| Evangelisme kapitel 13. Fra side 429 | ren side tilbage |
(429) Behovet for personligt arbejde. (429) Opdyrke jorden. – Når der gives en prædiken, sås den dyrebare sæd. Men hvis der ikke gøres personlige anstrengelser for at opdyrke jorden, slår frøene ikke rod. Hvis hjertet ikke blødgøres og underlægges af Guds Ånd, er meget af prædikenen gået tabt. Læg mærke til dem i forsamlingen, som lader til at være interesserede og tal med dem efter gudstjenesten. Nogle få ord i privat samtale, vil ofte gøre mere godt end hele prædikenen har gjort. Spørg efter hvordan emnerne er for tilhørerne, om tingene står klart for dem. Vis venligt og høfligt, at du (430) interesserer dig for dem og bekymre dig for deres sjæle. – Vidnesbyrdene bd. 6, s. 68. (1900) ret (430) Komme tæt til den enkelte. – I kristelig medfølelse bør prædikanten komme i nær forbindelse med menneskene enkeltvis og vække deres interesse for det evige lives store anliggender. Deres hjerter er måske lige så hårde som den faste alfarvej og det kan se forfængt ud at tale til dem om Frelseren; men selv om logik ikke påvirker dem og argumenter ikke formår at bringe dem overbevisning, så kan Kristi kærlighed, når den lægges for dagen ved personlig tjeneste, blødgøre hjertet, sådan at sandhedens sæd kan slå rødder. – Evangeliets tjenere s. 134. (1915) ret (430) Steder skal bearbejdes, ikke kun forkyndelse. – Byerne skal bearbejdes, der skal ikke kun forkyndes til dem; der må være et dør–til–dør–arbejde. Efter at advarslen er givet, efter at sandheden er blevet overbragt fra skriften, vil mange sjæle blive overbeviste. – Review and Herald, 14. okt. 1902. ret (430) Mindre prædiken, mere personligt arbejde. – Hvis der kun var halvt så mange prædikener, og der blev gjort dobbelt så meget personligt arbejde for sjælene i deres hjem og i forsamlingerne, så ville der kunne ses et overraskende synligt resultat. – manuskript 139, 1897. ret (430) Anledninger går tabt. – Ved forsømmelse af [personligt arbejde] ... taber man mange dyrebare anledninger hvis udnyttelse i afgjort grad ville gavne virksomheden. – Evangeliets tjenere s. 364 (n 269). (1915) ret (430) Sjæle går tabt af mangel på personligt arbejde. – Vi må sige opmuntrende ord til dem vi møder. ”Et ord i rette tid, hvor godt det end er!” Sjæle går fortabt af mangel på personligt arbejde. – Brev 151, 1903. ret (430) I tide og utide. – Prædikanten må (431) være rede i tide og i utide, færdig til at gribe og udnytte enhver anledning til at fremme Guds værk. At være ”rede i tide” er at være vågen overfor de privilegier som stedet og timen for gudstjeneste byder og over for stunder da mennesker samtaler om religiøse emner. At holde på ”i utide” er at være færdig til når som helst – ved arnen, ude på marken, ved vejkanten, på torvet – på en passende måde at lede menneskenes tanker hen til de store bibelske emner og tilmed mildhed og inderlighed at vise dem Guds krav. Mange, mange sådanne anledninger får lov til at gå ubenyttet forbi fordi man er overbevist om at det er i utide. Men hvem ved hvilken virkning en forstandig henvendelse til samvittigheden kunne få? – Evangeliets tjenere s. 186–187 (n 135). (1915) ret (431) Elsk sjæle ligesom Kristus elskede. – Vi er kaldet til at elske sjæle ligesom Kristus elskede dem, føle en sjælspine for at syndere bliver overbeviste. Overbring Kristi uforlignelige kærlighed. Skjul selvet væk fra syne. – manuskript 42, 1898. ret (431) Dør–til–dør–besøg. – Det er ikke kun sandheden der skal overbringes til offentlige forsamlinger, dør–til–dør–arbejde må der gøres. Lad dette arbejde gå fremad i Herrens navn. – Review and Herald, 11. aug. 1903. ret (431) Dette dør–til–dør–arbejde, opsøge sjæle, indhente fortabte får, er det vigtigste arbejde der kan gøres. – Brev 137, 1898. ret (431) Formålet med dør–til–dør arbejde. – Vore folk gør en stor fejltagelse når de, efter at have holdt et lejrmøde og indsamler nogle få sjæle, tager teltene ned og føler at deres opgave er gjort. Deres arbejde er lige netop begyndt. De har forkyndt (432) læresætninger som er nye og fremmede for folk, som har hørt dem, og lader så de såede frø blive taget op af fugle, eller visner bort af mangel på næring. . . . ret (432) Efter at sandheden er blevet overbragt til sjæle, er der dem, prædikanter, venner og bekendte, som vil samle de udsåede frø op om muligt. Disse menneskelige fugle får sandheden til at se ud som vildfarelse, og giver ikke den overbeviste sjæl hvile, før de har fortæret frøene med falske påstande. ret (432) Hvad skal der gøres? Efter at lejrmøderne er ovre, så opret en mission. Lad de allerbedste arbejdere der kan findes, organisere sig i en gruppe for at sælge vor litteratur og giv også blade bort til dem som ikke kan købe. Forberedende arbejde er ikke af den halve værdi, end det efterfølgende arbejde er. ret (432) Efter at folk har hørt grundende til vor tro, så lad dør–til–dør–arbejdet begynde. Bliv kendt med folk og læs Kristi dyrebare ord for dem. Opløft Jesus som korsfæstet iblandt dem, og snart vil dem som har lyttet til advarselsbudskaberne fra Guds tjenere i teltet, blive overbevist, vil drages til at spørge om hvad de har hørt. Dette er tiden til at bringe grundene til vor tro, med sagtmodighed og frygt, ikke en slaves frygt, men med en varsom frygt for at du ikke skal tale ubetænksomt. Bring sandheden som den er i Jesus, med al sagtmodighed og ydmyghed, det vil sige i enkelhed og i oprigtighed, give føde i rette tid, og til enhver mand hans del af føden. – Brev 18, 1898. ret (432) Forkyndelsen gøres effektiv ved at gå fra dør til dør. – Fra medarbejdernes erfaring i ___, ser vi at arbejdet efter lejrmødet er forbi, har haft langt større betydning end hvad der er (433) gjort før. For flere år siden fik jeg vist at dør–til–dør arbejdet er det som vil give forkyndelsen af ordet fremgang. Hvis dem, som er interesserede ikke får besøg af vore medarbejdere, går andre prædikanter i deres spor og forvirrer dem med fejlfortolkninger og brydes med skriften. Disse folk er ikke fortrolig med ordet, de tror at deres prædikanter er sande og fordomsfrie mænd, og de opgiver deres nye overbevisning. Men hvis vore medarbejdere kan besøge de interesserede, og forklare dem sandhedens ord til fulde, åbenbare sandheden i modsætning til vildfarelse, så vil folkene blive grundfæstede. ret (433) Var dette arbejde blevet gjort alvorligt og årvågent, så havde medarbejderne våget vedholdende for sjæle, som om de måtte aflægge regnskab for det, og mange neg ville bære frugt af de frø der blev såret ved vore lejrmøder. ret (433) Dette arbejde er også blevet fremført i ___. Der er nu ikke mindre en halvtreds nye sabbatsholdere som resultatet af dette personligt arbejde, denne opsøgning af sjæle. Hvis ikke de Guds–udpegede medarbejdere gør det mest interesserede opsøgende arbejde efter tabte får, vil Satan have held med sit udslettelsesarbejde, og sjæle som var blevet fundet og genoprettet, vil gå tabt. – Brev 18, 1898. ret (433) Nogle nås ikke ved offentlig virksomhed. – I de store byer er der visse klasser mennesker som man ikke kan nå ved offentlige møder. Disse mennesker må opsøges, ligesom hyrden søger efter sine tabte får. Der må gøres flittige personlige bestræbelser for dem. – Evangeliets tjenere s. 364 (n 269). (1915) ret (433) Til dem som ikke vil komme til festmåltidet. – Hvis de ikke vil komme til evangeliets festmåltid som Kristi kald indbyder dem til, så må Guds budbringere selv skaffe sig husly efter forholdene og (434) frembære budskabet til dem i dør–til–dør arbejdet, derved udvide deres forkyndergerning til hovedvejene og bivejene, give dem det sidste budskab til verden. – Brev 164, 1899. ret (434) Også til de uinteresserede. – Gå også ud til deres hjem som ikke viser interesse. Medens en barmhjertig liflig stemme indbyder synderen, så arbejd med alle hjertets og hjernens kræfter, ligesom Paulus gjorde, ”som ikke ophørte med at advare nogen nat og dag med tårer.” Hvor mange vil ikke på Guds dag konfrontere os og sige: ”Jeg er fortabt! Jeg er fortabt! Og du har aldrig advaret mig; du har aldrig bedt mig indstændigt at komme til Jesus. Havde jeg troet som du gjorde, ville jeg have fulgt enhver dom – bundet sjæl inden for min rækkevidde med bønner, tårer og advarsler.” – Review and Herald, 24. juni 1884. ret (434) Føre Guds ord til ethvert menneskes dør. – Trykkeriet er et redskab hvorved mange nås, som det vil være umuligt at nå ved præstearbejde. Et stort arbejde kan gøres ved at præsentere Bibelen for folk, præcis sådan som den læses. Bring Guds ord til ethvert menneskes dør, fremhæv dens klare udtalelser for ethvert menneskes samvittighed, gentag Frelserens befaling for alle: ”Ransag skriften.” Forman dem til at tage Bibelen sådan som den er, for at anråbe guddommelig oplysning, og så, når lyset skinner, modtage enhver dyrebar stråle med glæde, og underkaste dig frygtløst konsekvenserne. – Review and Herald, 10. juli, 1883. ret (434) Gud vil vejlede til hjemmene. – Lys, lys fra Guds ord – det er hvad folk behøver. Hvis ordets lærere er villige, vil Herren lede dem i tæt relation med folk. Han vil vejlede dem til deres hjem, som behøver og ønsker sandheden; og idet Guds tjenere går ind og opsøger tabte får, opvækkes deres åndelige evner og får liv. Vidende at (435) de er i harmoni med Gud, føler de en glæde og lykke. Under Helligåndens vejledning, opnår de en erfaring som er uvurderlig for dem. Deres forstand og moralske kræfter opnår den højeste udvikling; for nåden gives som svar på bøn. – Review and Herald, 29. dec. 1904. ret (435) Vinde familier (435) I den første og anden engels budskaber, blev arbejdet gjort på denne måde. Mænd og kvinder blev bevæget til at ransage skriften, og de henledte andres opmærksomhed til de åbenbarede sandheder. Det var personligt arbejde for enkeltpersoner og familier der gav disse budbringere deres forunderlige succes. – Review and Herald, 27. jan. 1885. ret (435) Nogle familier nåede kun inden for hjemmene. – Der er familier som aldrig vil kunne nås af (436) Guds ords sandhed, hvis Hans tjenere ikke kommer i deres hjem, og ved alvorlig prædikantarbejde, helliget af Helligåndens påtegning, nedbryder barrierer. Idet folk ser at disse medarbejdere er barmhjertighedens budbringer, nådens tjenere, er de parat til at lytte til ordene de siger. . . . . ret (436) Når sådanne medarbejdere opsender bønner til Gud i familierne han besøger, berøres medlemmernes hjerter som de ellers ikke vil ville ved bøn i en offentlig forsamling. Guds engle går ind i familiekredsen sammen med ham, og tilhørernes sind beredes til at modtage Guds ord: For hvis budbringerne er ydmyge og brødebetyngede, hvis han har en levende forbindelse med Gud, tager Helligånden ordet, og viser det for dem som han arbejder for. . . . ret (436) Herren ønsker at sandheden skal komme i nær forbindelse med folk, og dette kan kun udrettes ved personligt arbejde. Der indbefattes meget i befalingen: ”Gå ud på hovedvejene og gærderne, og nød dem til at komme ind, så Mit hus skal fyldes op.” Der er et arbejde at gøre i denne linie, som endnu ikke er blevet gjort. Lad Guds medarbejdere lære sandheden i familierne, drage nær til dem, som de arbejder for. Hvis de således samarbejder med Gud, vil han iklæde dem åndelig kraft. Kristus vil vejlede dem i deres arbejde, gå med ind i folks huse, og give dem ord at sige som vil synke dybt i tilhørernes hjerter. Helligånden vil åbne hjerter og sind til at modtage strålerne fra al lysets kilde. – Review and Herald, 29. dec. 1904. ret (436) Find vej til hjertet. – Til alle som samarbejder med Kristus, ønsker jeg at sige: Benyt anledningen på ethvert sted hvor I kan få adgang til folk i hjemmene. Tag Bibelen frem og oplad (437) dens store sandheder for dem. Fremgangen vil ikke afhænge så meget af den kundskab og lærdom I ejer, som af den evne I har til at finde vej til hjerterne. Ved at være omgængelige og komme menneskene nær, kan I lettere vende deres tankegang i en anden retning end I kan ved den dygtigste prædiken. At forkynde Kristus i familien, ved arnen og under små sammenkomster i private hjem er ofte et mere virksomt middel til at vinde sjæle for Jesus, end holde taler til friluftsmøder, for skarer som kommer og går eller endog i mødelokaler eller kirker. ret (437) Alle som beskæftiger sig med dette personlige arbejde, bør i ligeså høj grad som prædikanten som forkynder ordet, passe på ikke at blive mekaniske i sin arbejdsmetode. De bør stadig lære. Med samvittighedsfuld iver bør de søge at opnå den største dygtighed og blive mænd som er kyndige i skriften. De bør udvikle åndelig aktivitet til en vane og især hengive sig til bøn og til flittig granskning i skriften. – Evangeliets tjenere s. 193 (n 141). (1915) ret (437) To og to i personligt arbejde. – Der bør altid være to og to af vore brødre der går sammen ud, og ellers så mange som de kan, samle sig, til at gå ud i vidnearbejde og søge at interessere familier, og gøre personlige bestræbelser. – Brev 34, 1886. ret (437) Prædikanten og hustruen. – Hold dig på sjælenes spor. Vis taktfølelse og dygtighed når du besøger familier. Bed med dem og for dem. Frembær sandheden til dem i en stor ømhed og kærlighed, og lønnen vil visselig komme tilbage. Hvis prædikanten og hans hustru i fællesskab kan involvere sig i dette arbejde, så bør de gøre det. – Brev 18, 1898. ret (437) Evangelisk vidnetjeneste. (438) Besvarelse af spørgsmål. – En prædikant som er veludrustet til sit arbejde ved godt hvordan man møder folk i deres hjem, og kommer i tæt kontakt med deres behov. Folk bør have lov til at stille spørgsmål, om emner de har fået præsenteret, som virker dunkle for dem. Guds lys skal bringes for deres øjesyn. Når dette sker og prædikanten har kunnet svare, hvor ofte har så en flod af lys brudt det formørkede sind, og hjertet er blevet trøstet ved troen på evangeliet. Dette er den måde vi skal arbejde på for at oplyse deres sind, som søger kundskab om vejen til frelse. – Review and Herald, 19. april 1892. ret (438) Opfølgende træning af medarbejdere. – Nogle burde være så veltrænede, som er i forbindelse med dig, at hvis du kaldes bort til et andet sted, kan fortsætte med at udøve en tiltrækkende indflydelse. Lad os bede om dette. Vi må arbejde, bede og tro. Herren er vor styrke. – Brev 376, 1906. ret (438) Effektive metoder for normaltbegavede mennesker. – Normaltbegavede mennesker kan udrette mere ved personligt arbejde fra dør til dør end ved at sætte sig selv på populære steder, med store omkostninger, eller ved at gå ind i haller og prøve at råbe forsamlingen op. Personlig indflydelse er en magt. Jo mere direkte arbejde for (439) vore medmennesker, des større godt vil der udrettes. . . . . Du må komme nær til dem, som du arbejder for, så de ikke blot kan høre den stemme, men trykke din hånd, lære dine principper, og se din sympati for dem. – Review and Herald, 8. dec. 1885. ret (439) Undervise i sund levevis, ved personligt arbejde. – Ingen lærer i sandheden burde føle, at hans uddannelse er fuldført, før han har studeret sundhedslovene og kender betydningen af rigtige vaner for det åndelige liv. Han burde være kvalificeret til at tale fornuftigt til folket angående disse ting og vise dem et eksempel, som vil give hans ord kraft. Undervisningen i rigtige vaner er en del af evangeliets tjeners gerning, og evangeliets tjener vil finde mange anledninger til at give instruktioner til dem, som han kommer i kontakt med. ret (439) Idet han går fra hus til hus, burde han søge at forstå folkets behov og præsentere rigtige principper og give instruktion angående, hvad der er til deres bedste. Til dem, som har en tarvelig kost, burde han foreslå tilføjelser, og til dem, som lever overdådigt, som fylder deres borde med unødvendige og skadelige retter, fede kager, desserter og krydderier, burde han præsentere den kost, som er vigtig for sundheden og bidrager til åndelighed. – Brev 19, 1892. ret (439) Prædikanter giver bibellæsninger (439) Ikke forflyttes til hjælpere. – Vi må gribe enhver anledning til at gøre personligt arbejde. Det (440) personlige arbejde må gøres, også hvis der er gjort mindre forkynderarbejde. . . . . ret (440) Denne del af præstearbejdet skal ikke forsømmes eller lægges over på jeres hustruer eller andre personer. I må uddanne og oplære jer selv til at besøge enhver familie som I overhovedet kan få adgang til. Resultatet af dette arbejde vil bevidne at det er det mest udbytterige en præst kan gøre. ret (440) Hvis han forsømmer dette arbejde, besøge folk i deres hjem, er han en upålidelig hyrde, og Guds skam er over ham. Hans arbejde er ikke halvt gjort. Hvis han havde gjort et personligt arbejde, ville der have været et stort arbejde at gøre og mange sjæle være indsamlede. ret (440) Gud vil ikke acceptere nogen undskyldning for en sådan forsømmelse af den vigtigste del af præstetjenesten, som er den rette udredning af værket, og binder sandheden med budbringeren til hjorden, fåret og lammene i Herrens græsgang. Herren selv gør menneskeredskabet til en lyskanal for folket, gennem menneskets personlige anstrengelser, og identificerer sig selv med folket for hvem han arbejder for. ret (440) Den svage i hjorden behøver styrke på rette tid – trøstende, styrkende og grundfæstende ord, så de rodfæstet, grundfæstet og etablere i troen. Dette er vejen og de midler Gud har forordnet til at møde folk med, hvor de er. Jeg genkender på de steder hvor jeg har arbejdet så langt borte, som de steder der er har mistet Guds sag, fordi budbringerne, som har bragt dem til sandheden, ikke har været til tjeneste, for det ikke er så behageligt at gå ind i dette arbejde. – Brev 18, 1893. ret (440) Arbejdet kan ikke udføres af stedfortrædere. – Søg ved personlig arbejde at nå menneskene hvor de er. Stift bekendtskab med dem. Denne gerning kan ikke udføres af (441) stedfortrædere. Penge i form af lån eller gaver kan ikke udføre den. Prædikener fra talerstolen kan ikke udrette den. At give bibelundervisning i hjemmene – dette er en evangelists gerning og dette arbejde må forenes med forkyndergerningen. Dersom det undlades, vil prædiken for en stor del forfejle sin virkning. ret (441) De sandhedssøgende har brug for at der bliver talt til dem i rette tid, for Satan taler til dem ved sine fristelser. Hvis dem som I søger at hjælpe, stiller sig afvisende, så tag ikke hensyn til det. Tab ikke modet, hvis deres arbejde synes at have lidt godt til følge. Fortsæt gerningen, vær taktfulde, vær på det rene med hvad tid I skal tale og hvilken tid I skal tie; våg over sjæle som de der skal aflægge regnskab og tag jer i agt for Satans påfund, for at I ikke skal ledes bort fra pligtens vej. Lad ikke vanskeligheder berøve jeres mod og skræmme jer. Mød disse vanskeligheder og overvind dem med en stærk tro og med et uforfærdet fortsæt. – Evangeliets tjenere s. 188, 189 (n 136–137). (1915) ret (441) Lær at holde bibellæsninger. – Du elsker at prædike, og burde have en anledning til at prædike hvor du end kommer hen. Du kan gøre et godt arbejde i denne gren, men dette er ikke det væsentligste arbejde der skal gøres – folk behøver at blive undervist, og uddannet. Mange af de prædikener der gives vil, hvis de skæres ned til det halve, være til langt større nytte for tilhørerne. ret (441) Tag tid til at undervise, holde bibellæsninger. Få pointer og tekster fæstnet i tilhørernes sind. Lad dem stille spørgsmål, og besvar dem på en tydelig og en så enkel så mulig måde, at sindet kan gribe de sandheder der bringes. . . . ret (441) Undervis ligesom Kristus underviste, studer Hans eksempel, Hans undervisningsmetoder. Han holdt nogle få prædikener, men hvor han end kom hen, samlede skarerne sig for at lytte til Hans (442) belæring. Prædikanter må uddannes til at arbejde mere efter det guddommelige forbillede. I har endnu ikke taget undervisningsarbejdet op. Folk vil lytte til prædiken efter prædiken, og de kan kun tilbageholde nogle få punkter i prædiken, og disse mister deres kraft på sindet, andre ting kommer ind for at kvæle sandhedens frø. Nuvel, Herrens vej er den bedste vej, til at indprente på sindene, punkt for punkt, sandheder som er for deres evige interesse at kende. Lad hjertets grobund være forberedt og frøene lagt så de vil spire op og bære frugt. – Brev 29, 1890. ret (442) Lær kunsten i det personlige arbejde. (442) Lære doktriner er ikke initialet på et personligt arbejde. – Der er mange sjæle som længes inderligt efter lyset, for sikkerhed og styrke udover hvad de har kunne gribe. De behøver at blive opsøgt og arbejdet tålmodigt for, udholdende. Bed til Herren i inderlig bøn for hjælp. Bring Jesus frem, fordi du kender Ham som din personlige Frelser. Lad Hans smeltende kærlighed, Hans rige nåde, flyde frem fra menneskelæber. I behøver ikke at bringe doktrinære punkter, hvis der ikke spørges efter dem. Men tag Ordet, og med øm, inderlig længtene kærlighed for sjæle, så vis dem Kristi dyrebare retfærdighed, for hvem du og de må komme for at blive frelst. – manuskript 27, 1895. ret (442) Lære at indhøste afgrøden. – Der er behov for uddannelse – oplære enhver til at gå ind på (443) evangeliets mark, ikke kun for at bruge leen og meje afgrøden, men for at rive den sammen, for at indsamle den, for at drage ordentlig omsorg for den. Denne indhøst er blevet gjort overalt, og beløber sig til meget lidt, fordi der er gjort et meget lille alvorligt arbejde, i personlige anstrengelser, for at samle hveden fra rajgræsset, og binde det i bunder for laden.– Brev 16e, 1892. ret (443) Lær kunsten at håndtere evangeliets fangenet. – Sindet må være aktivt for at opfinde de bedste måder og midler til at nå folk ved siden af os. Vi bør ikke være vidtrækkende, uden at tænke på omkostningerne. Der er enkeltpersoner og familier nær os, som vi bør arbejde personligt for. Ofte lader vi gå forbi som er inden for vor rækkevidde, for at gøre et arbejde på afstand fra os, som er mindre håbefuldt, og derved kan vor tid og midler gå tabt på begge steder. Medarbejdernes studie bør nu være at lære at håndtere indsamlingen af sjæle i evangeliets fangenet. – Review and Herald, 8. dec. 1885. ret (443) Naturlig enkelhed i sjælevinding. – Kristi arbejde bestod for det meste af personlige samtaler; han nærede en trofast forkærlighed for enkeltpersons tilhøreren; og denne ene sjæl har bragt den modtagne undervisning ud til tusinder. ret (443) Uddan de unge til at hjælpe de unge, og søge at gøre dette arbejde hver især vil give en erfaring som vil udruste ham til at blive en helliget medarbejdere i en større virkekreds. Tusinder af hjerter kan nås på den mest enkle måde. De mest intellektuelle, dem som der ses på og værdsættes som verdens store og begavede mænd og kvinder, er ofte genopfrisket på de mest ydmyge og enkle ord der udtales af den som elsker Gud, som kan tale om den kærlighed så naturlig som verdslige kan tale om de ting deres sind er fyldt med og får næring ved. Selv om ord er (444) velforberedte og udstuderede, har de kun lidt indflydelse, men en Guds søns eller datter sande ærlige arbejde i ord, eller i en lille tings tjeneste, gjort i naturlig enkelhed, vil åbne døren, som længe har været låst for mange sjæle. – Review and Herald, 9. maj 1899. ret (444) Kom på en overbevisende og venlig måde – Kom til folk på en overbevisende og venlig måde, fyldt med glæde og kærlighed for Kristus . . . . Intet menneskeligt udtryk kan skildre forståelsesværdien og den levende tro over for et begrænset menneske. Men det kunne den, der modtog velsignelsen fra den forbipasserende Jesus i Nazaret. – Brev 60, 1903. ret (444) Vigtigt at trykke hænder. – Meget afhænger af den måde hvorpå man møder dem man besøger. Når man trykker en person i hånden i hilsen, kan man gøre det på en sådan måde at man vinder hans tillid med én gang eller med en kulde som får vedkommende til at tro at man ikke har nogen interesse for ham. – Evangeliets tjenere s. 137. (1915) ret (444) Unge mænd til bibelarbejdet i byen. – Unge mænd bør oplæres så de kan arbejde i disse byer. De vil aldrig kunne overbringe sandheden fra talerstolen, men de kan gå fra dør til dør, og pege folk hen til Guds Lam der bærer alverdens synd. Vildfarelsens støv og snavs er begravet sandhedens kostbare perler, men Herrens medarbejdere kan afdække disse rigdomme, så at mange vil se på dem med glæde og ærefrygt. Der er en stor variation af arbejde, der passer til forskellige mennesker og forskellige evner. – Historiske skildringer, s. 182. (1886) ret (445) (445) Fordomme nedbrydes. (445) Modstand undgås ved personligt arbejde. – I Guds tjeneste må forhindringer imødekommes og kæmpes med vanskeligheder. Resultaterne tilhører Gud og Hans tjenere må imødekomme vanskeligheder og modstand, for de Hans udvalgte oplærings metoder og Hans udpegede betingelser for sikker vækst, fremgang og succes. Men jeg bønfalder jer min tjenere i Herre Jesus, at huske på at der er et arbejde som skal gøres i det stille, uden at vække stærk modstand, hvilket lukker hjerter for sandheden. – Brev 95, 1896. ret (445) Husbesøg afgør klogskaben af det offentlige arbejde. – Jeg siger jer i Herrens navn at med jeres nuværende arbejdskraft, er I ikke forberedt til at gå ind og arbejde på et vanskeligt sted, hvor fordommene er stærke. Hvis halvdelen af tiden sædvanligvis bruges på at lave offentligt arbejde, blev helliget dør–til–dør arbejde, indtil folk var blevet bekendt med medarbejdernes religiøse oprigtighed og med grundene til deres tro, ville det være meget bedre. Efter at dette arbejde er blevet gjort, kunne det besluttes om det er tilrådeligt med mere kostbare aktiviteter. ret (445) Der har været en offentlig virksomhed, som har udrettet meget godt. Nogle har besvaret og modtaget sandheden, men, oh, hvor få har disse været. Herren ønsker at sandheden skal tæt til folk, og dette arbejde kan kun udrettes ved personligt arbejde. – Brev 95, 1896. ret (446 ) (446) Taktfølelse er nødvendigt for at nedbryde fordomme. – Natanael bad for at vide om dette virkelig var Kristus, som Moses og profeterne havde omtalt. Medens han fortsatte med at bede, kaldte en af dem som var blevet bragt til Kristus, Filip ved navn, ham hen og sagde: »Ham, som Moses i loven og ligeså profeterne har skrevet om, ham har vi fundet, Jesus, Josefs søn, fra Nazaret.« Filip kendte den stærke fordom der eksisterede i manges sind imod Nazaret, og han prøvede ikke at diskutere med dem, af frygt for at rejse modstand, men sagde blot: ”Kom og se.” ret (446 ) Her er en lektie til alle vore prædikanter, kolportørere og missionsarbejdere. Når du møder dem, som ligesom Natanael, havde fordomme mod sandheden, så tilskynd ikke dine særlige synspunkter for stærkt. Tal med dem om emner som I kan blive enige om. Bøj dig med dem i bøn, og bring dine bønneemner i ydmyg tro frem for nådens trone. Både du og de vil bringes i tæt forbindelse med himlen, fordomme vil svækkes, og det vil være nemmere at nå hjertet. – Historiske skildringer, s. 149. (1886) ret (446 ) Arbejde for de ældre. (447) Livet begynder ved omvendelse. – Jeg har lige læst følgende episode: (447) Ellen G. Whites erfaringer og metoder som en personlig medarbejder. (447) Jeg arrangerede møder med mine unge venner, nogle af dem var anseligt ældre end jeg selv, og nogle få var gifte personer. Et antal af dem var frugtesløse og hensynsløse, min erfaring lød som tåbelig tale for dem, og de tog sig ikke af mine formaninger. Men jeg besluttede mig for at mine bestræbelser aldrig skulle ophøre for disse dyrebare sjæle, for hvem jeg havde så stor interesse for, at få dem overgivet til Gud. Jeg brugte flere hele nætter på alvorlig bøn for dem, som jeg udsøgt og bragt sammen for at arbejde og bede med dem. ret (447) Nogle af disse havde vi mødt af nysgerrighed for at høre hvad jeg havde at sige; andre synes at jeg var ved siden (448) af mig selv, fordi jeg var så vedholdende i mine bestræbelser, specielt når de ikke viste nogen interesse for deres egen side. Men ved ethvert af vore små møder fortsatte jeg med at formane og bede for hver enkelt, indtil en havde overgivet sig til Jesus, anerkendt fortjenesterne i Hans tilgivende kærlighed. Alle blev omvendt til Gud. ret (448) Nat efter nat var det som om jeg i mine drømme arbejde for sjæles frelse. Ved sådanne tidspunkter blev særlige sager præsenteret for mit sind; bagefter søgte jeg disse ud og bad for dem. På nær en person så overgav disse personer sig selv til Herren. – Livsskildringer, s. 41, 42. (1915) ret (448) Toogtyve år efter at frøene er sået. – Efter at mødet var afsluttet [en gudstjeneste ved Michigan lejrmødet], tog en søster mig hjerteligt i hånden, udtrykte stor glæde over at møde søster White igen. Hun spurgte om jeg huskede kaldet i en bjælkehytte i skovene for toogtyve år siden. Hun gav os forfriskninger og jeg gav dem en lille bog, Erfaring og syner. ret (448) Hun oplyste at hun havde lånt den lille bog til sin naboer, idet nye familier havde bosat sig omkring hende, indtil der var meget få; og hun udtrykte et stort ønske om at få en anden kopi af værket. Hendes naboer var dybt interesseret i den, og var meget interesseret i at se forfatteren. Hun sagde at når jeg kontaktede hende talte jeg om Jesus til hende og om skønhederne i himlen, og at ordene blev sagt i en sådan iver at hun blev henrykt, og glemte det aldrig. Siden den gang har Herren sendt prædikanter til at forkynde sandheden for dem, og nu var der en ganske lille gruppe der holdt sabbat. Indflydelsen af denne lille bog, der nu er gået på skift, har gjort sit tavse arbejde, indtil jorden er parat til sandhedens frø. ret (449 ) (449) Jeg vil huske den lange rejse vi tog for toogtyve år siden i Michigan. Vi var på vej for at holde møder i Vergennes. Vi var femten miles fra vort rejsemål. Vor vognfører kørte flere gange hurtigt over vejen idet han godt kendte den, men blev nød til at indrømme at han havde mistet vejen. Vi rejste fyrre miles den dag, gennem skove, over træknuder og faldne træer, hvor der knapt nok var et vejspor. . . . . ret (449 ) Vi kunne ikke forstå hvorfor vi skulle ud til denne besynderlige ørkenvandring. Vi har aldrig været så glade som da vi fik øje på en lille lysning hvor der var en bjælkehytte, hvor vi fandt den søster jeg nævnte. Hun bød os venlig velkommen til hendes hjem, og gav os lidt at spise, som vi tog taknemmeligt imod. Idet vi hvilede, talte jeg med familien og efterlod den lille bog. Hun tog gladelig imod dem og har passet på den indtil nu. ret (449 ) I toogtyve år har vore vandringer på denne rejse faktisk virket som et mysterium for os, men her mødte vi en pæn gruppe, som nu er sandhedstroende, og som datosætter deres første erfaring fra den lille bogs indflydelse. Denne søster som sørgede for vore mangler glæder sig nu, sammen med hendes naboer, over den nærværende sandheds lys. – Signs of the Times, 19. okt. 1876. ret (449 ) En erfaring fra Nimes i Frankrig. – Da vi arbejdede i Nimes i Frankrig, gjorde vi det til vort arbejde at frelse sjæle. Der var en ung mand som var blevet modløs på grund af Satans fristelser og på grund af nogle af vore brødres fejltagelser, som ikke forstår sig på de unges sind. Han opgav sabbaten, og gik ind i en fabrikationsvirksomhed for at uddanne sig i sit erhverv som urmager. Han (450) er en meget lovende ung mand. Mit ur behøvede reparation, hvilket bragte os sammen. ret (450 ) Jeg blev introduceret til ham, og lige så snart jeg så på hans ansigt, vidste jeg at han var en som Herren havde vist mig i et syn. Alle forholdene kom direkte frem for mig. . . . ret (450 ) Han deltog i mødet da han tænkte at jeg ville tale, og ville sidde med hans øjne fæstnet på mig gennem hele prædikenen, som blev oversat til fransk af bror Bourdeau. Jeg nærede en pligt for at arbejde for denne unge mand. Jeg talte i to timer med ham og gjorde ham opmærksom på hans farlige situation. Jeg fortalte ham at det at hans brødre havde gjort en fejltagelse ikke var grund til at han skulle bryde Kristi hjerte, som havde elsket ham så meget at Han døde for at genløse ham. . . . ret (450 ) Jeg fortalte ham at jeg kendte hans livshistorie og hans vildfarelser (som var unges enkle ubetænksomme fejl), som ikke var af så voldsom karakter. Jeg bad ham indstændigt med tårer at vende helt rundt, og forlade satans og syndens tjeneste, for han var blevet en stærk frafalden kristen, og vende tilbage til sin faders hus ligesom den fortabte søn gjorde til sin Faders tjeneste. Han var en god elev inden for hans erhverv. Hvis han holdt sabbaten vil han miste sin stilling. . . . Om nogle få måneder ville han afslutte sin læretid, og så ville han have et godt arbejde. Men jeg tilskynde ham til en omgående beslutning. ret (450 ) Vi bad meget alvorligt med ham, og jeg fortalte ham at jeg ikke vovede at få ham over dørtærsklen før han over for Guds engle og de tilstedeværende ville sige: ”Jeg vil fra i dag af være en kristen.” Hvor mit hjerte jublede da han sagde dette. Han sov ikke den nat. Han sagde at ligeså snart som han gav (451) løftet var det som at være i en ny kanal. Hans tanker virkede at være rensede, hans mål forandret, og det ansvar han havde påtaget virkede så højtideligt at han ikke kunne sove. Den næste dag sagde han op hos sin arbejdsgiver, at han ikke kunne arbejde hos ham længere. Han sov kun lidt i tre nætter. Han var lykkelig, så taknemmelig for at Herren havde vist ham Sin tilgivelse og Sin kærlighed. – Brev 59, 1886. ret (451 ) En effektiv brug af litteratur. – Der er en mand som vi værtsatte højt, sammen med hele hans familie. Han er en læselysten mand, men har også en stor gård, hvor der vokser forskellige slags appelsiner og citroner, og andre frugter. Men i begyndelsen tog han ikke helt stilling for sandheden, og gik tilbage. De fortalte mig om dette. Om natten var det som Herrens engel stod hos mig, og sagde: ”Tag til bror ___, sæt dine bøger foran ham, og dette vil rede hans sjæl”. Jeg besøgte ham, tog nogle få af mine store bøger med mig. Jeg talte med ham selv som om han var hos os. Jeg talte om hans ansvar. Jeg sagde: ”Du har store ansvar, min bror. Her er dine naboer helt omkring dig. Du er ansvarlig for enhver af dem. Du har kendskab til sandheden, og hvis du elsker sandheden, og står uplettet, vil du vinde sjæle for Kristus.” ret (451 ) Han så på mig på en underlig måde, som han ville sige: ”Jeg tror ikke at du ved at jeg har givet afkald på sandheden, da jeg har lavet mine piger gå til dans, og til søndagsskole, da vi ikke holder sabbat.” Men jeg vidste det. Jeg talte blot til ham som om han var med os. ”Nuvel” sagde jeg, ”vi skal hjælpe dig med at begynde at arbejde for dine naboer. Jeg ønsker at du skal give dem nogle bøger.” Han sagde: ”Vi har et bibliotek hvorfra vi (452) får bøger.” Jeg sagde: ”Jeg ser ikke nogen bøger her. Måske er du for kræsen til at få bøger fra biblioteket. Jeg er kommet for at give dig disse bøger, så at dine børn kan læse dem, og dette vil være en styrke for dig.” Jeg knælede ned og bad med ham, og da vi rejste os op, rullede tårerne ned fra hans ansigt, idet han sagde: ”Jeg er så glad for at du kom til mig. Jeg takker dig for bøgerne.” ret (452 ) Næste gang jeg besøgte ham, fortalte han mig at han havde læst en del af Patriarker og profeter. Han sagde: ”Der er ikke en stavelse som jeg kunne gøre om på. Alle afsnit taler direkte til min sjæl.” ret (452 ) Jeg spurgte bror ___ hvilke af mine store bøger han synes var den vigtigste. Han sagde: ”Jeg lånte dem alle ti mine naboer, og hotelejeren mente at Den store strid er den bedste. ”Men”, sagde han medens han læber skælvede, ”Jeg tror at Patriarker og profeter er den bedste. Det er den bog som trak mig ud af dyndet. ret (452 ) Da han havde sagt det, tog han sin stilling fast for sandheden. Hele hans familie gik sammen med ham, og de var redskaber der frelste andre familier. – Generalkonferense Bulletin, 5. april 1901. ret (452 ) Snakke med en nyomvendt om arbejdet. – En kvinde omkring fyrre år var blev præsenteret for mig, som netop havde besluttet sig for at adlyde sandheden, i Canterbury. Hendes mand har fuld forståelse for sin hustru og gør alt hvad han kan for at få hende til møderne. De har et pænt lille beboelseshus, som de ejer og som der er betalt for. Hun kom ud til vognen og talte med os. Hun sagde at folkene i Canterbury ikke er et kirkesøgende folk, men teltet i ___ har været annonceret, og de er interesseret i at vide hvad det hele betyder. På denne måde kommer de ud for at deltage i møderne, og mange er interesserede. (453) Du kan ikke få dem ind i en kirke eller en hal, men teltet vil de støtte. . . . . ret (453 ) Den nævne søster, som talte med mig i vognen, sagde: ”Disse dyrebare ting fra Bibelen er forunderlige for mig. Underligt nok havde vi ikke kunnet se det før. Bibelen er fuld af rigdomme, og jeg ønsker at få alle anledninger til at lytte og udnytte det, så at jeg kan hjælpe andre. Folk her i Canterbury har brug for den slags arbejde. Hvis I vil slå teltet op, så vil de komme. " – Brev 89a, 1895. ret (453 ) Blade fra dagbogen af 1892. – 26. okt. Vi havde lovet at besøge bror og søster H, og efter middagsmaden i dag, tog ældre Daniells, May Walling og jeg ud til en aftale. På grund af fjendens fristelser, havde søster H opgivet sandheden. . . . Efter en kort samtale bøjede vi alle os ned i bøn, og Herren åndede Sin Helligånd på os. Vi mærkede Guds nærvær, og glæde os i håbet om at dette besøg ikke skal være forgæves. ret (453 ) 5. nov. Det har været en behagelig dag, men jeg har næsten været uden kræfter. Vi deltog i et møde, og indbudte vore nærboende naboer til at være sammen med os. Hun indvilgede hurtigt i at komme og virkede meget påvirket. Hun talte frit idet vi drog til mødestedet, men på vor hjemrejse så hun meget højtidelig ud og sagde intet. Jeg talte ud fra lignelsen om manden uden bryllupsklædning, og vi havde et højtideligt møde. Damen fortalte derefter min niece, May Walling at hun var ked af at hun ikke havde været til alle møderne, der var blevet holdt siden vi kom. Hun erklærede at hun ikke ville miste nogen af de møder der var tilbage. ret (453 ) 6. nov. Vi havde planlagt at køre op i bjergene, . . . . men jeg fik en sjælebyrde for bror og søster H, og følte at jeg ikke kunne tage op i bjergene og udskyde Herrens anliggende. Med meget (454) utilstrækkelige anvisninger begyndte May Walling og jeg at finde bror H’s sted. . . . Til sidst havde vi heldet med os. Jeg fortalte bror og søster H at jeg var kommet for at tale med dem. Vi begyndte at tale sammen halv tre, og fortsatte indtil fire. . . . Jeg prøvede at gøre alt i min magt for at hjælpe søster H. Hun græd næsten hele tiden, medens vi talte. Jeg tænkte at Herrens Ånd berørte hendes hjerte. Jeg bad med dem og så overlod jeg dem i Guds hænder. ret (454 ) 7. nov Jeg hvilede godt i løbet af natten. Ved halv fem om morgenen stod jeg op og begyndte at skrive. Klokken ti red May Walling og jeg ud for at besøge Søster E. ret (454 ) 8. nov Jeg sov godt i løbet af natten. I løbet af dagen kørte jeg til det hus hvor søster F er på kost, sammen med hendes børn. Vi tog hende ud at ride med os, og havde en lang samtale med hende. Hun er en kvinde som har mødt støre vanskeligheder. ret (454 ) 9. nov. Som svar på en alvorlig invitation, kørte vi ud til en behagelig lund, hvor sabbatsskolens forældre og børn havde en frokosttur. . . . Jeg talte i omkring en halv time. Et antal ikke–troende var tilstede. ret (454 ) 10. nov. Jeg skrev til middag, og efter middagsmaden, kørte vi til Bourdon, fordi jeg havde en aftale med at møde nogle søstre der. Vi havde en meget dyrebar bedestund, i troen på Kristi løfte at hvor to eller tre er forsamlede i Hans navn, der vil han møde dem, for at velsigne dem. Jeg læste nogle vigtige ting for de tilstedeværende, og talte med dem. Jeg arbejdede hårdere end når jeg taler om sabbaten; for jeg var hos dem i næsten to timer. Det var næsten mørkt da vi nåede hjem; men jeg blev velsignet af Herren, og vi var lykkelige i Hans kærlighed. ret (454 ) 11. nov. Jeg er bange for at jeg har lavet for meget. Siden sabbaten har jeg skrevet seksogfirs sider, brevpapir, (455) derudover har jeg besøgt flere mennesker i deres hjem. Denne eftermiddag var jeg hos bror og H’s og efterlod nogle bøger. ret (455 ) 21. nov Klokken to i dag, besøgte jeg bror og søster H og læste nogle ting som jeg havde skrevet for at imødekomme problemerne i søster H’s sind. ret (455 ) 27. nov I dag besøgte jeg søster K og hendes datter. Datteren har for nylig været ude for en ulykke. . . . Vi talte og bad sammen med hende, og Herren kom meget nær idet vi bad Ham indstændigt at velsigne både moder og datter. ret (455 ) Derefter besøgte vi søster G, som er enke. . . . Vi havde en bønnestund med denne søster, og Herrens ømme Ånd hvile over os. Vi talte med søster G’s datter, en pige på seksten, der fortalte om sin kærlighed til Jesus og bad hende indstændigt at give hendes hjerte til Frelseren. Jeg fortalte hende at hvis hun ville acceptere Kristus som sin Frelser, ville Han være en støtte for hende i alle prøvelser, og vil give hende fred og hvile i Hans kærlighed. Hun lod til at være påvirket af vore ord. Derefter tog vi hen til bror og søster H. – manuskript 21, 1892. ret (455 ) Marker som er elsket af medarbejderen. – Dora Creek og Martinsville og andre bosteder i skovene som vi arbejderne i, er dyrebare steder for mig. Jeg håber at der vil udvises den ømmeste omsorg for sjælene på disse steder og at der må gøres alvorlige bestræbelser for at drage dem til Kristus. Meget er blevet gjort på disse steder, og der behøver at blive gjort meget. – Brev 113, 1902. ret |