De helliges arv

(281)  En gave fra Gud
Kristus, kun Kristus og hans retfærdighed vil give os adgang til himlen. - Brev 6b, 1890. (De forskellige syner af himlen og den nye jord, som blev vist Ellen White, var evige realiteter. Himmelske ting bliver her vist så de var forståelige for et menneske. På grund af vor begrænsede fatteevne og vort begrænsede ordforråd, kan vi ikke fuldt ud fatte hvordan de beskrevne scener virkelig er. "Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt." 1 Kor 13, 12.) ret

(281)  Det stolte hjerte prøver på at fortjene frelsen, men både det, at vi får lov til at komme ind i himlen, og at vi bliver skikkede til at komme der skyldes Kristi retfærdighed. - DA 300 (1898). ret

(281)  Han blevet medlem af den jordiske familie, for at vi skulle blive medlemmer af den himmelske. - DA 638 (1898). ret

(281)  Det er bedre at have del i de himmelske boliger, vor Herre er gået bort for at berede, end i det bedste jordiske palads. Og bedre end al jordisk ros vil Frelserens ord til sine trofaste tjenere lyde: "Kom, I min Faders velsignede, og arv det rige, som var beredt for jer, før verdens grundvold blev lagt." - COL 374 (1900). ret

(282)  Grunde til at tænke på den fremtidige verden
Jesus har ladet os se himlen og vist os dens herlighed, for at vi ikke skal glemme at regne med evigheden. - ST 4-4-1895. ret

(282)  Når vi holder os de evige realiteter for øje, vil vi stadig tænke på Guds nærhed. Det vil beskytte os mod fjendens angreb, give styrke og tryghed og hæve sjælen over frygt. Når vi indånder himlens atmosfære, vil vi ikke indånde verdens besmittede luft... ret

(282)  Jesus kom for at vise os himlens skønhed - for at vi skulle tænke på det, den tilbyder, og for at vort sind skulle dvæle ved himlens evige skønhed... ret

(282)  Den store Lærer giver mennesket et glimt af den fremtidige verden. Han lader os se, hvor tiltrækkende den er... Kan lykkes ham at fæste vor opmærksomhed på det fremtidige liv, vil den slående kontrast til denne verdens timelige anliggender gøre et dybt indtryk på sindet, og optage vore tanker, ja, hele vort væsen. - OHC 285, 286 (1890). ret

(283)  En kristens bevæggrunde
Stærkere og mere magtfulde motiver kan aldrig findes. Den overvældende belønning for at gøre det, der er rigtigt, himlens glæder, at være sammen med Gud, hans Søn og englene, eje deres kærlighed og stadig at udvikle og forædle vore evner gennem evigheden - er dette ikke motiver for og opmuntringer til at vie vort liv til at tjene vor Skaber og Forløser? - SC 21, 22 (1892). ret

(283)  Hvis vi kan møde Jesus i fred og være frelst, for evigt frelst, vil vi være de lykkeligste af alle skabninger. Tænk, endelig at være hjemme, hvor de gudløse ikke længere kan plage os og den trætte kan hvile! - Brev 113, 1886. ret

(283)  Jeg elsker at betragte alt det smukke i naturen. Jeg tror, jeg ville være fuldkommen tilfreds i denne verden med alle de gode ting, Gud har omgivet os med hvis den ikke var skæmmet af syndens forbandelse. Men vi skal få nye himle og en ny jord. "Jeg hørte en høj røst fra tronen sige: Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud selv vil være hos dem." Åb 21, 3. Hvilket velsignet håb! Hvilken vidunderlig fremtidsudsigt! - Brev 62, 1886. ret

(283)  Et virkeligt, håndgribeligt sted
Hvilken kilde til glæde for disciplene, at de havde en sådan Ven i himlen, der gik i forbøn for dem! Idet de så Jesus stige op til himlen, blev hele deres opfattelse af himlen fuldstændig forandret. Tidligere havde de opfattet den som et grænseløst område, beboet af ånder uden skikkelse. Nu var himlen forbundet med tanken om Jesus, som de havde elsket og æret frem for alle andre - som de havde rejst sammen med og rørt ved, selv ved hans opstandne legeme… ret

(284)  Nu var himlen ikke længere en ubestemt, ufattelig ting beboet af ånder uden legeme. Nu så de den som deres fremtidige hjem, hvor deres kærlige Forløser beredte boliger for dem. - 3SP 262 (1878). ret

(284)  Af frygt for at den fremtidige arv skulle synes for materiel, har mange lagt en symbolsk betydning i netop de sandheder, der får os til at betragte den nye jord som vort hjem. Kristus forsikrede sine disciple, at han gik bort for at berede boliger for dem i sin Faders hus. - GC 674, 675 (1911). ret

(284)  På den nye jord vil de forløste være optaget af samme slags arbejde og de samme fornøjelser, som var Adams og Evas glæde i begyndelsen. Livet i Edens Have vil være et liv i have og mark. - PK s.730, 731 (ca.1914). ret

(284)  En ubeskrivelig herlighed
Jeg så, at Jesus var enestående skøn og herlig. Hans ansigt strålede klarere end solen, og hans Klæder var hvidere end den hvideste sne. Hvordan skal jeg kunne beskrive himlens herligheder og de yndige engles sang og spil på deres tistrengede harper! - Brev 3, 1851. ret

(285)  Jeg kan ikke beskrive alt det vidunderlige, jeg så. Kunne jeg blot tale Kanaans sprog! Så kunne jeg fortælle lidt om en bedre verdens herlighed. EW 19 (1851). ret

(285)  Vort sprog et alt for svagt til blot at forsøge at beskrive himlen. Jeg er slået af forundring over det, der bliver vist mig. Henrykt af en overvældende glans og herlighed lægger jeg pennen fra mig og udbryder: "Hvilken kærlighed! Hvilken vidunderlig kærlighed!" Det mest ophøjede sprog kan ikke beskrive himlens herlighed eller Frelserens ufattelig store kærlighed. - EW 289 (1858). ret

(285)  Menneskeligt sprog kan ikke beskrive de retfærdiges belønning. Kun de, der får den at se, vil forstå den. Vor begrænsede forstand kan ikke fatte herligheden i Guds Paradis. - GC 675 (1911). ret

(285)  Hvis vi blot en gang kunne se den himmelske stad, ville vi aldrig mere ønske at bo på j orden. - ST 8-4-1889. ret

(285)  Floder, bakker og træer
Vi så livets træ og Guds trone. Ud fra tronen strømme en flod af rent vand, og på hver side af floden stod livets træ. Træet havde en stamme på den ene side af floden, og en anden på den anden side begge var af rent, gennemsigtigt guld. Først toede jeg, der var to træer. Men da jeg betragtede dem nøjere, så jeg, at de var vokset sammen i toppen. Så det var virkelig livets træ, der voksede på begge sider af floden. Dets grene bøjede sig ned mod stedet, hvor vi stod, og frugterne var vidunderlige; de lignede guld blandet med sølv. - EW 17 (1851). ret

(286)  Der findes krystalklare, evigt flydende strømme, og langs deres bredder vokser der træer, som skygger over de stier, som er beredt for Herrens forløste. Store sletter hæver sig mod smukke højdedrag, og Guds bjerge løfter deres høje tinder. På disse fredelige sletter, langs disse levende strømme, skal Guds børn, der så længe har været pilgrimme på jorden, finde et hjem. - GC 675 (1911). ret

(286)  Blomster, frugter og dyr
Jeg så en mark fuld af alle slags blomster, og da jeg plukkede nogle, råbte jeg: "De vil aldrig visne!" Derefter så jeg en mark med højt græs, der så helt vidunderligt ud; det var levende grønt og skinnede som sølv og guld, idet det stolt bølgede til Kong Jesu ære. Så kom vi ind på en mark med alle slags dyr løver, lam, leoparder, ulve - alle i fredelig harmoni. Vi gik ind imellem dem, og de fulgte os fredeligt. ret

(286)  Så kom vi ind i en skov - ikke som de mørke skove, vi har her, nej, nej, lys og vidunderlig. Træernes grene svingede frem og tilbage, og vi udbrød: "Vi skal være trygge i ørkenen og sove i skovene." Vi gik videre, for vi var på vej til Sions Bjerg... ret

(286)  På bjerget var der et vidunderligt tempel... Rundt omkring templet var der plantet alle slags smukke træer for at smykke pladsen: buksbom, fyr, ædelgran, mandel, figen, granatæble, drue og mange andre slags frugt. Jeg bad Jesus om lov til at smage på frugten. - EW 18, 19 (1851). ret

(287)  Den evige ungdoms styrke
Alle, der kommer frem fra gravene har samme højde, som da de blev begravet. Adam står blandt den store skare af opstandne. Han er usædvanlig høj og majestætisk - kun lidt mindre end Guds Søn. Han er en tydelig kontrast til mennesker af senere generationer. Og man ser klart, hvor degenereret slægten er blevet, men kun hvad dette angår. Alle opstår med den evige ungdoms friskhed og styrke... de frelste, der igen får adgang til livets træ i det Eden, de mistede for så længe siden, vil vokse op til samme legemshøjde, som mennesket havde i sin oprindelige herlighed. - GC 644, 645 (1911). ret

(287)  Hvis Adam ikke, da han blev skabt, var blevet udstyret med en livskraft tyve gange så stor, som mennesket har i dag, ville den menneskelige race med dens nuværende naturstridige levevaner have været uddød. - 3T 138 (1872). ret

(287)  Ingen vil trænge til at hvile. At gøre Guds vilje og prise hans navn er ikke trættende. Vi skal altid føle morgenens friskhed... Det vil hverken trætte sindet eller tære på kræfterne at tilegne sig nye kundskaber. - GC 676, 677 (1911). ret

(287)  I himlen er der fuldstændig sundhed. 3T 172 (1872). ret

(287)  Fuldkommen lykke
Jesus løftede sløret for den kommende verden han sagde: "I opstandelsen hverken gifter man sig eller giftes bort, men er som englene i himlen." Matt 22, 30. DA 605 (1898). ret

(288)  Der findes mennesker, som siger, at de tror, der vil blive ægteskaber og fødsler på den nye jord; men den, der tror på Skriften, kan ikke acceptere en sådan tro. Den lære, at der vil blive født børn på den nye jord, findes ikke i det sikre profetiske Ord... . ret

(288)  Det er formasteligt at nære antagelser og teorier om ting, som Gud ikke har sagt os i sit Ord. Vi skal ikke spekulere angående vor fremtidige tilstand. 1SM 172, 173 (1904). ret

(288)  De, der arbejder for Herren skal ikke prøve at udforske, hvilke betingelser der vil være på den nye jord. Forestillinger og spekulationer om ting, som Gud ikke har åbenbaret, er formastelige. Han har gjort alle forberedelser for at give os et lykkeligt liv i fremtiden, og vi skal ikke spekulere over hans planer for os. Vi skal heller ikke prøve på at måle betingelserne i det fremtidige liv med dem, vi lever under her. - G 314 (1904). ret

(288)  De forløstes identitet bliver bevaret
Jesu opstandelse var et forbillede på den endelige opstandelse af alle, som er lagt til hvile i ham. Den opstandne Frelsers ansigt, ansigt, hans væremåde og hans tale - hans disciple genkendte det altsammen. På samme måde som Jesus opstod fra de døde, skal alle de, der er sover i ham, opstå. Vi skal kende vore venner, ligesom disciplene kendte Jesus. Måske har de været vanskabte, syge eller vansirede i dette liv, men skønt de vil opstå fuldstændig sunde og velskabte, vil deres herliggjorte legeme have bevaret sin identitet. - DA 804 (1898). ret

(289)  Den samme skikkelse vil opstå, men den vil være fri for al sygdom og alle fejl. Den lever igen og har de samme individuelle træk, så venner vil kunne kende hinanden. - 6BC 1093 (1900). ret

(289)  Der skal vi alle kende, ligesom vi selv vil være kendt. Der skal den kærlighed og sympati, som Gud har plantet i sjælen, finde sine sandeste og smukkeste udtryk. - Ed 306 (1903). ret

(289)  Rødmossede og i en klædning af lys
Da Adam fremstod fra Skaberens hånd, var han høj og symmetrisk bygget. Han var velskabt og mere end dobbelt så høj som de mennesker, der lever på jorden nu. Han havde meget smukke træk. Hans hud var ikke hvid eller bleg, men rødmosset og strålede af sundhed. Eva var knap så høj som Adam. Hendes hoved nåede lidt over hans skulder. Også hun var fuldstændig symmetrisk bygget og meget smuk. - 3SG 34 (1864). ret

(289)  Det syndfrie par bar ingen klæder. De var klædt i lys og herlighed ligesom englene. Og så længe de levede i lydighed mod Gud, var de omgivet af dette lys. - PP 45 (1890). ret

(290)  Glæden ved at møde vor familie i himlen
Vi ser en skare af engle på hver side af porten, og idet vi går ind, siger Jesus: "Kom, I min Faders velsignede, og arv det rige, der har været beredt for jer, før verdens grundvold blev lagt." Han siger, at I skal have del i hans glæde, og hvad er det? Fædre, det er glæden over at se frugten af jeres sjæls møje. Mødre, det er glæden over at se, at jeres anstrengelser bliver belønnet. Her er jeres børn med livets krone på deres hoveder. - CG 567, 568 (1895). ret

(290)  Guds største gave er Kristus, hvis liv er vort. Han har givet sit liv for os. Han døde for os og blev oprejst for os, for at vi skulle opstå fra graven til et vidunderligt fællesskab med himmelske engle, møde vore kære. og genkende deres ansigter - for ligheden med Kristus udsletter ikke de kendte træk - forvandler dem kun til lighed med hans vidunderlige træk. Alle de hellige, der er knyttet sammen af familiebånd, vil kende hinanden dér. - 3SM 316 (1898). ret

(290)  Børns og åndssvages frelse
Når de små børn kommer udødelige frem fra deres grave, flyver de straks hen til deres mødre. De mødes for aldrig mere at skilles. Men mange af de små har ingen mor der. Vi lytter forgæves efter moderens henrykte sejrssang. Engle tager imod de moderløse børn og fører dem til livets træ. - 2SM 260 (1858). ret

(291)  Nogle tvivlede på, at små børn, selv af troende forældre, ville blive frelst, fordi deres karakter ikke var blevet prøvet, og alle må have deres karakter sat på prøve. De spørger: "Hvordan kan små børn få denne prøve?" Jeg svarer, at troende forældres tro dækker børnene, som dengang Gud sendte sin dom over de førstefødte i Egypten... ret

(291)  Vi kan ikke vide, om alle børn af vantro forældre vil blive frelst, for Gud har ikke åbenbaret sin hensigt med hensyn til dette. Vi må hellere overlade det til ham og opholde os ved emner, der er tydeligt forklaret i hans Ord. - 3SM 313-315 (1885). ret

(291)  Med hensyn til A: I ser ham, som han nu er og sørger over hans svage begavelse. Han er uden syndserkendelse. Guds nåde vil fjerne denne nedarvede eller overførte åndssvaghed, og han vil få sin arv blandt de hellige i lyset. Herren har givet jer forstandens gave. A er et barn hvad forstand angår, men han er lydig som et barn. - 8MR 210 (1893). ret

(291)   Anerkendelse til trofaste mødre
Når dommens time kommer og bøgerne bliver åbnet, når den store Dommer siger ..vel gjort", og en evig, herlig krone sættes på den sejrendes hoved, vil mange løfte deres krone for det forsamlede univers, pege på deres mor og sige: "Ved Guds nåde gjorde hun mig til den, jeg er. Hendes undervisning, hendes bønner er blevet velsignet til min evige frelse." - MYP 330 (1881). ret

(292)  Guds engle udødeliggør navnene på de mødre, der har vundet deres børn for Jesus Kristus. - CG 568 (1895). ret

(292)  Sjælevinderens belønning
Når de frelste står foran Gud og dyrebare sjæle svarer, når deres navne bliver råbt op, vil de være der på grund af trofaste, tålmodige anstrengelser, der er blevet gjort for dem - alvorlige og inderlige opfordringer til at komme til Gud. Således vil de, der har været Guds medarbejdere få deres belønning. - 8T 196, 197 (1904). ret

(292)  Når portene til den dejlige by deroppe bliver åbnet på deres skinnende hængsler, og de nationer, der har bevaret sandheden går ind, vil der blive sat skinnende kroner på deres hoved, og de vil ære og ophøje Gud. Og da vil nogle komme og sige til jer: "Hvis det ikke havde været for de venlige ord, du sagde til mig - dine tårer, bønner og alvorlige anstrengelser, ville jeg aldrig have fået Kongen at se i hans skønhed." Tænk, hvilken belønning! Hvor betydningsløs er ikke menneskers ros i denne verden i sammenligning med den uendelige belønning, der venter de trofaste i det fremtidige evige liv! - Words of Encouragement to Self-supporting Workers (Ph113) 16 (1909) ret

(293)  Grundtonen i vort væsen vil være uforandret
Hvis du vil være hellig i himlen, må du først blive hellig her på jorden. De karaktertræk, de lægger grunden til i dette liv, vil ikke ændres af døden eller opstandelsen. Du vil komme ud fra graven med det samme væsen, som du har vist i dit hjem og i samfundet. Forvandlingen må ske nu. Vort daglige liv afgør vor skæbne. Karakterfejl må overvindes ved Kristi nåde, og en harmonisk karakter skal dannes i denne prøvetid, så vi kan blive egnede til de himmelske boliger. - 13MR 82 (1891). ret

(293)  Himlens fredfyldte og kærlige atmosfære
Freden og harmonien i de himmelske sale vil ikke blive forstyrret af nogen, der er grov og uvenlig. - 8T 140 (1904). ret

(293)  Alt i himlen er ædelt og ophøjet. Alle søger at fremme andres interesser og lykke. Ingen er optaget af at pleje sig selv. Det er alle hellige væseners største interesse at se glæde og lykke hos deres omgivelser. - 2T 239 (1869). ret

(293)  Jeg syntes at være på et sted, hvor alt åndede fred, og hvor jordens voldsomme konflikter ikke kunne nå hen - i himlen, retfærdighedens rige, hvor alt helligt, rent og velsignet er samlet, titusinder gange ti tusinde og tusinder gange tusinde, der lever i et lykkeligt, rent fællesskab og priser Gud og Lammet, der sidder på tronen. ret

(294)  Deres stemmer er i fuldkommen harmoni. De gør aldrig hinanden uret. De øverste i himlen kappes kun om en ting - at fremme hinandens lykke og glæde. Den største der er mindst i sine egne øjne, og den mindste er størst i sin taknemlighed og rige kærlighed. ret

(294)  Ingen mørke synder kaster skygge over forstanden. Fuldkommen sandhed og kundskab har bort jaget enhver tvivl. Ingen giftige skygger hviler over de lykkelige indbyggere. Ingen utilfredse stemmer forstyrrer himlens fuldkomne fred. Dens beboere kender ikke til sorg eller tårer. Alt er fuldkommen harmoni, fuldstændig velsignet orden... ret

(294)  I det himmelske hjem er alle hjerter fulde af sympati - den kommer til udtryk i hvert blik. Der hersker kærligheden. Der er ingen skurrende mislyd, ingen disharmoni og ingen ordstrid. - 9MR 104,105 (1882). ret

(294)  Ingen fristelse og ingen synd
Intet kundskabens træ på godt og ondt vil give anledning til fristelse. Der findes ingen frister, ingen mulighed for at synde. - Ed 302 (1903). ret

(294)  Jeg hørte sejrsråb fra englene og de forløste, fordi de ikke mere ville blive plaget og fristet af Satan - og fordi også de andre verdener var befriet fra hans nærvær og hans fristelser. Det lød som tusind musikinstrumenter. - SR 416 (1858). ret

(295)  Fællesskab med Faderen og Sønnen
Guds børn skal nyde den forret uhindret at være sammen med Faderen og Sønnen... Vi skal se ham ansigt til ansigt, uden at noget slør skal skjule ham. - GC 676, 677 (1911). ret

(295)  Vi skal altid leve i lyset af hans velsignede ansigt. Mit hjerte strømmer over af glæde ved denne dejlige fremtidsudsigt! - HP 352 (1856). ret

(295)  Himlen er, hvor Jesus er. Det ville ikke være himlen for dem, der elsker ham, hvis han ikke var der. - Ms 41, 1897. ret

(295)  Der vil bestå et nært og kærligt forhold mellem Gud og de genopstandne frelste. - DA 606 (1898). ret

(295)  Idet vi kaster vore kroner for Frelserens fødder og spiller på vore gyldne harper, genlyder himlen af pris til ham, der sidder på tronen. - 8T 254 (1904). ret

(295)  Hvis de i dette liv er tro mod Gud, skal de til sidst "se hans ansigt og bære hans navn på deres pande." Åb 22, 4. Og hvad er himlens lykke andet end netop det at se Gud? Hvilken større glæde kan en synder, frelst af Kristi nåde, opnå end at få Gud at se og vide, at han er hans Fader? - 8T 268(1904). ret

(296)  Fællesskab med englene og de trofaste fra alle tider
Hver enkelt af de frelste vil forstå englenes tjeneste i hans eget liv. Den engel, der vogtede ham fra hans spæde barndom, fulgte hans skridt og holdt sin beskyttende hånd over ham i farens stund, den engel, der fulgte ham i dødskyggens dal og så, hvor han blev stedt til hvile - tænk, hvordan det vil blive at tale med ham og få at vide, hvordan himmelske væsener greb ind i den enkeltes liv, og var med i alt, hvad der blev gjort for menneskeheden! - Ed 305 (1903). ret

(296)  Først når vi i evighedens lys skal forstå Guds forsyns arbejde, vil vi fatte, hvilke kendte og ukendte farer vi er blevet beskyttet imod ved engles indgriben. - DA 240 (1898). ret

(296)  Den kærlighed og sympati, som Gud selv har nedlagt i sjælen, vil finde de sandeste og smukkeste udtryk. Det rene fællesskab med hellige væsener og det harmoniske samvær med de velsignede engle og de trofaste fra alle tidsaldre, der har tvættet deres klæder hvide i Lammets blod, og de hellige bånd, der knytter familien i himlen og på jorden sammen (Ef 3, 15) - alt dette bidrager til de frelstes lykke. - GC 677 (1911). ret

(296)  Vi skal vidne for ufaldne væsener
"Menneskesønnen er ikke kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene." Matt 20, 28. Kristi gerning hernede er den samme som hans gerning deroppe, og vor belønning for at samarbejde med ham i denne verden, vil blive det større privilegium at samarbejde med ham i den kommende verden. "1 er mine vidner, siger Herren, det er mig, der er Gud." Es 43, 12. Således skal det også være i evigheden. ret

(297)  Hvorfor fik den store strid lov til at fortsætte ned gennem tiderne? Hvordan kan det være, at Satan ikke blev udslettet ved begyndelsen af hans oprør? Det skete, for at universet kunne blive overbevist om, at Guds handlemåde med den onde var retfærdig, så synden kunne blive fordømt for altid. Der findes højder og dybder i frelsesplanen, som selv ikke evigheden fuldt ud kan forklare, undere, som englene ønsker at få indblik i. Af alle skabte væsener er de frelste de eneste, der af egen erfaring kender kampen mod synden. De har kæmpet sammen med Kristus og taget del i hans lidelser på en måde, som selv englene ikke har kunnet gøre det. Skulle de frelste ikke have et vidnesbyrd om forløsningens videnskab - intet, der vil være af værdi for ufaldne skabninger? - Ed 308 (1903). ret

(297)  Vi skal prise Gud med en vidunderlig musik
Der skal være musik og sang - en musik og sang, som ingen dødelig har hørt eller bare kunnet forestille sig - undtagen i de syner, Gud har skænket... ret

(297)  Den sang, de forløste skal synge - en sang om deres erfaring - vil prise Guds herlighed: "Store og underfulde er dine gerninger, du Herre, Gud, Almægtige, retfærdige og sande er dine veje, du folkenes konge. Hvem må ikke frygte dig, Herre, og ære dit navn? For du alene er hellig." Åb 15, 3. 4. Ed 307-309 (1903). ret

(298)  Der er en bestemt engel, der altid først angiver tonen på sin harpe - og så istemmer alle himlens fuldkomne musik. Den kan ikke beskrives. Det er en vidunderlig, guddommelig melodi. - 1T 146 (1857). ret

(298)  Ikke som en sorgens mand, men som en strålende, sejrende konge vil han stå på Oliebjerget, når israelitiske "halleluja" blander sig med hedenske "hosianna", og de frelstes stemmer forener sig i et mægtigt: Kron ham til alles Herre! - DA 830 (1898). ret

(298)  Vi skal se universets skatte
Når det slør, der nu dækker vort øje, bliver fjernet, og vi ser den verden af skønheden, som vi nu fanger et glimt af i mikroskopet - når vi betragter himlens herligheder, som vi nu ser gennem stjernekikkerter - når syndens mørke skygge er fjernet, vil hele jorden vise sig i Herren, vor Guds skønhed. Hvilken mængde af emner vi da vil kunne studere! Der kan den, der studerer videnskab, læse skabelseshistorien uden at se det mindste spor af det onde. Han kan lytte til naturens musik uden at opdage nogen undertone af sorg eller klage... ret

(298)  Alle verdeners skatte vil Guds børn kunne studere. Med usigelig glæde skal vi dele ufaldne væseners visdom. Vi skal få del i visdomsskatte, der er resultatet af uendelige tiders studie af Guds skaberværk. - Ed 303, 307 (1903). ret

(299)  Uden at trættes flyver de til fjerne verdener, som engang blev grebet af sorg ved synet af menneskenes ulykke og hilste budskabet om hver sjæl, der blev frelst, med glade sange. Med usigelig glæde oplever jordens børn, hvilken harmoni og ;isdom de skabninger, der aldrig har syndet, lever i. Menneskene får del i den visdom og indsigt, der gennem uendelige tider er opnået ved at studere Guds hænders værk. Med forunderlig klarhed opfatter de skaberværkets herlighed. De ser solen, stjernerne og de mange solsystemer, der i fuldkommen orden kredser om Guds trone. Skaberens navn er skrevet på alting fra den største til den mindste alting afspejler hans vældige magt. - GC 677, 678 (1911). ret

(299)  En hellig historie vil blive gennemgået
Den frelste skare skal rejse fra den ene verden til den anden, og meget af deres tid vil gå med at udforske forløsningens mysterie. - 7BC 990 (1886). ret

(299)  Forløsningens emne vil optage de frelstes hjerter og sind, og være deres samtaleemne i evigheden. De vil forstå de sandheder, som Jesus længtes efter at forklare sine disciple, men som de ikke havde tro til at gribe. Der vil altid blive åbenbaret nye sider af Kristi fuldkommenhed og herlighed. Gennem uendelige tider vil den tro husholder tage nye og gamle ting frem fra sit skatkammer. - COL 134 (1900). ret

(300)  Da vil han forstå forløbet af den store strid der tog sin begyndelse før vor tid begyndte, og som først vil slutte, når den ender. Historien om hvordan synden begyndte, om falskhedens uærlige spil, om sandheden, der uden at vige fra rettens vej, mødte uretten og sejrede over den. Alt vil blive tydeligt forklaret. Det slør, der findes mellem den synlige og den usynlige verden, vil blive draget til side, og vidunderlige ting vil komme for dagen. Ed 304 (1903). ret

(300)  Skønt jordens sorger, smerter og fristelser er forbi og deres årsag fjernet, vil Guds folk altid have en tydelig opfattelse af, hvad deres frelse har kostet... ret

(300)  Vor Frelser vil altid bære mærkerne af sin korsfæstelse. På hans sårede hoved, i hans side og på hans hænder og fødder ses de eneste spor af syndens grufulde værk. - GC 651, 674 (1911). ret

(300)  Dette livs vanskeligheder vil blive forklaret
Da vil alle vort livs vanskeligheder blive forklaret. Hvad der for os har set ud som forvirring og skuffelser, ufuldførte hensigter og planer, der blev til intet, skal vi da indse, har haft en stor, altoverskyggende hensigt - at stemme overens med en guddommelig plan. - Ed 305 (1903). ret

(301)  Der vil Jesus føre os langs de levende strømme, der udgår fra Guds trone, og forklare os de for os uforståelige veje, han førte os ad på denne jord for at gøre vor karakter fuldkommen. - 8T. 254 (1904). ret

(301)  Alt hvad der har forvirret os ved den måde Guds forsyn har ledet os på, vil vi komme til at forstå i den kommende verden. De ting, der har været svære at forstå, vil blive forklaret. Vi vil fatte nådens undere. Der, hvor vor begrænsede forstand kun så forvirring og brudte løfter, vil vi se den mest fuldkomne harmoni. Vi vil se, at en uendelig kærlighed sendte de oplevelser, der syntes mest prøvende. Og idet vi indser den kærlig omsorg hos han, der får alting til at virke sammen til vort bedste, vil vi glæde os med en uudsigelig og forherliget glæde. - 9T 286 (1909). ret

(301)  Resultatet af hver ædel gerning
Alle, der har arbejdet ud fra uselviske motiver, vil få frugten af deres gerning at se. Man vil forstå, hvordan hvert rigtigt princip og hver ædel gerning har givet resultat. Men hvor lidt af frugten selv verdens ædleste gerning ses ikke i dette liv af den, der udførte den! Hvor mange arbejder ikke uselvisk og utrætteligt for andre, som går dem forbi, uden at ænse det! Forældre og lærere lægges til hvile, og deres livsværk synes at have været forgæves. De ved ikke selv, at deres troskab har åbnet kilder af velsignelse, der aldrig skal tørre ud. Kun i troen ser de de børn, de har opdraget til at blive en velsignelse og inspiration for deres medmennesker - men deres indflydelse bærer mægtige frugter. ret

(302)  Mangen arbejder taler styrke, håb og mod til verden - ord, der bringer velsignelse til hjerter i mange lande - mens han selv ved så lidt om deres resultater, der hvor han arbejder ukendt og ensom. Gaver bliver givet, byrder bliver båret, arbejde bliver gjort. Mennesker sår en sæd, som andre efter deres død samler en velsignet høst af. De planter træer, så andre kan spise deres frugt. De er tilfredse med at vide, at de har sat gode kræfter i gang. I det tilkommende liv skal alle disse gerninger og deres resultater blive åbenbaret - Ed 305 306 (1903). ret

(302)  Vor glæde vil stadig vokse
Der findes mysterier i frelsesplanen - Guds Søns ydmygelse, at han skulle påtage sig menneskeskikkelse - Faderens vidunderlige kærlighed, da han gav afkald på sin Søn - disse ting er en stadig kilde til forundring for himlens engle... Og de frelste vil studere disse emner gennem evige tider. Idet de betragter Guds gerning i skabelsen og forløsningen, vil nye sandheder hele tiden åbne sig for deres henrykte tanke, og når de fatter mere og mere af Guds visdom, kærlighed og magt, vil deres sind stadig spænde videre, og deres glæde vil stadig vokse. - 5T 702, 703 (1889). ret

(302)  Evigheden vil bringe stadig rigere og herligere åbenbaringer af Gud og Kristus. Med indsigten vil også kærligheden, ærbødigheden og glæden vokse. Jo mere mennesker lærer Gud at kende, desto større beundring få for hans karakter. Når Jesus forklarer dem frelsens rigdomme og de store bedrifter, der blev udført i kampen mod Satan, vil de frelstes hjerter fyldes med endnu større hengivenhed for ham, og de vil spille på deres harper med endnu større glæde. Og titusind titusinder og tusind tusinder vil istemme lovsangen. - GC 678 (1911). ret

(303)  Der vil altid være uendelig meget mere
Hver evne vil blive udviklet og forøget. De mest strålende planer vil blive udført, de højeste mål nået. Og alligevel vil der stadig være nye højder at bestige, nye vidundere at beundre, nye sandheder at fatte, nye ting, der kan vække sindets og legemets kræfter. - Ed 307 (1903). ret

(303)  Ligegyldigt hvor langt vi når i erkendelsen af Guds visdom og magt, vil der stadig være uendelig meget mere at lære. - RH 14-9-1886. ret

(303)  Al den forældrekærlighed, der fra generation til generation har bevæget menneskelige hjerter, alle de ømhedens kilder, der har åbnet sig i menneskesjæle, er kun som en lille krusning på det bundløse ocean i sammenligning med Guds uendelige, uudtømmelige kærlighed. Ingen tunge kan beskrive den; ingen pen kan skildre den. Du kan meditere over den hver eneste dag i dit liv; du kan studere Skriften flittigt for at fatte den; du kan bruge hver evne, Gud har skænket dig, i et forsøg på af begribe din himmelske Faders kærlighed og medlidenhed og alligevel vil der stadig være en uendelighed igen. Du kan studere denne kærlighed i al evighed - alligevel kan du aldrig fuldt ud fatte længden og bredden, dybden og højden af den kærlighed, Gud viste, da han hengav sin Søn til at dø for verden. Selv evigheden vil aldrig helt kunne afsløre dette. - 5T 740. ret

(304)  Hele universet forkynder, at Gud er kærlighed
Den store strid er endt. Der findes ikke længere synd og syndere. Hele universet er rent. Harmoni og glæde går som et pulsslag gennem det umådelige skaberværk. Fra ham, der skabte alle ting strømmer liv, lys og glæde ud til det uendelige univers. Fra det mindste atom til den største verden fra det besjælede og det ubesjælede - alt erklærer ved sin fuldkomne skønhed og glæde: GUD ER KÆRLIGHED! - GC 678 (1911). ret

næste kapitel