| Evangelisme kapitel 6. Fra side 119 | ren side tilbage |
(119) (119) Vort nuværende sandhedsbudskab (119) Giv basunen en bestemt lyd. - Dem som overbringer sandheden, skal ikke gå ind i nogen strid. De skal forkynde evangeliet med en sådan tro og alvor at det vil vække interesse. Ved de ord de taler, de bønner de sender, den indflydelse de har, skal de så frø der vil bære frugt til Guds ære. Der skal ikke være nogen vaklen. Basunen skal have en bestemt lyd. Folks opmærksomhed skal henledes på den tredje engels budskab. Lad ikke Guds tjenere handle som mennesker der går og sover, men som mennesker der bereder Kristi komme. - Review and Herald, 2. marts, 1905. ret (119) Vor opgave, sandhedsforkyndelsen. - I en særlig forstand er syvende dags adventister sat i verden for at være vægtere og lysbærere. Det sidste advarselsbudskab til en fortabt verden er blevet betroet dem. Det vidunderlige lys fra Guds ord skinner på dem. De har fået et arbejde af største betydning, idet de skal forkynde den første, anden (120) og den tredje engels budskab. Intet andet arbejde er af så stor betydning. De må ikke tillade at noget andet optager deres opmærksomhed. ret (120) De højtideligste sandheder, som nogen sinde er blevet betroet dødelige, er givet for at vi skal forkynde dem for verden. Forkyndelsen af disse sandheder er vor opgave. Verden skal advares og Guds folk må være trofast mod det tillidshverv, der er overdraget dem. De skal ikke beskæftige sig med spekulationer eller gå i forretningsforbindelse med ikke-troende, for dette til er til hinder for det arbejde, Gud har givet dem. .... ret (120) Skal vi vente, til profetierne om enden er opfyldt, før vi siger noget om den? Hvilken værdi vil vore ord da have? Skal vi vente til Guds straffedomme falder på overtræderen, før vi fortæller ham hvorledes han kan undgår dem? Hvor er vor tro på Guds ord? Skal vi se de ting, der er forudsagt, gå i opfyldelse, før vi tror, hvad han har sagt? I klare, tydelige stråler er lyset kommet til os og har vist os, at Herrens store dag er nær, at den er "Nær for døren". - Vidnesbyrdene bd. 9, s. 19, 20. (1909) ret (120) Kendetegnet må ikke gå tabt. - Ingen tid må bruges unødigt i dette store arbejde. Vi må ikke miste kendetegnet. Tiden er for kort til at begynde og åbenbare alt som kan åbenbares. Evigheden er nødvendig for at vi kan forstå hele skrifternes længde og bredde, højde og dybde. .... ret (120) På øen Patmos fik apostlen Johannes åbenbaret ting som Gud ønskede han skulle give folk. Studér disse åbenbaringer. Her er emner det er værd for os at beskue, store omfangsrige lektier, som alle englehærene nu forsøger at viderebringe. Betragt Kristi liv og karakter og studér hans midlergerning. Her er uendelig visdom, uendelig kærlighed, uendelig retfærdighed og uendelig barmhjertighed. Her er dybder og højder, længder og bredder vi kan tænke over. Utallige penne er blevet brugt til at viderebringe verden Kristi liv, karakter og midlergerning, dog har hvert menneske, hvorigennem Helligånden har (121) arbejdet, fremstillet disse emner i et lys, som er friskt og nyt, alt efter menneskeagentens sind og ånd. .... ret (121) Vi ønsker sandheden, som den er i Jesus; for vi ønsker at folk skal forstå hvad Kristus er for dem, og hvilke ansvar de har for at tage imod ham. Som hans respræsentanter og vidner behøver vi at komme til fuld forståelse af frelsende sandheder, som fås ved erfaringer. - Review and Herald, 4.april 1899. ret (121) Fremhæv særlige sandheder. - Vi er under forpligtelse til at udtale os nøjagtigt for hele Guds råd. Vi skal ikke gøre de særlige sandheder, som har adskilt os fra verden og gjort os til det vi er, mindre fremstående; for de er fyldt med evige interesser. Gud har givet os lys med hensyn til de ting som nu finder sted i den sidste rest af tiden, og med pen og stemme skal vi forkynde sandheden for verden, ikke på en tam og åndsløs måde, men i Åndens tilkendegivelse og Guds kraft. - Vidnesbyrd til prædikanter s. 470. (1890) ret (121) Et syvendedags adventistbudskab. - Skal vi i denne tid, hvor vi er så nær enden, blive verden så lig i skik og brug, at mennesker leder forgæves efter Guds såkaldte folk? Skal nogen sælge vore særlige karaktertræk som Guds udvalgte folk, for nogen af de fortrin verden kan give? Skal man kunne se at dem, som overtræder Guds lov, have en gunst af stor værdi? Skal dem som Herren har kaldt sit folk, tro at der er nogen større kraft end den store Jeg Er? Skal vi bestræbe os for at udslette troens særlige kendetegn, som har gjort os til syvendedags adventister? ret (121) Vor eneste sikkerhed er at stå vedvarende i lyset af Guds ansigt. - manuskript 84, 1905. ret (122) (122) Et muntert budskab om den nærværende sandhed. - Nu, lige nu, skal vi forkynde den nærværende sandhed, med forvisning og med kraft. Udstød ikke en eneste sørgmodig klang; syng ikke begravelsessange. - Brev 311, 1905. ret (122) Overbevist af tungtvejende vidnesbyrd. - Gud bringer menneskesind bestemte guddommelige dyrebare sandhedsperler, bestemt til vor tid. Gud har udfriet disse sandheder fra vildfarelsens ledsagelse, og har sat dem i deres rette ramme. Når disse sandheder får deres rette postion i Guds store plan, når de fremstilles rigtigt og alvorligt, og med ærbødig hellighed, fra Herrens tjenere, vil mange tro med god samvittighed, fordi beviserne er så klare, uden at afvente nogen som helst vanskeligheder, som kunne antyde sig for dem, for at blive fjernet. - manuskript 8a, 1888. ret (122) Fængsle folks opmærksomhed (122) Udtænke nye og usædvanlige planer. - Lad enhver medarbejder i Mesterens vingård, studere, planlægge, lægge metoder (123) til at nå folk hvor de er. Vi må gøre noget ud over det almindelige. Vi må fange opmærksomheden. Vi må være dødalvorlige. Vi er på kanten til trængslstider og tider for forviklinger vi knapt nok har drømt om. - Brev 20, 1893. ret (123) Kristus brugte forskellige metoder. - Fra Kristi arbejdtsmetoder kan vi lære mange værdifulde lektier. Han brugte ikke kun én metode; men på forskellige måder forsøgte han at vinde skarernes opmærksomhed; og så forkyndte han evangeliets sandheder for dem. - Review and Herald, 17.jan 1907. ret (123) Enkel oprigtighed tiltrak de store skarer. - Hans nådebudskab lød forskelligt for at kunne nå ud til Hans tilhørere. Han vidste, hvordan han "skulle vide at styrke de trætte med ord"; thi hans ord var livsalige, for at han på den mest tillokkende måde kunne lede mennesker til sandhedens skatkammer. Han havde indfølingsevne til at møde de forud indtagne sjæle og overraske dem med billedtale, som fangede deres opmærksomhed.Ved fantasiens hjælp nåede han ind til hjertet. Hans eksempler stammede fra dagliglivets begivenheder, og skønt de var ganske enkle, ejede de en vidunderlig dyb betydning. Fuglene i luften, liljerne på marken, hyrden, sæden og fårene, med disse emner skildrede Kristus den udødelige sandhed, og sidenhen, når hans tilhørere tilfældigvis mødte noget af dette i naturen, huskede de på hans ord. De billeder, Kristus brugte, gentog bestandig hans lære. ret (123) Kristus smigrede aldrig mennesker. Han sagde aldrig det, som kunne ophidse deres fantasi og indbildningskraft, og heller ikke roste han dem for deres snedige opfindelser; men tænksomme, fordomsfrie mennesker tog imod hans lære og fandt, at den satte deres visdom på prøve. De undrede sig over den åndelige sandhed, der blev udtrykt i det (124) enkleste sprog. De mest højt oplyste blev betagne af hans ord, og de uoplyste fik altid udbytte af dem. Han havde et budskab til de uvidende, og han fik selv hedningerne til at forstå, at han havde et budskab at bringe dem. ret (124) Hans kærlige medfølelse virkede lindrende på trætte og bekymrede sjæle. Selv omgivet af vrede fjenders heftighed var der en fredens atmosfære omkring ham. Hans smukke ansigtsudtryk, hans elskelige sindelag og fremfor alt: den kærlighed, der fik udtryk i blik og stemme, drog alle, der ikke var forhærdede i vantro, til ham. Uden dette milde, medfølende sind, der afspejledes i hvert blik og hvert ord, kunne han ikke have virket så stærkt på de store forsamlinger, som han gjorde. De syge, der kom til ham, mærkede, at han gjorde deres sag til sin som en trofast og kærlig ven, og de ønskede at vide mere om den sandhed, han lærte. Himmelen var kommet nærmere. De længtes efter at dvæle i hans nærhed, så hans trøsterige kærlighed altid kunne være hos dem. - Den store mester s. 254 (dk 165). (1898) ret (124) Tiltrække og holde store skarer til - De, som vil studere Kristi måde at undervise på og lære sig at følge hans vej, vil kunne samle og holde store skarer nu, ligesom Kristus holdt folket i sin tid. .... Men når I fremholder sandheden i dens praktiske væsen for mennesker, fordi I elsker dem, så vil sjæle lade sig overbevise fordi Guds Hellige Ånd vil gøre indtryk på deres hjerter. ret (124) Udrust jer med ydmyghed; bed om at engle fra Gud må komme nær ind til jer for at gøre indtryk på sindet; for det er ikke jer som bruger Helligånden, men Helligånden som bruger jer. Det er Helligånden som gør sandheden indtryksfuld. Fremhold altid praktisk sandhed frem for folket. - Vidnesbyrdene bd. 6, s. 57. (1900) ret (125) (125) Forbavselsen baner vej. - Herren har givet mig det lys, at det ikke er den bedste plan at vi viser hvad vi vil gøre; for lige så snart vore planer er kendt, vækkes vore fjender og blokerer vejen. Prædikanter vil kaldes til marken for at modarbejde sandhedens budskab. Skarerne vil få advarsler fra talerstolen, ... og sige de ting som adventisterne har tænkt sig at gøre. ret (125) Fra det lys jeg har fået fra Herren, har jeg en advarsel til vore brødre. Holder de kloge hærfører ikke deres bevægelser strengt hemmeligt, for at fjenden ikke skal kende deres planer og så kunne modarbejde dem? Hvis fjenden ikke kender til deres bevægelser, har de et fortrin. ret (125) Vi skal studere marken omhyggeligt og skal ikke tro at vi må følge de samme metoder alle steder. Hvis vi handler klogt, uden et anstrøg af pral, ikke ophøre at udfordre fjenden, hvis vi går frem med det ene sandhedspunkt efter det andet, sammentrænge de vigtigste og sjælsprøvende [sandheder], vil Herren sørge for resultatet. ... ret (125) Vent, rejs teltene når lejrmøderne kommer. Sæt dem hurtigt op, og giv melding om møderne. Hvordan I gjorde det tidligere, er det ikke nødvendigt at gentage det igen og igen, på den samme måde. Gud vil have nye og uprøvede metoder fulgt op. Bryd ind hos folk - overrask dem. - manuskript 121, 1897. ret (125) Taktfuldhed, ikke bedrag. - I skal ikke føle at hele sandheden skal siges til ikke-troende til enhver anledning. I bør omhyggeligt planlægge hvad I skal sige og hvad lades usagt. Der skal ikke forøves bedrag, der skal arbejdes som Paulus arbejdede. Han siger: "Vær listig, jeg førte jer bag lyset". (126) I må variere jeres arbejde, og ikke tro at en metode kan følges hver gang og til alle steder. For jer kan jeres veje være som en succes, men havde I større taktfølelse, mere af slangens klogskab, ville I se mange flere virkelige resultater af jeres arbejde. - Brev 12, 1887. ret (126) Dårlig sal, dårlig reklame. - Jeg er overbevist om at vi kunne have haft en god akkustik, hvis vore brødre havde fået en passende sal til at samle folk i. Men de forventede ikke så meget, og derfor fik de ikke så meget. Vi kan ikke forvente at folk kommer for at høre upopulære sandheder, når der står at møderne holdes i et kælderrum, eller i en lille sal som kun har plads til ethundrede personer. .... Med deres manglende tro, gør vore arbejdere det nogle gange mere besværligt for sig selv. - Historiske skildringer, s. 200. (1886) ret (126) På Guds egen måde. - Det er ikke ved det ydre at mænd og kvinder skal lære hvad den nærværende sandhed omfatter. Vore arbejdere skal praktisere streng sparsommelighed. Gud forbyder al ødselhed. Enhver dollar vi har skal bruges med omtanke. Der skal ikke gøres nogen store udskejelser. Guds penge skal bruges på at fremføre arbejdet på hans egen måde; det arbejde som han har erklæret skal gøres i vor verden. - Brev 107, 1905. ret (126) Udskejelser er dårlig reklame. - De store byer skal advares, men - min bror - det er ikke alle metoder du bruger der er rigtige. Du tror at det er dig frit for at bruge alle de penge du vil, for at få folks opmærksomhed. Men husk på at i herrens vingård, er der mange, mange steder der skal bearbejdes, og at der er brug for enhver dollar. ret (127) (127) Gud er ikke så glad for de mange midler du bruger på at reklamere for møder, heller ikke for den måde du gør dit arbejde på ved andre områder. Det ydre er ude af harmoni med Guds ords principper. Han vanæres ved jeres dyre forberedelser. Nogle gange gør I det der svarer til at skære vilde græskar i strimler og lægger dem i gryden. Denne fremlæggelse gør sandhedens smag for stærk i den sammenkogte ret. Mennesket ophøjes. Sandheden fremmes ikke, men forhindres. Fornuftige mænd og kvinder kan se at teatermæssige opvisninger ikke er i harmoni med det alvorlige budskab som I frembærer. - Brev 190, 1902. ret (127) Skuffende resultater fra dyre metoder. - Nedskær reklameomkostningerne for jeres møder. Hvis der kommer mange penge ind ved kollekterne ved disse møder, så brug disse penge til at føre jeres arbejde videre på nye steder. ret (127) Lej ikke verdslige musikere, hvis dette kan undgås. Samel sangere, som vil synge med ånd og også med forståelse. De ekstra udfoldelser I nogle gange gør, medfører unødige ekstraomkostninger, som brødrene ikke burde spørges om at dække, og efter en tid vil I også finde ud af, at ikke-troende ikke vil dække disse omkostninger. .... ret (127) Jeg beder jer at ikke fortsætte med disse dyre arbejdsmetoder. Jeg må fortælle jer at Herren ikke godkender disse metoder. Og de udretter ikke det som I tror de gør. - Brev 51, 1902. ret (127) Må bero sig på Gud. - Der skal udrettes meget mere af Himlens univers, end vi har nogen idé om, ved beredelse af vejen så sjæle skal omvendes. Vi ønsker at arbejde i overensstemmelse med Himmelens budbringere. Vi ønsker mere af Gud; vi (128) vil ikke føle at det er vor tale og vor prædikener som skal gøre arbejdet; vi vil gerne have det sådan, at hvis folk ikke kan nås gennem Gud, at de så aldrig vil blive nået. - manuskript 19b, 1890. ret (128) Find metoder at komme ind. - Den gerning at vinde sjæle for Kristus kræver en omhyggelig forberedelse. Man kan ikke gå ind i Herrens tjeneste og vente den største fremgang uden den nødvendige oplæring. ..... Arkitekten kan fortælle hvor lang tid det tog ham at lære at udarbejde planer til et smagsfuldt og bekvemt hus. Sådan er det i ethvert virke som mennesker beskæftiger sig med. Skulle Kristi tjenere vise mindre flid i forberedelsen til en gerning, som er af uendelig meget større betydning? Skulle de være ukyndige angående fremgangsmåder og midler som skal bruges i arbejdet for at vinde sjæle? At kunne fremholde de store emner for mennesker som vedrører deres evige frelse forudsætter kundskab om menneskenaturen, indgående studium, omhyggelig tænkning og alvorlig bøn. - Evangeliets tjenere s. 92. (1915). ret (128) Resultatrige og indtryksfulde reklamemetoder (128) Kloge reklamemetoder. - De fornødne penge skal selvfølgelig anvendes skønsomt til bekendtgørelse af møderne og opbyggelse af virksomheden på et fast grundlag. Alligevel vil man finde, at arbejdernes styrke vil ligge, ikke i de ydre midler, men i tilliden (129) til Gud, i den alvorlige tryglen om hans bistand og lydighed mod hans ord. - Vidnesbyrdene bd. 9, s. 110. (1909) ret (129) Finde metoder til at nå folk på. - Der er brug for arbejdere med klar tankegang til at finde metoder til at nå folk på. Nogle ting må gøres for at nedbryde de fordomme der er i verden mod sandheden. - Brev 152, 1901. ret (129) Artikler i forskellige blade. - Mennesker vil fordreje de læresætninger vi tror på og lærer som bibelsandheder, og det er nødvedig at der lægges kloge planer for at vi fortsat har ret til at sætte artikler i verdslige blade; for det vil være midel til at vække sjæles øjne op til sandheden. Gud vil oprejse mænd, som vil udrustes til at så ved alle vande. Gud har givet stort lys over vigtige sandheder, og de må komme til verden. - Brev 1, 1875. ret (129) Enestående reklame for forretningsfolk. - Med denne intense interesse ser Gud på denne verden. Han har bemærket at mennesker er taget til fange fra tjeneste. Ned igennem tidsaldrene, har han talt sine arbejdere, både mænd og kvinder og har beredt vejen for dem og sagt: "Jeg vil sende mine budbringere til dem og de skal se et stort lys skinne midt i mørket. Hvad der er vundet til Kristi tjeneste, de vil bruge deres talenter til mit navns ære. Ved deres bestræbelser vil sandheden appellere til tusindvis, på den mest tvingende måde og åndeligt blinde mennesker vil få synet og vil lære min frelse at kende. ret (129) Sandheden vil blive gjort så iøjnefaldende, at den som anstrenger sig vil få lov til at læse derom. Veje til at nå hjerterne med vil udtænkes. Nogle af metoderne i dette arbejde vil være forskellige fra de tidligere (130) metoder, men lad ingen, på grund af dette, blokere vejen ved kritik." - Review and Herald, 30.sep. 1902. ret (130) Udnyt trykkeriet. - Vi må tage alle forsvarlige midler i brug for at bringe folk lyset. Brug trykkeriet og brug alle former for reklamer, der gør opmærksom på arbejdet. Dette bør ikke betragtes som uvæsentligt. På hvert gadehjørne ser I plakater og notitser, som fortæller om de forskellige ting der sker, nogle af dem, af den mest forkastelige karakter; og skal dem, som har livets lys, være tilfreds med de svage anstrengelser der gøres for at henlede massernes opmærksomhed til sandheden? ret (130) Dem, som bliver interesseret møder sofisteri og fordrejelser fra populære prædikanter og de ved ikke hvordan de skal besvare disse ting. Sandheden overbragt af den levende forkynder, bør udgives i en så kortfattet form så muligt og spredes vidt omkring. Så vidt det kan lade sig gøre, så lad vigtige prædikener til vore lejrmøder, blive udgivet i aviserne. Således kan sandheden, som blev givet til et begrænset antal mennesker, få adgang til mange menneskesind. Og hvor sandheden er blevet fremstillet forkert, vil folk få en anledning til at vide hvad prædikanten sagde. ret (130) Sæt jeres lys på en lysestage, så det kan lyse for alle, som er i huset. Hvis sandheden er blevet givet til os, skal vi gøre den så tydelig for andre, at den mest oprigtige kan genkende den og glæde sig ved dets klare lys. - Vidnesbyrdene bd. 6, s. 36, 37. (1900) ret (130) Undgå ophidselse og uro - Jeg havde ikke noget særligt godt indtryk af de indledende bemærkninger fra dine møder. Det smager af fanatisme. . . . Læg ikke så stor tryk på ordene at det skaber uro. Når Herren er parat til at domfælde onde (131) byer, vil han lade Sit folk vide det. Men dette vil være efter at disse onde byer har haft en anledning til at høre ordet og modtage ordet som er om det evige liv. ret (131) Nu er vort arbejde at oplyse og uddanne mennesker efter hvad skriftens siger. Nu åbnes der døre for at sandheden kan komme ind. Du må benytte dig af anledninger til at nå dem, som aldrig har hørt sandheden. Forklar sandheden, som Kristus gjorde, på mange måder, ved symboler og lignelser. Og Ældre ___s bemærkelsesværdige præsentation af sandheden ved hjælp af grafiske fremstillinger kan gøre store fremskridt. Lad disse ting tale til folks sanser. Du skal ikke anspore noget der bevæger sig mod det fanatiske. Satan arbejder i denne linie af arbejdet, søger at drage disciplene med sig bort ved at beskrive det der, om muligt, vil føre de udvalgte vild. - Brev 17, 1902. ret (131) Indledningen. - De indledende bemærkninger er afgørende for værkets udbredelse. - Review and Herald, 5. juli, 1906. ret (131) Jeg forsikrer jer at vi beder for jer og for arbejdet i New York city. Men hold venligst disse indledende bemærkninger tilbage ved jeres møder. Hvis en fanatisk bølge skal ramme New York nu, vil Satan arbejde med menneskenes sind, og sætte noget i gang som ingen af jer er parat til at håndtere. Det er ikke ophidselse som vi behøver på dette tidspunkt, men et roligt, støt arbejde, der uddanner folk. - Brev 17, 1902. ret (131) Evangelisten som omtales offentligt. (132) Ikke efter verdens metode - Vi skal ikke gøre verdens handlemåde til vor handlemåde. Vi skal give verden et ædlere eksempel, vise at vor tro er af høj og ophøjet karakter. . . . . Derfor bør alle besynderlige ideer og personlige særheder og snævre planer som vil give et falsk indtryk af arbejdets storhed, undgås. - Brev 14, 1887. ret (132) Ingen fordrejninger for at vinde folks gunst. - Det som vi bekender at tro, skal vi ikke vise på en forkert måde, for at vinde folks gunst. Gud foragter fordrejninger og udflugter. Han vil ikke tolerere det som siger mennesker noget men ikke gør det. Det bedste og ædleste arbejde gøres med en ærlig optræden. - Brev 232, 1899. ret (132) Kristus kaldte ikke kristendomsbekendere. - Det er ikke det at du søger fremvisning for forsamlingen der vil gøre dig stor i Guds øjne, men det er i godhedens, ydmyghedens, troskabets og renhedens ydmyge liv der vil gøre dig til genstand for himmelske engles særlige ledsagelse. Det menneske som ikke regnede det for røvet bytte at være lige med Gud, påtog Sig Selv vor natur og levede i hen ved tredive år i en afsides liggende galilæisk by, skjult blandt bakker. Hele englehæren var under Hans myndighed; alligevel påberåbte Han ikke at være noget stort eller ophøjet. Han påtog sig ikke navnet "kristendomsbekender" i Sit navn for at behage Sig selv. Han var en tømmer, arbejdet for løn, en tjener for dem som Han arbejdede for. - Brev 1, 1880. ret (132) Kristus irettesatte deres forfængelighed. - Han dadlede også den forfængelighed, der udvistes higen efter at lade sig kalde rabbi eller mester. Han erklærede, at en sådan benævnelse ikke tilkom (133) mennesker, men Kristus. Præster, skriftkloge og rådsherrer, lovens fortolkere og forvaltere, var alle brødre og børn af den samme Fader. Jesus indprentede folket, at de ikke skulle tildele noget menneske en ærestitel, der betegnede dets herredømme over deres samvittighed eller deres tro. ret (133) Hvis Kristus i dag var på jorden og omgivet af dem, der kaldes "velærværdige" eller "højærværdige", ville han så ikke ville gentage sine ord: "Ej heller skal I lade jer kalde fører; thi kun en er jeres fører, Kristus"? Skriften siger om Gud: "Helligt og frygteligt er hans navn." Sal. 111,9. Hvilket menneske tilkommer der en sådan benævnelse? - Den store mester s. 613 (dk 417). (1898) ret (133) Ingen ret til titlen "ærværdig". - Standarden for hvad der udgør en sand uddannelse må ikke fornedres. Den må hæves langt over, hvor den er nu. Det er ikke mennesker som vil skal ophøjes og dyrkes; det er Gud, den eneste sande og levende Gud, hvem vor gudsdyrkelse og ærbødighed passer sig til. ret (133) Ifølge skrifternes lære, vanærer det Gud at benævne prædikanter som "ærværdige". Intet dødeligt menneske har nogen ret til at slutte sit eget navn eller noget andet menneske til denne titel. Det tilkommer kun Gud at skille sig ud fra alle andre. Dem som gør krav på denne titel påtager sig selv Guds hellige ære. De har ingen ret til stjålne ord, uanset hvilken position de måtte have. "Hellig og ære er Hans navn." Vi vanærer Gud når vi bruger dette ord, hvor det ikke hører til. - Youth's Instructor, 7. juli, 1898. ret (133) Små mænd behandler store emner - Evangeliets tjenere skal frembringe den nærværende sandhed i sin enkelthed, ved at Guds velsignelse gør skriften (134) gavnlig for læren, for irettesættelse for belæring i retfærdigheden. "Som går lige på med sandhedens ord" - dette er hvad der burde siges til alle vore prædikanter. ret (134) Men langt, langt fra disse ting, har mange af prædikanterne forladt Kristi planer. Der tragtes efter menneskers pris, og de bruger alle evner for at komme til at frembringe forunderlige ting. Herren påbyder mig at råde dem til at vandre ydmygt og i bøn med ham. . . . . Vær villig til at være små mennesker der behandler store emner. - manuskript 62, 1905. ret (134) Ingen bemærkelsesværdige mennesker. - Vi har ingen store mennesker blandt os, og ingen behøver at gøre sig til noget de ikke er, bemærkelsesværdige mennesker. Det er ikke klogt for en enkeltperson at slå ud som om han havde store talenter, som han havde en Moody eller en Sankey. - Review and Herald, 8.dec. 1885. ret (134) Budskabet er ikke menneskets. - Den prædikant som har lært af Kristus vil altid være bevidst om at han er en Guds budbringer, hvervet af Ham til at gøre et arbejde både for tid og for evighed. Det bør ikke være nogen til del at påkalde sig selv, hans lærdom eller hans evner nogen opmærksomhed. Men hans fulde mål bør være at bringe syndere til anger og pege dem, både ved forskrift og eksempel, hen til Guds Lam der bærer hele verdens synd. Selvet bør skjules i Jesus. Sådanne mænd vil tale som dem, der er bevidst om kraften og autoriteten fra Gud, og er et talerør for Ham. Deres prædikener vil have en alvor og en glød, som vil lede syndere til at se deres tabte tilstand, og tage tilflugt i Kristus. - Review and Herald, 8. aug. 1878. ret (134) Johannes blot en røst - Med troens blik vendt mod Genløseren var Johannes steget op til højdepunktet af selvfornægtelse. (135) Han søgte ikke at drage menneskene hen til sig selv, men at løfte dem højere og højere indtil de hvilede hos Guds Lam. Selv havde han kun været en røst, et råb i ørkenen. - Evangeliets tjenere s. 56 (n 39). (1915) ret (135) Mennesker som Johannes er udvalgt i dag. - Til at udfylde en betroet plads blandt mennesker vælger Himmelen den tjener, der som Johannes Døber indtager en ydmyg plads over for Gud. Den mest barnlige discipel kan udrette det mest virkningsfulde arbejde for Gud. De himmelske kræfter kan samvirke med den, som ikke søger at ophøje sig selv, men at frelse sjæle. - Den store mester s. 436 (dk 297). (1898) ret (135) Arbejdet er ødelagt ved selvforherligelse. - Sand gudsdyrkelse består ikke i at ophøje sig selv. Den, hvis mål det er at forherlige sig selv vil opdage, at han mangler den nåde, som alene kan gøre ham skikket til tjenesten for Kristus. Hvor stolthed og selvtilfredshed råder vil arbejdet blive hindret. - Kristi lignelser s. 402 (dk 430). (1900) ret (135) Et menneskes egentlige målestok. - Kristen værdi er ikke afhængige af strålende talenter, indfødt i høj stand, forunderlige kræfter, men af et rent hjerte - et hjerte renset og forædlet, som ikke ophøjer selvet, men ved beskuelse af Kristus, genspejler det længe mistede guddommelige billede. - Brev 16, 1902. ret (135) Kun Jesus. - Når de bestemt afholder sig fra at lægge menneskelig visdom for dagen eller ophøje sig selv, vil de [Guds tjenere] kunne udrette noget, der kan modstå Satans angreb. Mange sjæle vil vende sig fra mørket til lyset, og der vil blive oprettet mange menigheder. Mennesker vil blive omvendt ikke til det menneskelige redskab men til Kristus. Jeget vil blive trængt i baggrunden; kun Jesus, manden fra Golgata, vil være at se! - Mesterens Efterfølgere, s. 278 (dk 149). (1911) ret (136) (136)Undgå opvisning og det sensationelle (136) Metoder på en sund fornuft. - Der er personer der er parat til at gribe efter noget fremmed, som de kan bringe som en overraskelse for folk, for at vække deres frygt og begynde et mærkeligt arbejde der vil ødelægge det gode arbejde som er blevet påbegyndt rigtigt. . . . ret (136) Dem som arbejder med store, omfattende og forædlende sandheder fra Ordet må altid afsløre en dyb, alvorlig og inderlig ånd, men stille og fyldt med en fornuftig sans, så modstandernes munde vil stoppes. Anspor ikke til en fanatisk bølge der vil ødelægge det arbejde der blevet påbegyndt, og som kunne videreføres med Guds Ord i jeres hænder. . . . ret (136) Dem som er involveret i arbejdet i New York skal ikke tro at der kommer fremmede ting ind og blandes med deres arbejde, som bevis for den (137) overnaturlige karakter i arbejdet, og sætter det segl på at det er af Gud. Deres arbejde er at tale til folk i ydmyg og tillidsfuld tro, spørge om Guds råd, ikke følge deres egne ideer, ikke sætte lid på at bringe fantasifulde ting ind, der vækker deres sanser, som er døde i lovovertrædelser og synder. Sandhedens system der findes i Guds Ord, egner sig til at gøre sådanne indtryk, som den store Lærer ønsker at gøre på forstanden. - Brev 17, 1902. ret (137) Bring aldrig sandheden ned på et lavt niveau. - Bring aldrig sandheden ned på et lavt niveau for at få nyomvendte, men søg at bringe den syndige og fordærvede op på Guds lovs høje standard. - manuskript 7, 1900. ret (137) Afhold jer fra al teatermæssige opvisninger. - Jeg har et budskab til dem, som har ansvar for vort arbejde. Anspor ikke mennesker som er involveret i dette, til at tro at de må proklamere det højtidelige og hellige budskab på en teateragtig måde. Ikke en snert af, hvad der har med teater at gøre, må bringes ind i vort arbejde. Guds sag skal have en hellig og himmelsk form. Lad alt som har med formidlingen af budskabet for denne tid at gøre, bærer det guddommelige aftryk. Lad intet af teatermæssig art, få lov at komme, for denne verden vil ødelægge arbejdets hellighed. ret (137) Jeg er instrueret at vi vil møde al slags erfaringer og at mennesker vil prøve at bringe fremmede optrin ind i Guds arbejde. Vi har mødt sådanne ting på mange steder. Ved mit allerførste arbejde blev budskabet givet at alle teatermæssige opvisninger i forbindelse med at prædike den nærværende sandhed skulle forhindres og forbydes. Mennesker som tænkte de havde et forunderligt arbejde at gøre søgte at antage en fremmed optræden og udviste særheder ved legemlige udøvelser. Det lys jeg fik var: "Giv ikke dette nogen (138) billigelse." Disse optrin, som smagte af teater, har ikke sin plads i proklameringen af de højtidelige budskaber vi er betroet. ret (138) Fjenden vil våge nøje efter og vil udnytte enhver lejlighed der byder sig til at nedgøre sandheden, ved introducere uophøjede opvisninger. Ingen af disse opvisninger skal der bakkes op om. De dyrebare sandheder som vi har fået, skal tales i al sin højtidelighed og med hellig ærbødighed. - manuskript 19, 1910. ret (138) Fare for sensationel lære. - I må forvisse jer om ren og ubesmittet religion ikke er en sensationel religion. Gud har ikke pålagt nogen byrden at opmuntre til appetit for at opmuntre til spekulative doktriner og teorier. Mine brødre, hold disse ting ud af jeres lære. - Australasiske unionkonferense optegnelse 15. marts, 1904. ret (138) Undgå fanatisme. - Vi skal ikke opmuntre til en entusiasme som bringer iver for en stund, men hurtig dør ud, og efterlader modløshed og depression. Vi behøver livets brød som kommer ned fra himlen der giver liv til sjælen. Studér Guds ord. Lad dig ikke styre af følelser. Alle som arbejder i Herrens vingård må lære at følelser ikke er tro. Det er ikke altid nødvendigt at være i en løftet tilstand. Men det er nødvendigt at vi har en fast tro på Guds ord som Kristi kød og blod. ret (138) Dem, som gør Herrens værk i vore byer må lukke og låse dørene til, imod sindsbevægelser og fanatisme. Guds ord er vor helliggørelse og retfærdighed, fordi det er åndelig føde. At studere det er som at spise blade fra livets træ. Intet er mere opløftende for Guds tjenere end at lære skriften præcis som Kristus lærte dem. (139) Guds ord indeholder guddommelig næring, som stiller appetitten efter åndelig mad. - Brev 17, 1902. ret (139) Dyre og ejendommelige metoder. - Du har valgt at arbejde på en mode som bærer dig selv bort og det bruger en masse pengemidler. ret (139) Dette dyre udlæg af midler er blevet præsenteret for dig i sin sande form, og du er blevet fortalt at sådan en arbejdsmetode ikke er i harmoni med Guds vilje. Dine dyre og ejendommelige arbejdsmetoder vil først vise sig som et stærkt indtryk hos folk, men de vil snart komme til den konklusion at der gøres opvisninger for at påkalde dig selv, din hustru og børn opmærksomhed. Det store udlæg af midler er ikke i harmoni med de højtidelige sandheder der overbringes. Selvet er sat til skue. - Brev 205, 1904. ret (139) Ikke efterabe verden. - Vi har med emner at gøre som involverer evige interesser, og vi skal ikke efterabe verden i nogen henseende. Vi skal følge nøje i Kristi fodspor. hans Åndel er fyldestgørende og kan imødekomme alle vore mangler og nødvendigheder. - manuskript 96, 1898. ret (139) Vor succes vil bero på om arbejdet fremføres i den enkelhed, som Kristus fremførte det, uden nogen teateragtige opvisninger. - Brev 53, 1904. ret (139) Vær opmærksom på de rette fremgangsmåder (140) Jesus påtog sig menneskeskikkelse, så han kunne møde menneskeheden. Han bringer mennesker under sandhedens forvandlende kraft, møder dem hvor de er. Han vinder adgang til hjertet ved at vinde sympati og tillid, få alle til at føle at Hans identitet med deres natur og interesse, er fuldstændig. Sandheden kom smukt fra Hans læber i sin enkelthed, alligevel iklædt ophøjethed og magt. Hvilken lærer var vor Herre Jesus Kristus dog ikke! Hvor ømt behandlede han dog ikke enhver, som spurgte oprigtigt efter sandheden, så Han kan få adgang dennes forståelse, og finde et hjem i hjertet. - manuskript 44, 1894. ret (140) Resultatet bestemmes af tilgangen. - Vi skal stå i denne verden som om købet af Kristi blod var overalt omkring os, og som om det var meget afhængig af vore ord, opførsel og arbejdsmetode, uanset om disse sjæle frelses eller ikke. . . . . Det beror meget på den måde vi griber arbejdet an på, uanset om vi får sjæle ud af vore anstrengelser. - manuskript 14, 1887. ret (140) Sunde metoder til at møde fordomme på. - Brødre, når I går ud for at arbejde for dem, som er bundet af fordommenes og uvidenhedens lænker, behøver I at udvise den samme guddommelige visdom som Paulus viste. Når (141) I arbejder på et sted hvor sjæle netop er begyndt, at få vægtskålene væk fra deres øjne, og se mennesker som vandrende træer, vær meget forsigtig med ikke bringe sandheden på en sådan måde at det vækker fordomme, og lukke hjertets dør for sandheden. Gør jer enig med folk på alle de punkter vi kan gøre det med god samvittighed. Lad dem se at du elsker deres sjæle, og ønsker at være i harmoni med dem, så vidt muligt. Hvis Kristi kærlighed afsløres i alle dine anstrengelser, vil du være i stand til at så sandhedens frø i nogles hjerter; Gud vil vande de såede frø, og sandheden vil spire op og bære frugt til Hans herlighed. ret (141) Vore prædikanter behøver mere af den visdom Paulus havde. Da han gik for at arbejde for jøderne, gjorde han ikke først Kristi store fødsel, forrådelse, korsfæstelse og opstandelse, til trods for at dette var særlige sandheder for den tid. Først tog dem først frem skridt for skridt over de løfter som en Frelser havde givet, og over de profetier der pegede Frelseren ud. Efter at have dvælet ved disse, at de enkelte dele stod klart for alle, og de vidste at de måtte få en Frelser, da viste han at denne Frelser allerede var kommet. Jesus Kristus har opfyldt alle forudsigelser. Dette var den "teknik" som Paulus greb sjælene med. Han overbragte sandheden på en sådan måde at deres tidligere fordomme ikke vækkedes og forblændede deres øjne og fordrejede deres dømmekraft. - Historiske skildringer, s. 121, 122. (1886) ret (141) Forsigtig med at åbne emnerne op. - Der er brug for den største omhu når der arbejdes med disse sjæle. Vær altid på vagt. Start ikke ud med de mest bemærkelsesværdige træk i vor tro, så du ikke lukker deres ører, som disse ting er kommet til, som en ny åbenbaring. ret (142) (142) Lad disse dele af sandheden blive uddelt til dem, så de kan gribe og værtsætte det; selvom det kan virke fremmed og overraskende, vil mange med glæde genkende det nye lys der spredes i Guds Ord. Blev sandheden derimod bragt i så stort mål at de ikke kan modtage den, vil nogle gå bort og aldrig komme igen. Mere end det: de vil fordreje sandheden, og i deres forklaring på hvad der blev sagt, vil de således forvanske skriften så andre mennesker forvirres. Vi må udnytte fordelene i omstændighederne nu. Overbringe sandheden sådan som den er i Jesus. Der må ikke være nogen kamplysten eller kontroversiel ånd i forsvaret for sandheden. - manuskript 44, 1894. ret (142) Studér behovet for fællesskabet før emnerne afsluttes. - Bliv bekendt med folk i deres hjem. Test den åndelige puls og før stridigheder ind i lejeren. Skab en interesse. Bed og tro, og du vil få en erfaring som vil være af værdi for dig. Tag ikke emner op som er så dybe at de kræver kampe i sindet for at omfavne dem. Bed og tro idet du arbejder. Væk folk til at gøre noget. Arbejd i Herrens navn med utrættelig iver. - Brev 189, 1899. ret (142) Bered jorden for den gode sæd. - Husk på at der skal udøves en stor omhu for at præsentere sandheden. Følg folk på vej med forsigtighed. Dvæl ved den praktiske gudsfrygt, indflet det samme i doktrinære prædikener. Kristi lære og kærlighed vil blødgøre og underlægge hjertets jord for sandhedens gode frø. - Brev 14, 1887. ret (142) Væk ikke til strid eller modstand. - Lær at møde folk hvor de er. Bring ikke emner, som vækker strid. Lad (143) ikke jeres undervisning være at en karakter, der forvirrer tankerne. - Vidnesbyrdene bd. 6, s. 58. (1900) ret (143) Opvæk ikke modstand før folk har haft en anledning til at høre sandheden og vide hvad de modsætter sig. - Vidnesbyrdene bd. 6, s. 36. (1900) ret (143) Driv ikke folk væk fra sandheden. - Os påhviler et højtideligt ansvar for at overbringe sandheden til ikke-troende på den mest virkningsfulde møde. Hvor omhyggelige bør vi ikke være med at bringe sandheden på en måde så vi ikke driver mænd og kvinder fra den. Religionslærer står hvor de kan gøre store gode ting eller meget ondt. . . . Herren kalder på os til at komme til sandhedens festbord, og derfra gå ud på hovedvejene og gærderne og tvinge sjæle til at komme ind, ved at frembringe det store og forunderlige offer Kristus har gjort for verden. Vi skal bringe sandheden på samme måde som Kristus fortalte Sine disciple at bringe den: I enkelthed og kærlighed. - Brev 177, 1903. ret (143) Hensynet til præster fra andre trossamfund. - Det bør altid være tydeligt at vi er reformatorer, men ikke blinde fanatikere. Når vore medarbejdere går ind på en ny mark. Bør de søge at blive bekendt med præsterne fra forskellige menigheder på det sted. [* Se også s. 562-564: "Prædikanter fra andre trosretninger."] Meget er gået tabt ved at forsømme dette. Hvis vore prædikanter selv viser sig som venlige os omgængelige, og handler ikke som om de skammede sig ved det budskab de frembærer. Dette vil det have en fremragende effekt, og de giver disse præster og deres menigheder et godt indtryk om sandheden. Under alle omstændigheder er det rigtigt at give dem en chance til at være venlige og imødekommende om de vil. ret (143) Vort medarbejdere bør være meget forsigtige med at give indtrykket at de er ulve der bryder ind for at tage (144) fårene, men bør lade prædikanterne forstå at deres position og formål med deres mission er at kalde folks opmærksomhed til sandhederne i Guds ord. Der er mange af disse, som er gode mod alle kristne. Her er en fælles grund, hvorpå vi kan møde folk fra andre trosretninger; og ved at blive kendt med dem bør vi dvæle meget ved emner hvori alle nærer en interesse, og som ikke leder direkte til eller udpeger uoverensstemmelser. - Review and Herald, 13. juni 1912. ret (144) Undgå unødige barrierer. - Når vi kommer ind på et sted, bør vi ikke opbygge unødige barrierer mellem os og andre trossamfund, især katolikkerne, så at de tror at vi er deres erklærede fjender. Vi bør ikke skabe en unødig fordom i deres sind, ved at begå angreb på dem. Der er mange blandt katolikkerne som lever op til det lys de har, langt bedre end mange af dem som hævder at tro den nærværende sandhed, og Gud vil lige så visselig forsøge og prøve dem, ligesom Han har forsøgt og prøvet os. - manuskript 14, 1887. ret (144) Behov for åndeligt øjesyn - Tiden, den dyrebare tid, er gået. Gyldne anledninger har gået ubenyttet hen, på grund af manglende klart åndeligt øjesyn og klogt lederskab i planlægningen og utænkning af veje og midler der krydser fjenden og indtager marken forud. . . . . ret (144) Slumrende vagtmænd, hvad med natten? Kender I ikke nattens tid? Føler I ingen byrde for at opløfte faresignalet og udsende advarsler for denne tid? Hvis I ikke gør dette, så kom ned fra Zions mure, for Gud vil betro jer det lys Han har at give. Lys overbringes til dem som vil genspejle dette lys til andre. - manuskript 107, 1898. (145) ret (145) Sømmelighedens, forkyndelsens og indledningens platform (145) Opførelsens platform - Men det forkerte siver ofte ud fra den indviede talerstol. En prædikant samtaler med en anden ved talerstolen foran forsamlingen og leer og synes ikke at have nogen byrde for arbejdet, eller mangle højtidelig sans for deres hellige kald vanærer sandheden og bringer det hellige ned på et lavt stade som alt andet. - Vidnesbyrdene bd. 2, s. 612, 613. (1871) ret (145) En forhånelse mod Gud. - Nogle gange er forsamlinger af Guds folk blevet behandlet med en tarvelighed, som har været en forhånelse mod Gud og har berøvet helligheden og renheden i det hellige arbejde. - Brev 155, 1900. ret (145) Spild ingen tid med undskyldninger - Mange talere spilder sin tid og sine kræfter med lange indledninger og undskyldninger. Nogle bruger næsten en halv time på denne måde. Derved sløser de tiden bort, og når de kommer til emnet og søger at slå sandhedspunkterne (146) fast i tilhørernes sind, er folk blevet trætte og kan ikke indse betydningen af disse punkter. ret (146) I stedet for at komme med undskyldninger fordi han vil tale til folket, bør prædikanten begynde som én, som véd at han har et budskab fra Gud. - Evangeliets tjenere s. 168 (n 122). (1915) ret (146) Den offentlige bøn - Bønner som holdes i en offentlig forsamling, bør være korte og saglige. Gud ønsker ikke at vi skal gøre andagtstunden trættende ved langtrukne bønner. .... Nogle få minutter er lange nok til enhver almindelig offentlig bøn. - Evangeliets tjenere s. 175 (n 127). (1915) ret (146) Bed i hjertefølt enkelthed. - Vi behøver ikke at lave lange offentlige bønner. Vi bør fremsige vore behov for Herren i hjertefølt enkelthed, og påberåbe Hans løfte med en sådan tro og tillid at forsamlingen vil vide at vi har lært at beherske os i bøn til Gud. De vil opmuntres til at tro at Herren er tilstede ved mødet, og de vil åbne deres hjerter for at modtage Hans rige velsignelse. Deres tro på jeres oprigtighed vil vokse, og de vil være parat til at lytte med villige øre til den lærdom taleren giver. - manuskript 127, 1902. ret (146) Overilede og gennemtvingende bevægelser - Herren gav dit arbejde, ikke for at det skulle gøres forhastet, men på en rolig, hensynsfuld måde. Herren fremtvinger aldrig skyndsomme, hastige bevægelser. - Vidnesbyrdene bd. 8, s. 189. (1904) ret (146) Undgå at være grotesk - Vi kan ikke blive hyrder for flokken med mindre vi er afklædt vore egne særlige vaner, måder, skikke, og komme i Kristi lighed. Når vi spiser hans kød og drikker hans blod, (147) så vil det evige livs bestanddele blive fundet i vor gerning. Der vil ikke være nogle gamle, ofte gentagede ideer. Der vil være en ny erkendelse af sandheden. ret (147) Nogle der står bag talerstolen gør de himmelske budbringere, i deres nærhed, til skamme. Det dyrebare evangelium, der har kostet så meget at bringe til verden, er misbrugt. Det er sædvanlig og tarvelig tale, groteske egenskaber og karakteristiske træk. Hos nogle er det strid tale, med andre en tyk og uklar ytring. Enhver der yder hjælp for folk i forkyndelse skulle føle det som en højtidelig pligt at tage sig selv i nakken. Han bør først give sig selv til Herren i fuldstændig selvfornægtelse, beslutte sig til at han vil have intet af selvet, men alt af Jesus. - Vidnesbyrd til prædikanter s. 339. (1896) ret (147) Fralæg jer upassende gestikulationer og grov tale. - Guds arbejdsmand bør gøre alvorlige anstrengelser for at blive en Kristi repræsentant, fralægge alle upassende gestikulationer og grov tale. Han bør bestræbe sig på at bruge et korrekt sprog. Der er en stor klasse som ikke viser hensyn i den måde de taler på; alligevel kan disse, ved omhyggelig og smertelig opmærksomhed, blive til sandhedens repræsentanter. Hver dag bør de vokse. De bør ikke forringe deres nyttighed og indflydelse ved at værne om din manglende optræden, tone eller sprog. - Råd til lærere s. 238. (1913) ret (147) Evangelistens personlighed. - Vore prædikanters position kræver legemets sundhed og sinds-disciplin. God sand fornemmelse, stærke nerver og et muntert temperament vil overalt kunne anbefale en evangelieprædikant. Disse bør opsøges og udholdende opdyrkes. - Vidnesbyrdene bd. 3, s. 466. (1875) ret (148) (148) Holde interessen (148) Dem som i deres interesse for Gud beror sig på verdslige planer for at få succes vil få fiasko. Herren afkræver en ændring i din arbejdsmetode. Han ønsker at du skal praktisere de lektier der er lært i Kristi liv. Da vil Kristi form kunne ses på alle møderne som du holder. - Brev 48, 1902. ret (148) Kreativ undervisning - Lærernes fyrste søgte adgang til folk ad stivejen for deres mest fortrolige selskaber. Han præsenterede sandheden på en sådan måde at den altid herefter blev indvævet i Hans tilhøreres inderste hukommelse og sympati. Han underviste på en måde som fik dem til at føle sig fuldstændig identificeret med deres interesse og lykke. Hans undervisning var så simpel. Han illustrationer så passende. Hans ord så sympatiske og så glade, at Hans tilhørere blev grebet. ret (148) Kristus drog mange af sine illustrationer og lektier fra naturens store skattekammer. Han plukkede (149) en lilje og viste Sine tilhørere hen til dets enkelthed og forunderlige skønhed. Han pegede på markens græs og sagde: "Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer?" Han ønsker at vi skal se at naturens ting er et udtryk for Guds kærlighed, og at den, selvom den er hærget af synd, vil tale til os som det edenhjem, hvori Adam og Eva var placeret. Han ønsker at vi ved denne skal mindes om det tidspunkt hvor dette hjem skal genoprettes, og jorden skal fyldes med Herrens pris. - Brev 213, 1902. ret (149) Han varetog deres interesse. - Folket lyttede til nådens ord, som tilflød dem i så rigt mål fra Guds Søns læber. De hørte de milde ord, der var så enkle og så let fattelige, at de var som Gileads balsam for deres sjæle. Helbredelse ved hans guddomshånd bragte glæde og liv til de dødssyge og sundhed og velbefindende til dem, der led af forskellige sygdomme. Denne dag forekom dem at være som Himmelen på jorden, og de anede ikke det mindste om, hvor længe det var siden, de havde fået noget at spise. . . . . ret (149) Han, som lærte folket vejen til fred og lykke, tænkte lige så meget på deres timelige fornødenheder som på deres åndelige behov. Folket var træt og udmattet. Der var mødre med småbørn på armen og andre små børn, som klamrede sig til deres skørter. Mange havde stået op i timevis. De havde været så dybt interesserede i Kristi ord, at de ikke en eneste gang havde tænkt på at sætte sig ned, og skaren var så stor, at der var fare for, at de skulle trampe hinanden ned. Jesus ville give dem lejlighed til at hvile sig, og han bad dem sætte sig ned. Der var meget græs der på stedet, og alle kunne hvile sig godt. - Den store mester s. 365, 366 (dk 246, 247). (1898) ret (150) (150)Et effektivt fængslende program. - Der blev givet mig et andet syn. Telte blev bragt til forskellige steder under lejermødet. Lejermøderne var på forskellige lokaliteter. Disse blev ledt af duelige, gudfrygtige mænd, med passende hjælpere. ret (150) Gudfrygtige mænd, hav de rette hjælpere. Der var børnemøder og vækkelsesmøder og alvorlige bestræbelser for at få folk til at beslutte sig. En Paulus kan plante, en Apollos vande, men Gud giver væksten. . . . . ret (150) Lad sangtalentet blive brugt. Det er ikke stødende at bruge musikinstrumenter. Dette blev brugt til religiøs tjeneste i gamle tider. Tilbederne priste Gud med harpe og bækken og musik bør have sit sted til vore gudstjenester. Det vil øge interessen. ret (150) Men hold folks opmærksomhed ved at frembringe sandheden for dem som den er i Jesus. Hold Golgatas kors frem for dem. Hvad påberåbte Kristi død? Overtrædelsen af loven. Kristus døde for at give mennesker en anledning til at blive loyale borgere i Hans rige. ret (150) Lad prædikenerne være kortfattede, korte og inderlige bønner. Uddan, uddan medhenblik på en gennemgribende tjeneste hvor hele sjælen er med. Gennemgribende helligelse, megen bøn, og dyb alvor vil gøre et indtryk; for Guds engle vil være til stede til at bevæge folks hjerter. - Brev 132, 1898. ret (150) Flere måder at evangeliet tiltrækkende på. - Ved disse møder der samlet høje og lave, rige og fattige, syndere af alle grader, og alle hører nådesbudskabet af Herrens beskikkede tjenere. Der bringes en variation af bibelske emner, en variation af åndsudfoldelser under mødet. ret (151) Gamle og unge kaldes, og Herren indprenter tilhørernes hjerter. Med dette menes kaldet til (151) nadveren, som den står anvist i lignelsen, er det til alle. Nogle som, efter deres egen bekendelse ikke er kommet i kirken i tolv, fjorten eller endog seksten år, er overbevist og omvendte. Menighedsmedlemmer er dybt oprørte, og lytter forbavset til prædikener og bibellæsninger, der forklarer skriften; og til de sociale sammenkomster findes der noget der passer sig til lejligheden. - manuskript 7, 1900. ret (151) Store temaer - opdaterede budskaber. - Dem som står foran folk som sandhedens lærere skal tumle med store temaer. De skal ikke bruge dyrebar tid på at tale om ubetydelige ting. Lad dem studere Ordet, forkynde Ordet. Lad Ordet være i deres hænder som et skarpt, tveægget sværd. Lad det være vidne for tidligere sandheder, og vise hvad det skal være i fremtiden. ret (151) Kristus kom fra himlen for at give Johannes de store og underfulde sandheder som skal skære vore liv og som skal proklameres til verden af os. Vi skal holde os ajour med tiden, og frembære et klart og forstandigt vidnesbyrd, vejledt af Helligåndens salvelse. - Review and Herald, 19. april 1906. ret (151) Spørge- og forhørsmøder (152) (152) Lær hvordan man bliver kristne. - Jeg ønsker at du skal forstå dette punkt klart, at sjæle holdes fra at adlyde sandheden ved forvirrede tanker, og også fordi de ikke ved hvordan de overgiver deres vilje og deres sindelag til Jesus. De mangler særlig undervisning i, hvordan de bliver kristne. Det arbejde der gøres for Kristus i verden gøres ikke i store gerninger og fantastiske bedrifter. Dette kommer kun når der er brug for det. Men det mest succesrige arbejde er det som holder selvet mest muligt ude af øjesyn. Det er arbejdet, med at give linje på linje og forskrift på forskrift, lidt her og lidt der; komme i nær forståelse med menneskehjerter. Dette er den tjeneste der gøres for Jesus Kristus der vil blive anerkendt på den sidste dag. - Brev 48, 1886. ret (152) Kom tæt på folk i samtalen derefter. - Der må passes på, at ikke gå for hurtigt fra pointe til pointe. Giv korte lektier, og ofte. . . . Efter at du har åbnet sandhedens dyrebare guldgruber for folk, er der stadig et stort arbejde at gøre for dem, som er blevet interesseret i de præsenterede emner. ret (152) Efter en kort prædiken, så vend om mod folk, og giv alle en anledning som ønsker det, at blive der til en samtale derefter, eller bibelklasser, hvor de kan stille spørgsmål over ting der bebyrder dem. Du vil finde stor succes ved at komme tæt på folk i disse bibellektier. Medarbejdere som arbejder i forbindelse med præster bør anstrenge sig særlig tålmodigt og velvilligt for at lede udspørgeren til en sandhedsforståelse. ret (152) Hvis I ikke har mere end een til at undervise, vil denne ene, om han er helt overbevist, sprede lys til andre. Disse prøvende sandheder er af så stor betydning at de må præsenteres igen og igen, (153) og indprentes på tilhørernes sind. - Særlige vidnesbyrd Series A, No. 7, s. 7. (1874) ret (153) En anledning til at stille spørgsmål. - Hvor det praktisk lader sig gøre, skulle hvert vigtigt foredrag efterfølges af et bibelstudium. Her kan man anvende de punkter som har været fremholdt, der kan stilles spørgsmål og rigtige anskuelser indprentes. Der bør anvendes mere tid til tålmodig undervisning for folket og gives dem anledning til at udtale sig. Det er undervisning menneskene trænger til, linje på linje og forskrift for forskrift. ret (153) Der bør holdes særskilte møder for dem som er i færd med at fatte interesse for de fremholdte sandheder og som behøver undervisning. Til disse møder skulle man indbyde folk og alle, både troende og vantro, bør få anledning til at stille spørgsmål om punkter som de ikke forstår. Giv alle en anledning til at omtale deres vanskeligheder; for vanskeligheder vil de møde. Giv dem anledning til at se at der i alle prædikener og i alle bibelstudier påvises et tydeligt "Så siger Herren" for hvert punkt i den tro og de lærdomme vi fremholder. ret (153) Dette var Kristi undervisningsmetode. Folket spurgte om meningen med det, han sagde til dem. Han var altid rede til at forklare sine ord for dem, der ydmygt søgte efter lys. Men Kristus opmuntrede ikke til kritik eller kværulering og det må vi heller ikke. Hvis nogen forsøger at fremprovokere en diskussion om et omstridt trospunkt, så sig blot, at mødet ikke er berammet til det formål. ret (153) Hvis du besvarer spørgsmål, må du sikre dig, at tilhørerne har forstået og anerkendt, at det er besvaret. Forlad ikke emnet ved at sige, at de kan gentage spørgsmålet en anden gang. Prøv dig frem og få fornemmelsen af, hvad du har opnået. ret (154) Til sådanne møder kan dem som forstår (154) budskabet, stille spørgsmål som vil bringe lys over sandhedspunkter. Men nogle kan ikke have visdom til dette. Når nogen stiller nogle spørgsmål, der kun forvirrer og sår tvivlens frø, bør de få råd om at afholde sig fra sådanne spørgsmål. Vi må lære hvornår vi skal tale og hvornår vi skal tie, lære at så troens frø og sende lys, ikke mørke. - Vidnesbyrdene bd. 6, s. 68, 69. (1900) ret (154) Inddrag folk med spørgsmål. - Begynd på en frisk efter at have holdt en kort tale, så du kan give bibellæsninger efter de punkter du har talt over. Inddrag folk med spørgsmål. Kom direkte til dine tilhørers hjerter, tilskynd dem til at bringe deres problemer til dig, så du kan forklare de skriftsteder som de ikke forstår. - Brev 8, 1895. ret (154) En pointe der dækker det hele. - Hvor end Herren har et særligt arbejde at gøre blandt folk, når Han vil vække deres sind til at betragte vitale sandheder, vil Satan arbejde på at adsprede tankerne og ved at indføre punkter af mindre betydning, så at han kan skabe spørgsmål om doktrinerne, der ikke er afgørende for forståelsen for den aktuelle pointe, og derved bringe splid ind og bortlede opmærksomheden fra det essentielle punkt. Når dette sker, arbejder Herren på at gøre indtryk på menneskers hjerter, om det nødvendige for deres frelse. Hvis Satan da kan drage tankerne bort fra nogle uvæsentlige spørgsmål, og får folk til at splitte sig på nogle mindre væsentlige pointer, så deres hjerter er barrikaderet mod lyset og sandheden, så jubler han i ondskabsfuld triumf. - Review and Herald, 18.okt. 1892. ret (154) Kamplyst rejses, overbevisningen holdes nede. - Satan arbejder hele tide på at adsprede tankerne med jordiske ting, så at sandheden kan miste sin kraft på hjertet; og så vil der ikke være vækst, ingen (155) fremgang fra en let kundskab, til større lys og kundskab. Medmindre Kristi efterfølgere hele tiden oprøres til at praktisere sandheden, vil de ikke helliges gennem den. Tvivl, spekulationer, og sager der ikke har vital betydning vil besætte sindet, og blive genstand for samtale, og så vil det blive til en strid om ord, og bringe forskellige anskuelser, om punkter der ikke er livsvigtige eller essentielle. . . . . ret (155) Medarbejderen for Gud må være klog nok til at se fjendens plan, og nægte at lade sig forføre og splitte. Omvendelsen hos hans tilhøreres sjæle må være til byrde for hans arbejde, og han må holde stridighederne ude, og forkynde Guds ord. . . . . ret (155) Satans særlige bedrageriske værk har været at fremprovokere stridigheder, så der kommer strid om ord til ingen nytte. Han vil vide at dette vil optage tankevirksomhed og tid. Det rejser stridigheder, og dæmper overbevisningen, i manges sind, drager dem til forskellige opfattelser, anklager og fordomme, som lukker døren til sandheden. - Review and Herald, 11. sep. 1888. ret (155) Bede med dem som overbevises. - Lad prædikanter og evangelister få flere anledninger til alvorlig bøn med dem, som er overbevist ved sandheden. Husk at Kristus altid er hos jer. Herren viser beredvilligt sin nåde på dyrebarest måde, til at styrke og opmuntre, den oprigtige og ydmyge medarbejder. - manuskript 78, 1900. ret (155) Hjælp til den rådvilde. - Mange som kommer til mødet er trætte og byrdebetyngede. De føler sig ikke sikre i deres religiøse liv. Disse, som er trængte og mangler hvile i ånd, bør have anledning til at finde hjælp. Efter en prædiken bør de - som ønsker at følge Kristus - indbydes til at markere deres ønske. (156) Indbyd alle, som ikke er mættede, at de beredes til Kristi komme og alle som føler sig bebyrdede og nedtyngede, til at selv komme frem. Lad dem, som er åndeligsindede, tale med disse sjæle. Benyt megen tid til bøn og grundig undersøgelse af Bibelen. Lad alle tilegne sig troens virkelige grundsætninger i deres egen erfaring, ved at tro på, at Helligånden vil blive tildelt dem, fordi de virkelig hungrer og tørster efter retfærdighed. Vis dem, hvordan de overgiver sig til Gud, hvordan de finder troen og hvordan de kan gøre krav på løfterne. Giv udtryk for Guds dybe kærlighed ved opmuntring og forbøn. - Vidnesbyrdene bd. 6, s. 65. (1900) ret (156) Blive kendt med folk (156) Evangelistens ansvar for de interesserede. - Det er vigtig at alle som påtænker at arbejde i Guds sag lærer de allerbedste måder at udøve (157) deres arbejde på. . . . . Jeg er blevet vist at mange af de bestræbelser der er gjort, som har været til stor omkostning for at bringe sandheden, i høj grad ikke haft succes, fordi den arbejdsmetode der kræves, ikke har været brugt. I årevis har vi prøvet at vise vore folk at det er nødvendigt at arbejde mere snarrådigt. . . . . ret (157) Når der gives prædikener fra talerstolen, er arbejdet netop gået i gang. Da bør prædikanten, om muligt ved personligt arbejde, at blive kendt med enhver af sine tilhørere. Hvis de har interesse nok til at komme ud og høre hvad du har at sige, bør du besvare dette med en interesse fra din side for at kende dem personligt. . . . . ret (157) Satan og hans agenter er mere skarpsindige end vore medarbejdere. Medens han planlægger, udtænker og lægger sit net ud for uopmærksomme sjæle, tager vore brødre ofte tingene på en meget let måde, og Satan overlister dem næsten hver gang. Nuvel, hvis de vil have marken indtaget forud af Gud og af himmelske engle, må de kaste hele deres sjæl i det, sjæl, legeme og ånd, i Guds værk, og ikke give påskud af at gøre arbejdet, når det kun er halvt gjort. . . . . ret (157) Den prædiken der gives fra talerstolen bør ikke være lang, for dette ikke blot trætter folk, men også tærer også prædikantens tid og styrke så han ikke kan engagere sig i personligt arbejde, som bør følge efter. Han bør gå fra hus til hus og arbejde med familier, henlede deres opmærksomhed på evige sandheder i Guds ord. [*Se også side 428-455, "Personligt arbejde."] Hvis han gør dette arbejde i Kristi sagtmodighed, vil han med sikkerhed have Guds engle til at arbejde med i hans anstrengelser. Men vi er i det hele taget for upålidelige og for snæversynede i vore ideer og i vore planer. - manuskript 14, 1887. ret (158) (158) Han vil kende til forældre og børn i sin forsamling, og vil tale venlige og alvorlige ord til dem. - Review and Herald, 21. jan 1902. ret (158) Kom ind i hos familierne. - Kom tæt til folk, kom ind hos familierne, hvor du kan; vent ikke på at folk skal opsøge hyrden. Hav tillid til troen og visheden med dig, som beviser at du ikke stoler på intetsigende fortællinger men på et tydeligt "så siger Herren." - Brev 8, 1895. ret (158) Kontakter ved offentlige møder. - Da Kristus lærte på jorden, lagde Han mærke til sine tilhøreres ansigter, og de tændte øjne, det oplivende udtryk, og Han fortalte straks når nogen indvilgede i sandheden. Netop sådan bør folkets lærere studere deres tilhøreres ansigter. ret (158) Når de ser en person i tilhørerskaren som virker interesseret, bør de gøre det til en pointe at stifte bekendtskab med ham før de forlader mødet, og, om muligt, bør forvisse sig om hvor han bor, og besøge ham. Det er den slags personlige arbejde som hjælper ham med at gøre ham til en perfekt medarbejder. Det sætter ham i stand til at bevise hans arbejde, og bevise hans præstegerning. Dette er også den mest succesrige måde at nå folk på; for ved dette får de bedst opmærksomhed. - Historiske skildringer, s. 147, 148. (1886) ret (158) Vind tillid ved besøg i hjemmene. - Der er utallige familier som aldrig vil blive nået av Guds ord medmindre forvalterne af Kristi mangfoldige nåde går ind i deres hjem, og ved alvorlig tjeneste, ofret af Helligåndens anerkendelse, nedbryder barrierer og gå ind i folks hjerter. Idet folk ser at disse medarbejdere er barmhjertighedens budbringere, nådens tjenere, er de parat til at lytte til de ord de siger. (159) Men deres hjerter som gør dette arbejde, vil pulsere i samklang med Kristi hjerte. De må være helt helligede til Guds tjeneste, parat til at gøre Hans befalinger, og gå hvorhen Hans forsyn leder dem, og tale de ord Han giver dem. Og hvis de er hvad Gud ønsker at de skal være, hvis de er gennemsyret af Hans Helligånd, samarbejder de med himmelske agenter og er i virkeligheden "Guds medarbejdere." - Brev 95, 1896. ret (159) Prædikener på tryk og litteratur (159) Prædikenerne der gives fra prædikestolen, vil være af langt mere effektive, hvis tryksager blev omdelt, og oplærer tilhørerne i Bibelens doktriner. Gud vil gøre mange villige til at læse, men der vil også være mange som vil afvise at se eller høre om den nærværende sandhed. Men vi bør endog ikke tænke på disse ting der er uden for håbets rækkevidde, for Kristus drager mange til Sig. . . . Du bør gå ud med dine hænder fyldt med det rigtige læsestof, og dit hjerte fyldt med Guds kærlighed. - Brev 1, 1875. ret (159) Komme modstanden i forkøbet. - Når der gives en prædiken, kan folk lytte med interesse, (160) men det er alt sammen fremmed og nyt for dem, og Satan er parat til at anspore dem til mange ting, der ikke er sande. Han vil forsøge at fordreje og fremstille talerens ord forkert. Hvad skal vi gøre? ret (160) De prædikener der viser grundene til vor tro bør publiceres i små foldere, og omdeles så vidt så muligt. [*Note. - I tryksager eller afskrevne prædikener, bør enhver medarbejder arbejde i harmoni med Generalkonferense komiteens råd, som er fremlagt i følgende resolution fra 15. december, 1941, angående beskyttelse af vore offentlige taler: "Før noget er udstedt, skal alle afskrevne og trykte prædikener først anerkendes af den lokale konferensledelse, hvori vedkommende arbejder, som en beskyttelsesforanstaltning. "] Derved vil de falsknerier og forkerte fremstillinger, som sandhedens fjende hele tiden prøver at få i omløb, blive afsløret i sin sande karakter, og folk vil få lejlighed til at vide præcis hvad prædikanten har sagt. - Review and Herald, 14. okt. 1902. ret (160) Korte trykte prædikener. - Lad en sammenfatning af prædikerne blive trykt og cirkuleret vidt omkring. - manuskript 42, 1905. ret (160) Løbesedler. - Hvis en trykkemaskine kan komme til at arbejde under mødet og trykke småblade, notitser og blade til uddeling, vil det have en virkningsfuld indflydelse. - Vidnesbyrdene bd. 6, s. 36. (1900) ret (160) Nogle kan kun nås ved litteratur. - Den levende forkynder kan udrette rigtig meget mere ved at runddele blade og traktater end ved at forkynde ordet uden publikationer. . . . . Mange mennesker kan ikke nås på andre måder. Her er et sandt missionsarbejde, hvori der kan investeres arbejde og midler, med de bedste resultater. - Livsskildringer, s. 217. (1915) ret (160) Trykkeriets magt. - Trykkeriet er et kraftfuldt middel til at bevæge folks sind og hjerter med. Denne verdens mennesker bemægtiger sig pressen, og (161) bruger enhver anledning til at bringe skadelig litteratur frem for folk. Hvis mennesker, under verdens og Satans indflydelse, er ivrige efter at sprede bøger, traktater og blade af fordærvende art, bør du være mere alvorlig for at få læsemateriale af ophøjende art frem til folk. ret (161) Gud har givet Sit folk muligheder for presse og trykkeri, som kombineret med andre organer, vil udbrede sandhedenskundskaben med succes. Traktater, blade og bøger bør omdeles i alle landets byer og landsbyer, efter hvad sagen fordrer. - Livsskildringer, s. 216, 217. (1915) ret (161) Vinger givet af sandheden. - Der er stor brug for mænd, som kan gøre brug af trykkepressen på den mest fordelagtige måde, for at sandheden kan få vinger, som i hast vil bringe den ud til alle slægter, tungemål og folk. - Evangeliets tjenere s. 25 (n 18). (1915) ret (161) Den trykte side. - Selv om prædikanten med troskab fremholder budskabet, er folk ikke i stand til at huske alt. Det trykte ord er derfor af væsentlig betydning, ikke blot for at gøre betydningen af sandheden for denne tid klart for dem, men også for at rodfæste og grundfæste dem i sandheden og befæste dem imod forførende vildfarelse. Blade og bøger er de redskaber, Gud vil benytte til stadighed at bringe budskabet for denne tid til menneskene. Ved at oplyse og befæste sjæle i sandheden vil skrifterne gøre en langt større gerning end dem, der kan udrettes ved ordets forkyndelse alene. De tavse budbærere, som ved kolportørens arbejde anbringes i hjemmene, vil i enhver henseende styrke den evangeliske forkyndelse; for Helligånden vil gøre indtryk på menneskers sind, når de læser bøgerne, ligesom den gør indtryk på deres (162) sind, der lytter til ordets prædiken. Den samme tjeneste, som engle udfører gennem prædikantens gerning, ledsager de bøger, der indeholder sandheden. - Vidnesbyrdene bd. 6, s. 315, 316. (1900) ret (162) Debatten [* Se også side. 301-306, "Møder fordomme og modstand."] (162) Diskussioner kan ikke altid undgås. .... Folk, som gerne vil se modstandere føre kamp, vil måske ønske diskussion. Andre, som nærer ønske om at høre beviserne fra begge sider, kan af oprigtige bevæggrunde tilskynde til diskussion; men hvor det er mulig bør diskussioner altid undgås. .... Det er sjældent at Gud bliver æret og sandheden fremmet ved sådanne stridigheder. - Vidnesbyrdene bd. 3, s. 424. (1875) ret (162) Nogle gange må modstandere imødekommes. - Der er lejligheder hvor deres skærende fordrejelser skal imødekommes. Når dette sker, skal det gøres straks og kort og vi bør da gå videre til vort arbejde. - Vidnesbyrdene bd. 3, s. 37. (1872) ret (162) Imødekomme trods, men ikke troende. - Under fremholdelsen af sandheder som ikke er populære og som fører et tungt kors med sig, bør prædikanterne passe på at hver eneste ord er sådan som Gud ønsker at det skal være. Deres ord bør aldrig være skærende. De bør fremholde sandheden i ydmyghed, med den dybeste kærlighed til sjæle og med et alvorligt ønske om deres frelse og lader sandheden skære. De bør ikke udfordre prædikanter eller (163) andre trosretninger til at vække debat. De bør ikke stå i det sted Goliat stod i da han udfordrede Israels hære. Israel udfordrede ikke Goliat, men Goliat pralede af sig over for Gud og Hans folk. Udfordringen, praleriet og udskælden må komme fra sandhedens modstandere, som spiller Goliat. Men intet af denne ånd bør ses blandt Guds udsendte sandhedsforkyndere af det sidste advarselsbudskab til en fordømt verden. ... ret (163) Hvis de, ligesom David, bringes i en position hvor Guds sag virkelig kræver at de skal møde en Israels udfordrer og hvis de kan gå frem i Guds styrke, stole helt på ham, vil han føre dem igennem og give hans sandhed herlighedens sejr. Kristus har givet os et eksempel. "Ærkeengelen Mikael derimod vovede ikke at udtale nogen spottende dom, dengang han tvistedes og skiftede ord med Djævelen om Moses' lig; han sagde kun: "Herren straffe dig!" - Vidnesbyrdene bd. 3, s. 218-220. (1872) ret (163) En kontroversiel ånd lægger et svagt fundament. - Diskussionens og stridighedens ånd er Satans bedrag til at oprøre kamplyst, og derved fordunkle sandheden som den er i Jesus. Mange er derved blevet slået tilbage i stedet for at være vundet for Kristus. . . . ret (163) En stridens ånd er opægget. Mange dvæler næsten kun på doktrinære emner, medens sand dydigheds natur, erfaringsmæssig gudsfrygt modtager lidt opmærksomhed. Jesus, hans kærlighed og nåde, Hans selvfornægtelse og selvopforelse, hans sagtmodighed og overbærenhed, er ikke bragt frem for folk som det burde. De vildfarelser der er over alt har, ligesom parasitter, sat deres dødelige gift på sandhedens grene og mange menneskers sind er inficeret med den. Mange som accepterer sandheden lærer den i en hård (164) ånd. Der er givet falske begreber om det til folk, sandheden har ikke har haft virkning hos dem, hvis hjerter ikke er blødgjort og underlagt af Helligånden. . . . ret (164) Det er absolut nødvendigt for alle at kunne se og påskønne sandheden; derfor er det af største betydning at ordets frø falder i en jord, der er tilberedt for frøene. Spørgsmålet for os hver især må være: Hvordan skal vi så sandhedens dyrebare frø, så at de ikke går tabt, men spirer op og bringer høst, så negene kan bringes hen til mesteren? - Review and Herald, 9. feb. 1892. ret (164) Fare for sindsbevægelse og hurtige beslutninger - Hvis interessen vokser uafbrudt og folk handler med forstand og ikke ud fra impulser, men af princip, er interessen sundere og mere holdbar end hvis der var stor spænding og interessen pludselig vækkes og følelserne skabes ved at lytte til en debat, en skarp strid mellem to sider, for og imod sandheden. Således skabes stor modstand og der tages hurtig stilling og hurtige beslutninger. Følgen af dette er en feberagtig tilstand af tingene. Der er mangel på rolig overvejelse og bedømmelse. Lad denne ophidselse falde til bunds, ellers vil du under uklog ledelse blive modarbejdet og en interesse kan aldrig vækkes igen. Folks følelser og forståelser blev oprørte; men de er ikke blevet overbevist, deres hjerter blev ikke brudt og ydmyget for Gud. - Vidnesbyrdene bd. 3, s. 218. (1872) ret (164) Bringe sandheden til forudindtagede menneskesind. - Guds prædikanter bør ikke regne anledninger for diskussion for et stort privilegium. Alle vore trospunkter skal ikke bæres frem i første række og præsenteres for den fordomsfulde menneskemængde. .... De sandheder, som vi har tilfælles, bør vi først dvæle ved og derved opnås (165) tilhørernes tillid. - Vidnesbyrdene bd. 3, s. 426. (1875) ret (165) I diskussionerne møder vi Satan. - Prædikanter som slås med Guds sandhedsmodstandere møder ikke blot mennesker, men Satan og hans hær af onde engle. Satan vover efter en chance for at få fordel frem for sandhedens forsvarende tjenere og når de ophører med at stole helt på Gud og deres ord ikke er i Kristi kærlighed og ånd, kan Guds engle ikke oplyse dem. De overlader sig til deres egen styrke og onde engle presser deres mørke ind; og af denne grund synes sandhedens modstandere at have fordel og diskussionen gør mere skade en reelt godt. - Vidnesbyrdene bd. 3, s. 220, 221. (1872) ret (165) Hvis diskussion ikke kan undgås - Og når det er nødvendigt til fremme for sandhedens sag og til Guds ære at nogen må møde en modstander for at forsvare vort standpunkt, er det vigtigt at sandhedens talsmand går til kampen med et ydmygt sind og at de viser den største forsigtighed. Under hjerteransagelse, alvorlig bøn og faste bør de trygle Gud om at han må hjælpe dem på en særlig måde. De må bede om at Guds frelsende sandhed må vinde en strålende sejr, ligesom menneskene må se vildfarelsens herlighed. Da vil de, som forsvarer vildfarelsen, kommer i den største forlegenhed..... ret (165) Du skal aldrig gå ind i en diskussion, hvor så meget står på spil og stole på din evne til at behandle så stærke argumenter. Hvis dette ikke kan undgås, så gå ind i striden, men gå ind den, med fast tillid til Gud og i en ydmyghedens ånd, i Jesu ånd, som har påbudt dig at lære af ham, som er sagtmodig og ydmyg i hjertet. - Vidnesbyrdene bd. 1, s. 624, 626. (1867) ret (166) (166) Frembring sandheden - Den bedste måde at handle med vildfarelse på er at overbringe sandheden, og lade vilde forestillinger uddø ved mangel af opmærksomhed. I modsætning til sandheden, er fejltagelsens svaghed gjort tydelig for ethvert intelligent sind. Jo mere fejlagtige påstande hos modstandere, og dem som opstår blandt os for at bedrage sjæle, bliver gentaget, des bedre bliver løgnens sag tjent. Jo mere omtale der gives til Satans antydninger, des bedre behages hans sataniske majestæt - Vidnesbyrd til prædikanter s. 165. (1892) ret (166) Brug kun sunde argumenter. - Når vi forsvarer de læresætninger, som vi anser for at være grundlæggende trosartikler, er det af betydning, at vi aldrig tillader os at bruge argumenter, som ikke er helt igennem sunde. Sådanne argumenter vil måske kunne bringe en modstander til tavshed, men de tjener ikke sandheden til ære. Vi bør fremlægge sunde argumenter, som ikke alene vil lukke munden på vore modstandere, men som vil tåle den nøjeste og grundigste undersøgelse. ret (166) Der er stor fare for, at de, som har oplært sig til at debattere, ikke behandler Guds ord på en retfærdig måde. Når vi står over for en modstander, bør vi alvorligt bestræbe os for at fremholde emnerne sådan, at de kan skabe overbevisning i hans sind i stedet for blot at vække tillid hos den troende. - Vidnesbyrdene bd. 5, s. 708. (1889) ret (166) Bortlæg stridsrustningen. - Dem som frembærer det højtideligste budskab verden nogensinde har fået, må bortlæge stridsrustningen, og tage Kristi retfærdigheds-rustning på. Vi har ikke brug for at arbejde i vort eget begrænsede særpræg, for så står Guds engle tilbage og lader os føre krigen alene. Hvornår vil vore prædikanter lære af Jesus? Vor beredelse til at møde opponenter eller til at tjene for folket må opnås af Gud ved tronen for himlens nåde. Ved at modtage Guds nåde, ses (167) og anerkendes vor egen uduelighed. Kristi ophøjethed og herlighed er vor styrke. Helligåndens vejledning leder os til hele sandheden. Helligånden tager Guds ting og viser dem for os, bringer dem som en levende kraft til det lydige hjerte. Da har vi troen som virker ved kærlighed og renser sjælen, som giver det fuldkomne indtryk af dens Ophavsmand. - Brev 21a, 1895. ret |