømme, vil alle stridens elementer blive sluppet løs. Hele verden vil rammes af en mere forfærdelig ødelæggelse end den, der overgik Jerusalem. - GC 614 (1911). ret

(238)  Gud er ikke blot nådig - han er også retfærdig
Guds herlighed viser sig i nåde, overbærenhed kærlighed, godhed og sandhed. Men hans retfærdighed, når han straffer synderen, er et ligeså sandt udtryk for hans herlighed som hans nådesbevisninger. - RH 10-3-1904. ret

(238)  Israels Gud vil afsige dom over denne verdens guder, som han gjorde det over Egyptens guder. Han vil hjemsøge hele verden med ild og oversvømmelse, plager og jordskælv. Og da vil hans forløste ophøje hans herlige navn på jorden. Bør de mennesker, der lever i den allersidste tid i denne verdens historie ikke lære at forstå, hvad det er, Gud vil vise dem? - 10MR 240, 241 (1899). ret

(238)  Den, der har stået som vor Forbeder, der hører alle angerfulde bønner og bekendelser - som er fremstillet med regnbuen - symbolet på nåde og kærlighed - omkring sit hovede, vil snart afslutte sin gerning i den himmelske helligdom. Da vil nåden stige ned fra tronen, og retfærdigheden vil indtage deres plads. Han, som hans folk har set hen til, vil indtage sin plads som den højeste dommer. - RH 1-1-1889.... ret

(238)  I hele Bibelen bliver Gud fremstillet ikke blot som nådig og barmhjertig, men også som en streng og upartisk dommer. - ST 24-3-1881. ret

(239)  Guds domme skal visselig komme
I vore dage fremstilles Gud som en, hvis karakter vil forbyde ham at udslette synderen. Mennesker dømmer ud fra deres egen mangelfulde opfattelse af, hvad der er ret og rimeligt. "Tænker du, at jeg er som du?" Sl 50, 21. De sammenligner Gud med sig selv. De tænker på, hvordan de selv ville handle under samme omstændigheder, og kommer så til det resultat, at Gud ville gøre, som de tror, at de selv ville gøre... ret

(239)  Ikke noget land eller nogen regering ville tillade forbrydere at afgøre, hvordan man skal straffe dem, der har overtrådt loven. Alt, hvad vi ejer - alle de gaver, Gud i nåde har skænket os, skylder vi ham. Den utrolige fordærvelse, det vidner om, at synde mod en sådan Gud, kan lige så lidt måles, som himlen kan måles med en håndsbred. Gud er ikke blot en Fader - han er også moralens vogter. Han er Lovgiver. Han giver love, og han hævder sine love. Hvis lovens overtrædelse ikke straffes, har loven jo ingen virkning. ret

(239)  Måske vil nogen hævde, at en kærlig Fader ikke vil kunne tåle at se på, at hans børn bliver straffet med ild, hvis han kunne skåne dem for det. Men af hensyn til sine undersåtters velfærd og sikkerhed vil Gud straffe overtræderen. Gud handler ikke som mennesker. Han kan udøve en uendelig retfærdighed, som et menneske ikke har noget ret til at udøve over for sit medmenneske. Det ville have mishaget Gud, hvis Noa havde druknet en af de spottere, der plagede ham - men Gud druknede hele verden. Lot ville ikke have haft ret til at straffe sin svigersøn, men Gud gjorde det med streng retfærdighed. ret

(240)  Hvem vover at sige, at Gud ikke vil gøre, hvad han har sagt, han vil gøre? - 12MR 207-209; 10MR 265 (1876). ret

(240)  Dommene kommer, når Gud drager sin beskyttelse tilbage
Det blev vist mig, at Guds domme over menneskene ikke vil komme direkte fra Herren. Det vil ske på denne måde: De unddrager sig hans beskyttelse. Han advarer, retleder, dadler og viser den eneste vej til sikkerhed; men hvis de, der har været genstand for hans særlige omsorg, på trods af gentagne advarsler vil gå deres egne veje uafhængige af Guds Ånd - vil han ikke befale sine engle at beskytte dem mod Satans voldsomme angreb. ret

(240)  Det er Satans magt, der er skyld i ulykker til lands og til vands og det er ham, der tager masserne som sit bytte. - 14MR 3 (1883). ret

(240)  Gud vil bruge sine fjender til at straffe dem, der har fulgt deres egne fordærvede veje, så Guds sandhed er blevet fejlagtig fortolket, misforstået og fejlbedømt. - PC 136 (1894). ret

(240)  Guds Ånd, der er blevet forhånet og afvist, er ved at blive trukket tilbage fra jorden. Og så snart Guds Ånd drages tilbage, vil Satan øve sit grusomme værk på land og hav. - Ms 134, 1898. ret

(240)  De ugudelige har overskredet grænsen for deres prøvetid. Guds Ånd, som mennesker så hårdnakket har stået imod, er blevet trukket tilbage. Uden den guddommelige nådes beskyttelse har menneskene intet værn mod den onde. - GC 614 (1911). ret

(241)  Somme tider udøver Guds engle en ødelæggende magt!
(Synderen vil selv være helt ansvarlig for den straf, der tilmåles ham. Ellen White udtaler: Gud ødelægger ingen. Synderen ødelægger sig selv ved sin egen ubodfærdighed." 5T 120. Se også "Den store Strid" , sidste afsnit af første kapitel.) Guds domme ramte Jeriko. Byen var en fæstning. Men fyrsten over Herrens hær kom personlig ned fra himlen for at anføre himlens hære i angrebet mod byen. Guds engle styrtede de massive mure til jorden. - 3T 264 (1873). ret

(241)  Under Guds ledelse er englene almægtige. Ved en vis lejlighed dræbte de på en nat 185.000 mænd i den assyriske hær. 2 Kong 19, 35. - DA 700 (1898). ret

(241)  Den samme engel, der kom fra himlen for at redde Peter havde været vredens budbringer ved Herodes fordømmelse. Englen vækkede Peter ved at slå ham i siden. Men det var et anderledes slag han gav den onde konge, da han knuste hans stolthed og bragte den Almægtiges straf over ham. Herodes' død voldte ham forfærdelige sjælelige og fysiske lidelser, da Gud straffede hans ondskab. - AA 152 (1911). ret

(242)  En enkelt engel dræbte alle Egyptens førstefødte og fyldte landet med sorg - Da David krænkede Gud ved at tælle folket, var det også en engel der forårsagede den forfærdelige ødelæggelse, de; var straffen for hans synd. Den ødelæggende magt som hellige engle bruger, når Gud befaler det, vil også blive brugt af onde engle, når han tillader det. Mørkets magter holder sig parat; de venter kun på Guds tilladelse til at sprede ødelæggelse alle vegne. GC 614 (1911). ret

(242)  De første to plager
Når Kristus ophører med at gå i forbøn i den himmelske helligdom, vil den ublandede vrede som truer dem, der tilbeder dyret og dets billede: blive udgydt. (Åb 14, 9.10.) De plager, der ramte Egypten, da Gud udfriede Israel, var af samme slags som de endnu mere frygtelige plager, der vil ramme verden lige før Guds børns befrielse. Åbenbaringens forfatter beskriver dem således: "Lede, ondartede bylder ramte de mennesker, der havde dyrets mærke og tilbad dets billede." Havet "blev til blod som fra en død, og alle levende væsner i havet døde." (Åb 16, 2. 3.) - GC 627, 628 (1911). ret

(242)  Plagerne faldt over jordens indbygger! Nogle fornægtede og forbandede Gud. Andre kom farende til Guds folk og tiggede om at få at vide, hvordan de skulle undgå Guds domme. Men de hellige havde intet at give dem. Den sidste tåre for syndere var blevet fældet, den sidste brændende bøn opsendt, den sidste byrde båret, den sidste advarsel givet. - EW 281 (1858). ret

(243)  Den tredje plage
Jeg så, at de fire engle ville holde de fire vinde tilbage, indtil Jesu gerning i helligdommen var fuldført. Derefter ville de syv sidste plager komme. Plagerne fik de gudløse til at blive rasende på de retfærdige; de troede, at de havde nedkaldt Guds domme over dem, og at de ville ophøre, hvis de kunne udrydde dem fra jorden. Der udgik en befaling om at slå de retfærdige ihjel, og det fik dem til dag og nat at råbe til Gud om befrielse. - EW 36, 37 (1851). ret

(243)  Floderne og kilderne ... blev til blod. Disse straffe er frygtelige, men Gud er fuldstændig retfærdig. Herrens engel erklærer: Retfærdig er du, ... fordi du har fældet denne dom; de har udgydt de helliges og profeternes blod, nu har du givet dem blod at drikke, og det fortjener de. Åb 16, 2-6. Ved at dømme Guds børn til døden, har de pådraget sig lige så stor skyld, som hvis de virkelig havde udgydt deres blod. - GC 628 (1911). ret

(243)  Den fjerde plage
I den følgende plage får solen magt til "at brænde menneskene med sin ild. Og menneskene blev forbrændt af den voldsomme hede." Åb 16, 8. 9. Derefter beskriver profeten tilstanden på jorden i denne frygtelige tid: "Marken er ødelagt, agerjorden sørger; ... høsten på marken slog fejl... Alle markens træer visner. Ja, glæden er gjort til skamme blandt menneskene." "Forråd fordærves bag lås og slå... Hvor dyrene dog klager! Kvægflokkene løber vildt omkring, for de har intet græs... Vandløbene tørrer ud, og ilden fortærer steppens græsgange." "Paladsets sangerinder skal jamre på den dag, siger Gud Herren. Der ligger dynger af lig overalt." Joel 1, 10-12. 17-20; Am 8, 3. Disse plager rammer ikke hele jorden, for så ville alle dens beboere omkomme. Alligevel er de den værste svøbe, mennesker nogen sinde har oplevet. GC 628, 629 (1911). ret

(244)  Den femte plage
Med triumfråb, hån og forbandelser er onde mænd lige ved at kaste sig over deres bytte, da et tæt mørke, dybere end den mørkeste nat, sænker sig over jorden. Så kommer en regnbue til syne på himlen. Den stråler med herligheden fra Guds trone og synes at omgive hver bedende gruppe. De vrede menneskemasser standser pludselig op. Deres hånlige råb dør hen. Målet for deres morderiske raseri er glemt. Opfyldt af bange anelser stirrer de på symbolet på Guds pagt og ønsker at gemme sig for det blændende lys... ret

(244)  Det er ved midnat, Gud vil vise sin magt og befri sit folk. Solen kommer til syne i al sin glans. Tegn og undere følger i hurtig rækkefølge. De gudløse ser til med rædsel og undren, mens de retfærdige med højtidelig glæde betragter tegnene på deres befrielse. - GC 635, 636 (1911). ret

(245)  Guds lov viser sig på himlen
Så viser en hånd sig på himlen; den holder to sammenfoldede stentavler. Profeten siger: "Og himlen forkynder hans retfærdighed, for Gud selv er dommer." Sl 50, 6. Den samme hellige lov, Guds retfærdighed, som under lyn og torden blev forkyndt fra Sinaj som en rettesnor for livet, åbenbares nu for menneskene som afgørende i dommen. Hånden åbner tavlerne, og de ti bud kommer til syne som var de skrevet med ildskrift. Ordene er så tydelige, at alle kan læse dem. Hukommelsen vågner, overtroens og vildfarelsens mørke forjages fra alle sind, og Guds ti bud - korte, klare og myndige - fremstilles for alle jordens beboere. - GC 639 (1911). ret

(245)  De fortabte forbander deres falske hyrder
Menighedsmedlemmer, der havde set lyset og var blevet overbevist, men havde betroet deres sjæles frelse til præsten, vil på Guds store dag indse, at ingen anden kan betale løsesummen for deres overtrædelser. Der vil lyde et forfærdeligt råb: "Jeg er fortabt, for evigt fortabt" Mennesker vil føle til at sønderrive de præster, der har prædiket falske lærdomme for dem og fordømt sandheden. - 4BC 1157 (1900). ret

(245)  Præster har forudsagt en lykkelig mellemtid; de har fået deres tilhørere til at anse Guds lov for ugyldig og forfølge dem, der ville helligholde den. Fortvivlet tilstår de falske lærere nu deres bedrageriske værk for verden. Folk bliver rasende og råber: "Vi er fortabt, og det er Jeres skyld!" De vender sig mod de falske hyrder. Netop de, som engang beundrede dem mest, udslynger de forfærdeligste forbandelser mod dem. De hænder, der engang kronede dem med laurbær, vil løfte sig for at knuse dem. De sværd, der skulle have dræbt Guds børn bruger folket nu til at ødelægge sine fjender. - GC 555,556 (1911). ret

(246)  Her ser vi, at menigheden - Herrens helligdom var den første, som Herrens vrede ramte. De gamle mænd (Ez 9,6), som Gud havde givet stort lys, og som havde stået som vogtere af folkets åndelige interesser, havde været utro i deres gerning. - 5T 211 (1882). ret

(246)  De falske hyrder har tilintetgjort Guds Ords virkning... Deres gerning vil snart falde tilbage på dem selv. Man vil blive vidne til de scener der er beskrevet i Åbenbaringen 18, når Guds domme rammer det mystiske Babylon. Ms 60, 1900. ret

(246)  Den sjette plage
Onde ånder vil gå ud til jordens konger og til hele verden for at bedrage dem og tilskynde dem til at forene sig med Satan i hans sidste kamp mod himlens regering. - GC 624 (1911). ret

(246)  Guds Ånd bliver gradvis draget bort fra jorden. Og Satan mønstrer sine onde styrker og "går ud til kongerne i hele verden," og samler dem under sit banner for at træne dem til "krigen på Gud den Almægtiges store dag." Åb 16, 14. - 7BC 983 (1890). ret

(247)  Efter at Johannes i Åbenbaringen 16 har beskrevet den mirakelgørende magt, der samler verden til den sidste store konflikt, tales der ikke mere i billeder, men en høj stemme siger: "Se,jeg kommer som en tyv. Salig er den, der våger og vogter sine klæder, så han ikke skal gå nøgen, og man skal se hans skam." Åb 16, 15. Efter syndefaldet var Adam og Eva nøgne, fordi deres klædning af lys havde forladt dem. ret

(247)  Verden vil have glemt Guds formaninger og advarsler ligesom de, der levede før syndfloden og Sodomas indbyggere. De vågnede op fulde af uretfærdige planer, men pludselig kom der ild ned fra himlen og fortærede de ugudelige mennesker. "På samme måde skal det være den dag, da Menneskesønnen åbenbares." Luk 17, 30. - 14MR 96, 97 (1896). ret

(247)  Det sidste store slag vil stå mellem godt og ondt
I det sidste store slag strider to store magter mod hinanden. På den ene side står himlens og jordens Skaber. Alle, der er på hans side, bærer hans segl og adlyder hans bud. På den anden side står mørkets fyrste sammen med de frafaldne og de oprørske. - 7BC 982, 983 (1901). ret

(247)  En frygtelig kamp ligger foran os. Vi nærmer os krigen på Gud den Almægtiges store dag. Det, der er blevet holdt under kontrol, vil blive sluppet løs. Nådens engel er ved at folde sine vinger sammen og bereder sig til at stige ned fra tronen og overlade Satan herredømmet over verden. Jordens herskere og magter gør voldsomt oprør mod himlens Gud. Der er besjælet af had mod dem, der tjener ham, og snart, meget snart, vil den sidste store kamp mellem godt og ondt blive udkæmpet. Jorden skal være skueplads for den endelige styrkeprøve og den endelige sejr. Her, hvor Satan så længe har anført mennesker i deres kamp mod Gud, skal oprøret for altid undertrykkes. - RH 13-5-1902. ret

(248)  Den kamp, der udkæmpes mellem de to hære, er lige så virkelig som de kampe, der udkæmpes af denne verdens hære, og evige skæbner afhænger af udfaldet af den åndelige konflikt. - PK 176 (ca.1914). ret

(248)  Hele verden vil være på den ene eller den anden side
Hele verden vil stå på den ene eller den anden side i dette spørgsmål. Slaget ved Harmagedon vil blive udkæmpet. Og den dag må ikke finde nogen af os sovende. Vi må være lysvågne og have olie i vore lamper som de kloge brude piger. Helligåndens magt må være over os, idet Fyrsten over Herrens hær i spidsen for himlens engle leder slaget. - 3SM 426 (1890). ret

(248)  Satans fjendskab mod det gode vil blive mere og mere åbenlyst, idet han mønstrer sine styrker til det sidste store oprør. Og hver sjæl, der ikke er helt overgivet til Gud og bliver bevaret af hans magt, vil slutte sig til Satan imod himlen og deltage i krigen mod universets Hersker. - TM 465 (1892). ret

(249)  Snart vil alle jordens indbyggere have valgt side enten for eller imod himlens regering. - 7T 141 (1902). ret

(249)  Den syvende plage
Vi behøver at studere den syvende plage i Åb 16, 17-21. Ondskabens magter vil ikke opgive striden uden at kæmpe. Men forsynet spiller en rolle i slaget ved Harmagedon. Når jorden oplyses med herligheden fra englen i Åbenbaringen 18, vil både gode og onde religiøse elementer vågne af deres slummer, og den levende Guds hære vil stille op. - 7BC 983 (1899). ret

(249)  Slaget ved Harmagedon skal snart udkæmpes. Han, på hvis klædning der står skrevet Kongernes Konge og Herrernes Herre anfører himlens hære, der rider på hvide heste og er klædt i rent, hvidt linned. Åb 19, 11-16. - 7BC 982 (1899). ret

(249)  Hele jorden hæver sig og bølger som havet. Dens overflade sønderbrydes. Selve dens grundvolde synes at give efter. Bjergkæder synker i grus. Beboede øer forsvinder. Havnebyer, der er fordærvede som Sodoma, opsluges af de vrede bølger. Gud kommer det store Babylon i hu og rækker den "bægeret med sin harmes og vredes vin." Store haglsten, hver enkelt "vejer omkring et talent," (26,5 kg) anretter store ødelæggelser. Åb 16, 19.21. (Engelsk overs.) Jordens stolteste byer går til grunde. De pragtfulde paladser, som verdens stormænd har ødslet deres rigdom på for at forherlige sig selv, synker i grus for deres øjne. Fængselsmure styrter sammen, og Guds folk, der har været spærret inde på grund af deres tro, bliver befriet. - GC 637 (1911). ret

næste kapitel