X Etablere og bevare de nyomvendte

(334)  (334) Opfølgende metoder
Den anden møderække. - Når argumenterne for den nærværende sandhed er præsenteret for første gang, er det vanskeligt at fæstne pointerne til sindet. Og selvom nogle ser at det er nok, for at kunne beslutte sig, er der alligevel behov for at gennemgå det hele igen, og give en ny kursusserie. - Brev 60, 1886. ret

(334)  For at slå sandheden klart fast. - Efter at de første anstrengelser er blevet gjort på et sted ved at give en kursusserie, er der et meget større behov for den næste serie, end for den første. Sandheden er ny og opvækkende, og folk behøver at få det samme præsenteret for anden gang, for at få pointerne gjort tydelige og fæstnet tankerne i sindet. - Brev 48, 1886. ret

(334)  Vigtigt at gentage sandhedens punkter. - Hvis det er sådan at dem som kendte til sandheden og var rodfæstede i den, faktisk behøver at få dens betydning fremholdt foran sig igen, og blive oprørte i deres sind af at modtage den, hvor vigtigt er det så ikke at dette arbejde ikke forsømmes for dem, der for nylig er kommet til troen. Alt i skriftens fortolkning er nyt og fremmed for dem, og de vil være i fare for at miste sandhedens kraft og få ideer der (335) ikke er korrekte. Mange af de bestræbelser der er blevet gjort i arbejdet, er efterladt ufuldstændige. - Brev 60, 1886. ret

(335)  Nøje planer for at følge op på møderækken. - Det kan være tilrådeligt at ændre lokaliteter og få nye forsamlinger, men du må hele tiden gøre et efterarbejde, og gøre det lige så perfekt som om det ikke var gjort første gang. Lad alle medarbejdernes talenter lægges frem til vekselererne. Lad enhver gøre sit bedste på sit niveau og gøre en energisk del i Guds arbejde og tjeneste. ret

(335)  Der er forskelligt slags arbejde der skal gøres. Sjæle er dyrebare i Guds øjne, uddan dem, oplær dem som de omfavner sandheden, hvordan de bærer ansvar. Han som søger enden fra begyndelsen, som kan få frøene sået til frugthøst, vil være hos dig i dine anstrengelser. - Brev 48, 1886. ret

(335)  Et eksempel på et grundigt opfølgende arbejde. - Vort møde er til ende. Fra den allerførste dag, 21. oktober. frem til nu (10. november) har interessen ikke mindskes. Ved det første møde var det store telt fyldt, og en mur af folk stod omkring ydersiden. ret

(335)  Jeg talte seks gange om sabbaten, søndagen og onsdag eftermiddag, til den sammentrængte forsamling, og fem gange i forskellige retninger til vore folk. Vi havde det bedste forkynderarbejde. . . . . Ordet blev ikke talt på en usikker måde, men ved Åndens tilkendegivelse og kraft. Interessen var overmådelig i forhold det der var set ved lejrmøder i dette land. Vi føler os meget taknemmelige, mod Herren for anledningen til gøre den nærværende sandheds lys kendt. Ligesom i Kristi dage lyttede folk forbavset og fængslende. De siger: "Vi har aldrig hørt noget som dette. Oh, jeg ville ønske om jeg havde hørt disse ting før. Jeg har aldrig (336) før set dette i Bibelen. Jeg ser at jeg har et arbejde foran mig med at ransage skriften, som jeg aldrig har gjort før. ret

(336)  Guds ord er i virkeligheden som et sværd, hurtigt og kraftigt. Folkemængden lyttede interesseret i næsten to timer, uden at vise tegn på træthed. Oh, jeg er så glad, så taknemmelig. Jeg priser Herren med hjerte sjæl og stemme. . . . ret

(336)  Flere medarbejdere vedholder interessen i Stanmore. Denne interesse dør ikke hen. Det store telt er blevet taget ned og sendt til Melburne. Der er blevet splejset sammen om det fyrretyve-fod store telt i centeret, så det kan huse så mange så muligt, og det vil blive brugt her. Et hus er blevet lejet for at huse medarbejderne. Et lokale er blevet indrettet til mig, og hvis jeg er klar til det, kan jeg bare tage til Sydney denne uge for at slutte mig til medarbejderne. Vi må gøre alt hvad vi har mulighed for, for at gøre dette arbejde til en succes. Ældre Haskell skriver glædesstrålende om arbejdet på dette sted og den utrættelige interesse. - Brev 27, 1897. ret

(336)  Bygger på interesse. - Medarbejdere som kommer ind, efter at det har skabt interesse, kan være mænd som ikke har så mange evner, end dem som har startet arbejdet; men hvis de er ydmyge Guds mennesker, kan de overbringe sandheden på en sådan måde at nogles hjerter vækkes og indprentes, som hidtil var uberørte. Herren åbenbarer sandheden for forskellige mennesker med forskellige aspekter, så de ved et menneskes præsentation af sandheden er gjort klarere end gennem et andet menneskes præsentation, og af denne grund tillader Herren ikke at arbejdet med menneskesind overlades til mennesker alene. . . . . ret

(336)  Et menneske kan gøre sin del af arbejdet så vidt han kan, og så vil Herren sende en anden af Sine (337) arbejdsfolk for at han kan gøre en anden del af arbejdet, så den første medarbejder ikke føler at det er nødvendigt at han arbejder alene, og alligevel føle at det skal gøres i sammenhængens perspektiv. Lad derfor ingen føle at det er hans pligt at begynde at fremføre hele arbejdet for sig selv. Hvis det er muligt for ham at have andre gaver i andre arbejdsgrene for sjælevinding, så lad ham glædeligt samarbejde med dem. - manuskript 21, 1894. ret

(337)  Nyomvendte undervises grundigt. - Vore anstrengelser skal ikke ophøre fordi offentlige møder er ophørt for en tid. Så længe som der er interesserede personer, må vi give dem anledning til at lære sandheden. Og de nyomvendte vil have brug for at blive undervist af trofaste lærere af Guds ord, så de må vokse i kundskab og kærlighed til sandheden, og må nå mænd og kvinders fylde i Kristus Jesus. De må nu omgives af den bedste indflydelse for åndelig vækst. - Review and Herald, 14.feb. 1907. ret

(337)  Udvikle det lokale talent. - Gør evangelistens arbejde - vande og dyrke det som allerede er sået. Når en ny menighed er blevet oprejst, bør den ikke lide mangel på hjælp. Prædikanten bør udvikle talenteter i menigheden, så møderne er til nytte. Timotius blev anbefaler at tage fra menighed til menighed, som én der gør den slags arbejde, og opbygge menighederne i den helligste tro. Han skulle gøre en evangelists arbejde, og det er endog vigtigere arbejde end prædikanternes. Han skulle forkynde Ordet, men han skulle ikke placeres over en menighed. - Review and Herald, 28.sep. 1897. ret

(337)  Besøg ofte nye medlemmer. - Dette arbejde må ikke forlades for tidligt. Se om alle er kloge i sandheden, grundfæstet i troen og interesseret i (338) enhver gren i arbejdet, før de overlades til en anden mark. Og besøg dem ofte, ligesom apostlen Paulus, for at se hvordan de gør det. Oh, det forsømmelige arbejde, som mange gør, som hævder at være hvervet af Gud til at forkynde Hans ord, det får englene til at græde. - Vidnesbyrdene bd. 5, s. 256. (1885) ret

(338)  Linie på linie, forskrift på forskrift. - Det skal ikke kun forkyndes. Der er brug for langt mindre forkyndelse. Der bør helliges mere tid til at uddanne andre tålmodigt, give tilhørerne anledning til at udtrykke sig selv. Det er undervisning, som mange har brug for, linie på linie, forskrift på forskrift, lidt her og lidt der. ret

(338)  Men det er meget vanskeligt at indprente vore tjenende brødres sind med tanker, da prædikener alene ikke kan gøre det nødvendige arbejde for vor menigheder. Der mangler personlige bestræbelser; de er absolut nødvendige for enkeltpersoners og menigheders velstand. - manuskript 7, 1891. ret

(338)  Hjælp til at begynde det nye liv. - Uanset hvor en sådan interesse vækkes, som det der nu kan ses i ___, bør mennesker med de bedste evner udvælges til at hjælpe i arbejdet. De bør gå ind i besøgsarbejdet med fuldt hjerte og fremholde bibellæsninger med dem som for nylig er kommet til troen, og med dem som er interesseret, bestræbe sig på at rodfaste dem i troen. De nye i troen skal undervises omhyggeligt, så de får en forstandsmæssig kundskab til forskellige liner af det værk, der er overdraget Kristi kirke. En sådan arbejdsbyrde bør ikke overlades til en eller to mennesker alene. ret

(338)  Meget beror på menighedsmedlemmernes arbejde i forbindelse med de efterfølgende teltmøder, der skal holdes i vore byer. I løbet af mødet, fyldes mange, overbevist af Ånden, (339) med et ønske at begynde et kristenliv; men hvis medarbejderne ikke hele tiden passer på disse medlemmer, og vedbliver at følge op om interessen, vil de gode indtryk, som folk får i deres sind, blive uklare. Med sine listige ræsonnementer vil fjenden udnytte alle fejl fra Guds medarbejderes side for at vogte over sjæle, som dem, der må aflægge regnskab. - Review and Herald, marts 2, 1905. ret

(339)  Skab bolværk omkring de nye i troen. - Lige efter at der er taget en beslutning, tager de mørke magters kræfter disse mennesker i besiddelse, som er blevet overbeviste, og som har modstået Guds Ånds overbevisning. De har en overtro, og Satan virker på deres sind, indtil der er en intens modstand mod sandheden og enhver som tror på den, og de tænker at de er i Guds tjeneste, idet Kristus sagde til os: "Da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved dyrker Gud." ret

(339)  Nu kan vi se deres intentioner. Hvor er intentionerne på den anden side? Forén dig med den levende Guds Ånd for at bringe et bolværk omkring vort folk og omkring vore unge, for at uddanne og oplære dem. Dette må vi imødekomme, og for enhver pris må vi lede direkte hen til Guds sandhed. Vi forstår noget af dette, men der er mange som ikke forstår noget som helst af dette, derfor behøver vi at lede dem på vej, og undervise dem venligt og ømt, og hvis Guds Ånd er med os, vil vi vide præcis hvad der skal siges. - manuskript 42, 1894. ret

(339)  Forståelse for Guds altoverskyggende målsætning. - Den studerende burde lære at betragte ordet som en helhed og se de forskellige deles forhold til hinanden. Han bør erhverve sig kendskab til dets store hovedemne, til Guds oprindelige formål med verden, til den store (340) strids opståen og til frelsergerningen. Han burde forstå karakteren af de to grundprincipper, der kæmper om herredømmet, og burde lære at følge deres handlemåde gennem historiens og profeternes beretninger indtil den store fuldendelse. Han burde se, hvordan denne strid griber ind i enhver fase af mennesketilværelsen; hvordan han selv gennem enhver af livets handlinger åbenbarer enten den ene eller den anden af de to modstridende hovedtanker; og hvordan han, hvad enten han vil det eller ej, allerede nu bestemmer, på hvilken side han vil stå i kampen. - Uddannelse, s. 190 (dk 192). (1903) ret

(340)  Lære nyomvendte hvordan de skal møde fjenden. - Det er dårlig politik at efterlade få her og der, uden mad uden beskyttelse mod opslugende ulve, eller blive mål for fjendens ildskydning. Jeg er blevet vist at der er sket meget sådan blandt os som et folk. Lovende marker er blevet spoleret for eftertiden, ved at gå for hurtigt i gang uden at beregne omkostningerne, og efterlade arbejdet halvfærdigt. Fordi der er blevet givet en foredragsrække, og så stoppes arbejdet, haster videre til en ny mark og gøre halvt arbejde dér, og disse stakkels sjæle som kun har en lille kundskab til sandheden, efterlades uden at der måles ordentlig efter, og styrke og fæstne dem i troen og oplære dem ligesom øvede soldater ved hvordan fjendens angreb mødes og han besejres. - Brev 60, 1886. ret

(340)  Integrere nye troende i menigheden
Føres som børn. - " I den samme stund kom disciplene hen til Jesus og sagde: "Hvem er mon den største i Himmeriget?" Da kaldte han på et lille barn, stillede det midt (341) iblandt dem og sagde: "Sandelig siger jeg eder: hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Den der altså vil ydmyge sig og blive som dette barn, han er den største i Himmeriget. Og den, der tager imod et sådant barn for mit navns skyld, tager imod mig. Men den, der forarger en af disse små, som tror på mig, ham var det bedre, at der var hængt en møllesten om hans hals, og han var sænket i havets dyb. ret

(341)  Med "disse små" mente Kristus ikke babyer. Dem som han referrer til er "Disse små som tror på mig" - Dem som ikke har fået en erfaring med at følge ham, dem som behøver at blive ledt som børn, som det er, at søge tingene i himlens rige. - manuskript 60, 1904. ret

(341)  Råd til de nye i troen. - Jeg henvender mig til jer, som er kommet til en kundskab til sandheden i ___. I er unge i troen, og der er meget brug for at I vandrer ydmygt med Gud, og lærer dagligt i Kristi skole ved at dvæle særligt ved meditation og samtale over lektier, som Han gav Sine disciple. Vandre i sindets ydmyghed, stol ikke på selvet, søg visdom fra visdommens Gud, så alle jeres veje og metoder er i en fast og tæt forbindelse med Guds veje og vilje, så der ikke er nogen forvirring. . . . . ret

(341)  Vi må aldrig glemme hvor vanskeligt det er at fjerne gamle henlagte vildfarelser fra menneskers sind, som er lært fra barndommen af. Vi må have i tanke at jorden ikke er himlen, og at der stødes på skuffelser der skal overvindes, men overbærenhed, ømhed og medynk bør udvises mod alle som er i mørke. Hvis vi får dem (342) til at se lyset, vil det ikke kun være ved argumenter, det må være ved Kristi nådes gerninger i jeres egne hjerter, åbenbaret i jeres egen faste karakter, alligevel med Kristi sagtmodighed og enkelthed. Gennem megen bøn må I arbejde for sjæle, for dette er den eneste metode hvorved I kan nå hjerterne. Det er ikke jeres gerninger, men gerninger fra Kristus, som er ved jeres side, som indprenter hjerterne. . . . ret

(342)  Beslut jer for at I ikke vil være i strid med hinanden, men hav Kristi fred i jeres egne hjerter, og så vil det være en nem gerning at få den bragt ind i jeres egne familier. Men når hjertets have forsømmes, så vil stolthedens, selvophøjelsens, selvtilstrækkelighedens giftige ukrudt få en stor vækst. Vi må hver især våge i bøn. ret

(342)  Den karakter vi danner vil tale i hjemmelivet. Hvis der er en liflig samklang i hjemmekredsen, kan Guds engle tjene i hjemmet. Hvis der er en klog ledelse af hjemmet, venlighed, ydmyghed, overbærenhed, kombineret med faste principper, så forvis dig om at husbonden er et hjems bånd; som binder familien sammen med hellige bånd og bringer dem til Gud, binder sig selv sammen med dem til Guds alter. Hvilket et lys skinner frem fra en sådan familie! ret

(342)  Hvilken familie er et gunstigt argument for sandheden hvis den føres ordentligt, og hovedet for en sådan familie vil føre præcis det samme slags arbejde ud i menigheden, som er åbenbaret i familien. Over alt hvor der udvises strenghed, hårdhed og mangel på hengivenhed og kærlighed i den hellige kreds i hjemmet, vil planer og ledelse i menigheden visselig blive en fiasko. Enhed i hjemmet, enhed i menigheden, åbenbarer Kristi metode og nåde mere end prædikener og argumenter. . . . Er det sandheden, den fremskredne sandhed vi har modtaget der producerer, tålmodighedens, troens, håbets og næstekærlighedens frugter i vore egne hjerter, og efterlader således (343) sin frelsende indflydelse på menneskesindet, åbenbarer at vi er grenene på den sande Vin fordi vi bærer store frugtklaser? - Brev 6b, 1890. ret

(343)  At have rod i sig selv. - Det er ikke Guds hensigt at menigheden skal underholdes af træk fra prædikantens liv. De skal ikke have rod i sig selv. Menighedsmedlemmerne skal give udtryk for evangeliets nyheder, advarselsbudskaberne, den tredje engels budskab. - manuskript 83, 1897. ret

(343)  Enhver som hævder at være en kristen skal have ansvar for at holde sig selv i harmoni med Guds ords vejledning. Gud holder enhver sjæl ansvarlig for at han selv følger det mønster der er givet i Kristi liv og have en karakter som er renset og helliget. - manuskript 63, 1907. ret

(343)  Sæt ikke prædikanter i stedet for Gud. - Samtidig med at de nyomvendte lærer at søge råd hos dem, som har mere erfaring i arbejdet, bør de lære, at de ikke må sætte prædikanten i Guds sted. Prædikanterne er kun mennesker og de er behæftet med skrøbeligheder. Vi skal søge vejledning hos Kristus. - Vidnesbyrdene bd. 7, s. 20. (1904) ret

(343)  Pointer som nyomvendte bygger på. - Prædikanter forsømmer ofte disse vigtige grene af værket - helsereformen, åndelige gaver, systematisk godgørenhed og missionsarbejdets store grene. Under deres arbejde må mange mennesker omfavne sandhedens teori, men med tiden viser det sig at der er mange som ikke vil stå Guds prøvelser. . . . ret

(343)  Hvor meget bedre vil det være for sagen, hvis sandhedens budbringere havde uddannet disse nyomvendte trofast og grundigt om disse væsentlige ting, endog hvis han ikke så mange han kunne tælle, som blev tilføjet til menigheden under hans arbejde. ret

(344)  (344) Over for dem de arbejder med bør, prædikanter indprente vigtigheden af deres byrdefremførelse i forbindelse med Guds arbejde. De bør belæres at de i enhver del af Guds værk bør nedskrive hvad de kan hjælpe med og involvere deres interesse med. Den store missionsmark er åben for mennesker, og der bør agiteres for dens formål igen og igen. Folk må forstå at det ikke er Ordets hører men Ordets gørere som vil få evigt liv. Ikke en er udtaget fra dette godgørenhedsarbejde. Gud forlanger af alle mænd som Han giver Sine nådegaver at viderebringe, ikke blot af deres egen formue for at imødekomme behovene for Hans sandheds succesrige udbredelse, men også at give sig selv til Gud uden forbehold. . . . . ret

(344)  Det er ikke et naturligt træk for hjertet at være godgørende, men det må oplæres i give dem linie for linie og forskrift for forskrift, hvordan der arbejdes og hvordan der gives ifølge Guds ordre. - Review and Herald, 12.dec. 1878. ret

(344)  Udvikle nye egenskaber for Guds arbejde. - Hvor mange midler skal der bruges på ting som blot er afguder, ting som bebyrder tankerne og hengivenheden, små smykker der kræver opmærksomhed, der holdes fri af støv og bringes i orden. Øjeblikkene der bruges på at arrangere disse små afguder kunne bruges på at sige et ord i rette tid til nogle sjæle, vække en interesse med spørgsmålet: "Hvad skal jeg gøre for at blive frelst?" Disse små ting tager tid, som burde helliges til bøn, søge Herren, og gribe løfterne i tro. . . . ret

(344)  Når jeg ser hvor meget der kan gøres i sådanne lande som jeg er i nu, bebyrdes mit hjerte inden i mig, for at vise dem, som bekender at være Guds børn, hvor mange penge de spilder på klæder, på dyre møbler eller selviske fornøjelser, kun på udflugter (345) for at tilfredsstille sig selv. Alt dette, som forgriber sig på Herrens goder, plejer at behage selvet. Men midlerne er helt og fuldt Hans, og burde helliges til Hans tjeneste. - Brev 42a, 1893. ret

(345)  Nyttige kristne - Kristi sendebuds gerning er langt større og mere ansvarsfuld, end mange drømmer om. De bør aldeles ikke være tilfredse med deres fremgang, førend de ved deres alvorlige arbejde og med Guds velsignelse kan bringe Ham tjenstdygtige kristne, som har en sand forståelse af deres ansvar og som vil udføre deres bestemte gerning. Det rigtige arbejde og den rette undervisning vil føre til dygtiggørelse af sådanne mænd og kvinder, som har en stærk karakter og en så fast overbevisning, at intet, der er af egoistisk art, får lov til at hindre dem i deres gerning, svække deres tro eller afskrække dem fra pligten. - Vidnesbyrdene bd. 4, s. 398, 399. (1880) ret

(345)  Pastoral evangelisme
Se efter nye troende.Når mænd og kvinder accepterer sandheden, skal vi ikke gå bort og efterlade dem og ikke have større byrde for dem. De skal tilses. De skal føres som en byrde på sjælen, og vi må våge over dem som forvaltere der må aflægge et regnskab. Når du taler til folk, så giv enhver sin del mad i rette tid, men du mangler at være i den position hvor du kan give denne mad. - manuskript 13, 1888. ret

(345)  Følg mine lam. - Herren Jesus sagde til Peter: "Når du er omvendt, så styrk dine brødre"; og efter Hans opstandelse, lige før Hans himmelfart, sagde Han til Sine disciple: "Simon, Jonas' søn, elsker (346) du mig mere end alt dette? Han sagde til ham: Ja, Herre; du ved at jeg elsker dig. Han sagde til ham: "Følg mine lam." ret

(346)  Dette var en gerning som Peter kun havde lidt erfaring i; men han kunne ikke være fuldkommen i Kristi liv, medmindre han lærte at følge lammene - dem som er unge i troen. Det vil kræve stor omhu, megen tålmod og udholdenhed, at give dem som er uvidende, den passende lære, åbne skriften op og undervise dem om nyttighed og pligtopfyldelse. Dette er det arbejde der må gøres i menigheden i dag, ellers vil sandhedens forsvarer have en forklejnet erfaring og vil udsættes for fristelse og bedrag. Den formaning Peter fik burde komme hjem til næsten alle prædikanter. Igen og igen høres Kristi stemme gentage formaningen til Hans underhyrder: "Følg mine lam," "Følg mine lam." ret

(346)  I de ord der er udtalt til Peter lægges ansvaret frem for evangelieprædikanten, hvem har fået betroet Guds hjord. - Brev 3, 1892. ret

(346)  Følg mine lam. - Mine brødre i evangelisk tjeneste, lad os følge Guds hjord. Lad os bringe opmuntring til alle hjerter. Lad os vende vore brødre og søstres øjne bort fra ukærlige karaktertræk, som næsten alle har, og lære dem at beskue Kristus, Den allerstørste, den mægtigste blandt titusinde. . . . ret

(346)  Gud har betroet dødelige mennesker dyrebare sandhedsrigdomme. Disse rigdomme må sammenlignes med skønne frugter, som skal præsenteres for folk i kar, som er rene og hellige, så at de vil acceptere denne frugt og nyde den, til Guds ære. - manuskript 127, 1902. ret

(346)  Besøg enhver familie. - Som hyrde for hjorden bør han (prædikanten) drage omsorg for fårene og (347) lammene, opsøge de fortabte og bortkomne, og bringe dem tilbage til folden. Han bør besøge enhver familie, ikke blot som en gæst der nyder deres gæstfrihed, men spørge ind efter ethvert familiemedlems åndelige tilstand. Hans egen sjæl må være omgivet af Guds kærlighed, da kan han ved venlig belevenhed kan vinde sin vej til alles hjerter, og arbejde med succes for forældre og børn, formane, advare, opmuntre, efter hvad det kræver. - Signs of the Times, 28.jan 1886. ret

(347)  Kom tæt til hjerterne. - Kom tæt til dine brødre; søg efter dem, hjælp dem; kom tæt til deres hjerter som een der er berørt af følelser for deres svagheder. Derved kan vi være aktive sejrherrer som vor lille tro ikke har grebet. Medlemmerne af disse familier bør have et arbejde at gøre til gavn for disse sjæle. Gensidig kærlighed og tillid vil give dem moralsk styrke til at være medarbejdere sammen med Gud. - manuskript 42, 1898. ret

(347)  Torne må rives ud og kastes bort. - Mange som bekender at være kristne bebyrdes med jordiske bekymringer så de ikke har tid til at opelske medynk for andre. De betragter ikke sand religion som den første vigtighed. Et menneske kan synes at modtage sandheden, men hvis han ikke overvinder sine ikke-kristuslignende karaktertræk, vokser disse torne sig ud og bliver stærkere, og dræber Åndens dyrebare nådegaver. Tornene i hjertet må trækkes ud og kastes bort, for godt og ondt kan ikke vokse i hjertet på samme tid. Uhelliggjorte menneskelige tilbøjeligheder og ønsker må skæres bort fra livet, som forhindrer kristen vækst. - Brev 13, 1902. ret

(347)  Irettesætte og formane. - Der er et pastoralt arbejde at gøre, og det betyder at irettesætte og formane med al langmodighed og lære; det vil sige at han, ved at bringe (348) Guds Ord, viser hvor der er en mangel. Hvis der er noget i den bekende Kristi efterfølgers karakter, bør prædikanten nære denne byrde, og ikke at han skal tyrannisere Guds arvinger. At have med mennesker at gøre er det bedste job der nogen sinde er betroet mennesker. - manuskript 13, 1888. ret

(348)  Ofte en bibelklasse ved sabbatsmødet. - Det er ofte blevet vist mig at prædikenerne af de lokale præster bør være mindre, og at der bør gøres større personlige anstrengelser i det. Vore folk skal ikke tro at de blot behøver at lytte til en prædiken hver sabbat. Mange som ofte lytter til prædikener, også dem hvor sandheden præsenteres i klare linier, disse lærer kun lidt. Det vil ofte være mere udbytterigt om sabbatsmøderne mere lignede en bibelklasse. Bibelsandheden bør præsenteres på en så simpel og interessant måde, at alle let kan forstå og gribe frelsens principper. - Brev 192, 1906. ret

(348)  Der er brug for mere end prædikener. - En prædikant er en som tjener. Hvis du begrænser dit arbejde til at prædike, vil Guds hjord lide; for de kræver personlige anstrengelser. Lad dine prædikener være korte. Lange prædikener vil trætte både dig og folk. Hvis prædikanterne vil gøre deres prædikener halvt så lange, ville de gøre mere godt og ville have kræfter nok til personligt arbejde. Besøg familier, bed med dem, samtal med dem, undersøg skriften sammen med dem, og du vil gøre noget godt for dem. Bevis over for dem at du sørger for deres velbefindende, og ønsker at de skal være sunde kristne. - manuskript 8a, 1888. ret

(348)  Frembær røgelsen af velduftende kærlighed. - Herrens medarbejdere behøver Jesus smeltende kærlighed i deres hjerter. (349) Enhver prædikant lever som et menneske blandt mennesker. Lad ham, med velordnede metoder, gå fra hus til hus, og altid frembære røgelsen af himlens velduftende atmosfære af kærlighed. Gå andres sorger, vanskeligheder og trængsler i forkøbet. Gå ind i både høje og lave, rige og fattiges glæder og bekymringer. - Brev 50, 1897. ret

(349)  Forkynde for børn. - Når en anledning er passende, så lad beretningen om Jesu kærlighed blive genfortalt til børnene. Lad enhver prædiken indeholde et lille afsnit til bedste for dem. En Kristi tjener kan stifte varig venskab med disse små. Lad ham derfor ikke forsømme nogen anledning til at hjælpe dem, til at opnå bedre kendskab til skriften. Det vil bidrage mere end vi fatter, til at lukke døren for Satans påfund. Dersom børnene tidlig lærer Guds ords sandheder at kende, så vil der derved være rejst et værn mod ugudelighed, og de vil kunne møde fjenden med ordene: "Der står skrevet." - Evangeliets tjenere s. 208 (n 154). (1915) ret

(349)  Tilegnet til børn. - Lad ikke prædikanten glemme at opmuntre de dyrebare små lam i Guds hjord. Kristus, himlens majestæt, sagde: "Lad de små børn komme til mig, og forbyd dem det ikke, for sådan hører Guds rige til." Jesus sender ikke børnene til rabbinerne; han sender dem ikke til farisærerne; for Han ved at disse mænd vil lære dem at forkaste deres bedste ven. Mødrene der bragte deres børn til Jesus, gjorde rigtigt. Husk teksten: "Lad de små børn komme til Mig, og forbyd dem det ikke: for sådan hører Guds rige til." Lad mødrene nu lede deres børn til Kristus. Lad evangeliets prædikanter tage de små børn i deres arme, og velsign dem i Jesus navn. Lad den ømmeste kærlighed blive udtalt til disse små: (350) for Jesus tog hjortens lam i Sine arme, og velsignede dem. - Review and Herald, marts 24, 1896. ret

(350)  Sabbatsprædikener for besøgende. - Når lærte mænd, statsmænd og såkaldte ærværdige er tilstede på et bedested, tænker prædikanten at han må give dem en intellektuel behandling; men i forsøg på dette så mister han en dyrebar anledning til at lære de lektier der blev præsenteret af den største Lærer verden nogensinde har kendt. Alle menighedsforsamlinger i vort land behøver at lære mere af Kristus og Han korsfæstet. En religiøs erfaring som ikke er funderet i Kristus og Ham alene er værdiløs. Disse intellektuelt stærke mænd behøver en klar, skriftsteds-tydelig præsentation af frelsesplanen. Lad sandheden, i sin enkelhed og kraft, blive præsenteret for dem. Hvis dette ikke holder opmærksomheden og vækker interessen, kan de aldrig blive interesseret i himmelske og guddommelige ting. Ved enhver forsamling er der sjæle som ikke er mættede. Hver sabbat behøver de at høre en bestemt forklaring på hvordan de kan blive frelst, hvor de kan blive kristne. Det vigtigste for dem at vide er: Hvordan kan ens synder stilles frem for Gud? Lad frelsens vej blive præsenteret for dem i sin enkelthed, lige så klart som du vil tale til et lille barn. Løft Jesus op som synderens eneste håb. - manuskript 4, 1893. ret

(350)  Får ikke arbejdet på at læse og studere. - En sjælehyrdes pligter bliver ofte skammelig forsømt fordi prædikanten mangler styrke til at tilsidesætte sin personlige tilbøjelighed til at holde sig for sig selv, for at kunne studere. Sjælehyrden bør aflægge besøg hos familierne i sin hjord og undervise, samtale og bede med hver familie og tage sig af deres sjælelige velfærd. De som har lagt et ønske for dagen om at lære principperne i vor tro at kende, bør ikke (351) forsømmes, men undervises grundig om sandheden. - Evangeliets tjenere s. 337 (n 215). (1915) ret

(351)  Åndelige lægmænd og nyomvendtes ansvar.
Menigheden hjælper de nyomvendte tålmodigt. - Dem som for nylig er kommet til troen bør behandles tålmodigt og ømt, og det er ældre menighedsmedlemmers pligt at udtænke veje og midler til hjælp, forståelse og undervisning af dem som i god tro drages ud af andre menigheder for sandhedens skyld, og derved afskærer sig selv fra det pastorale arbejde som de har vænnet sig til. Menigheden har et særligt ansvar på sig, for at tage sig af disse sjæle, som har fulgt de første lysstråler de fik; og hvis menighedsmedlemmerne forsømmer denne opgave, er de upålidelige over for det som Gud har betroet dem. - Review and Herald, 28. april 1896. ret

(351)  Vagtsom opmærksomhed og opmuntring. - Når nogen er blevet omvendt til sandheden, behøver vedkommende tilsyn. Hos mange prædikanter synes nidkærheden at svigte, så snart deres anstrengelser viser nogen fremgang. De indser ikke, at disse nyomvendte trænger til pleje, årvågen opmærksomhed, hjælp og opmuntring. De bør ikke overlades til sig selv og blive et bytte for Satans mægtige fristelser; de trænger til at oplæres, angående deres pligter, til at behandles med venlighed og ledes fremad og til at man besøger dem og beder med dem. Disse sjæle behøver den mad, der tildeles, hvert menneske i rette tid. ret

(351)  Intet under, at nogle bliver modløse, nøler ved vejen og overlades til at fortæres af ulve. Satan er på sporet af alle. Han udsender sine redskaber (352) for at føre de sjæle, han har mistet, tilbage til sine rækker. Der burde være flere fædre og mødre, som kunne tage disse nyfødte børn i deres favn og opmuntre dem og bede for dem, at de ikke må forvirres i deres tro. ret

(352)  Prædiken er kun en lille del af det arbejde, der skal udføres for sjæles frelse. Guds ånd overbeviser syndere om sandheden og lægger dem i menighedens arme. Prædikanterne kan gøre deres del, men de kan aldrig udføre den gerning, som menigheden bør gøre. Gud kræver, at hans menighed skal opsøge de, som er unge i tro og erfaring og opfordre dem til arbejdet. Menigheden skal ikke føre en ligegyldig samtale med dem, men tale sådanne ord, "som er æbler af guld i skåle af sølv" for at lede dem. ret

(352)  Vi trænger alle til at studere vor karakter og optræden, for at vi må kunne behandle forskellige slags mennesker skønsomt, således at vi kan gøre de bedste bestræbelser for at hjælpe dem til en rigtig forståelse af Guds ord og til et sandt kristenliv. Vi bør læse Bibelen sammen med dem og lede deres sind bort fra timelige ting og hen til deres evige interesser. Det er Guds børns pligt at være missionærer for ham, at blive kendt med dem, der trænger til hjælp. Dersom nogen vakler under fristelse, bør man omhyggeligt tage sig af den pågældendes, sag og behandle den med klogskab; for hans evige interesser står på spil og de, der arbejder for ham kan, ved deres ord og handlinger, blive en duft af liv til liv eller af død til død. - Vidnesbyrdene bd. 4, s. 68, 69. (1876) ret

(352)  Formyderplanen. - Hos Kristus er vi alle medlemmer af een familie. Gud er vor Fader, og Han forventer at vi har interesse for medlemmerne i Hans hjem, ikke en formløs og skødesløs interesse, men en beslutsom og stadig interesse. Som grene af stamtræet, får vi (353) næring fra den samme kilde, og i villig lydighed, bliver vi eet med Kristus. ret

(353)  Hvis et medlem af Kristi husholdning falder i fristelse, skal de andre medlemmer holde øje med ham i venligsindet interesse, søge at standse de fødder der er gået ind på de falske stier, og vinde ham til et rent og helligt liv. Denne tjeneste forlanger Gud fra alle medlemmer i Hans kirke. . . . . Medlemmerne af Herrens familie skal være vise og vagtsomme, gøre alt i deres magt for at frelse deres svagere brødre fra Satans skjulte net. ret

(353)  Dette er hjemmemissionsarbejde, og det er til ligeså god hjælp for dem som gør det, som for dem det gøres for. Den venlige interesse vi viser i hjemmekredsen, de sympatiske ord vi taler til vore brødre og søstre med, gør os i stand til at arbejde for medlemmerne i Herrens husholdning, med hvem, hvis vi forbliver loyale for Kristus, skal leve sammen i evige tider. "Vær du trofast til døden," siger Kristus, "og jeg vil give jer livets krone." Hvor godt bør medlemmerne i Herrens familie ikke passe på deres brødre og søstre! Gør dig selv til deres ven. Hvis de er fattige og behøver mad og klæder, så tjener det til deres timelige såvel som deres åndelige mangler. Derved vil du være til dobbelt velsignelse for dem. - manuskript 63, 1898. ret

(353)  Hjælpe nye troende til at vinde sjæle.
Prædikant der uddanner nye troende til sjælevinding. - Sted efter sted skal besøges og den ene menighed efter den anden skal oprettes. De, som tager standpunkt for sandheden, skal organiseres i menigheder og derefter skal prædikanten rejse videre til andre felter, som er lige så vigtige. Så snart der er blevet organiseret en menighed, bør (354) prædikanten sætte medlemmerne i arbejde. De trænger til at lære, hvordan de skal arbejde, så de opnår resultater. .... ret

(354)  Evangeliets kraft skal komme over de grupper, som er blevet organiseret og gøre dem skikkede til tjeneste. Nogle af de nyomvendte vil blive så fyldt med Guds kraft, at de straks tager fat på at arbejde. De vil arbejde med en sådan flid, at de hverken har tid eller lyst til at svække deres brødres hænder med uvenlig kritik. Deres eneste ønske er at bringe sandheden ud til fjerne lande. - Vidnesbyrdene bd. 7, s. 20. (1902) ret

(354)  Lægge vægt på det personlige ansvar over for Gud. - Personligt ansvar, en personlig aktivitet for at opsøge andres frelse, må den uddannelse de nye i troen får. . . . Personlig tro skal handles og praktiseres, personlig hellighed skal opdyrkes, og Kristi sagtmodighed og ydmyghed skal blive en del af vort praktiske liv. Arbejdet skal være grundigt og dybt i enhver menneskeagents hjerte. ret

(354)  Dem, som bekender at modtage og tro sandheden skal have vist selviskhedens dødelige indflydelse og dens besmittende og fordærvende kraft. Helligånden må arbejde på menneskeagentens hjerte, ellers vil en anden magt kontrollere sindet og dømmekraften. Åndelig kundskab til Gud og Jesus Kristus, hvem Han har sendt, er det eneste håb for sjælen. Enhver sjæl skal oplæres af Gud, linie for linie, forskrift for forskrift; han må føle sit individuelle ansvar over for Gud for at involvere sig i sin Mesters tjeneste, hvis det er, og hvem han for er pålagt at tjene i sjæles befrielse fra døden. - manuskript 25, 1899. ret

(354)  Dåbsløfte til sjælevinding. - Guds folk må nære en ædel og højsindet forståelse for alle linier i det arbejde, der føres ud på de store høstmarker. Ved deres dåbsløfter er de forpligtet til at gøre (355) alvorlige og selvfornægtende anstrengelser for at hjælpe til i de vanskeligste dele af marken, sjælevindingsarbejdet. Gud har givet enhver troende ansvar for at tilstræbe en redning af den hjælpeløse og fortrykte. - Australasiske unionkonferense optegnelse 1.juni 1903. ret

(355)  Sandt omvendte vil arbejde for andre. - Den guddommelig nåde for den nyomvendte sjæl vokser. Det giver større nåde, som ikke modtages for at skjules under en skæppe, men for at gives videre, så andre kan få gavn deraf. Han som er sandt omvendt vil arbejde på at frelse andre, som er i mørke. Kun den sandt omvendte sjæl vil række ud i tro, for at frelse andre og endnu flere. Dem som gør dette er Guds redskaber, Hans sønner og døtre. De er en del af Hans store firma, og deres gerninger skal hjælpe med at genoprette det brud som Satan og hans agenter har gjort i Guds lov, ved at træde den ægte sabbat under fode, og sætte en falsk hviledag i dens sted. - Brev 29, 1900. ret

(355)  Hvorfor nogle nye i troen ikke vokser. - Ydmyge, oprigtige og tillidsfulde sjæle kan gøre et arbejde som kan skabe glæde i himlen og blandt Guds engle. Deres arbejde i hjemmet, i naboskabet og i menigheden vil få resultater som er lige så vidtrækkende som evigheden. Det er fordi at dette arbejde ikke bliver gjort at unge nyomvendtes erfaring aldrig når længere end ABC'en i guddommelige sager. De er altid babyer, skal altid have næring af mælk, men aldrig i stand til at tage del i den sande evangeliske føde. - Brev 61, 1895. ret

(355)  Bekræftet i troen ved tjeneste. - Når sjæle er overbeviste, så sæt dem i arbejde med det samme. Og idet de arbejder efter deres evner, vil de vokse sig stærkere. Det er ved at møde modstandens påvirkning at vi bliver bekræftet i troen. Idet lyset skinner (356) i deres hjerter, så lad dem sprede dens lysstråler. Lær de nyomvendte at de skal gå ind i fællesskab med Kristus, være Hans vidne, og gøre Ham kendt for verden. ret

(356)  Ingen bør gå ind i stridigheder, men de bør fortælle den enkle beretning om Jesu kærlighed. Alle bør hele tiden ransage skriften for deres tros skyld, så hvis de bliver spurgt "altid er rede til forsvar over for enhver, der kræver regnskab af jer for det håb, som er i jer." ret

(356)  Den bedste medicin som du kan give menigheden er ikke taler eller prædikener, men planlægge arbejdet for dem. Hvis de kommer i gang med at arbejde, vil den modfaldne hurtigt glemme sin modløshed, den svage vil blive stærk, den uvidne intelligent, og alle vil være parat til at bringe sandheden, som den er i Jesus. De vil finde den pålidelig hjælper i Ham, som har lovet at frelse alle som kommer til Ham. - Review and Herald, 25. juni 1895. ret

(356)  Aktivitetens forhold til åndelighed. - Dem som er mest aktive og interesserede i deres sjælevindingsarbejde for Kristus, er de bedst åndeligt udviklede og mest helligede. Deres aktive arbejdsliv formes ved hjælp af deres åndelighed. Der er fare for at miste religionens dybde som opnås i dens bredde. Sådan behøver det ikke at være, hvis der, i stedet for lange prædikener, undervises klogt over for dem, som for nylig er kommet til troen. Lær dem, ved at give dem noget at bestille, i en linie af det åndelige arbejde, så deres første kærlighed ikke vil dø bort men vokse i heftighed. Lad dem føle at de ikke skal føres og læne sig ud efter støtte fra menigheden; men at de har rod i sig selv. I mange linier kan de, efter deres forskellige evner, blive til nyttige hjælpere i menigheden, der kommer nærmere Gud, og (357) arbejde på forskellige måder for at handle på elementer uden for menigheden, som vil være et redskab til at handle til gavn for menigheden. Menighedens visdom og velstand kaster en tællende indflydelse over sin yndest. Salmisten bad for menighedens fremgang: "Gud være barmhjertig mod os, og velsign os; og få Hans ansigt til at skinne over os. . . . Så de må blive kendt på jorden, Din frelsende helse blandt alle folkene." - Brev 44, 1892. ret

(357)  Den kristne vækst vil være tydelig. - Intet udmarver en sjæl hurtigere for åndelighed, end at lukke den ind i selviskhed og egenomsorg. Dem som føjer selvet og ikke sørger for deres sjæle og legemer, som Kristus har givet sit liv for, spiser ikke af livets brød, eller drikker af vandet fra frelsens kilde. De er udtørrede og saftløse ligesom træet der ikke bærer frugter. De er åndelig dværge, som fortærer deres midler til selvet; men "hvad et menneske sår, det skal han også høste." ret

(357)  Kristne principper vil altid være synlige. På tusinde måder vil de indre principper kunne vise sig. Kristi tilstedeværelse i sjælen er som en kilde der aldrig tørrer ud. - Review and Herald, 15. jan. 1895. ret

(357)  At holde menigheden i live ved tjeneste. - Lad ham søge at holde menigheden i live ved at lære dens medlemmer hvordan at der arbejdes sammen med ham for synderes omvendelse. Dette er god ledelse, og resultatet vil være langt bedre end hvis han skulle søge at gøre arbejdet alene. - Review and Herald, 23. april 1908. ret

(357)  Vogte nye medlemmer mod vildfarelse og fanatisme.
Satan besværer og distraherer nye troende. - Hvor der end er oprettet en lille gruppe, så søger Satan (358) hele tiden at genere og distrahere dem. Når en af folkene vender bort fra sine synder, tror du så at han vil lade ham være alene? Faktisk, ikke. Vi ønsker at du skal se lige til grundlaget for din tro. Vi ønsker at I skal lade jeres liv og handlinger bevidne at I er Guds børn. - manuskript 5, 1885. ret

(358)  Ingen mangel på teorier til at bedrage nyomvendte med. - Satan søger hele tiden at lede mennesker i vildfarelse. Han er gud for al uenighed, og han mangler ikke teorier til at bedrage med. Nye hemmeligheder kommer hele tiden frem for at lede væk fra sandheden; og i stedet for at få føde af livets brød, bliver folk vartet op fra fablernes måltid. Skriften forvanskes og citeres ud af sin sammenhæng, for at give falsknerier der ser ud som sandhed. Sandhedens glæder er stjålet for at skjule kætteriets kendetegn. ret

(358)  Paulus plantede rene sandheder fra evangeliet i Galatien. Han forkynde læren om retfærdiggørelse ved tro, og hans arbejde blev belønnet ved at se en galatisk menighed blive omvendt til evangeliet. Da begyndte Satan at arbejde gennem falske lærer for at forvirre sindene, hos nogle af de troendes tanker. Disse lærers pral, og frembringelsen af deres forunderlig-virkende kræfter, forblændede mange af de nyomvendtes øjesyn, og de blev ledt i vildfarelse. . . . . ret

(358)  For en tid mistede Paulus sit greb på deres sind, som var blevet bedraget; men ved at stole på Guds ord og kraft, og afvise de frafaldne lærers fortolkninger, var han i stand til at lede de nyomvendte til at se, at de var blevet bedragede, og derved tilintetgøre Satans mål. De nyomvendte kom tilbage til troen, parat til at tage et forstandsmæssigt standpunkt for sandheden. - manuskript 43, 1907. ret

(359 )  (359) Bekendende kristnes vildfarende læresætninger. - Vi vil alle blive prøvet hårdt. Personer som foregiver at tro sandheden vil komme til os og tilskynde os til fejlagtige læresætninger, som vil rokke ved vor tro på den nærværende sandhed, hvis vi ikke passer godt på dem. Sand religion alene vil stå domsprøven. - Review and Herald, 2. dec. 1884. ret

(359 )  Satans anstrengelser for at dele Guds folk. - Kristus forudsagde at bedragernes fremmarch ville medføre større fare for Sine disciple end forfølgelsen ville. ret

(359 )  Denne advarsel blev gentaget flere gange. Der skulle passes mere på forførerne, og deres videnskabelige problemer, end nogen anden fare, som de ville møde; for når disse bedrageriske ånder kommer ind, kommer de besnærende vildfarelser ind, som Satan har beredt så sindrigt for at omtåge deres åndelige begrebsopfattelse som kun har en lille erfaring med Helligåndens virke, og for dem som stiller sig tilfreds med en meget begrænset åndeligt kundskab. Forførernes anstrengelser er at underminere tilliden til Guds sandhed og gøre det umuligt at skelne sandhed fra vildfarelse. Forunderligt tiltalende, fantasifulde og videnskabelige problemer bliver introduceret og drager den uforsigtiges opmærksomhed; og hvis de troende ikke er på vagt, vil fjenden, iklædt som en lysets engel, lede dem ind på falske stier. . . . . ret

(359 )  Med dygtighed kan Satan spille livets spil hos mange sjæle, og han handler under hånden, på den mest bedrageriske måde, for at ødelægge folks tro på Gud og tage modet fra dem. . . . . Han virker i dag ligesom han virkede i himlen, med at splitte Guds folk i den allersidste fase af denne jords historie. Han søger at skabe splid og indgive påstande og diskussion, og om muligt, fjerne sandhedens gamle landmærker, (360) som Guds folk har fået betroet. Han prøver at få det til at se ud som om at Herren modsiger Sig Selv. ret

(360)  Det er når Satan viser sig som en lysets engel at han tager sjæle i sin snare, og bedrager dem. Mennesker som foregiver at være blevet oplært af Gud, vil antage fejlagtige teorier, og vil således besmykke deres lære med disse fejl for at bringe Satans teorier ind. Således vil Satan introduceres som en lysets engel og vil få anledning til at overbringe sine tiltalende fabler. ret

(360)  Disse falske profeter må kunne imødekommes. De vil gøre en anstrengelse for at bedrage mange, ved at lede dem til at acceptere falske teorier. Mange skriftsteder vil misbruges i en sådan grad at de bedrageriske teorier tilsyneladende vil baseres på de ord Gud har udtalt. Dyrebare sandheder vil blive brugt til at understøtte og stadfæste vildfarelse. Disse falske profeter, som hævder at være oplært af Gud, vil tage smukke skriftsteder, som er givet for at besmykke sandheden, og vil bruge dem som en retfærdighedens klædning til at dække over falske og farlige teorier. Og endog nogle af dem som Herren tidligere har æret, vil komme så langt væk fra sandheden, så de forsvarer vildførende teorier om mange af sandhedens aspekter, der i blandt spørgsmålet om helligdommen. - manuskript 11, 1906. ret

(360)  Menigheden skal sigtes. - Det er altid vanskeligt at fastholde vor første faste tillid helt til enden, og vanskelighederne vokser, når der hele tiden virker en skjult indflydelse for at bringe en anden ånd ind, et modarbejdende element, med Satans side af spørgsmålet. ret

(360)  Når forfølgelsen udebliver er der kommet mennesker ind blandt vore række, som virker sunde og er utvivlsomt kristne, men hvis forfølgelserne kommer, så vil de forlade os. I kriserne vil de se kræfter i besnærende tankesæt, som har haft en (261) indflydelse i deres sind. Satan har beredt forskellige snarer til deres forskellige tankesæt. ret

(361)  Når Guds lov er gjort ugyldig, vil menigheden prøves grundigt af heftige trængsler, og en større del end vi nu regner med, vil agte på djævelernes forlokkende ånder og lære. I stedet for at blive styrket, når de bringes ud på lige steder, vil mange vise sig at de ikke lever på den sande Vins grene, de bærer ingen frugt, og husholderen tager den bort. - Brev 3, 1890. ret

(361)  Holde et fast greb om bibelsandheden. - Den kristne skal være "rodfæstet og grundfæstet" i sandheden, så han kan stå fast imod fjendens fristelser. Hans styrke må fornyes til stadighed, og han må holde fast i bibelsandheden. Der vi komme fabler ind af alle slags, for at forlede den troende fra sin alliance med Gud, men han skal se op, tro på Gud, og stå fast rodfæstet og grundfæstet i sandheden. ret

(361)  Tag fast greb på Herren Jesus, og lad ham aldrig gå. Hav fast tillid til det som du tror på. Lad sandhederne i Guds ord lede dig til at hellige, sind, sjæl og styrke til at udføre Hans vilje. Tag resolut fat i et tydeligt, "så siger Herren." Lad jeres argument være: "Der står skrevet." Således skal vi hævde den tro der tidligere er overbragt de hellige. Den tro har ikke mistet noget af sin indviede og hellige karakter, uanset hvor anstødelig den kan være for dens modstandere. ret

(361)  Dem som følger deres eget sind og vandrer på deres egne veje vil forme en skæv karakter. Der vil indføres frugtesløse læresætninger med præsentationer der er sandsynlige, for at bedrage, endog de udvalgte. Bygger menighedsmedlemmerne på klippen? Stormen kommer, den storm som vil prøve ethvert menneskes (362) tro, af hvilken slags den er. De troende må nu rodfæstes fast i Kristus, ellers vil de ledes på vildspor af nogle af vildfarelsens aspekter. Lad jeres tro blive dokumenteret af Guds Ord. Grib fast om sandhedens levende vidnesbyrd. Hav tro på Kristus som en personlig Frelser. Han har været og vil altid være vor Tidsaldres Klippe. Vidnesbyrdet fra Guds Ånd er sandt. Skift ikke din tro ud med nogle aspekter af læresætninger, uanset hvor tiltalende den kan se ud, så vil dette forføre sjælen. ret

(362)  Satans fejlslutninger er nu blevet mangedoblet, og dem som viger fra sandhedens sti vil miste deres holdninger. Er der ikke noget at forankre sig i, vil de drive fra det ene bedrag til det andet, blæses hid og did af fremmede læresætningers vinde. Satan er kommet ned med stor magt. Mange vil blive bedragede af hans mirakler. . . . ret

(362)  Jeg beder enhver indtrængende om at være klare og faste med hensyn til visse sandheder, som vi har hørt og modtaget og forsvarer. Guds ords udtalelser er tydelige. Plant jeres fødder fast på den enige sandheds platform. Afvis ethvert aspekt af vildfarelse, også selvom det er dækket med virkelighedens udseende. - Review and Herald, 31. aug. 1905. ret

(362)  Drive bort fra Bibelens landemærker. - Mange ved kun så lidt om deres bibler, at de er usikre i troen. De fjerner de gamle landemærker, og forkerte læresætningers vinde blæser hid og did. Videnskab, såkaldt falskneri, bærer bort fra kristenprincippets fundament; og dem som tidligere var i troen drives bort fra Bibelens landemærker, og adskiller sig selv fra Gud, skønt de stadig hævder at være Hans børn. - Review and Herald, 29. dec. 1896. ret

(362)  Nye partier af bekendende troende. - Menigheden må vågne op til en forståelse af de sataniske (363) agenters spidsfindige kræfter som vi møder. Hvis de vil holde hele rustningen på, vil de være i stand til at besejre de fjender de møder, er nogle af dem endnu ikke udviklede. ret

(363)  Der vil komme flere og stærkere sammensværgelser idet vi dragerer nærmere tidens ende. Disse sammensværgelser vil skabe en modsætningsfyldt indflydelse mod sandheden, forme nye partier af bekendende troende, som vil udføre deres egne bedrageriske teorier. Frafaldet vil blive større. "Nogle skal forlade troen, give sig hen til forlokkende ånder, og djævles læresætninger." Mænd og kvinder har gjort sig medskyldig i at modsætte sig Herren Gud af himlen, og menigheden er kun halvt vågen om situationen. Blandt bekendende troende behøver der at være mere bøn, meget mere alvorlig anstrengelse. - Review and Herald, 5. aug. 1909. ret

(363)  Fare for uvidenhed om vor tidligere historie. - Al ægte erfaring i religiøse læresætninger vil bære Jehovas aftryk. Alle bør hver i sær se nødvendigheden af at forstå sandheden for sig selv. Vi må forstå de læresætninger som er blevet studeret omhyggeligt under bøn. Det er blevet åbenbaret for mig, at der er en stor manglende viden blandt vore folk, for hvordan den tredje engelskbudskab oprejses og fremføres. Daniels bog og Åbenbaringens bog mangler meget at blive ransaget, og lære teksterne grundigt, så vi må vide hvad der står skrevet. ret

(363)  Det lys jeg har fået, har været meget kraftigt så mange vil gå ud fra os, og give agt på de forlokkende ånder og djævlenes læresætninger. Herren ønsker at hver enkel sjæl som hævder at tro sandheden kan få en forstandsmæssig kundskab til hvad sandhed er. Falske profeter vil rejse sig og vil bedrage mange. Alt hvad der kan rystes bliver rystet. Tilkommer det da ikke (264) enhver at forstå grundene til vor tro? I stedet for at få så mange prædikener, burde der ransages nærmere i Guds Ord, åbne skriften tekst for tekst, og søge efter stærke beviser som understøtter de fundamentale læresætninger som har bragt os der hen, hvor vi er nu, på den evige sandheds platform. ret

(364)  Min sjæl er meget bedrøvet over at se hvor hurtigt nogle, som har haft lys og sandheden, er til at antage Satans bedragerier, og fortrylles med en uægte hellighed. Når mennesker vender sig bort fra de landemærker Herren har sat, så vi kan forstå vor position som står markeret i profetien, så ved de ikke hvor de går hen. - Udateret manuskript 148. ret

(364)  Vildfarelser belæres som attraktivt. - Falske doktriner, falsk fromhed, falsk tro, meget som ser rimeligt ud, det er overalt omkring os. Lærere vil komme iklædt som lysets engel; og, om muligt, vil de også bedrage de udvalgte. De unge behøver at lære alt det de kan om sandheden, hvis de ikke vil bedrages af det netværk af falskneri som Satan vil finde på. De behøver at leve i sollyset af Kristi retfærdighed. De behøver at være rodfæstede og grundfæstede i sandheden, så de kan til dele det lys som de modtager med andre. - Youth's Instructor 22. april 1897. ret

(364)  Fare for en sensationel religion. - Det er ikke sikkert for vort folk, og meget mindre gavnligt for dem at deltage ved disse populære hellige møder; lad os snarere ransage skriften med megen omhu og alvorlig bøn, så vi forstår grundlaget for vor tro. Så skal vi ikke fristes til at blande os med dem som er i modstand til Guds lov, endskønt de gør store krav derpå. ret

(364)  Vi må ikke have en sensationel religion, som ikke har rod i sandheden. Folk må have en solid belæring om (365) grunden til vor tro. De må uddannes i langt større omfang end de er blevet i bibellæresætninger, og især i de praktiske lektier, som Jesus gav Sine disciple. De troende må indprentes med deres store behov for bibelkundskab. Der må gøres flittige anstrengelser for at fæstne sandhedens solide argumenter, i alles sind; for enhver vil blive prøvet, og dem som er rodfæstet og grundfæstet i Guds arbejde vil stå urørte af kættere der vil rejse sig fra alle sider; men hvis nogen ikke får den nødvendige beredelse, vil de fejes bort af vildfarelser som har udseende af sandhed. - Evangeliets tjenere s. 228, 229. (1892) ret

(365)  Babylon og antikrists forvirring. - Det er vor personlige pligt at vandre ydmygt med Gud. Vi skal ikke søge et fremmet og nyt budskab. Vi skal ikke tro at Guds udvalgte, som prøver at vandre i lyset, stilles på linie med Babylon. De faldne sekteriske menigheder er Babylon. Babylon har opfostret giftige doktriner, vildfarelsens vine. Denne vildfarelsens vin er dannet på falske læresætninger, som sjælens naturlige udødelighed, de ondes evige pinsler, fornægtelsen af Kristi forud-eksistens, før Hans fødsel i Betlehem, og forsvare og ophøje den første dag i ugen over Guds hellige, og helliggjorte dag. Disse og lignende vildfarelser bringes til verden i forskellige kirker. . . . ret

(365)  Faldne engle på jorden danner forbund med onde mennesker. I denne tidsalder vil antikrist vise sig som den sande Kristus, og så vil Guds lov være gjort ugyldig i vor verdens nationer. Oprør imod Guds hellige lov vil modnes til fulde. Men den sande leder for hele dette oprør er Satan, iklædt som en lysets engel. Mennesker vil bedrages og vil ophøje (366) ham til Guds sted, og forgude ham. - Review and Herald, 12. sep. 1893. ret

(366)  Troende fortsætter med at søge skriften. - Det er ikke nok at blot læse, men Guds ord må gå ind i vore hjerter og vor forståelse, for at vi kan blive grundfæstede i den velsignede sandhed. Hvis vi forsømmer at ransage skrifterne for os selv, så vi ved hvad der er sandhed, så vil vi, hvis vi ledes på vildspor, blive draget til ansvar for det. Vi må ransage skriften omhyggeligt, så at vi vil kende alle de betingelser som Herren har givet os; og hvis vore sind har begrænset kapacitet, bliver vi mægtige i skriften ved omhyggelig ransagelse af Guds Ord, og kan forklare den til andre. - Review and Herald, 3.april 1888. ret

(366)  Vore bøger hjælper med at befæste nye troende. - Mange vil forlade troen og være opmærksomme på forlokkende ånder. Patriarker og profeter og Den store strid er bøger som egner særlig til de nye i troen, så de må blive befæstede i sandheden. Farerne er peget ud, så de kan undgås i menighederne. Dem som bliver god bekendt med lektier fra disse bøger vil se farerne foran sig, og vil være i stand se den tydelige og lige sti markeret foran sig. De vil holdes borte fra fremmede stier. De vil gøre lige stier foran deres fødder, så den halte ikke vendes bort fra vejen. ret

(366)  I Den store mester, Patriarker og profeter, Den store strid og Daniel og åbenbaringen, er der en dyrebar belæring. Disse bøger må betragtes som særligt betydningsfulde, og der bør gøres alle anstrengelser for at få dem ud til folk. - Brev 229, 1903. ret

(366)  God dømmekraft i omgangen med nye medlemmer. - Hastige og ubetænksomme handlinger kommer af en manglende (367) dømmekraft, og leder til at handle forkert. Men det som må begrædes er at unge nyomvendte vil blive skadet af denne indflydelse, og deres tillid til Guds sag bliver rystet. Lad os bede om, at når tiden for handling kommer, at vi så må være parate. - Brev 16, 1907. ret

(367)  Kræve de frafaldne tilbage.
Vogt jer imod frafald. - Der bør udvises stor omhu for at uddanne unge nyomvendte. De skal ikke være overladt til sig selv, og ledes bort af falske fremstillinger, og vandre på en falsk vej. Lad vagtmændene hele tiden være på vagt, så sjælene ikke bliver fortryllet af bløde ord og skøn tale og sofisteri. Undervis nøjagtigt i hvad Kristus har fordømt. Enhver som tager imod Kristus skal oplæres til at gøre del i det store værk der skal udrettes for vor verden. - Brev 279, 1905. ret

(367)  Årsagen til nye medlemmers tilbagefald. - For alle nyomvendte bør den sandhed betones at varig kundskab bare kan opnås ved alvorlig arbejde og ihærdig studium. De som omvender sig til den sandhed vi forkynder, har som regel ikke været flittige til at læse Bibelen; for i de almindelige kirkesamfund giver man sig lidt af med virkelig studium af Guds ord. Folk ser hen til præsterne og venter at de skal granske skrifterne for dem og forklare hvad disse lærer. ret

(367)  Mange tager imod sandheden uden at grave dybt ned for at få forståelse af dens grundprincipper og når de møder modstand, glemmer de disse argumenter og beviser som støtter den. De blev ledet til at tro sandheden, men er ikke blevet fuldt undervist om hvad som er sandhed, eller ledet frem punkt for punkt i Kristi erkendelse. Deres gudsfrygt udarter (368) alt for ofte til en formsag og når de formaninger som først vækkede dem op, ikke længere lyder, ender det med åndelig død. - Evangeliets tjenere s. 368 (n 272). (1915) ret

(368)  Begå sig med frafaldne. - Dem som er sendt af Gud til at gøre et særligt arbejde, vil kaldes til at irettesætte kættere og vildfarne. De bør udøve bibelsk næstekærlighed imod alle mennesker, overbringe sandheden sådan som den er i Jesus. Nogle vil være meget alvorlige og nidkære i deres modstand mod sandheden; men så længe deres fejl udstilles ubøjelige og deres onde praksis fordømmes, må der udvises langmodighed, tålmodighed og overbærenhed over for dem. "Der er nogle, som I skal være barmhjertige imod: dem, der tvivler; frels dem, riv dem ud af ilden! Men der er andre, som I skal være barmhjertige imod med frygt, så I afskyer endog den kjortel, som er besmittet af kødet". ret

(368)  Menigheden kan være kaldt til at udelukke fællesskabet med dem som ikke vil rettes. Det er en smertelig pligt som skal gøres. I virkeligheden er et sådant skridt sørgeligt, og det bør ikke tages før alle andre skridt, for at rette og frelse den vildfane, har vist sig nyttesløse. ret

(368)  Kristus har aldrig stillet sig i tilfreds med noget som er kompromis. Guds tjeneres hjerter vil flyde over med kærlighed og forståelse for de fejlende, som det er vist i lignelsen med det fortabte får; men de vil ikke få bløde ord for synd. De viser det sandeste venskab, som irettesætter vildfarelse og synd uden partiskhed og uden hykleri. Jesus levede midt i en syndig og forhærdet slægt. Han kunne ikke lade verden være, uden at han advarede og irettesatte, og denne verden ville være i overensstemmelse med frelsesplanen. - Brev 12, 1890. ret

(368)  Behandle fejl på Guds måde. - Gud er ikke behaget ved det efterladende arbejde, der udrettes i menighederne. Han forventer at Hans forvaltere er sande og trofaste med at (369) irettesætte. De skal forjage fejl efter den regel Gud har givet i Sit ord, ikke efter deres egne ideer og impulser. Der må ikke bruges nogen hårde midler, intet urimeligt, hastigt eller impulsivt arbejde må gøres. Anstrengelser der gøres for at rense menigheden fra moralsk urenhed, skal gøres på Guds måde. Der må ikke være nogen partiskhed, ingen hykleri. Ingen må favoriseres, hvilken persons synder betragtes ligeså lidt syndige som andres gør. Oh, hvor meget behøver vi alle ikke Helligåndens dåb. Da skal vi altid arbejde med Kristi sindelag, med venlighed, medfølelse og forståelighed, vise kærlighed for syndere medens had til synd vises med fuldkomment had. - manuskript 8a, 1888. ret

(369)  Hvordan Paulus irettesatte fejl. - Stridigheder i de troendes samlede legeme er ikke efter Guds orden. De kommer af at vise det naturlige hjertes egenskaber. For alle som bringer uorden og uenighed ind, er Paulus' ord passende: "Og brødre, jeg kunne ikke tale til jer som til åndelige, men kun som til kødeligsindede, som til spæde børn i Kristus. Mælk gav jeg jer at drikke, ikke fast føde, thi I kunne endnu ikke tåle den; ja, I kan det ikke engang nu." Her henvender Paulus sig til et folk hvis opvækst ikke passede sig til deres privilegier og anledninger. De burde kunne klare at høre det tydelige Guds Ord, men de var på det sted hvor disciplene var, da Kristus sagde til dem: "Jeg har endnu meget at sige jer; men I kan ikke bære det nu." De burde have været langt længere fremme i åndelig kundskab, i stand til at fatte og praktisere Ordets højere sandheder; men de var ikke helligede. De havde glemt at de måtte renses fra deres nedarvede og opelskede tendenser til at fejle, og at de ikke må værne om kødelige egenskaber. ret

(370)  (370) Det var umuligt for apostlene at irettesætte den fejlende, uden at nogle som hævdede at tro sandheden blev fornærmede. Det inspirerede vidnesbyrd kunne ikke gøre noget godt; for de havde mistet deres åndelige forståelse. Skinsye, had og anklager lukkede døren for Helligåndens virke. Paulus ville gladelig have dvælet ved højere og vanskeligere sandheder, sandheder som var rig på næring, men hans belæring ville have skåret direkte på deres tendenser til skinsyge, og ville ikke have været taget imod. De gudsfrygtens guddommelige mysterier, som ville have sat dem i stand til at gribe de fornødne sandheder for denne tid, kunne ikke blive udtalt. Apostlen måtte udvælge lektier, som, ligesom mælk, kunne tages uden at pirre fordøjelsesorganerne. Sandheder af den dybeste interesse kunne ikke blive sagt, fordi tilhørerne ville misbruge dem, bringe dem til unge nyomvendte som kun behøvede mere enkle sandheder fra Ordet. . . . . ret

(370)  De kristne afkræves hellighed til Gud gennem Kristus. Hvis der er fejl i menigheden, bør dette først have opmærksomhed. Nogle kan irettesættes skarpt. Dette er ikke at forurette den fejlende. Den trofaste sjælslæge skærer dybt, så ingen skadelig ting er tilbage og bryder det op igen. Efter at der er givet irettesættelser, kommer anger og bekendelse, og Gud vil frit tilgive og helbrede. Han tilgiver altid når der bekendes. - Review and Herald, 11. dec. 1900. ret

(370)  Zions trængsler. - I vore menigheder er der dem som bekender sandheden, som kun er hindringer for reformarbejdet. De er hæmsko for hjulene på frelsens vogn. Denne klasse er ofte i prøvelser. Tvivl, jalousi og bange anelser er selviskhedens frugter, og synes at være indvævet i deres (371) natur. Jeg vil nævne denne klasse af forfærdelige ballademagere i menigheden. De gør mere skade i menigheden end to prædikanter kan løsne op for. De er en belastning for menigheden og en belastning for Kristi tjenere. De lever i tvivlens, jalousiens og fortænksomhedens atmosfære. Det kræver meget tid og arbejde for Kristi ambassadører at løsne op for deres onde arbejde, og genoprette harmoni og enhed i menigheden. Dette tager modet og styrken fra Guds tjenere, og gør dem uegnede til det arbejde Han har til dem, for fortabtes sjæles frelse fra ruin. Gud vil belønne disse Zions ballademagere efter deres gerninger. ret

(371)  Kristi tjenere bør indtage deres stilling, og ikke blive forhindret i deres arbejde med disse Satans agenter. Der vil være nok for disse at betvivle, og lave ordkløveri på og kritisere, for at holde Guds tjenere i konstant travlhed, hvis de holder sig selv borte fra det store arbejde at give verden det sidste frelsende advarselsbudskab. Hvis menigheden ikke har styrke til at stå imod uhellige, oprørske følelser fra menighedsballademagere, er det bedre at lade menigheden og ballademagerne gå udenbords sammen, end at miste anledning til at frelse hundredvis, som ville give bedre menigheder, og have elementerne styrkens, enighedens og kraftens elementer inden for dem selv. ret

(371)  Den allerbedste måde at prædikanter og menigheder kan behandle denne kværulerende og uærlige klasse på, er at lade dem falde tilbage i deres eget element, og lægge bort fra land, komme ud på dybet, og kaste evangeliets net ud igen, for at fiske det der betaler dem det arbejde de har fået betroet. Satan jubler når mænd og kvinder der griber sandheden, kværulerer naturligt og som vil kaste al mørke og forhindringer de kan, hen imod Guds værks fremme. I denne vigtige arbejdsperiode kan prædikanter ikke give sig til at støtte mænd og kvinder som ser og tidligere har (372) mærket sandhedens kraft. De bør fæstne troende kristne til Kristus, som er i stand til at holde dem oppe og bevare dem pletfri til Hans tilsynekomst, medens de går ud på nye arbejdsmarker. - Den sande missionær februar, 1874. ret

(372)  Gendåb
Når den første dåb ikke var nok.Der er mange i dag som uforvarende har overtrådt et af forskrifterne i Guds lov. Når forståelsen oplyses, og det fjerde buds krav fremsættes og taler til samvittigheden, ser de sig selv som syndere i Guds øjne. "Synd er overtrædelse af loven" og "han der har gjort sig skyldig i et bud, har gjort sig skyldig i alle." ret

(372)  Den ærlige sandhedssøger vil ikke bede i uvidenhed om loven som en undskyldning for at overtræde den. Lyset var inden for hans rækkevidde. Guds ord er tydeligt, og Kristus har påbudt ham at ransage skrifterne. Han ærer Guds lov som hellig, retfærdig og god, og han angrer sin overtrædelse. I tro beder han om Kristi soneblod, og griber løftet om tilgivelse. Hans tidligere dåb mætter ham ikke nu. Han har set sig selv som en synder, fordømt af Guds lov. På ny har han erfaret en død fra synden, og han ønsker igen at blive begravet med Kristus i dåben, så han vil rejse sig op og vandre i et nyt liv. En sådan handlemåde er i harmoni med Paulus' eksempel da han døbte jødiske nyomvendte. Denne begivenhed blev skrevet ned af Helligånden, som en belærende lektie for menigheden. - Skildringer fra Paulus' liv s. 133. (1883) ret

(372)  Nu gøres det til et testende spørgsmål for nye troende. - Spørgsmålet om gendåb bør behandles (373) med største omhu. Efter at sandheden er blevet præsenteret på sabbatsspørgsmålet og andre vigtige punkter i vor tro, og sjæle viser moralsk mod til at tage standpunkt for sandheden, vil de se dette spørgsmål i bibelsk lys hvis de er helt omvendte. Men hos nogle er disse spørgsmål blevet behandlet uklogt, og Gud har mange gange sendt irettesættelser om dette punkt. Dem som tager spørgsmålet om gendåb frem til fonten, gør det ligeså betydningsfuldt som sabbatsspørgsmålet, og efterlader ikke et rigtigt indtryk hos folk eller en korrekt fremstilling af spørgsmålet. Det kræver stor skarpsindighed at bringe optændende sandheder sammen med sabbaten, dele ordet rigtigt, give hver enkelt sin del af maden i rette tid. ret

(373)  Dem der opløfter sabbatens kors, har en skæbnesvanger kamp at kæmpe med selvet og med selviske interesser som er mellem deres sjæle og Gud. Når de så har taget dette store skridt og deres fødder er plantet på den evige sandheds platform, må de have tid til at tilpasse sig deres nye ståsted, og ikke haste videre til spørgsmålet om gendåb. Ingen bør blive til samvittighed for andre eller tilskynde til og presse på for gendåb. ret

(373)  Dette er et spørgsmål som hver enkelt må gøre op med sin samvittighed i gudsfrygt. Dette spørgsmål bør bringes frem i forsigtighed, i en øm og kærlig ånd. Spørgsmål tilfalder det ingen andre end Gud at tilskynde til dette; giv Gud en chance til at arbejde med Sin Helligånd på menneskernes sindene, så at hver enkelt vil være helt overbeviste og tilfreds med dette skridt fremad. En stridens og stridbarhedens ånd bør aldrig få lov at komme ind og herske i dette spørgsmål. Tag ikke Herrens arbejde ud af Hans hænder i jeres egne hænder. Dem som har taget samvittighedsfuld stilling til (374) Guds bud, vil, hvis de behandles rigtigt, acceptere hele sandheden. Men det behøver visdom at have med mennesker at gøre. Nogle vil være længere tid om at se og forstå brændende sandheder end andre, dette vil især være tilfældet når det angår gendåbsspørgsmålet, men der er en guddommelig hånd der leder dem - en guddommelig ånd der indprenter deres hjerter, og de vil vide hvad de bør gøre og gøre dette. ret

(374)  Lad ingen af vore nidkære brødre overreagere i denne sag. De vil være i fare for at komme forud for Herren og lave prøvelser for andre, som Herren ikke har pålagt dem at gøre. Det er ikke nogen af vore læreres arbejde at tilskynde nogen til gendåb. Det er deres forretning at nedlægge de store bibelsandher, dette gælder specielt tilfældet for gendåb. Lad da Gud gøre arbejdet med at overbevise sind og hjerte. . . . . ret

(374)  Enhver ærlig sjæl som accepterer det fjerde buds sabbat vil se og forstå sin opgave i tide. Men det vil tage tid for nogle. Det er ikke et spørgsmål der skal drives og tvinges frem på nogle som lige er kommet til sandheden, men dette spørgsmål vil virke som surdej; processen vil være langsom og stille, men den vil gøre sit arbejde, hvis vore tjenende brødre ikke vil gå for hurtigt og forhale Guds planer. ret

(374)  Dem, som længe har set på dette spørgsmål, ser det helt klart, og tænker at andre også gør det. De tænker ikke over at, for dem som lige er kommet ind i troen, ser det mere ud som en fornægtelse af alle deres tidligere religiøse erfaring. Men med tiden vil de komme til at se anderledes på det. Idet sandheden hele tiden folder sig ud i deres sind, vil skridt blive taget fremad; nyt lys vil glimte på deres stivej; Guds Ånd vil arbejde med deres sind, hvis mennesker ikke blander sig, og forsøger at drive dem til et standpunkt, som de mener er sandhed. ret

(375)  (375) Lad det nu være helt klart fra den ene tid til den anden i hele vor erfaring, Gud har givet mig advarende vidnesbyrd til vore brødre, om at behandle spørgsmålet om gendåb. Jeg fik vist at vor gode bror ___ og flere andre af vore prædikanter begik en fejltagelse i nogle punkter af deres erfaring, ved at sætte spørgsmålet om gendåb på prøve og bringe det frem til fronten. Dette er ikke den måde at emnet skal behandles på. Det er en sag der skal behandles som et stort privilegium og velsignelse, og alle som er blevet gendøbt vil, hvis de har de rette tanker om dette emne, se sådan på det. Disse gode brødre har ikke fulgt dem, der lige er kommet til troen, skridt for skridt - forsigtigt og opmærksomt, og resultatet var at nogle vendte sig fra sandheden, selv om lidt tid og ømhjertet og omhyggelig behandling af dem, ville have forhindret så sørgelige resultater. - Brev 56, 1886. ret

(375)  Genomvendelse og gendåb af syvende-dags adventister. - Herren kalder på en beslutsom reformation. Og når en sjæl er rigtigt omvendt igen, så lad ham blive gendøbt. Lad ham forny sin pagt med Gud, og Gud vil forny Sin pagt med ham. . . . Genomvendelse må finde sted blandt medlemmerne, så de som Guds vidner, må være vidne til sandhedens autoritative kraft der helliger sjælen. - Brev 63, 1903. ret

(375)  Sørge for menighedsbygningerne.
Mindesmærker for sandheden.Når der opstår interesse i en større eller en mindre by, bør der tages vare på denne interesse. Stedet bør gennemarbejdes grundigt, indtil et beskedent hus til gudstjeneste står der som et tegn, et mindesmærke om Guds sabbat, et lys i det moralske (376) mørke. Disse mindesmærker skal stå på mange steder som vidnesbyrd om sandheden. I sin nåde har Gud sørget for at evangeliets budbærere skal gå ud til alle lande, tungemål og folk, indtil sandhedens banner er blevet hejst i alle dele af den beboede verden. - Vidnesbyrdene bd. 6, s. 100. (1900) ret

(376)  Det tyder på et stabilt arbejde. - Hvor som helst en gruppe troende mennesker bliver samlet, skulle der skaffes et hus til gudstjeneste. Lad ikke arbejderne forlade stedet uden at have fundet dette. ret

(376)  På mange steder hvor budskabet er blevet forkyndt, gælder det, at de som har taget imod det, finder sig godt tilpas i indskrænkede forhold og kun kan gøre lidt for at sikre sig de fordele, som vil sætte deres præg på virksomheden. Dette gør dette det ofte vanskeligt at føre værket videre. Når folk bliver interesseret i sandheden, bliver der sagt til dem af præsten i andre samfund - og disse ord genlyder fra medlemmer: "Disse mennesker har jo ingen kirke og I har ikke noget sted at holde gudstjeneste. I udgør bare en snæver kreds og er fattige og ulærte. Om kort tid rejser prædikanten og så vil interessen dø bort. Da vil I sprede alle disse nyheder som I har taget imod ." ret

(376)  Kan vi forestille os, at dette ikke vil virke som en stærk fristelse for dem som indser grunden for vor tro og som af Guds Ånd er blevet overbevist om den nærværende sandhed? Der er ofte blevet sagt at, af en ringe begyndelse kan der opstå stor interesse. Dersom vi lægger klogskab og helliget dømmekraft for dagen, under opbygningen af Genløserens rige og dets interesser, vil vi gøre alt som står i vor magt for at overbevise folk, om værkets faste grundlag. Beskedne gudsdyrkelseshuse vil blive opført, hvor de som tager imod sandheden, kan dyrke Gud i overensstemmelse (377) med deres egen samvittigheds krav. - Vidnesbyrdene bd. 6, s. 100, 101. (1900) ret

(377)  Sikre sig byens velstand. - I enhver by, hvor sandheden bliver proklameret, skal der oprettes menigheder. I nogle store byer må der være menigheder i forskellige dele af byen. På nogle steder, vil mødehuse være sat til salg til rimelige priser, som kan købes fordelagtigt. - Brev 168, 1909. ret

(377)  Ikke mindre ydmygt end i vore hjem. - Der har været gange hvor det har virket nødvendigt at dyrke Gud på meget ydmyge steder; men Herren tilbageholder ikke Sin Ånd eller vil ikke være med at værre til stede på grund af dette. Det var det bedste Hans folk kunne gøre på dette tidspunkt, og hvis de dyrkede Ham i ånd og sandhed, har Han aldrig irettesat eller fordømt deres bestræbelser. Men Han velsignede os med midler, og vi brugte midlerne på at gøre vore huse attraktive, planlagde og udførte det for at behage, ære og forherlige os selv; hvis vi da vil lade Herren være ude af vore planer og dyrke Ham på et fattigere og mere ubehageligt sted, end vi selv har villig at bo. Hvis, siger jeg, vort selviske fortsæt således sættes højest og Gud og Hans dyrkelse sekundært, vil Han ikke berige os med Sin velsignelse. - manuskript 23, 1886. ret

(377)  Klar, pæn og fuldkommen udformning. - Vi har ingen befaling fra Gud om at rejse en bygning som kan sammenlignes med templets rigdomme og herlighed. Men vi skal bygge et ydmygt bedehus, klar, pæn og fuldkommen i sin udformning. ret

(377)  Lad da dem som har midler, se efter om de er ligeså frisindede og smagsfulde til at rejse et tempel, hvori vi kan bede til Gud, som de har været til at placere, bygge og indrette deres egne huse. Lad dem vise en villighed og et ønske for at vise (378) Gud større ære, end til dem selv. Lad dem bygge det pænt men ikke overflødigt. Lad husene blive bygget samvittighedsfuldt og grundigt, så når det overbringes til Gud, så kan Han acceptere det og lade Sin Ånd hvile over tilbederne som kun har øjnene rettet mod Hans ære. Intet må gå imellem Guds ære og os; ingen selviske planer, ingen selviske systemer, ingen selviske hensigter. Der må være en enighed. - manuskript 23, 1886. ret

(378)  Solide bygninger. - Nogle spørger: "Hvorfor bruger søster White altid ordene, enkelt, pænt og solidt, når hun taler om bygninger?" Det er fordi jeg ønsker at vore bygninger skal vise den fuldkommenhed Gud forlanger af sit folk. ret

(378)  Men siger nogle, hvis Herren snart kommer, hvorfor tilskynder du så vore bygmestre til at bruge de bedste materialer, til de bygninger de rejser? Vover vi at hellige Gud et hus af billige byggematerialer, og samle det så forkert, så det næsten løftes fra grunden når et kraftigt vindpust kommer? Vi vil gøres til skamme over at bruge værdiløse materialer til en bygning for Herren. ret

(378)  Vi vil gøres til skamme over at bruge værdiløse materialer til en bygning for Herren. Og jeg vil ikke anvise nogen til at bruge værdiløse materialer på et hus. Det betaler sig ikke. Gulvene I vore huse bør laves af godt udvalgt træ. Dette vil koste lidt mere, men vil i sidste ende spare os for en del ærgelser. Bygningens ramme bør passe godt ind, og sættes godt sammen. Kristus er vort eksempel i alle ting. Han arbejdede som tømmer hos Sin fader Josef, og ethvert emne Han lavede blev gjort godt, de forskellige dele egnede sig nøje, og helheden kunne stå prøven. ret

(378)  Uanset hvad du gør, så lad det blive gjort ligeså godt som de klare principper og din styrke og dygtighed er til. Lad dit arbejde være ligesom forbilledet du fik beskrevet på bjerget. (379) De rejste bygninger vil snart prøves hårdt. - Manuskript 127, 1901 ret

(379)  Medlemmerne hjælper med at bygge. - Når en menighed er oprettet, skal medlemmerne rejse bygningen og bygge den. Lad de nyomvendte, under prædikantens anvisning, som ledes af sine medprædikanters råd, arbejde med deres egne hænder og sige: Vi behøver en kirke og vi må have en kirke, og vi vil hver især gøre vort bedste for at hjælpe med denne bygning. . . . . ret

(379)  Lad os åbenbare Kristus ved at gøre tiltag. Gud kalder på dem som hævder at følge Jesus og gøre helhjertede og forenede anstrengelser for Hans sag. Lad dette ske og snart vil taksigelsens stemme kunne høres: "Se, hvad Herren har udrettet." - brev 65, 1900. ret

(379)  Financiel hjælp udefra. - Vi behøver alle at være lysvågen, idet veje åbner sig op, må vi fremføre arbejdet i de store byer. Vi er langt bagud med at følge undervisningen, og gå ind i disse byer og rejse mindesmærker for Gud. Vi skal lede sjæle skridt for skridt til sandhedens fulde lys. Vi skal fortsætte arbejdet indtil en menighed er organiseret, og et beskedent tilbedelseshus er bygget. Jeg er stærkt opmuntret til at tro at mange personer, som ikke er af vor tro, vil hjælpe betydeligt med deres midler. Jeg har fået det lys at mange steder, især i Amerikas store byer, vil få tilstået hjælp fra disse personer. - Review and Herald. 30. sep. 1902. ret

(379)  Forskellige former for arkitektur. - Kirker bygges på mange steder, men de behøver ikke alle at blive bygget efter præcis samme stil. Forskellige byggestile kan passe sig indpasses efter forskellige lokaliteter. ret

(379)  På ypperstepræstens brystskjold var der mange stene, men hver sten har sit særlige lys, der bidrager til hele skønheden. Enhver sten havde sin særlige betydning, frembærer sit vigtige budskab fra (380) Gud. Der var mange stene, men eet brystskjold. Således er der mange sind men kun eet Sindelag. I menigheden er der mange medlemmer, enhver har sit særlige karaktertræk, men de danner een familie. - Brev 53, 1900. ret

(380)  Ventilation giver koncentration. - Sabbats eftermiddag var det skønne mødehus i ___ fyldt til sit bristepunk. Dagen var varm og der var brug for overmådelig ventilation. Men de smukke farvede vinduer var ikke bygget til at blive åbnede. Som følge deraf led forsamlingen meget, og taleren var så ødelagt at hun udstod store lidelser i en uge, og kunne kun efterkomme en af hendes tre aftaler i New York by. Hvorfor har et folk en masse information om helse, hygiejne og ventilation, og tillader forkert byggede mødehuse at stå år efter år, som lukkede rum for giftig luft? - Review and Herald, 25. nov. 1909. ret

(380)  Sørge for menighedsskolen. - Arbejdere på et nyt territorium bør ikke føle sig fri til at forlade deres arbejdsmark, før der er de nødvendige faciliteter for menigheder, under deres omsorg. Der bør ikke blot rejses et ydmygt tilbedelseshus, men alt det nødvendige bør bringes i orden, for at få oprettet en permanent menighedsskole. ret

(380)  Jeg fik vist denne sag ganske klart. På forskellige steder så jeg nye grupper i troen, blive oprettet og tilbedelseshuse blev rejst. Dem, som for nylig kom til troen, hjalp til med villige hænder og dem som havde midler, hjalp til med deres midler. I kirkens kælderetage, under jorden, fik jeg vist et rum, indrettet til en skole, hvor børn kunne uddannes i Guds ords sandheder. Helligede lærere blev (381) udvalgt til at tage til disse steder. Antallet af skoler var ikke stort, men det var en god begyndelse. - Vidnesbyrdene bd. 6, s. 108. (1900) ret

(381)  Gå fremad. - Når vi åbner op for en arbejdsmarkmark, og udvælger en gruppe, helliger vi dem til Gud og drager dem ind i et ydmygt bedehus, for at være sammen med os. Når menigheden er blevet færdig, og helliget til Mesteren, går vi til en anden mark. Ordet har kommet klart og tydeligt til os: "Gå fremad," og ligeså snart som advarselsbudskabet er blevet givet på et sted, og mænd og kvinder oprejses for at fortsætte arbejdet der, så passerer vi videre til ubearbejdede del i Herrens vindgård. - Brev 154, 1899. ret

(381)  Videre til nye marker
Menighedsmedlemmer lærer at stå alene. - Da jeg rejste gennem sydstaterne på vej til konferense, så jeg by efter by som ikke var bearbejdet. Hvordan kan det være? Prædikanter hoverer over menigheder som kender sandheden, medens tusindvis går til, - borte fra Kristus. ret

(381)  Hvis hvert menighedsmedlem fik ordentlig undervisning, hvis de rigtige metoder blev fulgt, ville hver enkelt gøre sin gerning som et lem på legemet. Han ville gøre et kristent missionsarbeje. Men menighederne dør, og de mangler en prædikant til at tale til dem. ret

(381)  De burde lære at bringe trofast tiende til Gud, så Han kan styrke og velsigne dem. De burde bringes i arbejdsorden, så Guds åndepust kan komme over dem. De bør lære at, hvis de ikke kan stå alene, uden en prædikant, så må de omvendes på ny, og blive døbt på ny. De behøver at blive født på ny. - manuskript 150, 1901. ret

(382)  (382) I gang med sjælearbejdet. - I stedet for at holde prædikanterne optaget med arbejde for menighederne, som allerede kender sandheden, burde menighedsmedlemmerne sige til disse arbejdere: "Gå og virk for sjæle, som er ved at omkomme i mørket. Vi vil selv tage os af menighedens anliggender. Vi vil holde møderne i gang og ved at blive i Kristus vil vi vedligeholde det åndelige liv. Vi vil arbejde for sjæle rundt omkring os og med vore bønner og gaver vil vi støtte arbejderne på de mere trængende virkefelter." - Vidnesbyrdene bd. 6, s. 30. (1900) ret

(382)  Konferensmedarbejdere kaldes til nye marker. - Som generel regel så bør konferensmedarbejdere tage ud fra menighederne til nye marker, og bruge deres gudsgivne evner for at opsøge og frelse det tabte. - Brev 136, 1902. ret

(382)  Opfordres til at være pågående. - Vore prædikanter bør planlægge viseligt, ligesom trofaste forvaltere. De bør føle at det ikke er deres opgave at hovere over menigheder, der allerede er oprettet, men at de bør være pågående i evangelisk arbejde, forkynde ordet og gøre dør-til-dør arbejde på steder der endnu ikke har hørt sandheden. . . . . De vil finde ud af at intet er så opmuntrende som evangelisk arbejde på nye marker. - Brev 169, 1904. ret

(382)  Hvis de komme væk fra vejen, hvis de ville gå ud på nye marker, ville medlemmerne føle sig forpligtet til at bære ansvar, og deres kapaciteter vil vokse ved anvendelse. - Brev 56, 1901. ret

(382)  Prædikanters kræfter er udtømte for etablerede menigheder. - Vort folk har haft lys, og alligevel er mange af vore prædikantkræfter udtømte i menighederne, for at undervise dem der burde være lærere; oplyse dem der burde være "verdens lys"; vande dem som livets vand burde (383) flyde fra; berige dem, der har form som dyrebare sandhedsminer; gentage evangeliets indbydelse for dem, der burde spredes til Jordens yderste dele, bibringe himlens budskab til mange som ikke har haft de privilegier som de har nydt; give dem føde som burde være på biveje og hovedveje og udråbe indbydelsen: "Kom; for alle ting er nu parate." Kom til evangeliets festmåltid; kom til Lammets nadver; "for alt er rede." ret

(383)  Nu er det på tide med en alvorlig brydekamp med Gud. Vore stemmer bør forene sig med Frelserens, i den forunderlige bøn: "Komme dit rige, din vilje ske på jorden som den sker i himlen." Lad hele jorden fyldes med Hans herlighed. Mange kan spørge: "Hvem er god nok for disse ting?" Ansvaret påhviler den enkelte. "Ikke at vi selv er tilstrækkelige til at tænke noget af os selv; men vor tilstrækkelighed er af Gud." - Review and Herald, 23. juli, 1895. ret

næste kapitel