VIII. Forkynde de særlige sandheder

(217)  (217) Bebude genkomsten
Opvække folk til beredelse. - Vi lever i slutningen af denne jords historie. . . . Profetier opfyldes. Snart vil Kristus komme med kraft og megen herlighed. Vi har ingen tid at miste. Lad budskabet lyde ud med alvorlige advarselsord. ret

(217)  Vi må overbevise mennesker overalt om at angre sig og fly fra den kommende vrede. De har sjæle at frelse eller at miste. Ingen ligegyldighed må være over denne sag. Herren kalder på medarbejdere som er fyldt med et alvorligt og besluttet fortsæt. Fortæl folk at være parate i tide og utide. Gå ud med livets ord på dine læber og fortæl mænd og kvinder at alle tings ende er nær. ret

(217)  Lad os holde vore sjæle i Guds kærlighed. Advarselstonen må gives. Sandheden må ikke svinde bort fra vore læber. Vi må opvække folk til direkte anger, for vi ved kun lidt af hvad venter os. Som aldrig før er min tro så stærk at vi lever i den sidste resttid. Lad enhver lærer komme med en åben dør for alle, som vil komme til Jesus og angre deres synder. - Brev 105, 1903. ret

(217)  Proklamer dette i alle lande. - Jeg er blevet instrueret til at vise advarselsordene, til vore brødre og søstre, som er i fare for at miste synet for denne tids særlige arbejde. .... I alle lande skal vi forkynde (218) Kristi andet komme, i det sprog åbenbareren proklamerer: "Se, i skyerne kommer han og alles øjne skal se ham." - Vidnesbyrdene bd. 8, s. 116. (1904) ret

(218)  Tiden er kommet, for budskabet om Kristi snare komme skal lyse overalt i verden. - Vidnesbyrdene bd. 9, s. 24. (1909) ret

(218)  Budskabet "Herren kommer." - Herren kommer. Opløft jeres hænder og glæd jer. Oh, vi vil tro at dem som hører de glædelige nyheder, som hævder at elske Jesus, vil fyldes med uudsigelig glæde og fuld af herlighed. Dette er gode og glædelige nyheder som bør opildne enhver sjæl, som bør gentages i vore hjem, og fortælles til dem som vi møder på gaden. Hvilke mere glædelige nyheder kan gives! . . . . . ret

(218)  Den sande vagtmands stemme behøver at blive hørt ud over hele rækken: "Morgnen kommer, og også natten." Basunen må have en bestemt lyd, for vi er på den store dag for Herrens beredelse. - Brev 55, 1886. ret

(218)  Ingen tid at miste. - Stød et alarmssignal ud over landet. Fortæl folk at Herrens dag er nær, og kommer meget hurtigt. Lad ingen stå uden advarsel. Vi kunne være i de stakkels sjæle sted, som er i vildfarelse. Ifølge den sandhed vi har modtaget frem for andre, står vi i gæld for at viderebringe det samme til dem. ret

(218)  Vi har ingen tid at miste. Mørkets kræfter arbejder med intens energi, og med listetrin går Satan frem for at tage dem, som sover nu, ligesom en ulv tager sit bytte. Nu har vi advarsler som vi kan give, nu har vi et arbejde at gøre, men snart vil det være vanskeligere end vi kan forestille os. . . . . ret

(219)  (219) Herrens komme er nærmere end vi først troede. Den store strid nærmer sig sin ende. Enhver efterretning om ulykker på havet eller land er et vidnesbyrd om at alle tings ende er nær. Krige og krigsrøster erklærer det. Er det ikke der hvor en kristen, hvis puls slår med hurtige slag, idet han forventer de store begivenheder der åbner sig for os? ret

(219)  Herren kommer. Vi hører fodtrinene af en Gud der nærmer Sig, idet Han kommer at straffe verden for dens uretfærdighed. Vi skal berede vejen for Ham, ved at gøre vor del og gøre et folk rede for denne store dag. - Review and Herald, 12.nov. 1914. ret

(219)  Levende kraft må følge budskabet. - Levende kraft må følge med budskabet om Kristi anden tilsynekomst. Vi må ikke hvile før vi ser mange sjæle omvendte til det velsignede håb om Herrens genkomst. På apostlenes dage vendte de budskabet, som de frembar som et virkeligt arbejde, fra afguder til at tjene den levende Gud. Det arbejde der skal gøres i dag er ligeså virkeligt, og sandheden er lige så megen sandhed; vi skal kun give budskabet med så megen mere alvor, idet Herrens komme nærmer sig. Budskabet for denne tid er tydeligt, enkelt og af dybeste vigtighed. Vi må handle som mænd og kvinder der tror på det. Vent, våg, arbejd, bed, advar verden - det er vort arbejde. . . . . ret

(219)  Hele himlen er i oprør, involveret i beredelse for Guds hævns dag, dagen for Zions udfrielse. Tidspunktet for at tøve er næsten til ende. Pilgrimme og fremmede som så længe har søgt efter et bedre land er næsten hjemme. Jeg føler det som om jeg må råbe højt: Hjemad igen! Vi nærmer os hurtigt tiden hvor Kristus vil komme og samle Sine genløste til Sig. - Review and Herald, 13. nov. 1913. ret

(220)  (220) Alle prædikener i lyset af Kristi genkomst. - Profetiens sandheder er bundet sammen, og idet vi studerer dem, danner de en smuk af praktisk kristen sandhed. Alle de prædikener som vi giver skal tydeligt åbenbare at vi venter, arbejder og beder for Guds Søns komme. Hans komme er vort håb. Dette håb skal bindes op i alle vore ord og gerninger, med alle dem vi omgås og har forbindelse med. - Brev 150, 1902. ret

(220)  Nøglen til historien - En forståelse for håbet på Kristi andet komme er nøglen der låser op for hele historien der opfølger og forklarer fremtidige lektier. - Brev 218, 1906. ret

(220)  Virkningen af at forkynde genkomsten. - Menneskesønnens andet komme skal være det forunderlige tema der holdes frem for folk. Her er et emne der ikke bør lades ude af vore prædikener. Evige realiteter må holdes frem for tankesindets øje, og verdens attraktioner vil vise sig som de er: helt nyttesløse som intethed. Hvad skal vi gøre med verdens forfængelighed, dens ros, dens rigdomme dens ære eller dens nydelser? ret

(220)  Vi er pilgrimme og fremmede som venter, håber og beder for det velsignede håb, vor Herre og Frelser Jesu Kristi tilsynekomst. Hvis vi tror dette og bringer dette ind i vort praktiske liv, hvilken handlekraft vil denne tro og dette håb ikke indgyde; hvilken inderlig kærlighed for hinanden, hvilket påpasseligt helligt liv for Guds ære; og i vor respekt for lønnens gengæld, hvilke klare grænser vil der ikke vise sig mellem os og verden. - manuskript 39, 1893. ret

(220)  Hold det frem for folk. - Sandheden at Kristus kommer bør holdes frem for alle mennesker. - Brev 131, 1900. ret

(221)  (221) En formaning mod at sætte bestemte tider. - Tider og tidspunkter har Gud lagt i Sin egen magt. Og hvorfor har Gud ikke givet os denne kundskab? - Fordi vi ikke gør den rette brug af den, som Han gjorde. Havde vore folk denne kundskab vil det føre til en tilstand af tingene der vil resultere i at Guds arbejde forhales meget. Arbejdet med at berede et folk til at stå på den store kommende dag, vil også forhales. Vi skal ikke lægge beslag på spekulationer om tider og tidspunkter som Gud ikke har afsløret. Jesus har fortalt Sine disciple at "våge", men ikke på et bestemt tidspunkt. Hans efterfølgere skal være i deres position som dem der lytter efter ordre fra Kaptajnen; de skal våge, vente, bede og arbejde idet de nærmer sig tidspunktet for Herrens komme; men ingen vil være i stand til at forudsige det præcise tidspunkt hvor når det tidspunkt vil komme; for "ingen kender dagen eller timen". Du vil ikke være i stand til at sige at Han vil komme inden for et, to eller fem år, du skal heller ikke lægge Hans genkomst fra dig ved at oplyse at det ikke er for ti eller tyve år. . . . Vi skal ikke kende det præcise tidspunkt eller for udgydelsen af Helligånden eller for Kristi komme. - Review and Herald, marts 22, 1892. ret

(221)  Sandheden om helligdommen
Vor tros fundament. - En korrekt forståelse af tjenesten i den himmelske helligdom er fundamentet for vor tro. - Brev 208, 1906. ret

(221)  Centeret for Kristi sonearbejde. - Guds folk bør have en klar forståelse af helligdommen og den undersøgende retshandling. Alle bør have personligt kendskab til deres store (222) ypperstepræsts stilling og gerning. Hvis de ikke har det, kan de umuligt udvise den tro, som er absolut nødvendig i denne tid, eller udfylde den plads, som Gud ønsker, at de skal udfylde. Hvert eneste menneske har en sjæl at frelse eller miste. Hvert menneske har en sag til behandling ved Guds domstol. Alle skal stilles ansigt til ansigt med den store Dommer. Det er derfor af den største vigtighed, at hvert eneste menneske ofte lader tankerne dvæle ved den højtidelige stund, da retten bliver sat og bøgerne lukket op, og da hvert enkelt menneske, ligesom Daniel, skal stå op til sin lod ved dagenes ende. ret

(222)  Alle de mennesker, der har fået kendskab til disse emner, skal aflægge vidnesbyrd om de store sandheder, som Gud har betroet dem. Helligdommen i Himmelen er selve midtpunktet for Kristi tjeneste til bedste for menneskene. Den angår hver eneste sjæl, som lever på jorden. Den giver indblik i forløsningsplanen, fører os ned til selve tidens afslutning og viser os den sejrrige udgang af kampen mellem retfærdigheden og synden. Det er af den største betydning, at alle sætter sig grundigt ind i disse spørgsmål, så de kan svare enhver, der beder dem gøre rede for det håb, som de har. - Den store strid s. 488, 489 (dk 432/ca 401). (1888) ret

(222)  Nøglen til et fuldstændigt sandhedssystem. - Emnet helligdommen var den nøgle, som løste mysteriet omkring skuffelsen i 1844. Dette emne gav indblik i et fuldstændigt sandhedssystem. Det var sammenhængende og harmonisk og viste, at Guds hånd havde ledet den store adventbevægelse. - Den store strid s. 423 (dk 375/ 350). (1888) ret

(222)  Øjnene fæstnet på helligdommen. - Som et folk burde vi ivrigt granske profetien; vi burde ikke slå os til ro, før vi har forstået emnet (223) om helligdommen, som er fremstillet i Daniels og Johannes syner. Dette emne kaster et klart lys over vor stilling og vort arbejde nu, og giver os et tydeligt bevis på, at Gud har ledet os i vor hidtidige erfaring. Det forklarer vor skuffelse i 1844, der viste os at helligdommens renselse ikke var på jorden, som vi troede, men at Kristus da gik ind i den allerhelligeste afdeling i den himmelske helligdom, og udfører der, det afsluttende arbejde for Hans præstetjeneste, som opfyldelse af englens ord til profeten Daniel: "Om to tusinde og tre hundrede dage; så skal helligdommen komme til sin ret." ret

(223)  Vor tro med hensyn til den første, anden og tredje engels budskaber var rigtig. De store vejtavler, vi har passeret, står urokkelige. Selv om Helvedes hær måtte forsøge at rive dem ned af deres fundament og triumfere over, at de havde haft held til det, så lykkes det dog ikke for dem. Disse sandhedssøjler står urokkelige som de ældgamle bjerge, urokkelige trods alle anstrengelser fra mennesker kombineret med anstrengelserne fra Satans og hans hærskarers side. Vi kan lære meget, og burde til stadighed granske skrifterne for at se, om dette forholder sig således. Guds folk skal nu have deres øjne fæstnet på den himmelske helligdom, hvor vor store Ypperstepræsts endelige tjeneste i domsarbejdet er i gang, - hvor Han går i forbøn for Sit folk. - Review and Herald, 27. nov. 1883. ret

(223)  Centrale sandheder i en enkel teologi. - I enhver skole som er stiftet på den mest enkle teologiteori bør der undervises. I denne teori, bør Kristi forsoning være det største tema, den centrale sandhed. Det underfulde tema om genløsningen bør overbringes de studerende. - manuskript 156, 1898. ret

(224)  (224) Helligdomssandhedens alvor. - Så længe Kristus renser helligdommen, bør tilbederne på jorden se nøje tilbage på deres liv, og sammenligne deres karakter med retfærdighedens standard. - Review and Herald, 8.april 1890. ret

(224)  Forkyndelse helligdomslæren støttes af Helligånden. - I mere end et halvt århundrede er forskellige punkter af den nærværende sandhed blevet betvivlet og modsagt. Nye teorier er rykket frem som sandhed, som ikke var sandhed, og Guds Ånd åbenbarede deres vildfarelse. Idet vor tros store grundpiller er blevet frembragt, har Helligånden frembåret vidne for dem, og dette gælder især sandhederne om helligdomsspørgsmålet. Igen og igen har Helligånden på en særlig måde anerkendt forkyndelsen af denne lære. Men i dag, såvel som tidligere, vil nogle ledes til at danne nye teorier og fornægte sandheder hvorpå Guds Ånd har givet Sin billigelse. - manuskript 125, 1907. ret

(224)  Falske teorier om Helligdommen. - I fremtiden, vil bedrag af enhver slags, rejse sig, og vi ønsker solid grund til vore fødder. Vi ønsker solide grundpiller for bygningen. Ikke et søm skal fjernes fra det som Herren har oprettet. Fjenden vil bringe falske teorier ind, som læren at der ikke er en helligdom. Dette er en af punkterne som troen forlades på. Hvor kan vi finde sikkerhed med mindre det er i de sandheder som Herren har givet i de sidste halvtreds år? - Review and Herald, 25. maj 1905. ret

(224)  Stridigheder over sandhedens kendetegn - Tiden er nær når sataniske agenters bedrageriske magter, vil udvikles til fulde. På den ene side er Kristus, som har givet al magt i himlen og på jorden. På den anden side er Satan, der hele tiden bruger sin (225) magt på at forlokke, og bedrage med stærke, spiritualistiske sofisteri, for at få Gud ud af de steder, som Han bør have i menneskers sind. ret

(225)  Satan stræber hele tiden på at få fantasifulde tanker om helligdommen ind, nedgøre Guds forunderlige fremstillinger og nedgøre Kristi tjeneste for vor frelse til noget som passer til det kødelige sind. Han fjerner dens iboende kraft fra troendes hjerter, og erstatter dets sted med fanatiske teorier, opfundet til at ugyldiggøre sandhederne om forsoningen, og ødelægger tilliden til læresætninger som vi har fremholdt hellige siden den tredje engels budskab først blev givet. Derved vil han frarøve os vor tro på det budskab som har gjort os til et særskilt folk, og har givet vort arbejde karakter og kraft. - Særlige vidnesbyrd Series B, No. 7, s. 17. (1905) ret

(225)  Overbringe loven og sabbaten
Vort særlige budskab.Herren har et særligt budskab til Sine ambassadører at frembære. De skal give folk advarslen, kalde dem til at udbedre det brud som pavedømmet har gjort i Guds lov. Sabbaten er blevet gjort til et ubetydeligt og unødigt krav, som menneskelig autoritet kan tilsidesætte. Herrens hellige dag er blevet udskiftet med en almindelig arbejdsdag. Mennesker har nedrevet Guds mindesmærke, og sat en falsk hviledag i dets sted. - manuskript 35, 1900. ret

(225)  Det sidste budskab til verden. - Det sidste advarselsbudskab til verden skal lede menneskene til at se den betydning Gud tillægger sin lov. Sandheden skal (226) fremholdes så tydeligt at ingen forbrydere som hører den, skal have nogen undskyldning hvis ham undlader at indse vigtigheden af at lyde Guds befalinger. ret

(226)  Jeg er blevet opfordret til at sige: samle de beviser fra skriften sammen, hvori Gud har helliget den syvende dag, og lad disse beviser blive læst op for forsamlingen. Lad dem, som ikke har hørt sandheden få at vide at alle som vender sig bort fra et tydelig "Så siger Herren", må tage følgen af sin handlemåde. Gennem alle tider har sabbaten været prøven på lydighed mod Gud. "Den skal være et tegn til alle tider mellem mig og israeliterne," siger Herren. - Evangeliets tjenere s. 148, 149 (n 107). (1915) ret

(226)  Det afgørende spørgsmål for hele verden. - Lyset om de bindende krav i Guds lov skal bringes videre overalt. Dette skal være et afgørende spørgsmål. Det vil forsøge og prøve verden. - Særlige vidnesbyrd Serie A, No. 7, s. 17, 18. (1874) ret

(226)  Opbygge nye marker. - Jeg har måttet afbryde skrivningen for at få en samtale med bror ____. Han er lidt rådvild. . . . . Jeg ønskede at vide hvordan sandheden skulle overbringes ved indtagelsen af nye marker, om sabbaten skulle bringes først på bane. ret

(226)  Jeg fortalte ham at den bedste og klogeste plan ville være at dvæle ved nogle emner, som ville vække samvittigheden. Han kunne tale til dem om praktisk gudsfrygt; helligelse og fromhed; og frembringe Jesu selvfornægtende, selvopofrende liv, som vort eksempel indtil de vil se modsætningen i deres selvtilstrækkelige liv, og finde mishag for deres ukristne liv. ret

(226)  Bring dem da profetierne; vis dem da de rene og bindende krav fra Guds ord. Ikke en tøddel af denne lov skal forgå, men fremhold dens bindende krav for enhver sjæl til tidens ende. Når Guds lov gøres ugyldig; når (227) den kristne verden er forenet med den katolske og den verdslige, ved at ugyldiggøre Guds bud, så rejser Guds udvalgtes folk sig for at forsvare Jehovas lov. Dette er den snughed som Paulus brugte; dette er slangens visdom; duens enfoldighed. Når vi kommer til en befolkningsgruppe som kender til vor tro, behøver vi ikke bruge denne forsigtige fremgangsmåde, men under alle omstændigheder bør der gøres noget særligt i personlige anstrengelser for at komme tæt på hjerterne. Undgå at køre menighederne trætte; lad ikke folk få den tanke at dit arbejde er at nedbryde, men opbygge, og overbringe sandheden sådan som den er i Jesus. Dvæl meget ved nødvendigheden for den livsvigtige gudsfrygt. - Brev 2, 1885. ret

(227)  Bryd hul på Sabbaten i de nye marker - Sandhedens budskab er nyt og opjagende for folk i dette land (Australien). Bibellære der bringes frem, er som en ny åbenbaring, og de føler det virkelig som om dette var vantro. Præsenteres søndagsspørgsmålet, eller foreningen med kirke og stat, så behandel dette forsigtigt. Det vil ikke svare sig at bringe stærke holdninger, som har været og nødvendigvis skal præsenteres i Amerika. ret

(227)  Der må udvises forsigtighed når der brydes op i disse temaer. Vi har endnu ikke fået noget ståsted i dette land. Fjenden for al retfærdighed har arbejdet, og arbejder stadig med al den list kan har, for at forhindre det arbejde som bude gøres for at oplyse og oplære folk; for hans kræfter vokser. Forsinkelser har givet Satan fordele, og disse forsinkelser har forårsaget tab af mange sjæle. Herren er ikke tilfreds med at værket er forhalet. Enhver forsinkelse gør det vanskeligere at gøre det arbejde der må gøres, fordi Satan (228) får fordele til at indtage marken forud, og forberede besluttet modstand. ret

(228)  Vort folks træge bevægelser med at oprejse standarden i vore store byer er ikke i harmoni med lyset fra Gud. Et glimtene lys har skinnet ind i byerne, men nok til at få falske hyrder til at føle at det er på tide at arbejde aktivt for at vende folk bort fra sandhedens budskab, ved at bringe fabler og falsknerier. Nogle små anstrengelser er blevet gjort, men der er ikke kommet mænd og penge til at gøre arbejdet. Satan har arbejdet og vil arbejde med sine lyvende undere, og stærke bedrag accepteres hvor sandhedens banner burde opløftes. Det faktum at Guds folk, der kender sandheden og ikke har gjort deres pligt efter det lys der er givet i Guds ord, gør det nødvendigt for os at være mere på vagt, så vi ikke fornærmer ikke-troende før de har hørt årsagerne til vor tro om sabbaten og søndagen. . . . ret

(228)  Der er nu brug for at give folk tålmodig og venlig belæring; uddannelse for en livstid skal ikke modvirkes så hurtigt; megen taktfølelse og tålmodigt arbejde er nødvendigt hos dem, som skal bringe sandheden på nogen måde. - Udateret manuskript 79. ret

(228)  Tilpas dens præsentation - Du bør ikke føle at det er din opgave at indlede med argumenter på sabbatsspørgsmålet, idet du møder folk. Hvis personer nævner det, så sig til dem at det ikke er din byrde nu. Men når de overgiver hjerte, sind og vilje til Gud, er de mere åbne over for bevisernes høje betydning, over for disse højtidelige og prøvende sandheder. - Brev 77, 1895. ret

(228)  Pas på at ikke forhale for meget. - Vi har brug for at være forsigtige; men medens nogle medarbejdere er på vagt, og forhaler (229) sin skyndsomhed, hvis de ikke arbejder sammen med dem som ser det nødvendigt at være pågående, så vil megen gå tabt; så vil anledningerne gå forbi, og Guds åbnende forsyn vil ikke kunne ses. ret

(229)  Når personer som er opsat på at ikke beslutte sig i den tidlige periode, er der fare for at overbevisningen gradvist vil svinde bort. . . . . . ret

(229)  Ofte er det sådan at en forsamling når til det punkt hvor hjertet overvejer sabbatsspørgsmålet, er det forhalet med fare for følgerne deraf. Dette er blevet gjort, og resultatet har ikke været godt. - Brev 31, 1892. ret

(229)  I en kort kampagne. - Når I har en forsamling foran jer i kun to uger, så udset ikke sabbatsspørgsmålet efter at alt andet er bragt frem, i den tro at I derved baner vej for den. Opløft standarden - Guds bud og Jesu tro. Gør dette til et vigtigt tema. Gør det da, ved jeres stærke argumenter til endnu større kraft. Dvæl mere ved åbenbaringen. Læs, forklar og bestyrk dets lære. ret

(229)  Vor krigsførelse er aggressiv. Enorme problemer er foran os, ja og lige over os. Lad vore bønner stige op til Gud, så de fire engle stadig må holde de fire vinde tilbage, så de ikke blæser for at skade eller ødelægge, før den sidste advarsel er blevet givet til verden. Lad os da arbejde i harmoni med vore bønner. Lad intet mindske denne tids sandheds kraft. Den nærværende sandhed skal være vor byrde. Den tredje engels budskab må udskille sig et folk fra kirkerne; et folk som vil tage ståsted på den evige sandheds platform. - Vidnesbyrdene bd. 6, s. 61 (1900) ret

(230)  (230) Budskab om liv og død. - Som et folk er vi i fare for at give den tredje engels budskab på en sådan måde at det ikke gør indtryk på folk. . . . Vort budskab er et budskab om liv eller død, og vi må lade det budskab stå frem som det er, - Guds store magt. Så vil Herren gøre det virkningsfuldt. Vi skal bringe det i al sin sigende kraft. - Brev 209, 1899. ret

(230)  Budskabet skal ikke pakkes ind. - Satan har udtænkt en tilstand hvorved proklameringen af den tredje engels budskab skal begrænses. Vi skal være på vagt for hans planer og metoder. Sandheden må ikke nedtones, budskabet for denne tid må ikke indhylles. Den tredje engels budskab må styrkes og befæstes. Det attende kapitel i åbenbaringen åbenbarer vigtigheden af at sandheden ikke bringes ud i afmålte temaer, men i sin fylde og kraft. . . . . Der har været for megen udenomssnak over proklameringen af den tredje engels budskab. Budskabet er ikke blevet givet på en klar og tydelig måde, som det burde være. - manuskript 16, 1900. ret

(230)  Da Kristus frembragte loven. - Kristus frembragte principperne i Guds lov på en direkte og kraftfyldt måde, og viste Sine tilhørere at de ikke havde grund til at komme med indvendinger eller sætte sig op. - Review and Herald, 13. sep. 1906. ret

(230)  Paulus tilpassede sine metoder. - Til hedningene forkyndte han (Paulus) Kristus som deres eneste håb for frelse, men havde ikke først noget endeligt at sige om loven. Men efter deres hjerter var blevet advaret med Kristus fremvist som Guds gave til vor verden, og hvad Forløserens arbejde indbefatter i det kostbare offer der viser Guds (231) kærlighed for mennesker, på den mest veltalende enkle måde, viste han at kærlighed for alle mennesker (jøder og hedninger) - at de kunne frelses ved at overgive deres hjerter til Ham. Derved, når de er opblødt og underlagt, gav de sig selv til Herren, viste han Guds lov som en test på deres lydighed. Dette var hans arbejdsmetode - tilpassede sin metoder for at vinde sjæle. - Særlige vidnesbyrd Series A, No. 6, s. 55. (1895) ret

(231)  Først de fundamentale principper. - Lad ikke de sider af sandheden, som udgør en fordømmelse af menneskenes skikke og sædvaner, blive holdt i forgrunden før de får anledning til at vide at vi tror på Kristus, at vi tror på hans guddom og hans forudtilværelse. Dvæl ved det vidnesbyrd som verdens Genløser ejer. - Vidnesbyrdene bd. 6, s. 58. (1900) ret

(231)  Vi forkynder evangeliet. - Lad de udenforstående være klar over at vi forkynder evangeliet såvel som loven, og de vil fæstne sig ved disse sandheder, og mange vil tage deres ståsted for sandheden. - Brev 1, 1889. ret

(231)  Vil overbevise om synd. - Loven og evangeliet, åbenbaret i ordet, skal forkyndes for folk; for loven og evangeliet, opblandet, vil overbevise om synd. Medens Guds lov fordømmer synden, peger den hen til evangeliet, åbenbarer Jesus Kristus, i hvem "guddommens fylde bor legemligt." Evangeliets herlighed genspejler lys over den jødiske tidsalder, tillægger den jødiske husholdning forbilleder og skygger. Derved er både loven og evangeliet sammenblandet. De må ikke skilles ad i nogen prædikener. - manuskript 21, 1891. ret

(231)  Generelt set har gudsdyrkeren adskilt loven og evangeliet, medens vi på den anden side har dannet det samme fra andet ståsted. Vi har ikke fremholdt Kristi retfærdighed for folk (232) og den fulde betydning af Hans store genløsningsplan. Vi har udelukket Kristus og Hans uforlignelige kærlighed, og bragt teorier og fornuftslutninger ind og forkyndt argumenter. - manuskript 24, 1890. ret

(232)  De går hånd i hånd. - Dersom vi ønsker at have den tredje englebudskabs ånd og kraft, så må vi fremholde loven og evangeliet sammen, for de går hånd i hånd. - Evangeliets tjenere s. 161 (n 116). (1915) ret

(232)  Forstærk budskabet med litteratur. - De dage som vi lever i, er tider der kræver stadig årvågenhed, tider hvori Guds folk bør vågne op til at gøre et stort arbejde med at bringe lys over sabbatsspørgsmålet. . . . Denne sidste advarsel til jordens beboere skal få mennesker til at se den betydning Gud knytter til sin hellige lov. Så tydelig skal sandheden bringes, så ingen synder, der hører det, ikke kan se vigtigheden i at være lydig mod sabbatsbudet. . . . . ret

(232)  For alle er der et arbejde at gøre for at Guds ords enkle sandheder kan blive kendt. Skriftens ord bør trykkes og publiceres lige så snart de læses. Det vil være godt om det nittende og en stor del af det tyvende kapitel i anden Mose bog, med versene tolv til atten i det enogtyvende kapitel, blev trykt, præcis sådan som de står. Sammel disse sandheder i små bøger og pamfletter, og lad Guds ord tale til folk. Når der holdes en prædiken om loven, er det rigtigt at komme til punktet, hvis du har midler til det, så få det trykt til et blad. Når du møder dem som ønsker at holde søndag, så læg disse blade i deres hænder. Fortæl dem at du ikke diskuterer søndagsspørgsmålet, for du har et tydeligt "Så siger Herren" til at holde den syvende dag. - Review and Herald, marts 26, 1908. ret

(233)  (233) Fremhæv det særskilte tegn. - Vi skal give verden en manifestation af de rene, ædle og hellige principper som skal adskille Guds folk fra verden. I stedet for at Guds folk udskiller sig mindre og mindre fra dem som ikke holder syvende-dags sabbaten, skal deres sabbattshelligholdelse være så tydelig at verden ikke kan undgå at genkende dem som syvendedags adventister. - manuskript 162, 1903. ret

(233)  Kaldet til at udstille det syndige menneske. - I denne tid hvor vi lever, har Herren kaldt Sit folk, og givet dem et budskab at bringe. Han har kaldet dem for at fremvise det syndige menneskes ondskab, som har gjort søndagsloven til en særlig kraft, som har tænkt sig at ændre tider og love, og undertrykker Guds folk der står fast i at ære ham med overholdelsen af den eneste sande sabbat, skabelsens sabbat, hellig for Herren. - Vidnesbyrd til prædikanter s. 118. (1903) ret

(233)  Et særskilt folk med et prøvende budskab. - Herren har fundet det rigtigt at give Sit folk den tredje engels budskab et prøvende budskab at frembære verden. Johannes beskuer et folk der er særligt og udskilt fra verden, som nægter at dyrke dyret og dets billede, som bærer Guds tegn, helligholder Hans sabbat - den syvende dag som helligholdes som en erindring på den levende Gud, himlens og jordens Skaber. Om dem skriver apostlen: "Her er de der holder Guds bud, og Jesu tro." - Brev 98, 1900. ret

(233)  Dyrets mærke - Men når søndagshelligholdelse skal gennemtvinges ad lovens vej, og når verden får oplysning om den sande sabbats krav på helligholdelse, vil enhver, som bryder Guds (234) lov for at adlyde en befaling, som kun er baseret på romerkirkens autoritet, derved ophøje pavedømmet over Gud. Et sådant menneske hyller romerkirken og den statsmagt, som gennemtvinger det, som romerkirken har påbudt; det tilbeder dyret og dets billede. De mennesker som så forkaster den dag, som Gud har kaldt tegnet på sin autoritet, og i stedet helligholder den dag, som romerkirken har udpeget som et symbol på sin overhøjhed, viser derved, at de modtager tegnet på lydighed mod romerkirken - "dyrets mærke". Men det er først, når denne sag er blevet tydeligt fremholdt for menneskene og de har fået valget imellem Guds bud og menneskers bud, at de der bliver ved med at overtræde Guds lov, tager "dyrets mærke". - Den store strid s. 449 (dk 397/ ca 370). (1888) ret

(234)  Modtager det fremtidige dyrs mærke. - Forandringen af sabbaten er tegnet eller mærket på romerkirkens autoritet. Dem som, i forståelsen af det fjerde buds krav, vælger at overholde den falske sabbat i stedet for den sande, hylder derved den magt som den er befalet ved. Dyrets mærke er pavedømmets sabbat, som verden har accepteret i stedet for Guds udpegede dag. ret

(234)  Ingen har endnu modtaget dyrets mærke. Prøvetiden er endnu ikke kommet. Der er sande kristne i alle menigheder, iberegnet den romerske katolske kirke. Ingen dømmes før de har fået lyset og set pligten at holde det fjerde bud. Men når dekretet går ud og gennemtvinger den forfalskede sabbat, og den tredje engels høje råb advarer mennesker mod at tilbede dyret og dets billede, vil linjen være trukket klart mellem det falske og det sande. Da vil (235) dem, som fortsætter med at overtræde, modtage dyrets mærke. ret

(235)  Vi nærmer os denne periode med hastige skridt. Når protestantiske kirker forener sig med verdslige magter for at understøtte en falsk religion, for at modsætte sig det som deres stamfædre udholdt i hård forfølgelse, så vil pavedømmets sabbat gennemtvinges med kirkens og statens magt. Der vil være et nationalt frafald, som kun vil ende i national ruin. - manuskript 51, 1899. ret

(235)  Når Guds segl afvises. - Hvis sandhedens lys er præsenteret for dig, har åbenbaret det fjerde buds sabbat, og vist at der ikke er grundlag i Guds ord for søndagshelligholdelse, og du stadig klynger dig til den falske sabbat, nægter at holde den hellige sabbat som Gud kalder "Min hellige dag," modtager du dyrets mærke. Hvornår finder dette sted? Når du adlyder det dekret som befaler dig at ophøre med arbejde om søndagen og dyrke Gud, skønt du ved at der ikke er et ord i Bibelen der viser søndagen er andet end en almindelig arbejdsdag, så indvilger du i at modtage dyrets mærke, og afviser Guds segl. - Review and Herald, juli 13, 1897. ret

(235)  Som følge af at ignorere lyset. - Gud har givet menneskene sabbaten som et tegn mellem Ham og dem, som en test på loyalitet. Dem som, efter lyset om Guds lov har kommet til dem, fortsætter med at vise ulydighed og ophøjer menneskelige love over Guds lov i den store krise der ligger foran os, vil modtage dyrets mærke. - Brev 98, 1900. ret

(235)  Forsigtig med at frembringe søndagsspørsmålet. - (Vi skal) ikke provokere dem som har antaget denne falske sabbat, en pavedømmets institution i stedet for Guds hellige sabbat. Uden Bibelargumenterne (236) med sig, bliver de mere vrede og opsatte på at erstatte argumenterne der mangler i Guds ord, med deres magt. Forfølgelsens magter følger i dragens fodspor. Derfor må der udøves megen omhu for at ikke provokere. - Brev 55, 1886. ret

(236)  Lad sandheden selv skære. - Satans anstrengelser mod sandhedens forsvarer vil vokse sig mere bitter og besluttet helt til tidens ende. Ligesom i Kristi dage hvor ypperstepræsterne og magterhaverne oprørte folkets hjerter imod Ham, ligeledes vil de religiøse ledere i dag udvise bitterhed og fordomme mod sandheden for denne tid. Folk vil ledes til voldelige handlinger og yde modstand som de aldrig ville have haft hvis de ikke havde fået modstand fra med kristendomsbekendere mod sandheden. ret

(236)  Og hvilken kurs skal sandhedens forsvarer udøve? De har den uforanderlige evige Guds ord, og de burde vise at de har sandheden, som den er i Jesus. Deres ord må ikke være rå og skarpe. I deres præsentation af sandheden må de vise Kristi kærlighed, sagtmodighed og venlighed. Lad sandheden selv skære; Guds ord er et skarpt tveægget sværd, og vil skære sin vej til hjertet. Dem som ved at de har sandheden bør ikke, ved at bruge hårde og strenge udtryk, give Satan en chance til at fejlfortolke deres ånd. - Review and Herald, 14. okt. 1902. ret

(236)  Kald til at oplyse masserne. - Jeg er blevet vist at Satan lister ubemærket ind på os. Guds lov er gjort ugyldig ved Satans indvirken. I vort land prales der af frihed, religiøs frihed vil få en ende. Kampen vil være afgjort over sabbatsspørgsmålet, som vil ophidse hele verden. (237) Vor tid til at arbejde er begrænset, og Gud kalder os som tjenere og folk til at være meget nøje opmærksomme. Lærere, sin er så kloge som slager og enfoldige som duer, må komme til Herren efter hjælp, til Herrens hjælp mod den mægtige. Der er mange som ikke forstår profetierne om disse dage, og de må blive oplyst. - Brev 1, 1875. ret

(237)  Imødekomme sabbatsholderes problemer
Ingen grund til at bekymre sig og frygte.Ofte når vore medarbejdere overbringer sabbatssandhedens prøvelser til folk, står nogle tøvende i frygt for at få fattigdom og trængsler over dem selv og deres familier. De siger, Ja, jeg ser at du prøver at vise mig at overholde syvendedags sabbaten; men jeg er bange for jeg mister min stilling hvis jeg holder sabbaten, og er ikke i stand til at forsørge min familie. Og således beholder mange deres verdslige stilling og overtræder Guds bud. Men disse skriftsteder (Luk. 12,1-7) lærer os at Herren kender alt til vore erfaringer; Han forstår vore besværligheder; og Han har en omsorg for alle som følger på med at kende Herren. Han vil aldrig lade Sine børn friste over deres evne. ret

(237)  Kristus erklærede til Sine disciple: "Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere en klæderne? Se himlens fugle; de så ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig?" ret

(238)  (238) Hold markens lilje op for dem i dens skønhed og renhed, frelseren fortsatte: "Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? ret

(238)  I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. ret

(238)  Kristus lærer her en dyrebar lektier om Hans tjeneste. Uanset hvilken erfaring du måtte få, siger Han: Tjen Gud. Uanset besværligheder og vanskeligheder du måtte støde på, så stol på Herren. Vi har ingen grund til at være bekymrede og frygte, hvis vi tager vor stilling til sandheden, om hvad vi og vore familier vil lide. Gør vi dette så viser vi Gud mistro. "Din Fader ved at I har brug for alle disse ting," siger frelseren. Hvis vi vil studere ordet mere omhyggeligt, vil vi vokse i tro. - manuskript 83, 1909. ret

(238)  Tid til at række en hjælpende hånd frem. - Det er nu en betydningsfuld tid, for disse lokaliteter hvor en interesse er vækket op. Et stort antal . . . står nu på tærsklen til at beslutte sig. O om Herren vil give Sine tjenere visdom til at tale til disse sjæle, med sådanne ord, som skal opmuntre dem til at bekende sig til sandheden og overgive deres vilje, hellige hele deres hjerte, til Gud. Vi beder om at Herren vil indgyde tro til disse sjæle, som er overbeviste om sandheden, at den syvende dag er Herrens Sabbat, så de ikke (239) skal rådslå sig med deres egne følelser og lade fjenden lede dem til at beslutte at ofret er for stort. ret

(239)  De vil lide tab i timelige sager, og en hjælpe hånd må ikke mangle. Mange spørger: "Hvordan kan vi underholde vore familier? Vi vil miste vore stillinger lige så snart vi beslutter at helligholde den syvende dag og ikke arbejde om sabbaten. Vore familier, skal de sulte?" Hvad kan vi sige? Fattigdom og mangel ses over alt, og ærlige mennesker ved ikke hvad de skal gøre. De tør ikke vove noget; alligevel er de helt overbevist om at sabbatsdagen er Herrens sabbat. De ved at Gud velsignede den syvende dag og satte den til side for at mennesker kan holde den som et minde for Hans skabelse af verden på seks dage og for Hans hvile på den syvende dag. ret

(239)  Når vi ser vanskelighederne stå som bjerge foran deres sjæle, smerter det i vore hjerter at de selv og børn der ser dem i øjnene ikke har nogen udsigter. En uønsket siger: "Jeg mangler at overholde den syvende dag, men lige så snart som jeg skriver til min arbejdsgiver at jeg har besluttet at holde sabbat, bliver jeg fyret." Hundredvis venter på at træde ud i arbejdsløshed. Jeg er stærkt bekymret. Alt vi kan gøre er at opmuntre dem til at have tro, og bede for dem. Oh, nogle gange ville jeg ønske jeg havde en million dollars. Jeg kunne bruge enhver doller til dette arbejde. . . . ret

(239)  Mange begynder at overtræde Guds hellige lov bevidst, som resultat af fagforeninger, karteldannelse, og samarbejde med virksomheder der er Satans instrumenter. Gud sender dem lys for at rive dem ud af vildfarelsen, men de nægter at tage Guds ord som det læses. De accepterer vildfarelse, vælger Satans løgne frem for et "Så siger Herren." Og disse vildfarelsens forsvarer gør det meget vanskeligt for dem, som ser sandheden at adlyde den. Menneskeøjne kan ikke se noget andet end sult for dem, som holder sabbaten. - manuskript 19, 1894. ret

(240)  (240) Aldrig ende med sult. - Vær aldrig bange for at overholdelsen af den sande sabbat vil ende med sult. [Es. 58,11, 12; Ordsp. 7,2; Es. 58,14.] Disse løfter er tilstrækkeligt svar på alle undskyldninger mennesker kan have, for at ikke holde sabbat. Også hvis det virker umuligt at underholde éns familie, efter at begynde at holde Guds lov,, så lad enhver tvivlende sjæl erkende at Gud har lovet at sørge for dem som adlyder hans bud. - manuskript 116, 1902. ret

(240)  Det kræver mennesker med mod. - Det kræver moralsk mod at holde Herrens bud. En modstander af sandheden sagde det kun var svagsindede mennesker, tåbelige og uvidne personer, som ville vende bort fra kirkerne og holde den syvende dag som sabbat. Men en prædikant som havde grebet sandheden svarede: "Hvis du tror det kræver svage mennesker, så prøv det selv." Det kræver moralsk mod, fasthed, og beslutsomhed, udholdenhed og rigtig megen bøn at træde over på de upopulæres side. Vi er taknemmelige over at vi kan komme til Kristus ligesom de stakkels lidende kom til Kristus i templet. . . . . ret

(240)  Du har ikke dristet dig til at træde Guds bud under fode, og derved trådt ud i den upopulære sandhed, lad følgerne være hvad de bliver. Vil frelseren nogen sinde vende bort og efterlade dig i kamp alene? Nej, aldrig. Men Han har aldrig sagt til Sine disciple at de ikke skal få trængsler, ikke udholde selvfornægtelse, og ikke ofre noget. Mesteren var en sorgernes mand og kendte til sorgen. "I kender vor Herre Jesu Kristi nåde, hvordan at Han alligevel var rig, dog blev Han fattig for jeres skyld, så at I ved Hans fattigdom kunne være rige." Vi takker Gud at I, i jeres fattigdom kan kalde Gud for jeres Fader. ret

(240)  Armod kommer over denne verden, og der vil (241) komme en trængselstid som der aldrig har været før, siden der kom en nation. Der vil komme krige og krigstrusler, og menneskers ansigter vil blegne. I vil lide nød, nogle gange vil I lide sult; men Gud vil ikke forlade jer i jeres lidelser. Han vil prøve jeres tro. Vi skal ikke leve for at behage os selv. Vi er her for at vise Kristus for verden, for at repræsentere Ham og Hans kraft for menneskene. - manuskript 37, 1894. ret

(241)  På tide at stole på Guds ord. - Da alle midler til at opretholde livet svigtede, sendte Gud sit folk manna fra Himmelen, og den blev givet i rigeligt og bestandigt mål. Denne Hans omsorg skulle lære dem, at så længe de stolede på Gud og vandrede ad hans veje, ville han ikke svigte dem. Nu gjorde Frelseren brug af den lære, han havde givet Israel. Gennem Guds ord havde den hebraiske hærskare fået bistand, og ved det samme ord ville den også blive skænket Jesus. Han ventede på Guds time for at blive udfriet. Han var i ørkenen i lydighed mod Gud, og han ville ikke skaffe sig føde ved at følge Satans forslag. Lige over for hele det lyttende univers vidnede han om, at det er en mindre ulykke at lide, hvad der end kan ske en, end på nogen måde at vige bort fra Guds vilje. ret

(241)  Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund. Ofte kommer en Kristi discipel i forhold, hvor han ikke kan tjene Gud og dog fremme sine verdslige foretagender. Måske viser det sig, at lydighed over for et tydeligt krav fra Gud vil afskære ham fra at tjene til livets underhold. Satan ville gerne få ham til at tro, at han må ofre sin faste overbevisning. Men det eneste, vi i denne verden kan stole på, er Guds ord. Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. End ikke i dette liv (242) tjener det til vor fordel at vige bort fra at gøre vor himmelske Faders vilje. Når vi får kendskab til kraften i hans ord, skal vi ikke gå ind på Satans forslag for at skaffe os føde eller frelse vort liv. Det eneste, vi skal spørge om, er dette: Hvad er Guds vilje? og hvordan lyder hans løfter? Når vi ved dette, skal vi adlyde det ene og stole på det andet. - Den store mester s. 121 (dk 75). (1898) ret

(242)  Appel til den, der står på tærsklen til beslutning. - Fjenden fortalte dig at du kunne vente til et mere passende tidspunkt. Han var parat med sine bedrag, og viste dig de fortrin du ville få hvis du ikke holdt sabbaten, og de ulemper du ville have ved at holde sabbat. Han har forberedt disse forskellige undskyldninger, for hvor du ikke skulle beslutte dig for at være lydig mod Guds lov. Han er en bedrager. Han forfalsker Guds karakter, og du har accepteret hans fristelse. Alle dine indbildninger har vist mistillid til din himmelske Fader. ret

(242)  Du troede at du kunne få et vist udbytte af din forretning, da ville du adlyde det fjerde buds sabbat. Men Herren forlanger lydighed af enhver af Sine undersåtter. Guds krav lå på dig, og du har stillet betingelser for Gud. Og hele den tid Satan har arbejdet på at gøre det mere og endnu mere umuligt idet du ser på sagen, at beslutte dig for at holde sabbat. Du er blevet mindre og mindre modtagelig for Guds Ånds bevægelser på dit hjerte. Herren har givet mig et budskab til dig og dine børn: at tage din forsømte opgave op, og vandre i lyset idet Han er i lyset. "Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, og med hele din sjæl, og med hele din styrke, og af hele dit sind." "Gør dette", sagde Kristus til en lovkyndig, "og du skal leve." Dette er Guds stemme (243) til dig selv og dine børn. Guds lov er god, såvel som retfærdig og gavnlig for alle som adlyder, og du vil vise Ham ære som du adlyder. Når dit sind er kommet i overensstemmelse med Guds vilje, og adlyder Hans bud, tænker du så at Herren ikke vil have omsorg for dig og dit timelige arbejde? Du er næsten blevet overtalt, men adlyder ikke. Du tænker du vil vente, indtil vejen står klar for dig. Herren har ladet ethvert menneske stå til ansvar for sine handlinger. Guds krav skal være din første overvejelse. Lydighed mod Gud er din første opgave. Du skal overlade alle følgerne i Hans hænder. Du har tøvet fordi du ikke erkender den stærke overbevisning du havde tidligere, og at du ikke vil overgive dig til lydighed. Du skal ikke forvente en ligeså kraftfuld overbevisning igen. Du må adlyde Gud og tage din stilling for sandheden, uanset følelser eller ej. Nu er det din forretningsopgave at arbejde besluttet ud fra princippet, og tage dine beslutninger uanset konsekvenserne. - Brev 72, 1893. ret

(243)  Lev op til enhver lysstråle. - Lev op til enhver lysstråle som du har taget imod. Her er dine evige interesser involveret, og det er dér jeg siger: "Værn om enhver lysstråle." Bed til Kristus på dine knæ om han vil indprente dit hjerte med Hans Helligånd, og vend ikke bort fra Hans lov. - manuskript 10, 1894. ret

(243)  Mist hellere stilling frem for miste Jesus. - Tænk ikke at, hvis du tager standpunkt for Bibelsandheden vil du miste din stilling. Du må hellere miste din stilling frem for at miste Jesus. Du skulle hellere få del i Herrens selvfornægtelse og selvopofrelse end at gå på dine egne veje og samle dig rigdomme til dette liv. Du kan ikke få nogen af dem med dig i graven. Du vil komme op fra graven (244) uden noget som helt, men hvis du vil have Jesus, så vil du få alt. Han er alt det du vil forlange der står prøven på Guds dag, og er dette ikke nok for dig? - manuskript 20, 1894. ret

(244)  Et besluttet ståsted. - Mennesker kan sætte al den modstand op som de vil, men Guds bud er stadig Guds bud. Vi har besluttet at holde Guds bud og lever, og (bevarer) Hans lov som vor øjesten. Lad mennesker skælde ud imod Guds lov og træde Hans lovlydige folk under deres føder. Kan de gøre dette og leve? Det er umuligt. Gud har Sit mål for karakteren, og det er dem som adlyder Ham der lever, og dem som holder Hans lov som deres øjesten som han beskytter. - manuskript 5, 1891. ret

(244)  Ofre stillinger til nye sabbatsholdere. - Blandt dem som griber sandheden i ___ var der sidste vinter en ung mand, som forlod den skole han gik i, for at holde sabbaten. Han blev spurgt hvad han forventede at gøre for sit levebrød. Han svarede: "Gud har givet mig fysisk styrke, og jeg vil arbejde hvor som helst, frem for at bryde Hans bud." Nogle var bekymrede for at skulle få plads på trykkeriet, men en sagde: "Nej. Når han viser at han vil adlyde Gud for enhver pris, så skal vi vide at han er det menneske vi har brug for på dette kontor. Men hvis han ikke har principfasthed nok til dette, er han ikke den som vi står og mangler." ret

(244)  Ældre ____ kom til mig, og spurgte mig om han burde opmuntre den unge mand til at tænke over at få plads på kontoret. Jeg sagde: "Himlens Gud har bragt ham den evige vægt af herlighed der venter sejrherren, og hvis han ligesom Moses har respekt lige til belønningens dag, vil han tage sit endelige ståsted på sandhedens side. (245) Men det vil skade og ikke være godt at fremholde nogen form for bestikkelse eller gode frem for ham. Og alligevel er det din pligt at hjælpe ham til at se at han må vandre i tro, men ikke efterlade ham til kampen alene, for Satan vil friste ham, og du må yde ham al hjælp som er muligt." - manuskript 26, 1886. ret

(245)  Forretningsforbindelser med sabbatsbrydere. - Der er brug for en sabbatsreform iblandt os, som bekender at holde Guds hellige hviledag. Nogle drøfter deres forretningssager og lægger planer på sabbaten, og Gud ser på dette i det samme lys som de var involveret i virkelige forretningssager. ret

(245)  Andre som godt kender til Bibelens beviser - at den syvende dag er sabbaten - går ind i partnerskab med mennesker som ikke respekter Guds hellige dag. En sabbatsholder kan ikke lade mennesker arbejde i hans virksomhed, betalt for hans penge, for at arbejde om sabbaten. Hvis han med henblik på fortjeneste tillader forretninger han har interesse for, bliver gjort på sabbaten, af hans ikke-troende partner, er han lige så skyldig som den ikke-troende; og det er hans pligt at ophæve forholdet, uanset hvor meget han måtte miste ved dette. Mennesker kan tro at de ikke kan klare at adlyde Gud, men de kan heller ikke klare at ikke adlyde Ham. Dem som er ligeglad med om de holder sabbat, vil lide et stort tab. - Review and Herald, marts 18, 1884. ret

(245)  En slags beskæftigelse for sabbatsholdere. - Vi finder her de bedste klasser af folk at arbejde for. Og for mange af den vil det ikke være vanskeligt at holde sabbaten. ____ er et sted hvor der er et stort hønsehold. Hos næsten alle beboelseshuse i byens yderkant er der hønsegårde. Husene er ikke bygget i sammen, men står væk fra hinanden, ofte omgivet med flere halve hektarer land til. Der er hønsehold af alle slags, (246) og æggene har et godt marked i ___ og i ___, og tages til byen med båd. ret

(246)  Jeg skriver dette så du kan forstå situationen. I et hønsehold med mange familier er der midler til levebrød, og disse kan ikke komme med den indvending som mange kommer for at holde sabbaten - at det vil kollidere med deres forretning. De bør holde sabbaten uden angst for at miste deres arbejde. - Brev 113, 1902. ret

(246)  Forkynde om ikke-udødelighed
Udskyd forkyndelsen af ubehagelige trospunkter. - Der bør udvises stor visdom for at præsentere en sandhed som går direkte imod folks meninger og praksis. Paulus havde for vane at dvæle ved profetier når han var sammen med det jødiske folk, og bringe dem ned på jorden skridt for skridt, og efter nogen tid åbne temaet om Kristus, som den sande Messias. ret

(246)  Jeg er blevet vist at vore prædikanter går for hurtigt igennem deres emner og bringer de mest ubehagelige træk i vor tro for tidligt frem i deres arbejde. Der er sandheder som ikke vil involvere så stort et kors, som burde holdes frem for deres sind, dag efter dag og endog uger før vi kommer ind på sabbaten og udødelighedsspørgsmålene. Så vinder du folks tillid som mennesker med klare, og kraftfyldte argumenter, og de tror du forstår skrifterne. Når folks tillid er vundet tidligere, så er der tid nok til at introducere sabbats- og udødelighedsspørgsmålet offentligt. ret

(246)  Men mennesker som ikke er kloge, tager disse spørgsmål for hurtigt frem, og derved lukkes folks ører, selvom de med større omhu, mere tro, evne og visdom kunne have fulgt dem skridt for skridt (247) gennem betydningsfulde begivenheder i profetierne og dvælet ved praktiske emner i Kristi lære. - Brev 48, 1886. ret

(247)  Et af de store bedrag. - Ethvert slags bedrag er nu bragt ind. De klareste sandheder i Guds ord dækkes af en masse menneskegjorte teorier. Dødelige vildfarelser præsenteres som sandhed, som alle må bøje sig for. Den sande gudfrygts enkelhed begraves under traditioner. ret

(247)  Læren om sjælens naturlige udødelighed er en vildfarelse som fjenden bedrager mennesker med. Denne vildfarelse er næsten universel. . . . . ret

(247)  Dette er en af løgnene der er smedet i fjendens synagoge, en af Babylons giftige planer. "Alle nationer har drukket af hendes utugt vredens vin, og jordens konger har begået utugt med hende, og jordens købmænd er blevet rige gennem hendes overflod. Og jeg hørte en anden røst fra himlen sige: "Drag ud af hende, Mit folk, så I ikke får del i hendes synder, og så I ikke modtager hendes plager." - Review and Herald, 16. marts, 1897. ret

(247)  Læg vægt på livet gennem Jesus. - Spørgsmålet om sjælens udødelighed behøver også at blive behandlet med største omhu, så man i introduktionen af dette emne ikke starter op med en dyb og ophidsende stridighed som vil lukke døren frem for at undersøge sandheden. ret

(247)  Det er nødvendig med stor visdom når man har med menneskesind at gøre, også med at give en grund for det håb der inden i os. Hvad er det for et håb vi skal give en grund for? Håbet om evigt liv gennem Jesus Kristus. . . . Du dvæler for meget på specielle ideer og doktriner, og den ikke-troendes hjerte blødgøres ikke. At forsøge at indprente ham er ligesom at slå på koldt jern. . . . . ret

(248)  (248) Vi er i stadig behov for visdom, for at vide hvornår vi skal tale og hvor vi skal være tavse. Men det er altid sikkert at nære håbet om evigt liv. Og når hjertet er blødgjort og underlagt Jesus kærlighed vil spørgsmålet da være: "Herre, hvad skal jeg gøre for at blive frelst? - Brev 12, 1890. ret

(248)  Visdom er nødvendig for at overbringe prøvende sandheder. - Generelt set har vor vækst på uprøvede marker været langsom, på grund af syvendedags Sabbaten. Der står et skarpt kors direkte i vejen for alle sjæle, som antager sandheden. ret

(248)  Der er andre sandheder, som sjælens udødelighed og Kristi personlige komme i himlens skyer til vor jord om kort tid. Men dette er ikke så ubehageligt som sabbaten. Nogle vil med god samvittighed acceptere sandheden for sin egen sjæl, fordi det er bibelsandhed, og de elsker lydighedens sti i alle Guds bud. Disse ubehagelige træk i vor tro vil spærre vejen for mange sjæle som ikke ønsker at være et særskilt folk, adskilt og udskilt fra verden. Derfor er det nødvendig at udvise stor visdom, om hvordan sandheden bringes frem for folk. Der er visse klart definerede mål at nå når du går ind i missionsarbejde. Hvis planer og metoder blev af en anden karakter, også hvis det er nødvendigt at lægge flere midler til, så vil resultaterne blive langt bedre. - Brev 14, 1887. ret

(248)  Tag stridsrustningen af. - Når nogle prædikanter finder ikke-troende foran sig, som har fordomme imod vort syn på sjælens ikke-udødelighed når den er borte fra Kristus, så føler alle sig oprørte til at give en prædiken om dette emne. Dette er tilhørerne på ingen måde beredte til at modtage, og det styrker kun deres fordomme og oprører deres modstand. Derved vil alle de gode (349) indtryk som er kommet, hvis medarbejderne har handlet klogt, være spildt. Tilhørerne er bekræftes i deres vantro. Tilhørerne kunne have vundet, men stridsrustningen blev taget på. De var blevet betroet det stærke kød og sjæle de kunne være vundet, er drevet langt længere væk end før. Stridsrustningen, diskussionsånden, må lægges bort. Hvis vi vil være som Kristus, må vi nå mennesker hvor de er. - manuskript 104, 1898. ret

(249)  En korrekt forståelse er vital. - En korrekt forståelse af et "så siger skriften" med hensyn til de dødes tilstand er absolut nødvendig for denne tid. Guds ord erklærer at de døde ved ingenting, deres had og kærlighed er gået tabt på samme måde. Vi må komme til profetiens sikre ord for vor autoritet. Medmindre vi er kloge i skriftens ord, kan vi ikke, når denne mægtige mirakelvirkende kraft fra Satan er synlig i vor verden, blive bedraget og kalde det for Guds undere; for Guds ord erklærer: Om det var muligt, at føre endog de udvalgte vild. Med mindre vi er rodfæstede og funderede i sandheden, vil vi blive fejet bort af Satans bedrageriske snarer. Vi må klynge os til vore bibler. Hvis Satan kan få dig til at tro at der er ting i Guds ord som ikke er inspirerede, vil han være parat til at omsnare din sjæl. Vi har ingen forsikring, ingen vished på det tidspunkt hvor vi har brug at vide hvad sandhed er. - Review and Herald, 18.dec. 1888. ret

(249)  Budskabet om kristen forvaltning.
Undervis alle nyomvendte. - Enhver omvendt sjæl skal have lyset om Herrens forlangende af tiende og offergaver. Alt hvad mennesker nyder, modtager de fra Herrens store gård, og Han er tilfreds (250) med at Hans arvinger skal nyde Hans goder; men Han har lavet en særlig kontrakt med alle som står under Prins Imannuels blodbestænkte banner, så de kan vise deres afhængighed og ansvarlighed over for Gud, ved at give en vis del af Hans rigdomme tilbage, som Hans eget. Dette skal investeres ved underholdende missionsarbejde, som må gøres for at opfylde det hverv de har fået af Guds Søn lige før han forlod Sine disciple. - manuskript 123, 1898. ret

(250)  Alle er et led i frelsens kæde. - Når et menneske er blevet et Guds barn, bør det betragte sig som et led i den kæde, som er sænket ned for at frelse verden. Det bør gøre fælles sag med Kristus og hjælpe til med at gennemføre hans nødvendige plan. De bør følges med ham ud for at opsøge og frelse de fortabte. - I den store Læges fodspor s. 105. (vtbl 84) (1905) ret

(250)  Evangelistens ansvar. - Det er en del af dit arbejde at undervise dem som du bringer til sandheden, at bringe tienden ind i skatkammeret som en anerkendelse af deres afhængighed af Gud. De bør oplyses til fulde om deres pligt til at bringe Herren eget tilbage til Ham. Befalingen om at betale tiende er så tydelig at der er ingen skygge af undskyldning for at ikke gøre det. Hvis du ikke giver de nyomvendte undervisning om dette punkt, lader de en meget betydningsfuld del af dit arbejde være ugjort. - Brev 51, 1902. ret

(250)  Vejlede den nye menighed. - Når missionsarbejderen vinder små grupper på forskellige steder, bør han aldrig give de nye i troen det indtryk at Gud ikke kræver af dem at de skal virke systematisk for at hjælpe til med at støtte sagen med sit personlige arbejde og med sine midler. .... ret

(250)  Alle bør oplæres til at gøre hvad de kan for Mesteren, og til at give ham, efter som han har velsignet dem. Som sin retmæssige del kræver han en tiendedel af deres (251) indtægt, lad den være stor eller lille, og de som holder denne tilbage, begår ran mod ham og kan ikke vente at hans hånd skal give dem fremgang. Selv om menigheden for det meste består af fattige søskende, bør spørgsmålet om systematisk godgørenhed grundig forklares og planen møde en hjertelig modtagelse. Gud er i stand til at opfylde sin løfter. Hans hjælpekilder er ubegrænsede, og han bruger dem alle i fuldbyrdelsen af sin vilje. Og når han ser at en trofast udfører sin pligt og betaler tienden, vil han i sit vise forsyn ofte åbne veje hvorved den vil forøges. Den som følger Guds forordning i det lille han har fået, vil høste de samme frugter, som den som skænker af sin overflod. - Evangeliets tjenere s. 222, 223 (n 164). (1915) ret

(251)  Prøven på himmelsk fællesskab. - Vor himmelske fader skænker gaver og beder om at få en del tilbage, for at han kan prøve os, om vi er værdige til at få det evige livs gave. - Vidnesbyrdene bd. 3, s. 408. (1875) ret

(251)  Et punkt præsenteres taktisk og gentages. - Guds ords lærere skal ikke tilbageholde nogle dele af Guds råd, så folk ikke er uvidende om deres pligt, og ikke forstå hvad Guds vilje er med dem, og ikke snubler og falder i fordærv. . . . ret

(251)  Lad ingen forsømme at give trofast og tydelig belæring om tiendebetaling. Lad der bringes instruktion til Herren, det som Han kræver som Sit eget; for Herrens anbefaling vil ikke hvile over et folk som frarøver Ham tiende og gaver. Der vil ofre være brug for at sætte folks opgave foran dem da de må afgive Gud Hans eget. Lad den som først præsenter sandheden gøre dette nøjagtigt og lad også ham som følger op på pengebetaling også tydeliggøre Guds (252) krav om tiendebetaling, så folk kan se at medarbejderne på alle punkter lærer den samme sandhed og er enige om at være lydige mod alle Guds forlangender. ret

(252)  Men lad medarbejderne tænke skønsomt og ikke give fast føde til dem som er for små; giv dem ordets oprigtige mælk. Bland under ingen omstændigheder din egen ånd og tanker med sandheden og dæk ikke Guds forskrifter over med traditioner eller formodninger. Lad folk få sandheden som den er i Jesus. - manuskript 39, 1895. ret

(252)  Et forsømt arbejde. - Vi skal give advarselsbudskabet til verden, og hvordan gør vi vort arbejde? Brødre, forkynder I den del af sandheden der behager folket, medens andre dele af arbejde efterlades ufærdige? Vil det være nødvendigt for nogle at følge efter dig, og tilskynde folk at bringe tiende og offergaver troskyldigt ind i Herrens skatkammer? Dette er prædikantens arbejde, men det er blevet sørgeligt forsømt. Folket har berøvet Gud, og der er sket fejl fordi prædikanten ikke ønskede at gøre sine brødre ubehag. Gud kalder disse mennesker for upålidelige forvaltere. - Review and Herald, 8.juli, 1884. ret

(252)  Trofast tiende er tilstrækkelige midler. - Dersom der tilflød skatkammeret midler i nøjagtig overensstemmelse med Guds plan - en tiendedel af indtægten - ville der være rigelige midler til hans værks fremme. - Vidnesbyrdene bd. 5, s. 150. (1882) ret

(252)  Indsamling til missionerne. - Under Guds forsyn, har dem som bærer byrden for Hans arbejde bestræbt sig til at bringe nyt liv i gamle arbejdsmetoder, og også udtænke ny planer og nye metoder til at vække menighedsmedlemmernes interesse til en forenet anstrengelse for at nå verden. En af de (253) nye planer for at nå de ikke-troende er høstindsamlingskampagnen for missioner. I de sidste år har det vist sig, at være en succes på mange steder, der er til velsignelse for mange, og øger strømmen af midler til missionens kasse. Idet mange af dem, der ikke er af vor tro er blevet bekendt med den tredje engels budskab i de hedenske lande, er deres forståelse blevet vækket, og nogle har søgt at lære mere om sandheden der har kraft nok til at forvandle hjerter og liv. Der nås mænd og kvinder af alle klasser, og Guds navn er blevet forherliget. - Råd om forvaltning s. 190, 191. ret

(253)  Undgå verdslige metoder. - Vi ser at kirkerne i vore dage opmuntrer til fest, grådighed, udskejelser, ved arrangere middage, markeder, dans og fester for at indsamle midler til menighedskassen. Her har kødelige mennesker fundet på en metode for at sikre sig midler uden at ofre sig. . . . ret

(253)  Lad os tage klart standpunkt over for al de menighedsfordærv, udsvævelser og fester som har en demoraliserende indflydelse på unge og gamle. Vi har ingen ret til at kaste helligdommens kåbe over dem, fordi disse midler skal bruges i menighedsøjemed. Sådanne ofringer er mangelfulde og sygelige, og bærer Guds forbandelse. De er kostbare for sjæle. Talerstolen kan forsvare fester, dans, lotterier, markeder og lukseriøse fester, for at få midler til menighedens øjemed; men lad os ikke tage del i nogen af disse ting; for hvis vi gør dette, vil Guds mishag være over os. Vi foreslår ikke at appellere til appetittens lyster eller fly til kødelige fornøjelser, for at Kristi bekende efterfølgere skal give midler som Gud har betroet dem. Hvis de ikke giver villigt, i kærlighed for Kristus, vil offeret på ingen måde være antageligt for Gud. - Råd om forvaltning s. 201, 202. (1878) ret

(254)  (254) Bestukket af fester og fornøjelser. - Det er et beklageligt faktum at hellige og evige hensyn ikke har den kraft til at åbne bekendende Kristi efterfølgeres hjerter, til at give frivillige ofre til evangeliets udgifter, ligesom tillokkende fester og munterhed i almindelighed gør. Det er en sørgelig kendsgerning at disse lokkemidler vil være fremherskende medens hellige og evige ting ikke vil have magt til at påvirke hjertet til godgørenhedsgerninger. ret

(254)  Moses' plan i ørknen med at oprejse midler havde stor succes. Det var ikke nødvendigt med tvang. Moses lavede ingen stor fest. Han indbød ikke folk til muntre scenerier, dans og almindelig morskab. Han indførte heller ikke lotterier eller noget andet af denne verdslige slags for at få midler til at rejse Guds tabernakel i ørkenen. Gud befalede Moses at indbyde Israels børn til at bringe offergaver. Moses skulle acceptere alle de menneskers gaver, som blev givet villigt af hans hjerte. Disse frivillige gaver kom i så stor overflod at Moses proklamerede at det var nok. De måtte ophøre med deres gaver; for de havde givet i overflod, mere end de kunne bruge. - Råd om forvaltning s. 203. (1874) ret

(254)  Og hvilket indtryk gør dette på de ikke-troendes sind? Guds ords hellige standard fornedres til støvet. Der kastes foragt over Gud og over den kristnes navn. De mest fordærvende principper styrkes ved denne ikke-bibelske måde at rejse midler på. Og det er sådan Satan vil have det. Mennesker gentager Nadiab og Abihus synd. De bruger den almindelige ild i stedet for den hellige ild i Guds tjeneste. Herren accepterer ikke sådanne ofre. ret

(254)  Alle disse metoder for at bringe penge ind i Hans skatkammer er en forhånelse mod Ham. Det er en forfalsket andagtsøvelse der driver til alle sådanne bedrag. O hvilken blindhed, hvilken forgabelse er der ikke over mange som hævder at være (255) kristne! Menighedsmedlemmer gør på samme måde som verdens indbyggere gjorde i Noas dage, da deres hjerters indbildning kun var stadig ond. Alle som frygter Gud vil afsky sådanne metoder som en forkert fremstilling af Jesu Kristi religion. - Råd om forvaltning s. 205. (1896) ret

(255)  Menneskers forvaltning. - Men den gyldne regel rummer en endnu dybere mening. Enhver, som er sat til at være husholder over Guds mangfoldige nåde, opfordres til at meddele sjæle i vankundighed og mørke, hvad han ville ønske, at de skulle give ham, hvis han var i deres sted. Apostelen Paulus sagde: "Både til grækere og barbarer, både til vise og uforstandige står jeg i gæld." På grund af alt, hvad du har erkendt af Guds kærlighed, og alt, hvad du har modtaget af hans nådes rige gaver frem for den mest formørkede og nedværdigede sjæl på Jorden, er det din skyldighed at meddele disse gaver til en sådan sjæl. - Med mesteren på bjerget s. 135 (dk 135). (1896) ret

(255)  Hvordan Profetiens ånd præsenteres.
Nye troende har en klar forståelse. - Eftersom enden nærmer sig og arbejdet, med at bringe verden den sidste advarsel, udvides, bliver det af større vigtighed for dem, der antager den nærværende sandhed, at have en klar forståelse af Vidnesbyrdenes natur og indflydelse, disse vidnesbyrd, som Gud i sit forsyn har knyttet til det tredje engle budskabs værk fra dets allerførste begyndelse. - Vidnesbyrdene bd. 5, s. 654. (1889) ret

(255)  Undervisning af Guds nærværende dag. - I fordums tid talte Gud til menneskene ved profeters og apostles mund. I disse dage taler han til dem ved sin Ånds vidnesbyrd. Der har aldrig været en tid, da Gud underviste sit folk med større alvor, end han nu underviser dem om sin vilje og om den vej, han ønsker, at de skal følge. - Vidnesbyrdene bd. 5, s. 661. (1889) ret

(256)  Ikke så ofte. - Prædikanter forsømmer ofte disse vigtige grene af arbejdet - helsereformen, åndelige gaver, systematisk godgørenhed, og Missionsarbejdets store grene. Under deres arbejde kan mange mennesker forstå sandhedens teori, men til tider findes det at der er mange som ikke vil stå Guds prøve. Prædikanter lagde grundlaget, hø, træ og stubbe, som kun vil fortæres af fristelsens ild. - Review and Herald, 12.dec. 1878. ret

(256)  Ikke gå i stedet for Bibelen. - Søster Whites vidnesbyrd bør ikke føres frem til fronten. Guds ord er den ufejlbarlige standard. Vidnesbyrdene skal ikke tage pladsen for ordet. Alle de troende bør være meget omhyggelige med at føre disse spørgsmål forsigtigt frem, og altid stoppe når du har sagt nok. Lad alle afprøve deres standpunkter ud fra skriften og dokumentere alt hvad de påstår som sandhed ud fra Guds åbenbarede ord. - Brev 12, 1890. ret

(256)  Vidnesbyrdene er ikke over Bibelen. - Jo mere vi ser på løfterne i Guds ord, des større bliver de. Jo mere vi praktiserer dem, des dybere vil vor forståelse blive af dem. Vort standpunkt og tro er i Bibelen. Og vi skal aldrig ønske at bringe nogen sjæl hen til Vidnesbyrdene frem for Bibelen. - manuskript 7, 1894. ret

(256)  Hensigten med Vidnesbyrdene. - Guds ord er tilstrækkeligt til at oplyse det mest omtågede sind og (257) kan forstås af dem, der nærer ønske om at forstå det. Men trods alt dette er der nogle, som foregiver, at de gør Guds ord til deres studium, men som forefindes at leve i åbenbar strid med dets tydeligste lærdomme. For at menneskene skal være uden undskyldning, giver Gud dem derfor tydelige og skarpe vidnesbyrd og leder dem således tilbage til ordet, som de har undladt at følge. Guds ord indeholder en overflod af almindelige principper for dannelsen af rigtige livsvaner og Vidnesbyrdene, både de almindelige og de private, har til hensigt mere særskilt at gøre dem opmærksomme på disse principper. - Vidnesbyrdene bd. 5, s. 663, 664. (1889) ret

(257)  Det større og mindre lys. - Bibelen får kun lidt opmærksomhed, og Herren har givet et mindre lys til at lede mænd og kvinder til det større lys. - Kolportørevangelisten s. 37. (1902) ret

(257)  Illustration: Bringe profetiens ånd. - Ældre ____ går ikke ind i nogen strid med modstandere. Han bringer Bibelen så klart at det er tydeligt at nogen som er uenig må være det i opposition mod Guds ord. ret

(257)  Fredag aften og sabbats formiddag talte han om emnet åndelige gaver, dvælede specielt ved profetiens ånds emne. Dem som var tilstede ved disse prædikener sagde at han behandlede det emne på en klar og kraftfuld måde. - Brev 388, 1906. ret

(257)  I sin undervisning viste ældre ___ at profetiens ånd har en vigtig rolle i sandhedsfundamentet. Da han afsluttede sit forkynderarbejde, opfordrede han mig . . . . til at tale til folk. - Brev 400, 1906. ret

(257)  Tag tid til at veje beviserne. - I det sidste syn fra Battle Creek fik jeg vist at der blev lagt en uforstandig (258) kurs i ___, med hensyn til visionerne for tiden om organisering af menigheden der. Der var nogle i ___ som var Guds børn og alligevel betvivlede visionerne. Andre havde ingen modstand og turde alligevel ikke tage et beslutsomt standpunkt, over for dem. Nogle var skeptiske og de havde en overfladisk grund til at være sådan. De falske visioner og fanatiske ceremonier og de efterfølgende usle frugter, havde en indflydelse på sagen i Wisconsin og gjorde sindene skinsyge på alt der havde navn af visioner. Alt dette burde være taget i betragtning og klogskab vil kunne udøves. Der burde ikke være gjort forsøg på eller arbejde med dem, som aldrig har set de enkelte visioner og som ikke har haft nogen personlig kendskab til virkningen fra visionerne. Disse burde ikke fratages menighedens privilegier og fordele, hvis deres kristne fremgangsmåde ellers er korrekt og de har udviklet en god kristen karakter. ret

(258)  Jeg fik vist at nogle kunne tage imod de offentliggjorte visioner og bedømme træet på dets frugter. Andre er som den tvivlende Thomas; de kan ikke tro de udgivne Vidnesbyrd, ejheller tage imod beviset i andres vidnesbyrd; men må se og få beviset for dem selv. Disse må ikke sættes til side, men der burde udøves stor tålmodighed og broderkærlighed mod dem indtil de finder deres standpunkt og bliver befæstet for eller imod. Hvis de kæmper imod visionerne, som de ingen kendskab har til; hvis de fremfører deres modstand så langt som at modsætte sig det, som de ingen erfaring har i og føler sig irriteret når dem, som tror visionerne er fra Gud taler om dem under møder og trøster dem selv med belæringen, der er givet dem igennem visionen, så må menigheden vide at den ikke har ret. - Vidnesbyrdene bd. 1, s. 327-329. (1862) ret

(259)  (259) Drevet til et forkastet standpunkt. - Jeg er blevet vist at nogle, især i Iowa, gør visionerne til en regel hvorved alt måles. De gør tingene på en måde som min mand og jeg aldrig har tilstræbt. Nogle kender ikke mig og mit arbejde og de er meget skeptiske for hvad der har nævnt af visioner. Dette er helt naturligt og kan kun overvindes ved erfaring. Hvis nogle ikke er afklaret med hensyn til visionerne, bør de ikke holdes ude. Den fremgangsmåde disse bør tilstræbe sig, findes i Vidnesbyrd nr 8, side 328, 329, som jeg håber vil blive læst af alle. Prædikanter bør have medlidenhed med dem som afviger; andre reddes ved frygt og trækkes ud af ilden. Guds tjenere bør have forstand til at give enhver sin del af måltidet og at gøre den forskel med forskellige personer, som deres tilfælde kræver. Den fremgangsmåde, som nogle i Iowa tilstræber og som ikke kender mig, har ikke været en forsigtig og konsekvent måde. Dem, som var forholdsvis fremmede over for visionerne er blevet behandlet på samme måde, som dem der har haft meget lys og haft mange erfaringer i visionerne. Nogle er blevet påbudt at tilslutte sig visionerne, skønt de ikke kunne gøre sådan med god samvittighed og på denne måde er nogle ærlige sjæle blevet drevet til at tage standpunkt imod visionerne og imod legemet. Det ville de aldrig have gjort hvis deres sag var blevet håndteret forsigtigt og medfølende. - Vidnesbyrdene bd. 1, s. 382, 383. (1863) ret

(259)  Overvinde modstand. - Prædikanterne (ikke-S.D.A.) åbner op for deres ordstrøm, og især imod Mrs. White. Men dette er kun til skade for dem selv. . . . Jeg placerer Den Store mester, Den store strid, Patriarker og profeter, og Kristus vor frelser i familierne; så længe prædikanterne arbejder imod (260) mig, vil jeg tale i mine skrifter til folk. Jeg tror at sjæle vil blive omvendte til sandheden. Vi vender dem nu til loven og til Vidnesbyrdene. Hvis de ikke taler i overensstemmelse med dette ord, er det fordi der ikke er lys i dem. - Brev 217, 1899. ret

(260)  Dømmes ved deres frugter. - Lad Vidnesbyrdene blive bedømt efter deres frugter. Hvad er ånden i deres lære? Hvad har følgen af deres indflydelse været? Alle, der ønsker det, kan skaffe sig kundskab om frugterne af disse syner. .... ret

(260)  Enten underviser Gud sin menighed, irettesætter den for dens synder og styrker dens tro, eller også gør han det ikke. Dette værk er af Gud, eller også er det ikke af Gud. Gud gør intet i fællesskab med Satan. Min gerning bærer enten Guds stempel eller fjendens stempel. Der gives ingen tvedelt gerning i denne sag. Enten stammer Vidnesbyrdene fra Guds Ånd eller fra djævelen. - Vidnesbyrdene bd. 5, s. 671. (1889) ret

(260)  Gud taler gennem Vidnesbyrdene. - Vi må følge de råd, der er givet gennem profetiens ånd. Vi må elske og adlyde sandheden for denne tid. Dette vil redde os fra at antage mægtige bedrag. Gud har talt til os gennem sit ord. Han har talt til os gennem Vidnesbyrdene til menigheden og gennem de bøger, der har hjulpet til at klargøre vor nuværende pligt og den stilling, vi bør indtage. - Vidnesbyrdene bd. 8, s. 298. (1904) ret

(260)  Frembringe helsenormer og kristne normer
[*se også side 513-551, "En lægeevangelisme," og side 657-665, "Helse og helseprincipper."]
Frembringe helsereformen. - Vort arbejde skal være praktisk. Vi skal huske på at mennesket har en krop såvel (261) som en sjæl at frelse. Vort arbejde indbefatter langt mere end at stå frem for folk og forkynde for dem. I vort arbejde skal vi tjene for deres fysiske svagheder som vi kommer i kontakt med. Vi skal præsentere helsereformens principper for dem, indprente vore tilhører med tanken at de har en del at gøre med at holde sig selv sund. ret

(261)  Legemet må holdes i en sund tilstand for at sjælen kan være sund. Legemets tilstand påvirker sjælens tilstand. Han som vil have en fysisk og åndelig styrke må oplære sin appetit i rette linier. Han må passe på at ikke bebyrde sjælen med overbelaste sin fysiske og åndelige kræfter. Nøje overholdelse af rette principper for spise, drikke og klædning er en opgave som Gud har pålagt mennesker. Herren ønsker at vi skal adlyde helsens og livets love. Han drager enhver til ansvar for at passe ordentligt på sin krop, så den kan holdes sund. - Brev 123, 1903. ret

(261)  En del af det sidste budskab. - Helsereformens principper findes i Guds ord. Helseevangeliet skal kædes fast sammen med Ordets forkyndelse. Det er Herrens plan at helsereformens genoprettende indflydelse skal være en del af den sidste store bestræbelse for at proklamere evangeliets budskab. - Medical Ministry s. 259. ret

(261)  Det er blevet betroet os, som et folk at oplyse menneskerne om grundsætningerne for en sund levemåde. Der er dem, som mener, at kostspørgsmålet ikke er af tilstrækkelig betydning, for at komme i betragtning under en evangelisk virksomhed. Men heri taget de alvorlig fejl. Guds ord siger: "Enten I altså spiser eller drikker, eller hvad I gør, så gør det alt til Guds ære." 1.Kor 10,31. Afholdspørgsmålet, set fra de forskellige sider, (262) indtager en vigtig plads i frelsens værk. - Vidnesbyrdene bd. 9, s. 112. (1909) ret

(262)  Helt rodfæstede i helsereformen. - Dem som lever i de sidste dage af denne jords historie behøver at være helt rodfæstede i helsereformens principper. . . . ret

(262)  Syge mænd og syge kvinder behøver at blive helsereformatorer. Gud vil samarbejde med sine børn i at bevare deres helse, hvis de vil spise omhyggeligt, og nægte at pålægge maven unødige byrder. Han har allernådigst gjort naturens sti fast og sikker, bred nok for alle som vil vandre på den. Han har givet jordens sunde og sundhedsfremmende produkter til vort underhold. . . . . ret

(262)  Mange har forvoldt kroppen megen skade ved at ignorere livets love, og de kan aldrig komme sig over følgerne af deres forsømmelse; men også nu kan de angre og blive omvendt. Mennesker har prøvet at være klogere end Gud. De er blevet til en lov for sig selv. Gud kalder på os for at være opmærksom på Hans krav, og ikke længere vanære Ham ved at forkrøble de fysiske, mentale og åndelige evner. - Brev 135, 1902. ret

(262)  Helsereformen tager til og er praktisk. - Herren ønsker at vore prædikanter, læger og menighedsmedlemmer skal passe på ikke at tilskynde dem som ikke kender vor tro, til at gøre pludselige forandringer i kosten, og derved påføre dem en ubetimelig prøve. Fremhold helsereformens principper, og lad Herren lede de oprigtige af hjertet. De vil høre og tro. Herren kræver heller ikke at hans sendebud skal fremholde de skønne sandheder om en sundhedsmæssig levevis på en måde som vil vække fordom i menneskers sind. Lad ingen lægge anstødsstene for deres fødder som vandrer på vankundighedens mørke stier. Selv når man roser en ting, er det godt ikke (263) at være alt for begejstret, for at ikke de som kommer for at høre, skal blive ledet bort fra vejen. Fremhold principperne for afhold i den mest tiltalende form. ret

(263)  Vi må ikke handle overilet. Arbejderne som begynder på nye steder for at grundlægge menigheder, må ikke skabe vanskeligheder ved at søge at gøre kostspørgsmålet fremtrædende. De må passe på at de ikke trækker for snævre grænser, for derved ville der lægges hindringer i vejen for andre. Driv ikke menneskene, men led dem. ret

(263)  Overalt hvor sandheden indføres, bør der gives undervisning om tillavning af sund mad. Gud ønsker at dygtige lærere på hvert sted skal undervise folk om hvordan de på en forstandig måde, kan gøre brug af de produkter som kan frembringes eller let skaffes til veje i en landsdel hvor de bor. På denne måde kan de fattige såvel som de bedrestillede lære at leve sundt. - Evangeliets tjenere s. 233 (n 174). (1915) ret

(263)  Hold den frem mod fronten. - Helsereformen er et middel i Herrens hånd, hvorved han vil formindske menneskenes lidelse og rense sin menighed. Oplær folk til at forstå, at de kan være Guds medhjælpere ved at samarbejde med ham til fornyelse af legemlig og åndelig sundhed. Denne gerning bærer Herrens stempel og den vil tjene til at åbne adgangen for andre dyrebare sandheder. Der er et virkefelt på dette område for alle, som vil tage fat på sagen med forstand og omhu. ret

(263)  Gør arbejdet for helsereformen mere fremtrædende, det er det budskab, jeg har at meddele. Lad det blive rettelig forstået, så behovet vil gøre sig gældende. Afhold fra al skadelig mad og drikke er en frugt af sand religion. Den grundige omvendte vil opgive alle fordærvelige vaner og bekæmpe appetitten. Ved total afholdenhed vil han besejre lysten til skadelige nydelser. ret

(264)  (264) Jeg er blevet pålagt at sige til helsereformens talsmænd: Gå frem. Verden behøver al den indflydelse, I kan udøve for at holde den moralske elendigheds flodbølge i skak. Lad dem, som forkynder den tredje engels budskab, være tro mod sin opgave. - Vidnesbyrdene bd. 9, s. 112, 113. (1909) ret

(264)  Total afhold fra brændevin og tobak. - Mænd og kvinder har mange vaner som går imod Bibelens principper. Ofrene for stærk drik og tobak er fordærvede i krop, sjæl og ånd. Disse bør ikke optages i menigheden før de bevidner at de er helt omvendte, at de føler behov for en tro der virker ved kærlighed og renser sjælen. Guds kærlighed vil rense den oprigtigt troende. Han som er sandt omvendt vil opgive alle besmittende vaner og besmittende appetit. Ved total afhold vil han overvinde sit ønske for den sundheds-destruerende eftergivenhed. - Brev 49, 1902. ret

(264)  Omvendelsen er hemmeligheden bag sejr. - Den allerførste og mest betydningsfulde ting er at opbløde og underlægge sjælen ved overgivelse til vor Herre Jesus Kristus som syndebærer, den syndstilgivende Frelser, der gør evangeliet så klart så muligt. ret

(264)  Når Helligånden virker iblandt os, ligesom den så visseligt har gjort ved lejrmødet i ____, er sjæle, som ikke er klar for Kristi tilsynekomst, blevet overbeviste. Mange kommer til vore møder og er omvendt, som i årevis ikke har fulgt møderne i nogen kirker. Sandhedens enkelthed når deres hjerter. Den berør alle klasser. Tobakken afgiver ofre til deres afgud og drankeren til sin brændevin. De kunne ikke gøre dette hvis de ikke griber Guds løfter i tro for tilgivelse af deres synder. Er (265) det ikke en beslutsom møje værd at frelse disse sjæle? - Brev 4, 1899. ret

(265)  Begynd reformen ved fundamentet. - Brændevinsdrikning ansporer til de vildelse udsvævelser og styrker de mest sataniske tilbøjeligheder. . . . Idet vi ser disse ting i øjnene, og ser de forfærdelige konsekvenser af brændevinsdrikning, skal vi så ikke gøre alt i vor magt for at komme til Guds hjælp, i kampen mod dette store onde? Ved grundlaget for brændevinsdrikning ligger forkerte spisevaner. Dem som tror den nærværende sandhed bør nægte at drikke te eller kaffe, for dette opildner et ønske for stærkere simulanser. De bør nægte at spise kødspiser, for dette opildner et ønske for stærke drikke. Sund mad tilberedt med smag og dygtighed, bør nu være vor kost. ret

(265)  Dem som ikke er helsereformatorer behandler sig selv på urimelig måde og uklogt. Ved at give efter for appetitten skader de dem selv så frygteligt. Nogle kan tro at kostspørgsmålet ikke er vigtigt nok til at komme med i religionsspørgsmålet. Men disse gør en stor fejltagelse. Guds ord erklærer: "Uanset hvad i spiser, eller drikker, eller hvad i gør, så gør det alt til Guds ære." Underkastelse af mådehold, i alle sin afskygninger, har en vigtig plads i arbejdet for vor frelse. På grund af forkerte spisevaner, er verden blevet mere og mere umoralsk. - Brev 49, 1902. ret

(265)  Personligt arbejde for de drikfældige. - Missionsarbejdet består ikke blot af forkyndelse. Det indbefatter personligt arbejde for dem, som har misbrugt deres sundhed og har sat sig selv der, hvor de ikke har moralsk styrke til at kontrollere deres appetit og lidenskaber. Der skal arbejdes for disse sjæle ligesom der arbejdes for de mere velstillede. Vor verden er fyldt med lidende mennesker. ret

(265)  Gud har skrevet Sin lov på enhver nerve og (266) muskel, ethvert fiber og funktion i menneskekroppen. Hengivenheden til en unaturlig appetit, uanset om det er te, kaffe, tobak eller brændevin er umådeholdenhed, og er i krig med livets og helsens love. Ved at bruge disse forbudne ting skabes en tilstand i organismen som Skaberen aldrig har planlagt. Denne eftergivenhed hos menneskefamiliens medlemmer er synd. . . . . Spises der mad der ikke laver godt blod er at arbejde imod vor fysiske organismes love, og er en overtrædelse af Guds lov. Årsagen fremavler virkningen. Lidelse, sygdom, og død er eftergivenhedens visselige straf. - Brev 123, 1899. ret

(266)  Søgen efter fornøjelser. - Store skarer søger forgæves efter lykke i verdslige fornøjelser. De bønfalder om noget som de ikke kan få. De bruger deres penge på det som ikke er brød, og deres arbejde for det som ikke fyldestgørende. Den hungrende og tørstende sjæl vil fortsætte med at hungre og tørste så længe som han tager del i disse uhellige fornøjelser. O om enhver af disse ville lytte til Jesu stemme: "Hvis nogen tørster, lad ham komme til mig, og drikke." Dem som drikker af det levende vand vil ikke tørste mere efter intetsigende og spændende fornøjelser. Kristus, livets kildespring, er kilden til fred og lykke. ret

(266)  Gud bibringer mennesker med forskellige talenter og gaver, så de ikke skal ligge unyttige, ej heller for at de beskæftiges i underholdning eller selvtilfredsstillelse, men så de kan være til velsignelse for andre ved at sætte mennesker i stand til at gøre et alvorligt, selvopofrende missionsarbejde. - The Youth's Instructor den 6. nov. 1902. ret

(266)  Forestillinger og teatre. - Satans herskende lidenskab er at forvanske forstanden og få mennesker til at længes efter forestillinger og teateropsætninger. Alle de menneskers erfaring og (267) karakter, som involverer sig i dette arbejde vil være i overensstemmelse med den føde sindet får. ret

(267)  Herren har givet bevis for Sin kærlighed til verden. Der var ingen falskhed, intet skuespil, i hvad Han gjorde. Han gav en levende gave, som kunne tåle ydmygelse, forsømmelse, hån og skam. Dette gjorde Kristus så Han kunne redde det faldne menneske. Medens mennesker lægger planer og metoder for at udslette Ham, kom den uendelige Guds søn til vor verden for at give et eksempel på det store arbejde, der blev gjort for at genløse og frelse mennesker. Men i dag kæmper den stolte og ulydige for at få et stort navn og stor ære fra deres medmennesker, ved at bruge deres gudgivne gaver til underholdning. - manuskript 42, 1898. ret

(267)  Arbejdet for fornøjelseselskere. - I stedet for at forklejne Jakobs brønd, frembragte Kristus noget der er uendeligt større. . . . . Han gav kvinden noget bedre end hun havde, det levende vand, glæden og håbet i Sit riges evangelium. ret

(267)  Dette er en illustration på den måde vi skal arbejde på. Det er kun af lille gavn for os at tage til fornøjelseselskere, teatergængere, hestevæddeløb, drukfester, spillesteder og irettesætte dem skarpt for deres synder. Dette vil ikke udrette noget godt. Vi må give dem noget bedre end det som de har, endog Kristi fred, som overgår al forstand. . . . ret

(267)  Disse stakkels sjæle er i gang med en vild jagt efter verdslige fornøjelser og jordiske rigdomme. De kender ikke til noget mere ønskværdigt. Men spil, teatre, hestevæddeløb, vil ikke tilfredsstille sjælen. Mennesket er ikke skabt til at blive tilfredsstilet på den måde, at bruge deres penge på det som ikke er brød. Vis dem hvor meget bedre himlens uforgængelige herlighed er end verdens flygtige glæder. Søg at overbevise dem, om den frihed,(268) det håb, den hvile og fred der er i evangeliet. "Hvem som drikker af det vand Jeg giver ham skal aldrig tørste." erklærede Kristus. - manuskript 12, 1901. ret

(268)  Lærdomme om klæder og fornøjelse. - Kristenlivets principper bør være klare for dem som for nylig er kommet til sandheden. Trofaste, kristne mænd og kvinder bør have en intens interesse for at bringe overbeviste sjæle til en korrekt kundskab om retfærdigheden i Kristus Jesus. Hvis nogen har ladet ønsker om fornøjelser eller kærlighed til klæder blive det største, så at dele af deres sind, sjæl og styrke er helliget til selvisk hengivenhed, bør de trofast troende være opmærksomme på disse sjæle, som dem der har et regnskab at aflægge. De må ikke glemme at den trofaste, ømme, og elskelige belæring er så vigtig for unge nyomvendte, at der ikke må gøres et halvhjertet arbejde. - manuskript 56, 1900. ret

(268)  Belære nyomvendte om klæders afguderi. - Et af de punkter, som de, der nylig har antaget troen, behøver undervisning om, er spørgsmålet om klædedragt. Optræd med troskab over for de nyomvendte. Er de forfængelige i deres klædedragt? Nærer de stolthed i hjertet? Afguderi på klædedragtens område er en moralsk sygdom. Den må ikke bringes med ind i det nye liv. I de fleste tilfælde vil de fordringer, evangeliet stiller, kræve en afgjort forandring, hvad klædedragten angår. ret

(268)  Der bør ikke vises nogen ligegyldighed i spørgsmålet om påklædning. For Kristi skyld, hvis vidner vi er, bør vort ydre udseende ... være det bedst mulige. I tabernakeltjenesten foreskrev Herren selv de mindste ting vedrørende deres påklædning, der gjorde tjeneste for hans åsyn. Dette viser os, at hans tjeneres klædning ikke er ham ligegyldig. De forskrifter, der blev givet angående Arons klæder var meget nøjagtige; for hans (269) dragt havde en symbolsk betydning. Således bør Kristi efterfølgeres påklædning være symbolsk. Vi skal i alle ting være hans repræsentanter. Vort ydre bør i enhver henseende være præget af properhed, sømmelighed og renhed. Men Guds ord billiger ikke, at man forandrer klædedragten blot for modens skyld for at man skal ligne verden. Kristne bør ikke pryde deres legemer med kostbar dragt eller dyre smykker. ret

(269)  Skriftens udtalelser om påklædning bør nøje overvejes. Vi trænger til at have forståelse af, hvad himmelen værdsætter, også når det gælder legemets påklædning. Alle, der med alvor eftertragter Kristi nåde, vil agte på den dyrebare undervisning i Guds inspirerede ord. Endog klædningens snit vil være et udtryk for sandheden i evangeliet. ret

(269)  Alle, der betragter Kristi liv og følger hans lære, vil blive Kristus lig. Deres indflydelse vil blive ligesom Hans. De vil vise en sund karakter. Når de ydmygt vandrer på lydighedens sti og gør Guds vilje, øver de en indflydelse, der vejer til gunst for hans sags fremme og for en sund renhed i hans værk. Verden skal have et vidnesbyrd hos disse grundigt omvendte sjæle, om sandhedens helliggørende magt over et menneskes karakter. - Vidnesbyrdene bd. 6, s. 96, 97. (1900) ret

(269)  Holde os til vor tro. - Selvfornægtelse i klædedragt udgør en del af vor kristenpligt. At klæde sig enkelt og at afstå fra at pryde sig med kostbarheder (jewelry) og smykker af enhver art er i overensstemmelse med vor tro. Er vi blandt dem, der indser dårskaben hos verdslige mennesker, når de hengiver sig til overdådighed i påklædning såvel som i lyst til fornøjelser? I så fald bør vi tilhøre den klasse, der afskyr alt, som godkender denne ånd, der fylder sind og hjerte hos dem, som kun lever (270) for denne verden og ikke tænker på eller bekymrer sig om den fuldkommende. - Vidnesbyrdene bd. 3, s. 366. (1875) ret

(270)  Tilslutte sig Kristus eller verden. - En søster som havde brugt nogle uger på en af vore institutioner i ___, sagde at hun følte sig meget skuffet over hvad hun så og hørte der. . . . Før hun accepterede sandheden, havde hun fulgt verdens moder i hendes klædestil, og havde båret kostelige juveler og andre smykker; men beslutningen om at adlyde Guds ord, mærkede hun at dets lære krævede at lægge alt som er ekstravagant og alle overflødige smykker til side. Hun havde lært at syvende-dags adventisterne ikke bærer ædelstene, guld, sølv eller dyrebare stene, og at de ikke tilpasser sig verdslige moder i deres klæder. Da hun iblandt dem som bekender sit til troen så en så stor afstand fra bibelsk enkelhed, følte hun sig i vildrede. Havde de ikke den samme bibel, som hun har studeret, i hvilken hun havde bestræbt sig for at tilpasse sit liv efter? Var hendes tidligere erfaring blot fanatisme? Havde hun fejlfortolket apostlens ord: "Venskab med verden er fjendskab med Gud, for hvem som vil være ven med verden er fjende til Gud"? ret

(270)  Mrs. D., en dame som havde en stilling på institutionen, besøgte Søster ____s værelse en dag, da den sidstnævnte tog et guldhalsbånd og kæde ud af sin kuffert, og sagde at hun ønskede at gøre det af med dette smykke og lægge dens værdi i Herrens skattekammer. Da sagde den anden: "Hvorfor vil du sælge det? Jeg ville bære det, hvis det var mit." "Hvorfor," svarede Søster ___, "da jeg tog imod sandheden, lærte jeg at alle disse ting må lægges bort. De er visselig i modsætning til lærerne i Guds Ord." Og hun citerede apostlenes ord, da Peter og Paulus talte for deres tilhørere vedrørende dette punkt: "Ligeledes vil jeg, at kvinder skal være (271) ærbart og ikke prangende klædt, deres pynt skal ikke være kunstfærdige håropsætninger og guld eller perler eller dyrt tøj, men (som det sømmer sig for gudfrygtige) med gode gerninger." "Jeres skønhed skal ikke være i det ydre, såsom flettet hår, guldsmykker eller smukke klæder, (1.Pet.3,4) men i hjertet, det skjulte menneske, med en sagtmodig og stille ånds uforgængelige skønhed." ret

(271)  Som svar viste damen en guldring på sin finger, som en ikke-troende havde givet hende, og sagde at hun ikke mente at det vil skade med sådanne smykker. "Vi er ikke så specielle," sagde hun, "som vi var førhen. Vore folk har fået overdrevne meninger i klædespørgsmålet. Damer på denne institution, bærer guldure og guldkæder, klæder sig som andre folk. Det er ikke en god politik at være klædt specielt; for så kan vi ikke udøve så megen indflydelse. ret

(271)  Vi spørger: Er dette i overensstemmelse med Kristi lære? Skal vi følge Guds ord eller verdens skikke? Vor søster besluttede at det sikreste var at holde fast ved Bibelens standard. Vil Mrs. D. og andre som udøver en lignende opførsel være tilfreds med at møde resultatet af den påvirkning de har udøvet på den dag, hvor enhver vil få efter sine gerninger? ret

(271)  Guds ord er klart. Der kan ikke tages fejl af dets lære. Skal vi adlyde det, på den måde Han har givet os det, eller skal vi finde ud af hvor langt vi går bort og alligevel blive frelste? Vil alle, som er på vore institutioner modtager og følge det guddommelige lys, og derved være i stand til at genspejle lys til dem som vandrer i mørke. ret

(271)  Overensstemmelse med verden er en synd som saboterer vort folks åndelighed, og griber alvorligt ind (272) i deres arbejdsevne. Det er nyttesløst at proklamere advarselsbudskabet til verden, så længe vi fornægter det i dagliglivet. - Review and Herald, 28. marts, 1882. ret

(272)  Et arbejde af hjertet. - Der er mange som prøver at rette andres liv ved at angribe det som de betragter som dårlige vaner. De går hen til dem som de mener begår fejl, og udpeger deres mangler. De siger: "Du klæder dig ikke som du burde." De prøver at pille smykkerne væk, uanset om det virker fornærmende, men de søger ikke at fæstne tankerne til sandheden. Dem som søger at rette andre bør frembringe Jesu tiltrækningskraft. De bør tale om Hans kærlighed og medlidenhed, frembringe Hans eksempel og offer, åbenbare Hans Ånd, og de behøver slet ikke at komme ind på klædespørgsmålet. Der er ikke brug for at gøre klædespørgsmålet til et hovedpunkt i din religion. Der er noget mere berigende at tale om. Tal om Kristus, og når hjertet er omvendt, vil alt som ikke er i harmoni med Guds ord droppe ud. Det vil kun være nyttesløst arbejde på at sætte blade på et levende træ. Bladene vil komme igen. Øksen må lægges ned ved træets rod, og så vil bladene falde af, og aldrig komme tilbage. ret

(272)  For at kunne undervise mænd og kvinder i jordiske tings værdiløse tilstand, må du lede dem til den levende Kilde, og få dem til at drikke af Kristus, indtil deres hjerter er fyldt med Guds kærlighed, og Kristus er et kildeudspring i dem, der springer ud til evigt liv. - Signs of the Times, 1. juli, 1889. ret

(272)  Rens kilden, så vil strømmene blive rene. Dersom hjertet er godt, vil alt, jeres tale, jeres klædedragt og jeres handlinger, være godt. - Vidnesbyrdene bd. 1, s. 158. (1857) ret

(272)  Enkle klæder. - Vi nærmer os afslutningen af denne verdens historie. Der er nu brug for et tydeligt og direkte (273) vidnesbyrd, som det er givet i Guds ord, med hensyn til enkle klæder. Dette burde være vor byrde. Men nu er det for sent, at ivres efter en prøve på denne sag. Vore folks klæder bør være de mest enkle. . . . Jeg har ikke fået nogen præcis klædestil som regelsæt, til vejledning i alle disse klædnings mønstre. . . . ret

(273)  Vore søstre behøver at klæde sig selv på en beskeden måde. De bør klæde dem med enkelhed. Jeres hatte og klæder behøver ikke ekstra pyntebesætninger på sig. I skal iklæde jer på beskeden måde, nøgternt og ærbart. Giv verden en levende illustration på Guds nådes indre besmykkelse. Lad vore søstre klæde sig enkelt, ligesom mange gør, med klæder af godt materiale, holdbart, beskedent, passende for denne tidsalder, og lad ikke klædespørgsmålet fylde sindet. - manuskript 97, 1908. ret

(273)  Forordningerne
De to monumentale grundpiller.Dåbens forordning og Herrens nadver er to monumentale grundpiller, en inden for og en uden for menigheden. Kristus har indgraveret den sande Guds navn i disse forordninger. - manuskript 27 1/2, 1900. ret

(273)  Herrens nadver er et stadigt mindesmærke. - Symbolerne på Herrens hus er enkle og klare at forstå, og sandheder der vises i dem er af dybeste betydning for os. Ved indførelsen af den hellige tjeneste, som skete ved påsken, efterlod Kristus kirken et mindesmærke på Sit store offer for menneskene. "Gør dette," sagde Han, "til ihukommelse af mig." Dette var overgangspunktet mellem de to husholdninger og deres store højtider. Den ene (274) skulle afslutte for evigt; den anden, som han netop havde oprettet, skulle tage dens plads, og fortsætte gennem alle tider som minde om Hans død. - Review and Herald, 22.juni 1897. ret

(274)  Fodtvætningen mere en blot en formssag. - Vi kommer ikke til forordningerne i Herrens hus, blot som en formssag. . . . ret

(274)  Han har indstiftet denne tjeneste, da den hele tiden skal tale til vor fornemmelse for Guds kærlighed, som er blevet udtrykt for vor skyld. . . . Denne tjeneste kan ikke gentages uden at tænke på sammenkædningen med den anden. Derved kalder en tankekædes erindringer til velsignelse, imødekommenhed, gunst modtages fra venner og brødre, som er kommet ud af tankerne. Helligånden viser, med sin opildnede og livgivende kraft, den utaknemmelighed og manglende kærlighed som udspringer fra bitterhedens hadefulde rod. Led for led styrkes på erindringens kæde. Guds Ånd arbejder på menneskenes tanker. Karaktermangler, pligtforsømmelighed, utaknemmelighed mod Gud kommer frem i erindringen, og tankerne fængsles hos Kristus. - Review and Herald, 7.juni 1898. ret

(274)  Hjertets beredelse. - I adventbevægelsens første dage, da vort antal var lille, blev forordningernes fejring gjort til den mest udbytterige anledning. Fredagen før, arbejdede alle menighedsmedlemmerne på at bortrense alt som ville få dem til adskille sig fra deres brødre og fra Gud. Hjerterne blev ransaget nøje; i alvor blev bønner opsendt for om Gud måtte åbenbare en skjult synd; der blev gjort bekendelser mod at narre i handel, mod overilede ord og mod gemte synder. Herren kom nær, og vi blev styrket og opmuntret stort. - manuskript 102, 1904. ret

(275)  (275) Hensigten med forordningerne. - Forligelse med hinanden er i fodtvætningens forordning. Ved vor Herre og mesters eksempel, er denne ydmygende ceremoni blevet gjort til en hellig forordning. Hvor som helst den fejres, er Kristus frembragt ved Sin Helligånd. Det er denne Ånd som overbeviser hjerterne. ret

(275)  Idet Kristus fejrede denne forordning med sine disciple, kom overbevisningen til alles hjerter, undtagen Judas. Således skal vi overbevises idet Kristus taler til vore hjerter. Sjælens kildeudspring vil brydes op. Sindet vil få energi, og springe op i aktivitet og liv, vil nedbryde alle barrierer som har skabt disharmoni og fremmedgørelse. Synder som er blevet begået vil vise sig med større distance end nogen sinde før; for Helligånden vil bringe dem ud af erindringen. Kristi ord: "Hvis I kender disse ting, lykkelige er I hvis I gør dem," vil iklædes med ny kraft. - Review and Herald, 4. nov. 1902. ret

(275)  Hjertets prøve. - Denne fodtvætningsforordning blev gjort til en religiøs tjeneste. . . . Den blev givet som noget der skulle teste og prøve loyaliteten hos Guds børn. Da det moderne Israel overholdt denne sakramentale forordning, skulle denne ceremoni danne forbillede for deltagelse i symbolet for Herrens død. ret

(275)  Denne forordning blev givet til gavn for Kristi disciple. Og Kristus mente alt hvad Han sagde da Hans læber udtrykte ordene: "Jeg har givet jer et eksempel, som I skal gøre, som jeg har gjort mod jer. . . Hvis I kender disse ting, er I lykkelige hvis I gør dem." Ved dette udtænkte han en prøve for hjertets og sindets sande tilstand hos dem som tog del deri. - manuskript 8, 1897. ret

(275)  Til alle tider i alle lande. - I stedet for nationale fester som jøderne havde (276) overholdt, indførte han en mindestund, fodtvætningens forordning og den hellige nadver, der skulle overholdes til alle tider af Hans efterfølgere i alle lande. Disse bør altid gentage Kristi handling, at alle kan se den sande tjenestegerning der kræver uselvisk tjenersind. - Signs of the Times, 16. maj 1900. ret

(276)  Til ofte ihukommelse. - Da Kristus udførte denne sidste handling, delte brødet og vinen med Sine disciple, bad Han dem Selv som deres Forløser ved en ny pagt, hvori det stod skrevet og beseglet at alle som tager imod Kristus i tro, vil alle modtage denne velsignelse som himlen kan bibringe med, både i dette liv og i det fremtidige evige liv. ret

(276)  Pagtshandlingen skal ratificeres med Kristi eget blod, som det var embedshandlingen i de gamle ofringer der blev fremholdt Hans udvalgte folks sind. Kristus påtænkte at denne nadver skulle ofte fejres, for at bringe Hans ofre til vor ihukommelse, at han gav Sit liv som løsesum for alle de menneskers synder, som tror på ham og tager imod ham. Denne forordning skal ikke være eksklusiv, som mange vil gøre den til. Enhver må tage del i den i offentlighed, og derved sige: "Jeg accepterer Kristus som min personlige frelser. Han gav Sit liv for mig, så jeg kan reddes fra døden." - Review and Herald, 22.juni 1897. ret

(276)  Erfaring: Drøfte det grundigt med en interesseret præst. - Sabbats formiddag, da menigheden i ___ fejrede forordningerne, var bror ____ til stede. Han blev inviteret til at være med i fodtvætningens forordning, men sagde at han foretrak at bevidne det. Han spurgte om deltagelse i denne forordning var nødvendig før vi kunne tage del i nadveren, og vore brødre forsikrede at det ikke var obligatorisk, (277) og at han ville blive indbudt til Herrens bord. Denne Sabbat var den dyrebareste dag for hans sjæl; han sagde at han ikke havde en lykkeligere dag i sit liv. ret

(277)  Derefter ønskede han en tale med mig, og vi havde en dejligt besøg. Hans samtale var meget interessant, og vi havde en dyrebar bønnestund sammen. Jeg tror at han er en Guds tjener. Jeg gav ham mine bøger Den store strid, Patriarker og profeter, og Vejen til Kristus. Han virkede meget glad, og sagde at han ønskede al det lys han kunne få, for at kunne møde vor tros modstandere. Han blev døbt før vi forlod hans hjem, og vil vende tilbage til den nærværende sandhed til sin egen menighedsforsamling. - manuskript 4, 1893. ret

(277)  Ikke en lukket nadver. - Kristi eksempel forbyder, at nogen udelukkes fra Herrens nadver. Det er rigtigt, at åbenlys synd udelukker den skyldige. Dette lærer Helligånden os tydeligt. Men herudover skal ingen fælde dom. Gud har ikke overladt det til mennesker at bestemme, hvem der kan deltage ved disse anledninger; thi hvem kan granske hjerterne? Hvem kan skelne rajgræsset fra hveden? - Den store mester s. 656 (dk 450). (1898) ret

(277)  Der kan komme dem ind iblandt jer, som ikke er forenede i hjertet med sandhed og hellighed, men som kan ønske at tage del i disse tjenester. Fornægt dem det ikke. - manuskript 47, 1897. ret

(277)  Med ærbødighed. - Alt der i forbindelse med det bør have tegn på en så fuldkommen forberedelse så muligt. Enhver forordning i menigheden bør være opløftende. De bør ikke gøres almindelige eller billige, eller sættes på niveau med almindelige ting. . . . Vore menigheder behøver at blive dannet til en højere orden af ærbødighed og respekt for Guds hellige tjeneste. - manuskript 76, 1900. ret

(278)  (278) Denne ceremoni skal ikke udføres ligegyldigt, men alvorligt, og holde dens formål for øjesyn. - manuskript 8, 1897. ret

(278)  Et velsignet møde. - Denne dag har været en meget opfriskende stund for min sjæl. Den lille gruppe der er her, er organiseret i menigheden, og jeg mødes med dem for at fejre forordningerne. Jeg talte ud fra Johannes 13, og jeg fik indprentet dyrebare tanker i mit sind om denne ydmyge forordning. . . . . Der er meget i dette enkle ritual, som ikke ses og værdsættes. Jeg havde velsignelsen at tage del i symbolet for vor dyrebare frelsers brudte legeme og udgydte blod, som blev til synd for os, så vi kan blive Guds retfærdighed i Ham. Han var vor syndebærer. ret

(278)  Mødet i dag var en meget højtidelig stund for alle tilstedeværende. Vidnesbyrdsmødet var fremragende. Alle de navne der blev kaldt op svare villigt. Jeg vidste at Herren var midt iblandt os, og hele himlen var behaget idet vi fulgte Kristi eksempel. Ved disse anledninger viste Herren sig selv på en særlig måde for at blødgøre og underlægge sjælen, fordrive selviskheden, blive gennemsyret af Hans Helligånd, og bringe kærlighed, nåde og fred i de sønderbrudtes hjerter. ret

(278)  Idet mødet sluttede, vendte vi til vore telte i skoven, en blød, liflig og hellig indflydelse gennemstrømmede vore hjerter. Min sjæl blev fyldt med liflig fred. - manuskript 14, 1895. ret

næste kapitel