IX. Fastholde interessen

(279)  (279) Prædike for den endelige beslutning
Med enkle lektier - ikke veltalenhed. - Den som i sin forkyndelse gør veltalenhed til sit højeste mål, leder folk til at glemme den sandhed som blandes med hans talekunst. Når den store forgribelse er gået over, vil det vise sig at Guds ord ikke har fæstet sig i sindet, og tilhørerne har heller ikke opnået en bedre forståelse. De udtrykker sig måske beundrende om prædikantens veltalenhed, men de er ikke kommet afgørelsens punkt nærmere. De taler om prækenen ligesom de ville tale om et teaterstykke, og om prædikanten som de vil tale om en skuespiller. Det kan ske at de kommer igen for at høre et foredrag til af samme art, men de vil gå derfra uden at være blevet påvirket eller mættet. ret

(279)  Det som behøves er ikke blomstrende taler, ikke en strøm af ord uden mening. Vore prædikanter må tale på en måde som kan hjælpe folk til at gribe livsvigtige sandheder. - Evangeliets tjenere s. 153, 154. (n 110) (1915) ret

(279)  Ubeslutsomme sjæle ved alle møder. - Der er sjæle i hver menighed, som tøver, og kun næsten overbeviste til at være helt for Gud. Beslutningen gøres for tid og for evighed; men det er for ofte tilfældet at prædikanten ikke har sandhedsbudskabets ånd og kraft i sit eget hjerte og derfor gøres der ikke direkte appeller til de sjæle som ryster på vægten. Resultatet er at indtrykkene (280) ikke kommer dybt nok ned i de overbevistes hjerter og de forlader mødet med mindre lyst til at acceptere Kristi tjeneste, end da de kom. De beslutter sig for at vente på en bedre anledning, men den kommer aldrig. - Vidnesbyrdene bd. 4, s. 447. (1880) ret

(280)  Nogle lytter til deres sidste prædiken. - Nogle lytter måske til den sidste prædiken, de nogen sinde vil få at høre og nogle vil aldrig mere være i den stilling, at sandhedens kæde kan fremholdes for dem, og om dens praktiske anvendelse vil tale til deres hjerter. Når denne gyldne anledning er tabt, er den tabt for altid. Var Kristus og hans genløsende kærlighed blevet fremholdt i forbindelse med sandhedens teori, kunne det måske have ledet dem over på Hans side. - Vidnesbyrdene bd. 4, s. 394. (1880) ret

(280)  En appel ved enhver prædiken. - Med Helligåndens salvelse, får han en byrde for sjæle som han ikke vil sende bort fra forsamlingen, uden først at have præsenteret Jesus Kristus for dem, synderens eneste tilflugt og give dem alvorlige appeller for at han vil nå deres hjerter. Han bør føle at han aldrig skal møde disse tilhørere igen, før på Guds store dag. - Vidnesbyrdene bd. 4, s. 316. (1879) ret

(280)  I hvert foredrag bør der rettes inderlige henvendelser til folket om at forsage deres synder og vende sig til Kristus. - Vidnesbyrdene bd. 4, s. 396. (1880) ret

(280)  Kald for at beslutte sig. - Ved vore lejrmøder gøres der alt for små bestræbelser på at vække op. Herren søges for lidt. Der burde være vækkelsesmøder fra begyndelsen til afslutningen af mødeserien. Der bør gøres de hårdeste anstrengelser for at opvække folk. Lad alle mærke at I er seriøse, fordi I har et vidunderligt budskab fra himlen. Fortæl dem at Herren kommer til dommen og at hverken konger, herskere, rigmænd eller indflydelse vil nytte, for at afværge domme, der snart falder. Ved hvert mødes afslutning, bør der spørges efter beslutninger. - Vidnesbyrdene bd. 6, s. 64, 65. (1900) ret

(281)  Sabbatssandheden proklameres frimodigt. - Det er på dette tidspunkt at sabbaten må bringes frem for folk både med pen og med stemme. Da tibudslovens fjerde bud og dem som overholder den ignoreres og foragtes, så ved de trofaste mennesker at der er ikke er tid til at skjule deres ansigt men ophøje Jehovas lov ved at udfolde banneret hvori den tredje engels budskab står indskrevet: "Her er dem der holder Guds bud, og Jesu tro." Åb. 14,12. . . . . ret

(281)  Sandheden må ikke skjules, den må ikke fornægtes eller forklædes, men skal vedkendes til fulde, og proklameres frimodigt. - Brev 3, 1890. ret

(281)  To yderligheder påvirker beslutningen. - Der er to yderligheder der skal undgås: En af dem er at undgå hele Guds rådsforsamling, og gå over i denne tids vækkelsesprædikanters ånd og råben: "Fred, fred; skønt der ikke er fred," og indflette et element i arbejdet som bevæger følelserne og efterlader hjertet uændret. . . . ret

(281)  Den anden yderlighed er at altid slå hårdt ned på folk og tale på en hård ukristelig måde, så de føler du er provokerende. - Brev 43, 1886. ret

(281)  Forkynderens præsentation kan ødelægge beslutningen. - Bror ___s tidligere arbejde er blevet vist mig i symboler. Det var som om at han holdt folk borte fra et kar, som er fyldt med de skønneste frugter, men den gang han gav disse frugter til dem, gjorde hans attitude og optræden at ingen ønskede noget. Sådan har det været for ofte med de åndelige (282) sandheder som han har givet til folk. I sin præsentation af disse sandheder, fremkommer nogle gange en ånd, som ikke er himmelskfødt. Der siges nogle gange ord, gives irettesættelser, med en energi, en kraft, der får folk til at vende sig bort fra de skønne sandheder som han har til dem. ret

(282)  Jeg har set bror ___ med Guds smeltende Ånd over sig. Hans kærlighed for sandheden var oprigtig, og ikke blot noget han hævdede at besidde. Han havde opelsket og værnet om denne kærlighed, og den er stadig inde i hans hjerte. Men vor bror har en meget fattig måde at vise Kristi medfølelse, ømhed, og elskelige ånd på. . . . Han har behov for den hellige olie som udgydes fra gyldne piber til menneskers hjerter. Denne olie skal fylde hans hjerte, og når han modtager den, vil Guds Ånd være over ham. - manuskript 120, 1902. ret

(282)  Seriøst forkaste det lyset. - Når en overbevisning ignoreres, når beviserne forkastes, tvinges mennesker til at gøre aktiv modstand og hårdnakket modstand. - manuskript 13, 1892. ret

(282)  Et alvorligt arbejde for sjæle. - Arbejd for sjæles frelse som om du var synlig for hele himlens univers. Enhver engel i herligheden er interesseret i det arbejde der bliver gjort for sjæles frelse. Vi er ikke så vågne som vi burde være. Hele englehæren er vor hjælpere. "Herren din Gud er hos dig, helten, der bringer frelse. Han fryder sig i glæde over dig og viser dig sin kærlighed på ny. Han jubler over dig med fryd." O, om vi ikke kan arbejde i mod og tro. "På den dag skal det siges til Jerusalem: "Frygt ikke, Zion, lad ikke hænderne synke!" Hav kun tro. Bed og tro, og I skal se Guds frelse. - Brev 126, 1896. ret

(283)  (283) Appeller og kald fra alteret
Tilskynde sjæle til at beslutte sig.Det er Helligåndens arbejde at overbevise sjælen om dens behov for Kristus. Mange er overbevist om synd, og føler behov for en syndstilgivende frelser; men de er blot utilfredse med deres jagen og mål, og hvis der ikke har en besluttet sandhedssøgen i deres hjerter, hvis ord ikke tales i rette øjeblik, kalder på beslutningen efter en bevisbyrde der allerede er vist, vil de overbeviste passere forbi uden at identificere sig selv med Kristus, vil gyldne anledninger gå forbi, og de har ikke overgivet sig, og de går længere og længere bort fra sandheden længere bort fra Jesus og tager aldrig deres standpunkt på Herrens side. ret

(283)  Prædikanten skal ikke blot overbringe Guds ord på en sådan måde at overbevise om synd på en generel måde, men han skal opløfte Kristus for sine tilhørere. Kristi krav på dem er gjort tydelige. Folk bør tilskyndes til at beslutte sig for at være på Herrens side. - Brev 29, 1890. ret

(283)  Forvisse sig om tilhørernes reaktion. - Ældre ___ har en underfuld succes med denne møderække. Hans metoder har været at få skriftsted til at forklare skriftsted; og Helligånden har overbevist mange hjerter til sandheden. Folk kan kun acceptere et tydeligt så siger Herren. . . Han underviste kun om aftnen, da mennesker har fri fra deres arbejde og kan komme ud for at høre. Efter nogle få ugers arbejde præsenterede han sabbaten, og fik Bibelen atter til at vise alle udtalelser. ret

(283)  Det første møde om sabbaten blev holdt i det store telt. Efter at ældre ___ havde afsluttet sin tale, var der et socialt møde, og så spurgte han alle som var overbeviste om sandheden og var besluttet på at tage standpunkt for at adlyde Guds ord, om at rejse sig op af (284) stolene. Halvtreds reagerede; deres navne blev noteret og der blev sat et møde til at de skulle frembære deres vidnesbyrd. Mange havde gode ord at sige. . . . ret

(284)  Efter at der var gået flere uger, kom der et nyt kald til dem, som havde besluttet for at adlyde sandheden. Mellem femogtyve og tredive reagerede. Adskillige prædikanter var til stede ved dette møde og frembar gode vidnesbyrd. - Brev 372, 1906. ret

(284)  Tilhører reagerer på sandheden i 1844-bevægelsen. - Dette er den måde hvori det blev proklameret i 1842, 1843, og 1844. . . . Taleren sagde ikke unødige, men skriften blev præsenteret klart. Der blev ofte givet et kald til dem som troede sandhederne, der blev afprøvet i Ordet, om de ville rejse sig op af stolene, og store mængder mennesker reagerede. Bønner blev sendt op til fordel for dem som ønskede særlig hjælp. - manuskript 105, 1906. ret

(284)  Genkender friske tegn på overbevisning. - Til mine tjenende brødre vil jeg sige: Ethvert frisk pust af Guds nådes overbevisning over ikke-troende sjæle, er guddommeligt. Alt som du kan gøre med at bringe disse sjæle til kundskab om sandheden, er et middel der lader lyset skinne, Guds herligheds lys, sådan som det skinner i Jesu Kristi ansigt. Retled sindet mod Ham, som styrer og kontrollerer alle ting. Kristus vil være manna og åndelig dug for disse nyomvendte sjæle. I Ham er der ikke noget mørke overhovedet. Idet mennesker med åndelig forståelse fører bibelstudier med dem, så fortæl dem hvordan man overgiver sig til Helligåndens kraft, så de må være fuld og fast etablerede i sandheden, Guds kraft vil være åbenbaret. - manuskript 105, 1906. ret

(284)  Hyppige kald i offentligt rum. - Kast alt bort som virker sløvt, og få folk til at tro at der er liv eller død i disse højtidelige spørgsmål, om (285) de skal antage dem eller forkaste dem. Idet du overbringer prøvende sandheder, så spørg ofte, hvem der er villig, og peg på deres pligt til at hellige deres hjerter og sind, med al deres hengivenhed til Kristus Jesus, idet de har hørt Guds ord. - Brev 8, 1895. ret

(285)  Tal personlig til spørgerne. - Efter at møderne er færdige, bør der være en personlig ransagelse hos hver enkelt på grunden. Enhver bør udspørges hvordan han tager disse ting, om han tager det personligt. Og så bør du se efter om der er en interesse for det ene eller andet. Fem ord der er sagt til dem privat, vil gøre mere end hele prædiken har gjort. - manuskript 19b, 1890. ret

(285)  Helligånden gør appellerne effektive. - Hvis du vil søge Herren, så bortlæg al ond tale og al selviskhed, og fortsæt øjeblikkeligt med bøn, Herren vil drage nær til dig. Det er Helligåndens kraft der giver dine anstrengelser og dine appeller kraft. Ydmyg dig selv for Gud, så du i Hans styrke vil rejse en højere og en højere standard. - manuskript 20, 1905. ret

(285)  Jesu kærlighed bevæger hjerterne. - Gud og Hans elskede Søn må bringes frem for folk i et væld af den kærlighed de har bevist for mennesket. For at nedbryde fordommens og forhærdelsens barrierer, må Kristus have en del i enhver prædiken. Få mennesker til at forstå hvor meget Jesus elsker dem, og hvilke beviser Han giver dem om Sin kærlighed. Hvilken kærlighed kan sammenlignes med den Gud har manifesteret for mennesker ved Kristi død på korset. Når hjertet er fyld med Jesu kærlighed, kan dette overbringes til folk og det vil påvirke hjerterne. - Brev 48, 1886. ret

(286)  (286)Hjælpe sjæle til omvendelsen
Den oprigtige omvendelseserfaring.Jeg er blevet vist at mange har forvirrede ideer med hensyn til omvendelse. De har ofte hørt ordene gentaget fra talerstolen: "I må blive født igen." "I må have et nyt hjerte." Disse udtryk har forvirret dem. De kan ikke begribe sig på frelsesplanen. ret

(286)  Mange er faldet i fordærv på grund af fejlagtige læresætninger de er blevet undervist af nogle prædikanter om den forandring der sker ved omvendelsen. Nogle har levet i bedrøvelse i årevis, ventet på nogle markante beviser på at Gud accepterer dem. De har skilt sig selv ud i stort mål fra verden, og finder behag i at begå sig med Guds folk; alligevel tør de ikke bekende sig til Kristus, fordi de frygter at det vil være indbildning at sige at de er Guds børn. De venter på en særlig forandring som de er forledt til at tro er omvendelse. ret

(286)  Efter en tid modtager nogle af disse beviser for deres accept af Gud, og ledes så til at identificere sig selv med Hans folk. Og her sætter de datoen for dette tidspunkt. Men jeg er blevet vist at de blev adopteret i Guds familie før dette tidspunkt. Gud accepterede dem da de blev trætte af synd, og mistede deres ønsker for verdslige fornøjelser, og de besluttede sig for at søge Gud alvorligt. Men da de ikke forstod enkeltheden i Frelsesplanen, mistede mange af dem privilegier og velsigner, som de kunne havde gjort krav på, hvis de blot havde troet, selvom de først vendte sig til Gud, da Han havde accepteret dem. ret

(286)  Andre falder i en endnu farligere vildfarelse. De styres af impulser. Deres sympati er i oprør, og de betragter denne følelsesmæssige flugt som et bevis på (387) at de er accepterede af Gud og er omvendte. Men grundlæggende er deres liv ikke forandret. Beviserne for et uforfalsket nådesarbejde i hjertet kan ikke findes i følelser, men i livet. "Ved deres frugter," erklærede Kristus, "skal I kende dem." ret

(287)  Mange dyrebare sjæle, ønsker alvorligt at være kristne, og alligevel falder de i mørke, venter på at deres følelser opildnes mægtigt. De venter på at der finder en særlig ændring sted i deres følelser. De forventer nogle uimodståelige kræfter, som de ikke har kontrol over, til at overmande dem. De bemærker ikke at den troende i Kristus, skal arbejde for sin frelse med frygt og bæven. ret

(287)  Den overbeviste synder har noget at gøre udover at angre; han må gøre sin del for at blive accepteret af Gud. Han må tro at Gud accepterer hans anger, i overensstemmelse med Hans løfte. "Uden tro er det umuligt at behage Ham: for Han der kommer til Gud må tro det Han er, og at Han belønner dem som ihærdigt søger efter Ham." ret

(287)  Nådens arbejde på hjertet er ikke et øjebliks arbejde. Det påvirkes af stadig, daglig opmærksomhed og tro på Guds løfter. Den angrende troende, som værner om tro og ønsker alvorligt at forny Kristi nåde, vil Gud ikke vende tomhændet bort. Og tjenende engle vil hjælpe ham idet han er udholdende i sine anstrengelser for fremgang. - manuskript 55, 1910. ret

(287)  Omvendelsen er ikke på samme måde. - Alle er ikke indrettet på samme måde. Alle omvendelser er ikke på samme måde. Jesus gør indtryk i hjertet, og synderen fødes igen til et nyt liv. Ofte drages sjæle til Kristus, selvom der ikke er en voldsom overbevisning, ingen sjæls aflæggelse, ingen angergiven rædsel. De ser på en opløftet Frelser; og de fik liv. De så sjælens behov; de så (288) Frelserens tilstrækkelighed og Hans krav; de hørte Hans stemme sige: "Følg mig," og de rejste sig op og fulgte Ham. "Denne omvendelse er oprigtig, og det religiøse liv var lige så afgjort som andres som led en voldsom pine. - Brev 15a, 1890. ret

(288)  Omvendelser er ikke præcise og metodiske. - De mennesker som regner på hvordan religiøse øvelser bør være, og er meget præcise og metodiske med at det sprede lys og den nåde de synes at have, har enkelt nok ikke meget af Helligånden. . . . . ret

(288)  Selvom vi ikke kan se Guds Ånd, ved vi at mennesker som har været døde i overtrædelser og synder, er blevet overbeviste og omvendte under dens virken. Tankeløsheden og egensindigheden bliver til alvor. De forhærdede angrer deres synder, og den troløse tror. Spillefuglen, drankeren, den tøjlesløse bliver stabil, sober og ren. Den oprørske og genstridige bliver sagtmodig og Kristus lig. Når vi ser disse forandringer i karakteren, kan vi forvisse os om at Guds omvendende kraft har forvandlet hele mennesket. Vi så ikke Helligånden, men vi så beviserne for dens virke på deres forandrede karakter, som var forhærdede og halsstarrige syndere. Ligesom vinden bevæger sin kraft over de knejsende træer og lægger dem ned, ligeså kan Helligånden virke på menneskehjerter, og intet begrænset menneske kan begrænse Guds arbejde. ret

(288)  Guds ånd manifesteres på forskellige måder og på forskellige mennesker. Under denne krafts bevægelser vil en person skælve over Guds ord. Hans overbevisning vil være så dyb at en orkan og tumlende følelser synes at rase i hans hjerte, og hele hans kropsvæsen ligger henstrakt til jorden af sandhedens overbevisende kraft. Når Herren taler tilgivelse for (289) den angrende sjæl, er han fuld af varme og glød, fuld af kærlighed til Gud, fuld af alvor og energi, og den livgivende ånd, som han har taget imod, kan ikke undertrykkes. For ham er Kristus en vandkilde der springer op til evigt liv. Hans kærlighedsfølelser er ligeså dybe og brændende som hans kvaler og pinsler. Hans sjæl er ligesom et stort dybt, frembrudt kildeudspring, og han udgyder sin taksigelse og pris, hans taknemmelighed og glæde, indtil himlens harper er vendt til jublende toneslag. Han har en beretning at fortælle, men ikke på en præcis, almindelig og metodisk måde. Han er en sjæl der er løskøbt gennem Jesu Kristi fortjenester, og hele hans væsen gyser ved at erkende Guds frelse. ret

(289)  Andre er bragt til Kristus på en mere blid måde. "Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører den suse, men du ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den farer hen. Sådan er det med enhver, som er født af Ånden." Du kan ikke se dens drift, men du kan se dens virkninger. Da Nikodemus sagde til Jesus: "Hvordan kan det gå til?" - sagde Jesus til ham: "Du er lærer i Israel og forstår ikke det?" En lærer i Israel, et menneske blandt vise mænd, et menneske som formodes at være i stand til at forstå religionens videnskab, og snubler alligevel ved omvendelsens lære! Han var ikke villig til at give sandheden adgang, fordi han ikke kunne forstå alt som var i forbindelse med Guds læres virksomhed, og alligevel accepterede han disse naturlige kendsgerninger, selvom han ikke kunne forklare endog fatte dem. Ligesom alle andre gjorde til enhver tid, ligeså så han på former og præcise ceremonier som vigtigere for religionen, end Guds Ånds dybe bevægelser. - Review and Herald, 5.maj 1896. ret

(289)  Omvendelse fører til lydighed. - Menneskesjælens omvendelse er ikke af lille betydning. (290) Den er det store mirakel der er udført ved guddommelig kraft. De virkelige resultater skal nås gennem en tro på Kristus som en personlig Frelser. Renset ved lydighed mod Guds lov, helliggjort ved en fuldkommen overholdelse af Hans hellige sabbat, stole på, tro, vente tålmodigt og arbejde alvorligt på vor egen frelse med frygt og bæven, skal vi lære, at det er Gud som virker i os, til at ville og til at gøre Hans gode behag. - manuskript 6, 1900. ret

(290)  Helligelse kun ved at praktisere sandheden. - Mennesker må ikke kun læse Guds ord, og tro at de får en karakterreformation ved en overfladisk kundskab til Hans ord. Dette arbejde kan kun Han som er vejen, sandheden og livet udrette. Visse sandhedsdoktriner kan fremholdes i fasthed. Igen og igen vil de gentages, indtil indehaveren kommer til at tro at de faktisk indeholder store velsignelser som disse læresætninger repræsenterer. Men de største og mest kraftfulde sandheder må fremholdes, og alligevel holdes i den ydre forgård, udøve en indflydelse der gør dagliglivet sundt og velsmagende. Sjælen skal ikke helliges gennem en sandhed der ikke praktiseres. - Brev 16, 1892. ret

(290)  Doktriner eller menighedsmedlemskab går ikke i stedet for omvendelsen. - Alle, høje eller lave, om de er uomvendte, er på en tarvelig platform. Mennesker kan vende sig fra den ene lære til den anden. Dette kan gøres, og vil blive gjort. Papister kan skrifte fra katolisismen til protestantismen; men dog ikke vide noget om hvad disse ord betyder: "Også dig vil Jeg give et nyt hjerte." Accept af nye teorier, og tilslutning til en ny menighed, bringer ikke nyt liv til nogen, også hvis den menighed han har tilsluttet sig er etableret på et sandt grundlag. Forbindelse med en menighed går ikke i stedet for omvendelse. (291) At skrive under på en menigheds trosbekendelse er ikke af den inderste værdi for nogen, hvis hjertet ikke er sandt omvendt. . . . ret

(291)  Vi må mere end blot forstandsmæssig tro på sandheden. Mange af jøderne var overbeviste om at Jesus var Guds Søn, men de var for stolte og egensindige til at overgive sig. De besluttede sig for at modstå sandheden, og de fastholdte deres modstand. De tog ikke imod sandheden som den er i Jesus i deres hjerte. Når sandheden kun bliver fremholdt som samvittighedsfuld sandhed, når hjertet ikke stimuleres og gøres modtagelig, er det kun sindet der bliver påvirket. Men når sandheden modtages som sandhed af hjertet, går den gennem samvittigheden, og har fanget sjælen med dens rene principper. Den placeres i hjertet ved Helligånden, som åbenbarer sin skønhed for sindet, så dens forvandlende kraft kan ses i karakteren. - Review and Herald, 14. feb. 1899. ret

(291)  Omvendelsen er resultatet af forenede anstrengelser. - I genoprejsningen af mistede og fortabte sjæle, er det ikke mennesket som påvirker sjælevindingsarbejdet. Det er Gud som arbejder med ham. Gud arbejder og mennesket arbejder. "I er Guds medarbejdere." Vi må arbejde på forskellige måder og planlægge forskellige metoder, og lade Gud virke i os, så vi kan åbenbare sandheden og åbenbare Ham selv som den syndstilgivende Frelser. - Brev 20, 1893. ret

(291)  Hjælpe synderen over linien. - Vær parat i tide og utide, advare de unge, bede indstændigt med syndere, med den kærlighed for dem, som Kristus har. Opmuntre til troen, når råbet kommer fra synderens læber: "Oh, mine synder, mine synder, jeg er bange for at de er for alvorlige til at blive tilgivet". Hold Jesus højere og endnu højere oppe, og sig: "Se Guds Lam, som bærer alverdens synd." Når røbet høres: "Gud vær mig synder (292) nådig," så vis den skælvende sjæl frem til en syndstilgivende frelser, som en tilflugt. - manuskript 138, 1897. ret

(292)  Engle glæder sig. - Sjæles omvendelse til Gud er det største og højeste arbejde, som et menneskes kan få del i. Ved sjæles omvendelse åbenbares Guds overbærenhed, Hans uforbeholdne kærlighed, Hans hellighed, Hans kraft. Enhver sand omvendelse forherliger Ham, og får Englene til at bryde ud i sang. "Barmhjertighed og sandhed må møde hinanden, retfærdighed og fred kysser hinanden." - Brev 121, 1902. ret

(292)  Forsamle de interesserede
Mange ser længselsfuldt mod himlen.Ud over hele verden findes der mænd og kvinder, der længselsfulde ser op mod Himmelen. Der opstiger bønner og tårer og spørgsmål fra sjæle, der længes efter lyset, efter nåden og efter Helligånden. Mange er lige ved rigets grænser og venter kun på at blive lukket ind. - Mesterens Efterfølgere, s. 109 (dk 62). (1911) ret

(292)  Gå efter de fortabte. - Når vi involverer os med hele vort hjerte i arbejdet, er vi nøje allierede med engle; vi er medarbejdere sammen med englene og med Kristus, og der er en sympati med himlen og med os, en hellig, ophøjet sympati. Vi bringes lidt tættere til himlen, lidt tættere til englehæren, lidt tættere til Jesus. Lad os da gå ind i dette arbejde med alle vore kræfter. ret

(292)  Bliv ikke træt af arbejdet. Gud vil hjælpe os. Engle vil hjælpe os, fordi det er deres arbejde, og det arbejde de søger at inspirere os med. . . .. ret

(292)  Dette er et arbejde du må gribe alvorligt fat i; og når du finder et omstrejfende får, så kald det tilbage til folden; og efterlad det ikke før du ser at det er sikket i folden igen. Himlen må lade Ånden som var i vor (293) guddommelige Herre hvile over os. Dette er hvad vi ønsker. Han siger til os: "Elsk hinanden, ligesom jeg har elsket jer." Gå ud efter de tabte får af Israels hus. - Udateret manuskript. 141 ret

(293)  Grib fat i Kristus og drag mennesker. - Med den ene hånd vil medarbejdere gribe fat i Kristus, medens han med den anden griber synderne og drager dem hen til Frelseren. - Review and Herald, 10.sep. 1903. ret

(293)  Hav tro og håb, og drag, ja drag sjæle til evangeliets festbord. - Brev 112, 1902. ret

(293)  Du kan ikke nå dem igen. - Det er lige så meget vor pligt at holde øje med interessen efter et lejermøde, som det er at holde øje med interessen på stedet, for næste gang du går, vil det, hvis gjort indtryk på folk og blevet overbeviste, men ikke lader sig overbevise, så vil det være vanskeligere at gøre indtryk på sindene end før; - og så du kan ikke nå dem igen. - manuskript 19b, 1890. ret

(293)  Nu er det vanskeligere at tage en beslutning. - I vore dage er det en vanskelig sag at bringe dem som bekender at tro sandheden til en erfaringsmæssig kundskab om dens livgivende og helligende kraft. Dette har været erfaringen i årevis, men formaliter har taget kraftens plads, og dens enkelhed er gået tabt i en række ceremonier. - manuskript 104, 1898. ret

(294)  Herren har sat de frugtbærende buske akkurat midt i disse tætbefolkede egne, og han venter at I skal finde dem. I har været alt for optaget med spisning og morskab. I kom ikke herud med en alvorlig beslutning om at ville finde frugt. .... ret

(293)  En lignelse - Indsamle de modne frugter. - I en drøm fik jeg den 29. september 1886, var jeg sammen med et stort selskab som ledte efter bær. .... Sådan gik dagen, og meget lidt blev gjort. Til sidst sagde jeg: "Brødre, I kalder dette en mislykket tur. Dersom det er på denne måde I arbejder, så undrer jeg mig ikke over jeres mangel på fremgang. Jeres fremgang eller mangel på fremgang afhænger af den måde hvorpå I tager fat på arbejdet. (294) Her findes bær, for jeg har fundet nogle. Nogle af jer har forgæves gennemsøgt de lave buskae, mens andre har fundet nogle få bær; men de høje buske er blevet forbigået, kun fordi I ikke ventede at finde frugt på dem. I ser at de frugter jeg har samlet, er store og modne. Om kort tid vil andre bær være modne, og vi kan gå over buskene en gang til. Sådan var det jeg blev oplært til at samle frugt. Dersom I havde søgt i nærheden af vognen, så kunne I have fundet frugt lige så godt som jeg. .... ret

(294)  Ved at arbejde på den rigtige måde vil I lære de yngre arbejdere at forstå at sådanne ting som at spise og hvile sig er af mindre betydning. Det har kostet hårdt arbejde, at føre vognen med fødemidler hertil, men I har behøvet maden mere end den frugt I burde bringe hjem som et resultat af deres arbejde. I bør være flittige, først til at plukke de bær som er nærmest og dernæst til at søge efter dem som er længere borte; derefter kan I vende tilbage og nu arbejde i nærheden, og på den måde vil I have fremgang. - Evangeliets tjenere s. 136 - 139 (n 98-100). (1886) ret

(294)  Brydes med Gud for sjæle. - Hvis vi har den interesse som John Knox havde da han bad til Gud for Skotland, så vil vi få succes. Han råbte: Giv mig Skotland, Herre, eller jeg dør. Og når vi griber fat i arbejdet og brydes med Gud, og siger: Jeg må have disse sjæle, ellers opgiver jeg aldrig kampen, skal vi finde at Gud vil se på vort arbejde med billigelse. - manuskript 14, 1887. ret

(295)  (295)Gennemtving ikke resultaterne. - Idet en interesse er ved at løbe ud, så pas på at ikke rippe op i det for pludseligt, men bevar om muligt folks tillid, så sjæle som står over for en beslutning, kan finde den sande sti, vejen og livet. - Brev 7, 1885. ret

(295)  Metoder for endelige beslutninger
Jesus talte direkte til sine tilhørere.Selv den skare, der så ofte trængte sig om ham, var for Kristus ikke en tilfældig menneskemængde. Han talte direkte til hver eneste sjæl og henvendte sig til hvert eneste hjerte. Han betragtede sine tilhøreres ansigter, lagde mærke til, om det lyste op i deres ansigtstræk, til det hastige, forstående blik, der fortalte, at sandheden var nået ind til sjælen; og medfølelsen og glæden gav genklang i hans hjerte. - Uddannelse, s. 231 (233 dk). (1903) ret

(295)  Han lagde mærke til ansigtsudtrykkene. - Jesus betragtede med den dybeste alvor sine tilhøreres skiftende udtryk. De ansigter, der udtrykte interesse og glæde, var ham en stor tilfredsstillelse. Når sandhedens pile trængte ind i sjælen, brød igennem selviskhedens skranker og voldte anger og til slut taknemmelighed, glædede det Frelseren. Når hans blik gled hen over tilhørerskaren, og han der genkendte ansigter, som han før havde set, lyste hans eget ansigt af glæde. Han så i dem lovende borgere i sit rige. Når sandheden, der blev sagt rent ud, angik en særlig næret afguderisk tilbøjelighed, lagde han mærke til det forandrede ansigtsudtryk, det kolde, truende udtryk, som fortalte, at lyset var uvelkomment. Når han så mennesker forkaste fredens budskab, skar det ham dybt i hjertet. - Den store mester s. 254, 255 (dk 165). (1898) ret

(296)  (296) Prædiken for en beslutning. - Opelsk en alvor og ligefremhed når du henvender dig til folk. Dit taleemne kan være fremragende, og lige hvad folk har brug for, men du vil gøre godt ved at være ligefrem med overbevisende bønner. . . .. ret

(296)  Bring det tydelige Så siger Herren med myndighed, og ophøj Guds visdom i det skrevne ord. Bring folk til en beslutning; hold altid Bibelens røst frem for dem. Fortæl at du taler om det du ved, og bevidne det som er sandhed, fordi Gud har sagt det. Lad din forkyndelse være kort og direkte til pointen, og opfordre til den beslutning når det rette tidspunkt er inde. Overbring ikke sandheden på en formel måde, men lad hjertet oplives ved Guds Ånd, og lad dine ord blive sagt på en så sikker måde at dem som hører, må vide sandheden er virkelig for dig. - Brev 8, 1895. ret

(296)  Mist ikke mærkevaren. - Du må ikke præsentere skriften på en måde der ansporer til forfængelighed hos den som skal åbne Ordet for andre. Arbejdet for denne tid skal bringe studerende og medarbejdere til det sted hvor de arbejder med emnerne på en alvorlig, højtidelig og tydelig måde, så der ikke vil være tid til unødig beskæftigelse i dette store værk. Mist ikke mærket. Tiden er for kort til at afsløre alt hvad der åbnes op for øjnene; i evigheden er det nødvendigt at kende længden og brede, og dybden og højden af skriften. Dette er sandheder der er af større betydning for nogle sjæle end for andre. Der er brug for at dygtighed for at kunne undervise i skrifterne. - manuskript 153, 1898. ret

(296)  Stadig vækst. - Vi må ikke tænke: Nuvel vi har hele sandheden, vi forstår vor tros hovedpiller, og vi må hvile i denne kundskab. (297) Denne sandhed er en voksende sandhed, og vi må vandre i det stærkere lys. ret

(297)  En bror spurgte: Søster White, tror du at vi selv må forstå sandheden? Hvorfor kan vi ikke tage de sandheder som andre har samlet sammen, og tro dem fordi de har undersøgt emnerne, og så er vi fri for at gå i gang med dette, og ikke overbebyrde vore tankekræfter med at ransage alle disse emner? Tror du ikke på disse mennesker som førhen bragte sandheden ud, ikke er inspirerede af Gud? ret

(297)  Jeg kan ikke sige om de ikke var ledt af Gud, for Kristus leder alle til sandheden; men når det kommer til inspirationen i ordets fulde betydning, så svarer jeg nej. . . . ret

(297)  Vi må have en levende tro i vore hjerter, og række ud efter større kundskab og efter større lys. - Review and Herald, marts 25, 1890. ret

(297)  Før anklage mod fjenden - Vi lever i en farlig tid, og vi behøver den nåde som giver os mod til at kæmpe, tage flugten fra de fremmede hære. Kære bror, du behøver mere tro, mere frimodighed og beslutsomhed i dit arbejde. Du behøver mere fremadskriden og mindre generthed. . . . . Vor krigsførelse er pågående. Dine anstrengelser er for tamme, du behøver mere kraft i dit arbejde, ellers vil du skuffes over dens resultater. Der er tider hvor du må føre anklage mod fjenden. Du må studere metoder og veje for at nå folk. Gå direkte til dem og tal med dem. . . . Lad folk forstå at du har et budskab der betyder liv, evigt liv for dem hvis de accepterer det. Hvis der er et emne der skulle betros en sjæl, så er det forkyndelsen af det sidste nådesbudskab til en faldende verden. Men hvis de forkaster dette budskab vil det være en smag af død til død, for dem. Derfor er der brug for at arbejde ihærdigt, så jeres (298) arbejde ikke er forgæves. O om du vil indse dette, og at du vil fremdrive sandheden på folks samvittighed med Guds kraft. Giv dine ord kraft og gør sandhedens absolutte nødvendighed synlig for deres uddannede tankesæt. - Brev 8, 1895. ret

(298)  Pågåenhed er nødvendig. - Forsigtighed er nødvendig, men medens nogle af medarbejderne passer på og går langsomt fremad, er der brug for dem der ser den nødvendige pågåenhed, at de er med i arbejdet, ellers vil meget gå tabt; anledninger vil gå forbi, og Guds opåbnende forsyn vil ikke kunne ses. ret

(298)  Når personer som er ved at overbevise sig ikke kommer til en beslutsomhed på et tidligst muligt tidspunkt, så er der fare for at overbevisningen gradvist vil svinde bort. . . . ret

(298)  Ofte er det sådan at når en menighedsforsamling er nået til det punkt hvor hjertet er parat til sabbatsspørgsmålet, er det forhalet på grund af frygt for konsekvenserne. Dette er sket, og resultaterne har ikke været gode. Gud har gjort os til forvaltere af den hellige sandhed, vi har et budskab, et frelsende budskab, som vi er befalet at give til verden, og som er frodig på evige resultater. Vi som et folk er blevet betroet lys som må oplyse verden. - Brev 31, 1892. ret

(298)  Åndens kraft for sejr. - Tal til sjæle der er i fare, og få dem til at se på Jesus på korset, der dør for at gøre det muligt for Ham at tilgive. Tal til syndere med dit eget hjerte overflydende af en Kristi øm, medynkende kærlighed. Lad der være en dyb alvor, men ikke en hård og høj tone må kunne høres i nogens stemme, som prøver at vinde sjælen til at se og leve. Hav først din egen sjæl helliget til Gud. Idet du ser på vor Mellemmand i himlen, lad dit hjerte være sønderbrudt. Er du blødgjort og (299) underlagt kan du henvende dig til de angrende syndere som en der erkender den forløsende kærligheds kraft. Bed med disse sjæle, læg dem i tro ved korsets fod; bring deres tanker sammen med dine tanker, og ret troens øje hvor du ser hen, på Jesus, Syndbæreren. Få dem til at se bort fra deres fattige syndige selv til Frelseren, og sejren er vundet. . . . . ret

(299)  Helligåndens indvirkende tjeneste er vort store behov. Ånden er helt guddommelig i sin virke og tilkendegivelse. Gud ønsker at du skal have den nådige åndelige gave; så vil du arbejde med en kraft som du aldrig har været klar over før. Kærlighed, tro og håb vil vare ved i din nærhed. Du kan gå frem i tro, tro at Helligånden ledsager dig. - Brev 77, 1895. ret

(299)  Helligånden indprenter sandheden. - Det er den Hellige Ånd som gør sandheden indtryksfuld. Fremhold altid praktisk sandhed for folket. - Vidnesbyrdene bd. 6, s. 57 (1900) ret

(299)  Beslutningen påvirkes af vore ord og handlinger. - Da jeg så denne forsamlingen i går, tænkte jeg, at beslutningerne skal komme efter dette møde og under mødet. Der vil være nogle som vil tage deres standpunkt for evigt under mørkets magters sorte banner; der er nogle som vil tage deres ståsted under prins Imannuels blodbestænkte banner. Vore ord, vor opførsel, hvor vi bringer sandheden, kan afveje folks sind for eller imod sandheden; og vi ønsker i alle prædikener, om den er doktrinær eller ikke, vi ønsker at Jesus Kristus vil blive præsenteret tydeligt, som Johannes erklærede: Se Guds lam, som bærer alverdens synd. ret

(299)  Alt hvad I har haft for vane at sige, folk og prædikanter, som er skarpe (300) eller gennemskærende ord, alle metoder folk har fået betroet i deres største stillinger, som de ikke står bedre rustet til at modtage end et barn, modtager den stærke kost, alt dette må lægges til side. Der må være en leder med, Kristus må indvæves i alt som kan diskuteres som klædningens rendegarn og islæt. Kristus, Kristus, Kristus skal være med i det overalt, og mit hjerte nærer behovet for Kristus, idet det virker for mig, som at jeg aldrig før, så har jeg mærket større klarhed for det. ret

(300)  Her er et uvidende folk; de kender ikke noget til sandheden; de er blevet uddannet af prædikanter at sådan er det og sådan skal det være. Når Guds ord forklares for folk, når det præsenteres i sin renhed, og de ser hvad Guds ord siger: Hvad gør de så? Der er meget få som vil tage deres standpunkt til dette ord. Men jeg siger, vær meget omhyggelige hvordan I behandler ordet, fordi dette ord skal danne beslutninger hos folk. Lad ordet skære, ikke jeres ord. Men når de træffer deres beslutning, til hvilken side vil det være? - manuskript 42, 1894. ret

(300)  En forsinket høst. - Præsterne var overbeviste om Frelserens guddommelige magt. .... Manges hjerter blev bevægede, skønt de for en tid ikke viste tegn herpå. Mens Frelseren levede, syntes hans gerning kun at vinde ringe genklang af kærlighed hos præsterne og lærerne, men efter hans himmelfart var der en stor mængde af præsterne, som adlød troen. - Den store mester s. 266 (dk 173). (1898) ret

(300)  Efterlad tilhørerne i en åben tilstand. - Hvorfor var det at Kristus gik ud på havsiden, og op i bjergene? Han skulle give livets ord til folk. De så det ikke på denne stund. En stor del ser det ikke nu, for at tage deres standpunkt, men disse ting påvirker deres liv; og når (301) budskabet går ud med høj røst, vil de være klar til at modtage det. De vil ikke tøve længe; de vil komme ud og tage deres standpunkt. - manuskript 19b, 1890. ret

(301)  Møder fordomme og modstand. -
Se også s. 445, 446, Fordomme brudt ned.
Modstand - Dem som indfører sandhedens surdej i en mængde falske teorier og læresætninger må forvente modstand. Satans slagvåben vil være åbnede mod dem der forsvarer sandheden, og normbærerne må forvente at møde mange snarer, og megen hån og foragt som er vanskelig at bære. - Review and Herald 14. Okt. 1902. ret

(301)  Reformation skaber modstand. - Jesus og Hans disciple var omgivet af blindhed, stolthed, fordomme, vantro og had. Mennesker var fyldt med falske læresætninger, og intet andet end forenede og udholdende bestræbelser kunne give et vis mål af succes; men det store sjælevindingsarbejde kunne ikke lægges til side fordi der var vanskeligheder at overvinde. Det var skrevet om Guds Søn at Han ikke begik fejl eller mistede modet. ret

(301)  Der ligger et stort arbejde foran os. Arbejdet der involverer himlens interesse og aktivitet er betroet Kristi menighed. Jesus sagde: Gå ud i alverden, og forkynd evangeliet for al skabningen. Arbejdet for vor tid har de samme vanskeligheder som Jesus mødte, og at enhver tids reformatorerne måtte overvinde; og vi må sætte vor vilje på Kristi side og gå fremad i fast tillid til Gud.. - Review and Herald 13. Marts 1888. ret

(302)  (302) Fordomme forkaster lyset. - I menneskers hjerter er der det som modsætter sig sandheden og retfærdigheden. . . . Men fordomme er vanskelige at have med at gøre, også over for Ham som er Lys og sandhed, og de fordomme der fyldte jødernes hjerter ville ikke lade dem acceptere de beviser de havde fået. Med hån forkastede de Kristi påbud. - manuskript 104, 1898. ret

(302)  Holde sig til den bedste vej - Når I fremholder sandheden, vil der ofte vækkes modstand; men dersom I søger at imødegå modstanden med argumenter, vil I bare styrke den og det har I ikke råd til. Hold jer til det ligefremme ord. Guds engle iagttager jer, for de forstår at gøre indtryk på dem, hvis modstand I nægter at imødegå med argumenter. Ophold jer ikke ved det negative ved spørgsmålet, men saml jer om de bekræftende sandheder og fastslå dem ved meget studium, alvorlig bøn og fuld overgivelse til Gud. Sæt jeres lamper i stand, så at de kan skinne klart og menneskene må se jeres gode gerninger og ære jeres Fader, som er i himlene. ret

(302)  Dersom Kristus ikke havde holdt sig til det ligefremme ord i fristelsens stund i ørknen, ville han have tabt alt det, han søgte at hævde. Kristi fremgangsmåde er den bedste måde, hvorpå vi kan imødegå vore modstandere. Vi støtter deres synspunkter, når vi gentager deres argumenter. Vær altid på dem bekræftende side. Det kan godt være, at den mand, som står dig imod, vil erindre sig dine ord og blive vundet for den sandhed, som har vakt ham til eftertanke. ret

(302)  Jeg har ofte sagt til brødrene: Jeres modstandere vil fremstille jeres gerning i et falsk lys. (303) Gentag ikke deres ord, men hold fast ved jeres påstande vedrørende sandheden og Guds engle vil rydde vejen for jer. Vi har en stor gerning at udføre og vi må være fornuftige i vor klarhed overfor arbejdet. Vi må aldrig blive ophidsede og lade onde følelser få rum i hjertet. Kristus lod sig ikke besvære af sådanne ting og han er vort eksempel i alle ting. I den gerning, hvori vi har fået del, behøver vi mere af den himmelske visdom og mindre af den menneskelige egennytte; vi må blive delagtige i en større fylde af den guddommelige kraft. - Vidnesbyrdene bd. 9, s. 147, 148. (1909) ret

(303)  Vogt tungen under modstand. - Når du møder modstand vil du være i fare for at gengælde på en skarp diskuterende måde, hvis du ikke hele tiden blødgører og undertrykker dig ved at se på Kristus, og have hjertebønnen: Vær du mit mønster. Se hele tiden på Jesus, grib Hans ånd, du vil være i stand til at overbringe sandheden som den er i Jesus. . . . ret

(303)  Kærlighed må være det fremherskende element i al vort arbejde. Ved overbringelsen af andre som ikke tror som vi, må enhver taler vogte sig imod at udtale sig på en måde der virker streng og fordømmende. Overbring sandheden, og lad sandheden, Guds Hellige Ånd, handle som en irettesætter, som en dommer; men lad ikke dine ord skade og såre sjælen. . . . ret

(303)  Lad ikke et irriteret ord blive sagt. Lad alle skarpe udtalelser som du er tilbøjelig til at gøre, blive holdt for dig selv. Vær stålsat på princippet, snedig som en slange, enfoldig som en due. Hvis dine ord ikke skal såre nogen, må du kun sige ord du er sikker på ikke er hårde, kolde og strenge. . . . Af alle folk i verden, bør reformatorerne være de mest uselviske, gode, mest medlevende, lære Kristi veje, ord og gerninger. - Brev 11, 1894. ret

(304)  (304) Stridsånd. - Gem ikke på en stridbar ånd. Lidt godt bliver udrettet ved fordømmende taler. Den sikreste måde at udslette falske doktriner på er at forkynde sandheden. Hold dig til det bekræftende. Lad evangeliets dyrebare sandheder dræbe de onde kræfter. Udvis en øm og medynkende ånd mod den der fejler. Kom tæt til hjerterne. - Brev 190, 1902. ret

(304)  Sarkasme er uforskammet - Når du i dine prædikener, bekender dig med bitter sarkasme at du ønsker at fordømme, fornærmer du nogle gange dine tilhører, og deres ører vendes fra, så de ikke lytter på dig mere. Undgå enhver form for hård tale som kan fornærme dem du ønsker at redde fra vildfarelse, for det vil være vanskeligt at overvinde de modstridende følelser der er overvundet. . . . . ret

(304)  Hvis du vil udluge rajgræsset fra dine prædikener, vil din indflydelse for det gode vokse. - Brev 366, 1906. ret

(304)  Ikke indbyde til forfølgelse. - Lad enhver have i sinde at vi på ingen måder skal indbyde til forfølgelse. Vi skal ikke bruge hårde og gennemskærende ord. Hold dem ude af alle skrevne artikler, få dem væk fra alle henvendelser I giver. Lad Guds ord skære, gøre irettesættelsen; lad begrænsede mennesker skjule sig og blive i Kristus. Lad Kristi Ånd vise sig. Lad alle vogte sine ord, så de ikke sætter dem, som ikke er af vor tro, i en skæbnesvanger modstand mod os, og giver Satan anledning til at bruge ubetænksomme ord der hegner op om vor vej. . . . ret

(304)  Vi behøver mere af Jesu dybe kærlighed i sjælen, og langt mindre af den naturlige drivkraft. Vi er i fare for at hegne op om vor sti idet vi er i fare for at opvække en opsætslighed hos myndighedspersoner, før folk virkelig er klar over budskabet, Gud vil have os til at frembære. Gud er ikke (305) behaget når vi, med vor egen handlemåde, spærrer vejen, så at sandheden forhindres i at nå ud til folk. - Udateret manuskript 79. ret

(305)  Modstand gør reklame for sandheden. - Satan er rigelig med sine bedrag for at undgå sandheden. Men jeg opfordrer jer til at tro de ord jeg siger i dag. Sandhed af himmelsk oprindelse konfrontere Satans falsknerier, og denne sandhed vil få overhånd. . . . Modsætninger og modstand tjener kun til at bringe sandheden ud i nye og klare linier. Jo mere sandheden siges imod des klarere vil den skinne. Derved poleres den dyrebare metal. Enhver bagtalelse imod det, enhver forkert fremstilling imod dets værdi, vækker opmærksomhed og er middel til en nøje ransagelse af hvad sandhed er. Sandheden værdsættes højere. Nye skønne og større værdier åbenbares fra ethvert synspunkt. - manuskript 8a, 1888. ret

(305)  Behandl modstanderne med respekt. - Vi må forvente at møde vantro og modstand. Dette er noget sandheden altid har måttet kæmpe med. Men selv om vi skulle møde den bitreste modstand, må vi ikke fordømme vore modstandere. Ligesom Paulus gjorde, kan de tro at de gør Guds tjeneste, og overfor sådanne må vi lægge tålmodighed, sagtmodighed og langmodighed for dagen. .... ret

(305)  Herren vil at hans folk skal bruge andre metoder end den, at fordømme uret, selv om fordømmelsen er berettiget. Han vil at vi skal gøre noget mere end at slynge beskyldninger mod vore modstandere, noget som kun vil drive dem længere bort fra sandheden. Den gerning som Kristus kom til verden for at udføre, var ikke at opstille skranker og stadig kaste den sandhed i øjet på folk, at de var på vildspor. Den som venter på at kunne oplyse et vildfarent folk, må komme dem nær og virke for dem i kærlighed. Han må blive et midtpunkt med hellig indflydelse. ret

(306)  (306) Når man forfægter sandheden, bør de bitreste modstandere behandles med agtelse og hensynsfuldhed. Nogle vil ikke lade sig påvirke af vore bestræbelser, men vil lade hånt om den evangeliske indbydelse. Andre, selv sådanne som vi mener har overskredet grænsen for Guds nåde, vil blive vundet for Kristus. Den allersidste gerning i striden vil måske blive at oplyse dem, som ikke har forkastet lyset og beviserne, men som har været i det dybeste mørke og som i vankundighed har modarbejdet sandheden. Derfor bør enhver behandles som et ærligt menneske. Tal ikke et ord og begå ingen handling som vil stadfæste nogen i vantroen. - Vidnesbyrdene bd. 6, s. 120-122. (1900) ret

(306)  Hjælp i enhver nødsituation. - Enhver lærer af sandheden, enhver Guds medarbejder vil gennemgå ransagende og prøvende stunder, når tro og udholdenhed prøves hårdt. I skal ved Kristi nåde gå fremad, selv om umulighederne tilsyneladende spærrer vejen. Du får en nærværende hjælp i enhver nødsituation. Herren lader dig møde forhindringer så du søger hen til Ham som er din styrke og tilstrækkelighed. Bed alvorligt efter visdommen som kommer fra Gud; Han vil åbne vejen for dig og give dig dyrebare sejre hvis du vil vandre ydmygt for Ham. - Særlige vidnesbyrd serie A, nr. 7, s. 18. (1874) ret

(306)  Dåb og menighedsmedlemsskab
Dåben er nødvendig i omvendelsen.Anger, tro og dåb er nødvendige skridt i omvendelsen. - Brev 174, 1909. ret

(306)  Endelig beslutning for dåb. - Sjæle under sandhedens overbevisning behøver besøg og arbejdes (307) for. Et særligt arbejde behøves at gøres for syndere, så de kan overbevises og døbes. - manuskript 17, 1908. ret

(307)  Tegnet på indgangen til riget. - Kristus har gjort dåben til tegnet på indtrædelse i hans åndelige rige. Dette har han gjort til en udtrykkelig betingelse, som alle dem må efterkomme, som ønsker at blive anerkendt som stående under Faderens, Sønnens og Helligåndens myndighed. Inden et menneske kan finde et hjem i menigheden, inden det kan skride ind over tærskelen til Guds åndelige rige, må det præges med det guddommelige navn: Herren vor retfærdighed. Jer. 23,6. ret

(307)  Dåben betyder en overmådelig højtidelig forsagelse af verden. De, der døbes i Faderens, Sønnens og Helligåndens trefoldige navn ved selve indtrædelsen i deres kristelige liv, erklærer offentligt, at de har forsaget Satans tjeneste og er blevet medlemmer af den kongelige familie, den Himmelske konges børn. De har adlydt befalingen: Drag bort fra dem og skil jer ud, ..... og rør ej noget urent. Og på dem opfyldes løftet: I skal være mine sønner og døtre, siger Herren, den Almægtige. 2. Kor. 6,17-18. - Vidnesbyrdene bd. 6, s. 91. (1900). ret

(307)  Den kristnes ed på alliance. - Idet kristne underlægger sig dåbens højtidelige ritual, registrer Han løftet som de gør til sandhed for Ham. Dette løfte er deres ed på alliance. De er døbt i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Derved er de forenet med de tre store magter i himlen. De lover sig selv at give afkald på verden og overholde lovene af Guds rige. Herfra skal de vandre i et nyt liv. De skal ikke længere følge menneskers traditioner. De skal (308) ikke længere følge uærlige metoder. De skal adlyde det himmelske riges love. De skal søge Guds ære. Hvis de vil være oprigtige over for deres løfte, vil de blive givet nåde og kraft som vil sætte dem i stand til at opfylde al retfærdighed. Idet mange tog imod ham, gav Han dem magt til at blive Guds sønner, også for dem der tror på Hans navn. - Brev 129, 1903. ret

(308)  Gennemgribende omvendelse til sandheden. - Beredelse for dåb er en sag der behøver omhyggelig overvejelse. De nyomvendte til sandheden bør undervises omhyggeligt i et tydeligt: "Så siger Herren." Herrens ord skal læses og forklares for dem punkt for punkt. ret

(308)  Alle som går ind det nye liv bør, forud for dåben, forstå at Herren kræver udelt hengivenhed. . . . Praktisering af sandheden er absolut nødvendig. Frugternes høst bevidner træets karakter. Et godt træ kan ikke bringe dårlige frugter. Grænselinien vil være tydelig og klar mellem dem der elsker Gud og holder hans bud og dem som ikke elsker Ham og ignorer Hans forskrifter. Der er brug for en gennemgribende omvendelse til sandheden. - manuskript 56, 1900. ret

(308)  Det accepteres når synspunktet forstås til fulde. - Discipelskabsprøven støtter ikke dem så grundigt som den skulle der giver sig selv til dåb. .... Når de giver tegn på at de fuldt forstår deres ståsted, kan de blive accepterede. - Vidnesbyrd til prædikanter s. 128. (1897) ret

(308)  Grundig forberedelse for dåb. - Der tiltrænges en grundigere forberedelse af dem, der skal døbes. De behøver en mere indgående undervisning end den, de i almindelighed får. Kristenlivets principper bør klarlægges for sådanne, som (309) nylig har antaget sandheden. Man kan aldrig bygge på deres bekendelse til troen som et bevis på, at de har en frelsende forbindelse med Kristus. Vi må ikke blot sige: "Jeg tror," men vi må efterleve sandheden. Det er ved at efterkomme Guds vilje i vor tale, vor færd og vor karakter, at vi beviser vor forbindelse med ham. Når som helst nogen forsager synd, som er lovens overtrædelse, vil hans liv bringes i overensstemmelse med loven og leves i fuldkommen lydighed. Dette er Helligåndens gerning. Lyset fra Guds omhyggeligt studerede ord tilligemed samvittighedens stemme og Åndens påvirkning, vil i hjertet frembringe en sand kærlighed til Kristus, der gav sig selv som et helt offer for at genløse hele mennesket, både legeme, sjæl og ånd. Og kærligheden viser sig ved lydighed. - Vidnesbyrdene bd. 6, s. 91, 92.(1900) ret

(309)  Dåb af børn. - De forældre, hvis børn ønsker at blive døbt, har et arbejde at gøre både med at ransage sig selv og med at give deres børn omhyggelig undervisning. Dåben er en overmåde hellig og betydningsfuld forordning og man bør have en grundig forståelse af dens mening. Den betyder omvendelse fra synd og indtrædelse i et nyt liv i Kristus Jesus. Der bør ikke være noget ubetimeligt hastværk med at blive døbt. Lad både forældre og børn betænke omkostningen. Ved at samtykke i deres børns dåb, påtager forældrene sig en hellig forpligtelse til at være tro husholdere over disse børn og til at vejlede dem i udviklingen af deres karakter. Med særlig interesse forpligter de sig til at vogte disse hjordens lam, for at de ikke skal vanære den tro, de bekender sig til. ret

(309)  Børnene bør få religiøs undervisning fra deres tidligste år. Denne bør ikke meddeles i en dømmende ånd, men med et frejdigt, glad sind. Mødre må stadig se til, at fristelsen ikke (310) kommer til børnene i en sådan skikkelse, at de ikke opdager den. Forældre bør beskytte deres børn med en klog og behagelig undervisning. Som disse uerfarnes allerbedste venner, bør de stå dem bi i arbejdet for at sejre; for det betyder alt for dem at opnå sejr. De bør betænke, at deres egne kære børn, der søger at gøre, hvad der er ret, er de yngste medlemmer i Herrens familie og med stor interesse bør de hjælpe dem til at færdes i lydighed på den himmelske konges vej. Med særlig interesse bør de dag efter dag lære dem, hvad det betyder at være Guds børn og at bøje deres vilje i lydighed mod ham. Lær dem, at lydighed mod Gud indbefatter lydighed mod deres forældre. Dette må være en gerning, der udføres hver dag og hver time. Forældre, våg, våg og bed og gør jeres børn til jeres kammerater. ret

(310)  Når den lykkeligste periode i deres liv er kommet og de af hjertet elsker Jesus og ønsker at blive døbt, bør I optræde oprigtigt over for dem. Spørg dem, inden de modtager dåb, om deres første forsæt i livet er at virke for Gud. Fortæl dem så, hvordan de skal begynde. Det er de første lektier, der betyder så meget. Lær dem på en enfoldig måde, hvordan de skal udføre deres første tjeneste for Gud. Gør arbejdet så let forståeligt som muligt. Forklar, hvad det vil sige at overgive selvet til Herren, at gøre, netop hvad hans ord anviser, under kristne forældres vejledning. ret

(310)  Hvis I efter trofast udført gerning er overbeviste om, at jeres børn forstår betydningen af omvendelse og dåb og virkelig er omvendte, så lad dem blive døbt. Men jeg gentager: Bered fremfor alt jer selv til at handle som trofaste hyrder ved at lede deres uerfarne fødder på lydighedens trange vej. Gud må virke i forældrene, så disse må kunne give deres børn det rette forbillede på kærlighed, høflighed og kristelig ydmyghed (311) og på en fuldstændig overgivelse af selvet til Kristus. Dersom I samtykker i jeres børns dåb og derefter overlader det til dem at gøre, hvad de har lyst til, uden at føle nogen særlig forpligtelse til at bevare deres fødder på den rette sti, er I selv ansvarlige, hvis de taber troen og frimodigheden og interessen for sandheden. - Vidnesbyrdene bd. 6, s. 93-95. (1900) ret

(311)  Beredelse af unge mennesker til dåb. - De, der er nået til moden alder som mænd og kvinder, når de modtager dåb, bør forstå deres pligt bedre end de yngre; men menighedens hyrde har en pligt at udføre for disse sjæle. Har de urigtige vaner og skikke? Det er hyrdens pligt at have særskilte møder med dem. Hold bibellæsninger med dem, samtal og bed med dem og fremhold klart, hvad Herren kræver af dem. Læs for dem, hvad Bibelen siger om omvendelse. Vis dem, hvad der er omvendelsens frugt, det synlige bevis på, at de elsker Gud. Påvis, at sand omvendelse er en forandring i hjertet, i tanker og forsætter. Slette vaner må opgives. Synder som bagtalelse, avind og ulydighed må aflægges. Der må optages en kamp imod ethvert ondt karaktertræk. Da vil den troende på en forstandig måde tilegne sig forjættelsen: "Bed, så skal der gives jer." Matt. 7,7. - Vidnesbyrdene bd. 6, s. 95. (1900) ret

(311)  Eksamination af kandidater . - De, der fremstiller sig til dåb, bliver ikke underkastet en så indgående prøve, som de burde. Det bør bringes på det rene, hvorvidt de blot antager navn af syvende dags adventister, eller om de stiller sig på Herrens side for at komme ud fra verden og skille sig ud og ikke røre ved noget urent. Forud for dåben bør der foretages en grundig undersøgelse vedrørende de pågældendes erfaring. Lad ikke denne undersøgelse foregå på en kold og (312) fjern måde, men i venlighed og ømhed og under henvisning til Guds Lam, som bærer verdens synd. Vis dem, der skal døbes, hvilke krav evangeliet stiller. ret

(312)  Et af de punkter, som de, der nylig har antaget troen, behøver undervisning om, er spørgsmålet om klædedragt. Optræd med troskab over for de nyomvendte. Er de forfængelige i deres klædedragt? Nærer de stolthed i hjertet? Afguderi på klædedragtens område er en moralsk sygdom. Den må ikke bringes med ind i det nye levned. I de fleste tilfælde vil de fordringer, evangeliet stiller, kræve en afgjort forandring, hvad klædedragten angår. ret

(312)  Der bør ikke vises nogen ligegyldighed i spørgsmålet om påklædning. For Kristi skyld, hvis vidner vi er, bør vort ydre udseende ... være det bedst mulige. I tabernakeltjenesten foreskrev Herren selv de mindste ting vedrørende deres påklædning, der gjorde tjeneste for hans åsyn. Dette viser os, at hans tjeneres klædning ikke er ham ligegyldig. Meget nøjagtige var de forskrifter, der blev givet angående Arons klæder; for hans dragt havde en symbolsk betydning. Således bør Kristi efterfølgeres påklædning være symbolsk. Vi skal i alle ting være hans repræsentanter. Vort ydre bør i enhver henseende være præget af properhed, sømmelighed og renhed. Men Guds ord billiger ikke, at man forandrer klædedragten blot for modens skyld for at man skal ligne verden. Kristne bør ikke pryde deres legemer med kostbar dragt eller dyre smykker. ret

(312)  Skriftens udtalelser om påklædning bør nøje overvejes. Vi trænger til at have forståelse af, hvad himmelen værdsætter, også når det gælder legemets påklædning. Alle, der med alvor eftertragter Kristi nåde, vil agte på den dyrebare undervisning i Guds inspirerede ord. Endog klædningens snit vil være et udtryk for sandheden i evangeliet. ret

(313)  (313) Alle, der betragter Kristi liv og følger hans lære, vil blive Kristus lig. Deres indflydelse vil blive ligesom hans. De vil vise en sund karakter. Når de ydmygt vandrer på lydighedens sti og gør Guds vilje, øver de en indflydelse, der vejer til fordel for hans sags fremme og for en sund renhed i hans værk. I disse grundigt omvendte sjæle skal verden have et vidnesbyrd om sandhedens helliggørende magt over et menneskes karakter. ret

(313)  Kundskaben om Gud og Jesus Kristus, som den kommer til udtryk i karakteren, betyder en ophøjelse over alt, hvad der betragtes som stort på jorden eller i himmelen. Den udgør den allerhøjeste uddannelse. Den er nøglen, som åbner portene til den himmelske stad. Det Guds hensigt, at alle, der ifører sig Kristus ved dåben, skal besidde denne bekendelse; og det er Guds tjeneres pligt at vise disse sjæle privilegiet ved deres høje kald i Kristus Jesus. - Vidnesbyrdene bd. 6, s. 95-97. (1900) ret

(313)  Bedømmes på livets frugter - Der er en ting som vi ikke har ret til at gøre, og det er at dømme andre menneskers hjerter eller betvivle hans motiver. Men når en person præsenterer sig selv som kandidat til menighedsmedlemsskab, skal vi prøve frugterne i hans liv, og overlade ansvaret for hans motiver til ham selv. Men der bør udvises stor omhu for at acceptere medlemmer i menigheden; for Satan har sine listige bedrag hvor han har til mål at trænge falske brødre ind i menigheden, gennem hvem han kan arbejde mere succesrigt og svække Guds sag. - Review and Herald, 10. Januar 1893. ret

(313)  Hvordan forordningen forvaltes - Hvor det lader sig gøre, bør dåben altid foregå i en klar sø eller i rindende vand. Og giv anledningen al den (314) betydning og højtidelighed, som der kan lægges i den. Ved en sådan gudstjeneste er Guds engle altid til stede. ret

(314)  Den, der udfører dåbshandlingen, bør søge at gøre den til en anledning, som øver en højtidelig, hellig indflydelse på alle tilhørere. Enhver af menighedens anordninger bør udføres på en måde, som giver den en opløftende indflydelse. Intet bør gøres dagligdags eller ubetydeligt eller stilles på lige fod med almindelige ting. Vore menigheder behøver at oplæres til større agtelse og ærbødighed for den hellige gudstjeneste. Således som prædikanterne leder de handlinger, der står i forbindelse med gudstjenesten, og opdrager og lærer de folket. Små handlinger, der uddanner og oplærer og disciplinerer sjælen for evigheden, er af umådelig betydning for menighedens opløftelse og helliggørelse. ret

(314)  I hver menighed bør der anskaffes dåbsdragter til dem, der døbes. Dette bør ikke betragtes som et unødvendigt udlæg af midler. Det er en af de ting, der kræves efter påbudet: "Lad alt ske sømmeligt og med orden!" 1.Kor. 14,40. ret

(314)  Det er ikke godt for den ene menighed at være afhængig af at skulle låne dåbsdragter af en anden menighed. Det sker tit, at dragterne ikke er at finde, når man har brug for dem; en eller anden har lånt dem og forsømt at sende dem tilbage. Hver menighed skulle anskaffe, hvad den selv behøver af sådanne ting. Lad der blive rejst et fond til dette formål. Når hele menigheden forener sig om dette, bliver det ingen tung byrde. ret

(314)  Dragterne bør laves af solidt stof, som ikke tager skade af vandet og der bør indsys bly i den nederste søm. Dragten bør være net, have en god facon og sys efter et godkendt mønster. Der bør ikke gøres forsøg på udsmykning, ingen flæser eller besætning. Brugen af pynt og stads hører ikke hjemme her. Når de, der døbes, har forståelse for handlingens betydning, vil de ikke nære noget ønske om personlig prydelse. (315) Dog bør der ikke forekomme noget, som er sjusket eller usømmeligt, for dette er en hån mod Gud. Alting i forbindelse med denne hellige forordning bør tilkendegive en så fuldkommen forberedelse som muligt. - Vidnesbyrdene bd. 6, s. 97, 98. (1900) ret

(315)  En dåbsgudstjeneste der gjorde indtryk. - De anstrengelser der er gjort i Oakland har båret frugt og vundet dyrebare sjæle. Søndag morgen, d. 16. december. Jeg fulgte en dåbsgudstjeneste i Piedmont Baths. Toogtredive kandidater blev begravet med deres Herre i dåben, og rejste sig til et nyt liv. Dette var et sceneri Guds engle bevidnede med glæde. . . . Hele gudstjenesten gjorde indtryk. Der var ingen forvirring, og ind i blandt blev et vers fra nogle hymner sunget. - manuskript 105, 1906. ret

(315)  Dåbens nødudvej. - Der vil gøres foranstaltninger for at opfylde ældre menneskers forespørgsel om dåb. Han er ikke stærk nok at tage til ___ eller til ___, og den eneste måde hvori ceremonien kan udføres er at skaffe et badekar og lægge ham i vandet. - Brev 126, 1901. ret

(315)  Guds vedblivende kraft. - Efter at den troende sjæl har modtaget dåbens forordning, skal han have for øje at han er helliget til Gud, til Kristus og til Helligånden. . . . ret

(315)  Alle som studerer Kristi liv og praktiserer hans lære vil blive som Kristus. Deres indflydelse vil blive ligesom Hans. De vil åbenbare karakterens sundhed. De er etablerede i troen, og vil ikke overvindes af djævelen på grund af forfængelighed og stolthed. De søger at vandre på den ydmyge lydighedens sti, gøre Guds vilje. Deres karakter udøver en indflydelse der tæller for Guds sags fremme og den sunde renhed i Hans værk. . . . . ret

(316)  (316) Hos disse helt omvendte sjæle har verden et vidne om sandhedens helliggørende kraft over menneskets karakter. Gennem dem gør Kristus sin karakter og vilje kendt for verden. I Guds børns liv åbenbares velsignelserne ved at tjene Herren, og det modsatte ses hos dem som ikke holder Hans bud. Grænselinierne er klare. Alle som adlyder Guds bud vedholdes af Hans mægtige kraft, midt iblandt den fordærvende indflydelse fra dem, der overtræder Hans lov. Fra den laveste undersåt til dem i mest betroede stillinger, skal de vedholdes af Guds kraft i troen på at blive frelst. - manuskript 56, 1900. ret

(316)  Tilegnet Gud. - Fra nu af skal den troende erindre, at han er indviet til Gud, til Kristus og til Helligånden. Han må lade alle verdslige hensyn vige for dette nye forhold. Han har offentligt erklæret, at han ikke mere vil leve i stolthed og selvisk nydelse. Han skal ikke mere føre et skødesløst, ligegyldigt liv. Han har gjort en pagt med Gud. Han er afdød fra verden. Han skal leve for Herren og for ham gøre brug af alle de evner, der er ham betroet og aldrig tabe forståelsen af, at han bærer Guds navnemærke, at han er en undersåt i Kristi rige og er delagtig i guddommelig natur. Alt, hvad han er og alt, hvad han har, skal han overgive til Gud og benytte alle sine åndsevner til hans navns ære. ret

(316)  Forpligtelserne i den åndelige overenskomst, der indgås ved dåben, er gensidige. Når mennesker udfører deres del i helhjertet lydighed, har de ret til at bede: "Herre, lad det kendes, at du er Gud i Israel!" Den omstændighed, at du er døbt i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, er en forsikring om, at søger du bistand hos disse magter, vil de hjælpe dig i ethvert kritisk tilfælde. (317) Herren vil høre og besvare sine oprigtige efterfølgeres bønner, når de bærer Kristi åg og lærer sagtmodighed og ydmyghed i hans skole. - Vidnesbyrdene bd. 6, s. 98, 99. (1900) ret

(317)  Menighedens ansvar for nyomvendte. - Trofaste kristne mænd og kvinder bør nære en stærk interesse for at bringe den overbeviste sjæl en korrekt kundskab om retfærdighed i Kristus Jesus. Hvis nogen har tilladt lysten til selvisk nydelse at få overtaget i deres liv, bør de sande troende våge over disse sjæle som dem, der skal aflægge regnskab. De må ikke forsømme den trofaste, ømme og kærlige undervisning, der er så nødvendig for de nyomvendte unge, for at der ikke skal blive udført et halvhjertet arbejde. Den allerførste erfaring må være af den rette art. ret

(317)  Satan ønsker ikke, at nogen skal indse nødvendigheden af en fuld overgivelse til Gud. Når sjælen undlader denne overgivelse, forsages synden ikke; lysterne og lidenskaberne kæmper om overmagten og fristelser forvirrer samvittigheden, således at en sand omvendelse ikke finder sted. Hvis alle havde en forståelse af den kamp, hver sjæl må udkæmpe med Satans redskaber, der søger at besnære, lokke og forføre, ville der blive arbejdet med langt mere flid for dem, der er nye i troen. ret

(317)  Når disse sjæle overlades til sig selv, bliver de ofte fristet og indser ikke det onde ved fristelsen. Lad dem føle, at det er deres forret at kunne søge råd. Lad dem søge omgang med sådanne, som kan være dem til hjælp. Ved at søge at holde sig til sådanne, som elsker Gud og frygter ham, vil de få styrke. ret

(317)  Vor samtale med disse sjæle bør være af en åndelig, opmuntrende art. Herren lægger mærke til de kampe, enhver svag og tvivlende sjæl fører og han vil hjælpe alle, der påkalder ham. De vil se (318) himmelen åbne sig for dem og Guds engle stige ned og op ad den skinnende, lyse stige, som de søger at vandre op ad. - Vidnesbyrdene bd. 6, s. 92, 93. (1900) ret

(318)  Menighedsmedlemsskab - Forholdet mellem Kristus og hans menighed er meget nært og meget helligt. Han er brudgommen, og menigheden er bruden. Han er hovedet og menigheden legemet. Fællesskabet med Kristus indbefatter således fællesskab med menigheden. - Uddannelse, s. 268 (269 dk). (1903) ret

(318)  Satan modvirker menighedens forening. - Det er hans (Satans) målrettede bestræbelser at lede bekendende kristne så langt væk fra himlens ordning som han kan; derfor bedrager han endog Guds bekendende folk og får dem til at tro at orden og disciplin er fjender til åndelighed; så den eneste sikkerhed for dem er at lade hver enkelt udøve sin egen handlemåde, og opholde sig særlig langt fra de kristnes legemer som er forenede og arbejder på at danne disciplin og handle i harmoni. Alle anstrengelser der gøres for dette betragtes som farlige, som en indskrænkning af frihed, og frygtes siden efter som ejendom. Disse bedragede sjæle ser det som en dyd at prale af deres frihed til at tænke og handle selvstændigt. De vil ikke tage et menneskes "Sådan siger han!" De skal ikke være føjelige for noget menneske. Det var og er Satans særlige værk at få mennesker til at føle at det er Guds orden at de selv slår fra sig, og vælger deres egen orden uafhængig af deres brødre. - Brev 32, 1892. ret

(318)  En værdiløs form borte fra Kristus - Det er Kristi nåde, som giver sjælen liv. Uden Kristus er dåben, ligesom enhver anden ceremoni, en form uden værd. "Den, som ikke lyder Sønnen, skal ikke se livet." - Den store mester s. 181 (dk 114). (1898) ret

(319)  (319) Omvendelse, ikke kun dåb. - Frelse er ikke at blive døbt, ikke at have vore navne i menighedsbøgerne, ikke at forkynde sandheden. Men det er at have en levende union med Jesus Kristus, at blive fornyet i hjertet, gøre Kristi gerninger i tro og arbejde af kærlighed, i tålmodighed sagtmodighed og håb. Enhver sjæl der er forenet til Kristus vil være en levende missionær for alle omkring ham. - Brev 55, 1886. ret

(319)  En formaning til evangelister og missionær - Vore tjenende brødre gør en absolut fejl ved udførelsen af det arbejde som Herren styrer. De viser ikke mennesker fuldkommenheden i Kristus Jesus. De har ikke præsenteret fuldkommenheden i Kristus Jesus for alle mennesker. De har ikke fået en erfaring gennem personlig samfund med Gud, eller en kundskab til hvad der udgør kristen karakter; derfor er der mange der døbes som ikke er egnet for hellig lydighed, men som er knyttet til selvet og verden. De har ikke set Kristus eller taget imod ham i tro. - Review and Herald, 4. Febr. 1890. ret

(319)  En svaghed i vor evangelisering. - Indlemmelsen af medlemmer, som ikke har været fornyet i hjertet og reformeret i liv, er en kilde til svaghed for menigheden. Dette ignoreres ofte. Nogle prædikanter og menigheder er så opsat på at forøge medlemsantallet, at de ikke frembærer et trofast vidnesbyrd mod ukristne vaner og skikke. Dem som antager sandheden, lærer ikke at de ikke kan være sikre verdslige i deres opførsel, når de er kristne af navn. Før var de Satans undersåtter; fra nu af skal de være Kristi undersåtter. Livet må bevidne at de har skiftet leder. ret

(319)  Den offentlige modstand foretrækker en bekendelse til kristendommen. Der kræves kun lidt selvfornægtelse eller selvopofrelse, for at påtage sig en formel gudsfrygt og have sit navn opskrevet i menighedsprotokollen. Derfor tilslutter mange sig til (320) menigheden uden først at blive forenet med Kristus. Satan triumferer over dette. Sådanne nyomvendte er hans bedste redskaber. De kan tjene som lokkemidler for andre sjæle. De er falske lys, lokker den uforsigtige i fortabelse. Det er nyttesløst at mennesker forsøger at gøre den kristnes sti bred og behagelig for verdslige. Gud har ikke udjævnet eller udvidet den ujævne, trange vej. Hvis vi vil gå ind til livet, må vi følge den samme sti som Jesus og hans disciple betrådte - ydmyghedens, selvfornægtelsens og opofrelsens sti. - Vidnesbyrdene bd. 5, s. 172. (1882) ret

(320)  Vort mål: Sandt omvendte medlemmer. - Prædikanter som arbejder i stæder og byer for at overbringe sandheden bør ikke blive mætte, heller ikke at deres arbejde er til ende, før dem, som har accepteret sandhedens teori, indser dens virkelige hellige kraft og er helt omvendte til Gud. Gud ville være mere tilfreds med at få seks oprigtigt omvendt til sandheden, som følge af deres arbejde, end at få tres til den nominelle bekendelse og alligevel ikke rigtig omvendte. Disse tjenere burde bruge mindre tid på at prædike prædikener og reservere en del af deres kræfter på at besøge og bede med dem, som er interesserede, give dem en gudfrygtig belæring og til sidst at de må "fremstille hvert menneske fuldkommet i Kristus Jesus." ret

(320)  Guds kærlighed må være levende i sandhedslærerens hjerte. Hans eget hjerte skal være besjælet af den dybe og inderlige kærlighed, som Kristus havde; så vil den flyde ud til andre. Prædikanter bør lære, at alle som antager sandheden burde frembringe frugterne til Guds ære. De bør lære at selvopofrelse må udøves hver dag; så mange ting, der er blevet værnet om, kan opgives, og så mange pligter, hvor ubehagelige de end måtte synes, må blive udført. (321) Forretningsanliggender, sociale foretagender, magelighed, ære, anseelse, - kort sagt, alt må holdes underlagt Kristi overordnede og altid-øverste krav. - Vidnesbyrdene bd. 4, 317. (1879) ret

(321)  Løsne helt op.
Evangelisten må afslutte sin undervisning. - En arbejder bør aldrig lade en eller anden del af virksomheden blive ugjort, for at det ikke er behagelig at udføre den, og tænke at den næste prædikant som kommer vil udføre den for ham. Hvor dette sker og efter den første prædikant, kommer en anden som fremholder hvad Gud kræver af sit folk, vil nogle trække sig tilbage og sige: "Den prædikant som bragte os sandheden, nævnte ikke noget om disse ting". Og de føler sig stødt over det de hører. Nogle nægter at godtage tiendesystemet; de vender sig bort og vil ikke længere følge dem, som tror og elsker sandheden. Når andre punkter bliver nævnt for dem, svarer de: "Sådan blev det ikke fremstillet for os," og de får betænkeligheder ved at gå videre. Hvor meget bedre havde det ikke været om den første sandhedens budbærer med troskab og grundighed havde undervist disse nyomvendte angående alle væsentlige punkter, selv om ikke så mange var blevet lagt til menigheden under hans virksomhed. - Evangeliets tjenere s. 369, 370 (n 273). (1915) ret

(321)  Et arbejde der ikke vil filtres op - Prædikanten bør ikke mene at hans gerning er færdig før de, som har taget imod sandhedens teori, virkelig erfarer indflydelsen af dens helliggørende kraft og i sandhed er omvendt. Når Guds ord som et skarpt, tveægget sværd trænger ind i hjertet og vækker samvittigheden, tror mange at dette er nok; men værket er kun begyndt. Gode indtryk er blevet givet, men dersom ikke disse indtryk bliver uddybet ved (322) omhyggelig bestræbelse under bøn til Gud, vil Satan modvirke dem. Arbejderen bør ikke slå sig til tro med hvad som er blevet udrettet. Sandhedens plovskær må trænge dybere ned, og det vil det sikkert også, dersom der bliver gjort grundigere anstrengelser for at vejlede tankerne og befæste overbevisningen hos dem, som gransker sandheden. ret

(322)  Alt for ofte sker det at arbejdet afsluttes i ufuldendt stand og i mange sådanne tilfælde kommer der ikke noget ud af det. Når en gruppe mennesker har taget imod sandheden, syntes prædikanten undertiden at han straks må rejse til et nyt virkefelt og somme tider sker det at man uden tilstrækkelig undersøgelse tillader ham at rejse. Dette er forkert; han bør fuldføre den påbegyndte virksomhed; for ved at arbejdet efterlades ufuldendt, sker der mere skade end gavn. Ingen arbejdsmark er mindre lovende end den som er blevet oparbejdet akkurat nok til at give rajgræsset en frodigere vækst. Ved en sådan arbejdsmetode er mange sjæle blevet gjort til kasteboldt for Satan og for modstand fra medlemmer i andre kirkesamfund, som har forkastet sandheden og mange drives did hvor de aldrig mere kan nås. En prædikant må heller lade være med at begynde arbejdet, hvis han ikke kan føre det til en grundig afslutning. .... ret

(322)  Medmindre de som tager imod sandheden, er grundige omvendte, medmindre der foregår en tydelig forandring i liv og karakter, og medmindre sjælen grundfæstes på den evige Klippe, vil de ikke bestå prøven ved de forsøg der er gjort. Når prædikanten rejser bort og nyhedens interesse ikke længere er til stede, taber sandheden sin kraft til at henrive dem og de udøver ikke mere hellig indflydelse end de gjorde tidligere. ret

(322)  I Guds værk må der ikke forekomme noget fuskeri, ikke noget sløseri. Når en prædikant kommer til et virkefelt, bør han oparbejde dette felt grundigt. han må ikke være tilfreds med sin fremgang før han ved alvorlig arbejde og med Guds velsignelse kan bringe Herren omvendte mennesker som har en sand forståelse af sit ansvar og som vil udføre sin beskikkede gerning. Hvis de som han har under sin beskyttelse, har fået den rette (323) undervisning, vil virksomheden ikke gå i opløsning når han rejser bort til andre arbejdsfelter; den vil være afsluttet på en så grundig måde at den står trygt. - Evangeliets tjenere s. 367-369 (n 271-272). (1915) ret

(323)  Gør et grundigt arbejde. - Der er fare for at dem som holder møder i vore byer vil være tilfreds med at gøre et overfladisk arbejde. Lad prædikanterne og konferensformænd vågne op og se betydningen af at gøre et grundigt arbejde. Lad dem arbejde og planlægge med det i tanke at tiden er næsten til ende, og at de, på grund af dette, må arbejde med fordoblet iver og energi. - Review and Herald, 11.jan 1912. ret

(323)  Så længe vi altid er parate til at følge Guds opåbnende forsyn, bør vi ikke lægge større planer, ikke optage mere plads til udvidelser, end at der er hjælp og midler til at løsne godt op for arbejdet og holde og øge den interesse der allerede er startet op. Så længe der er større planer og der åbner sig mere udstrakte marker op, for medarbejderne, må der være bredere idéer, og bredere syn om medarbejderne som skal arbejde for at bringe sjæle til sandheden. - Brev 34, 1886. ret

(323)  Efterlad et arbejde der er løsnet op for. - Der oprettes menigheder og får lov til at gå ned, imedens nye marker indtages. Nu oprettes disse menigheder på bekostning af meget arbejde; og de menigheder som er der og således forsømmes, de får lov til at løbe ud i sandet. Det er sådan at tingene sker i øjeblikket. . . . . ret

(323)  Så længe pligter bliver udført på netop vor egen måde, skal vi ikke strække os videre og længes og se efter arbejde i større omfang. . . . Gud ønsker ikke at I skal efterlade jer så meget arbejde som I har planlagt, og opstarte så mange folk efter disse planer, der kan forsømmes, og indhentes, og det vil være vanskeligere at få det tilbage igen der er blevet startet op. . . . ret

(324)  (324) Jeg håber at I vil se åbent og oprigtigt på disse ting og ikke handle impulsivt eller fra følelser. Vore prædikanter må uddannes og oplæres til at gøre deres arbejde grundigere. De bør løsne op for arbejde og ikke efterlade det indfiltret. Og de bør særligt se efter den interesse som de har skabt, og ikke gå bort og aldrig have nogen særlige mellemværende efter at have forladt en menighed. En stor del af dette er sket - Brev 1, 1879. ret

(324)  Sjæles tarv opprioriteres. - I årevis er der givet lys til dette punkt og har vist det nødvendigt at opfølge en opvækkende interesse og på ingen måde forlade denne interesse, før alle har besluttet sig for at læne sig op ad sandheden og har erfaret den dåbsnødvendige omvendelse og indmeldt sig i en menighed eller dannet en selv. ret

(324)  Der er intet vigtigere end at en prædikant kaldes ud fra en interesse skabt ved sandhedens afsløring. Selv sygdom og død er af mindre betydning end sjæles frelse hvem Kristus gjorde et så umådeligt stort offer for. Dem som mærker sandhedens vigtighed og sjæles værdi hvem Kristus døde for, vil under ingen omstændigheder miste interessen for disse sjæle. De vil sige: Lad de døde begrave deres døde. Hjemlige sysler, lande og huse, burde ikke have den mindste tiltrækningskraft væk fra arbejdsmarken. ret

(324)  Hvis prædikanter lader disse timelige ting adskille sig fra arbejdet, er deres eneste vej at droppe alt og ikke have lande eller timelige ting som vil have en indflydelse der drager dem fra disse sidste dages højtidelige arbejde. En sjæl er af mere værdi end hele verden. Hvordan kan mennesker som bekender sig til at have overgivet sig selv til det hellige sjælevindende arbejde, lade deres små timelige besiddelser optage deres tanker og hjerter og holde dem væk (325) fra det høje kald, som de bekender sig til at have fået fra Gud? - Vidnesbyrdene bd. 2, s. 540, 541. (1870) ret

(325)  Illustration på tab af ugjort efterladt arbejde. - Hvilket mod har vi - hvilket mod skal vi have - for at lægge arbejde i forskellige steder der bruger vor styrke og livskraft til det allersidste, og så gå bort og forlade det og lade alt løbe ud i sandet, uden at nogen holder øje med det? ret

(325)  Nu vil jeg blot nævne min erfaring. Da jeg trådte ned på den amerikanske jord, efter at have været i Europa, tog jeg ikke ind i et hus, men tog ind i en hotel og spise min aftensmand, og så tog jeg til ___. Der var plads til alle andre, hvor der skulle lægges planer, så der var nogen til at løsne op for arbejdet. Der var et velhavende folk, og dybt overbeviste. Det var en underfuld interesse vi havde der. Folk ville komme til møderne og sidde og lytte med tårer i deres øjne; de blev dybt berørte; men emner blev ikke overladt til nogen at følge op med interesse; men alt fik lov til at gå direkte tilbage. Disse ting behagede ikke Gud. Vi skal hverken sprede for meget over stedet og sætte os for at gøre for stort et arbejde, for ellers lader tingene sig ikke arrangere de som de burde. - manuskript 19b, 1890. ret

(325)  Skabe en vanskelig arbejdsmark for andre. - Prædikanter som ikke er vitalt kærlige, som skaber en interesse blandt folk, men efterlader arbejdet i ubehandlet tilstand, efterlader en overordentlig svær arbejdsmark til andre. Det er vanskeligt for dem at komme ind på den og afslutte det arbejde som de ikke fuldendte. Disse mænd vil blive prøvet; og hvis de ikke gør deres arbejde mere trofast, vil de, efter en lidt længere prøve, lægges til side som grundens besværlige elementer, upålidelige vagtfolk. - Vidnesbyrdene bd. 4, s. 317. (1879). ret

(325)  Resultatet af hadaderet arbejde. - Løsn grundigt op for dit arbejde. Efterlad ingen tabte (strikketøjs)masker, som andre (326) skal samle op. Skuf ikke Kristus. Sæt dig for at du vil gennemføre det, og at du i Kristi styrke beviser din gerning til fulde. . . . . ret

(326)  Intet er så deprimererende for den nærværende sandheds sags fremme, som det ligegyldige arbejde nogle af menighedernes prædikanter gør. Der er brug for et pålideligt arbejde. Menighederne er lige ved at dø, fordi de ikke styrkes i Kristi lighed. Herren er ikke glad for den løsagtige handlemåde menighederne har, fordi mennesker ikke er trofaste forvaltere af Guds nåde. De modtager ikke hans nåde, og kan derfor ikke få del i den. Menighederne er svage og syge på grund af deres upålidelighed som antageligvis skal arbejde blandt dem, hvis opgave er at få over overblik over dem, våge efter sjæle som dem der må aflægge et regnskab. - manuskript 8a, 1888. ret

(326)  Anstrengelsernes varighed og vælge kampagne.
Anstrengelsernes varighed er ikke foreskrevet.Hav i tanke at intet levende menneske fortæller hvad det præcise arbejde er, eller binde et menneskes arbejde, som er i Guds tjeneste. Intet menneske kan forudsige de dage, de uger som nogen skal blive på et bestemt sted før de rykker til et andet sted. Omstændighederne må danne Guds tjeneres medarbejdere, og hvis de søger Gud vil de forstå at deres arbejde omfatter alle dele af Herrens vingård, både det som er nær ved og langt borte fra. Medarbejderne skal ikke begrænse sit arbejde med et specielt mål. Han må ikke have begrænsninger, men udvide sit arbejdsområde, efter hvad omstændighederne kræver. Gud er hans samarbejdspartner; han bør søge visdom og råd af Ham for hvert skridt og ikke bero sig på menneskers råd. ret

(327)  (327) Værket er blevet stærkt forhindret i mange marker fordi medarbejderne spørger de mennesker til råds, som ikke arbejder i områderne og som ikke ser og mærker behovet, og kan derfor ikke forstå situationen såvel som den der er på stedet. - Brev 8, 1895. ret

(327)  Studér omstændighederne nøje. - Når en prædikant er udpeget til en bestemt opgave, skal han ikke spørge konferensformanden hvor mange dage han skal arbejde på et bestemt sted, men han må søge visdom fra Den der har udpeget ham til hans arbejde, Een som har lovet at give visdom og ufejlbarlig dømmekraft, som giver rundhåndet og ikke bebrejder. Han må tage nøje hensyn til de dele af vingården som han har fået udpeget, og med den nåde han har fået, skelne mellem hvad han skal gøre og hvad han ikke skal gøre. Der vil opstå forhold som vil, hvis de granskes nøje, med ydmyghed og tro og søgen af Guds visdom, vil gøre dig til en klog og succesrig medarbejder. - Brev 8, 1895. ret

(327)  Et fulstændigt arbejde. - Arbejdet i ___ må vare ved ligeså længe som interessen varer på det sted. Der må findes steder hvor der kan holdes møder. . . . Arbejdet i ___ må ikke være for kortvarigt. For nogle år siden har jeg bedt for at der måtte gøres et alvoligt arbejde i den by, og om det som gøres nu, lad os da gå lige frem i lige linier. - Brev 380, 1906. ret

(327)  Paulus' længere kampagne i Korint. - Herren Israels Gud hungrer efter frugter. Han kalder på sine medarbejdere til at grene mere ud end de gør. Apostelen Paulus tog fra sted til sted, forkyndte sandheden for dem i vildfarelsens mørke. Han arbejdede i et år og seks måneder i Korint, beviste den guddommelige karakter i hans mission ved at oprette (328) en blomstrene menighed, bestående af jøder og hedninge. Der var flere af de hedensk omvendte end af jødisk omvendte, og mange af dem var sandt omvendte - bragt fra mørke til evangeliets lys. - Brev 96, 1902. ret

(328)  Længerevarende arbejde i byerne. - Af det arbejde det er gjort i de store byer, er det halve gået tabt fordi de afslutter det for hurtigt og tager til nye områder. . . . Den hurtige afslutning har ofte resulteret i stort tab. Brev 48, 1886. ret

(328)  Afgøre mødernes succes.
Gud er dommer over medarbejderenes succes. - Det er Gud og ikke mennesker der er dommer over menneskers arbejde, og han vil afmåle enhver sin retmæssige belønning. Det er ikke tilstået noget menneske at dømme Guds forskellige tjenere. Herren alene er dommeren og belønner enhver god gerning. - Review and Herald. 11. Dec. 1900. ret

(328)  Hvis een sjæl holder ud, er arbejdet en succes. - I aftes talte jeg med dig. Jeg havde et budskab til dig, og overbragte dette budskab. Du var nedtrygt og følte dig modløs. Jeg sagde til dig: Herren har påbudt mig at tale til bror og søster ____. Jeg sagde at du betragter dit arbejde som en næsten fejltagelse, men hvis en sjæl holder fast ved sandheden og holder ud til enden, kan dit arbejde ikke erklæres for en fiasko. Hvis en moder har vendt sig fra sin ulydighed til lydighed kan du glæde dig. Moderen som følger efter for at kende Herren, vil lære sine børn at følge i sine fodspor. Løftet er til fædre, mødre og deres børn. . . . ret

(329)  (329) Herren vil ikke dømme dig for mængden af succes i det arbejde du laver. Jeg er blevet påbudt at fortælle at jeres tro må holdes i live og være fast, og hele tiden vokse. Når I ser dem med ører ikke vil høre, og dem med forstand ikke vil forstå, efter at I har gjort jeres bedste, så gå videre til regionerne der ude og overlad resultatet til Gud. Men svigt ikke jeres tro. - Brev 8, 1895. ret

(329)  Mist ikke modet når lidt kommer tilbage. - Det arbejde der gøres til Guds ære og herlighed vil bære Gus segl. Kristus vil skrive under på deres arbejde som vil gøre deres bedste. Og idet de fortsætter med at gøre deres, vil de vokse i kundskab, og karakteren af deres arbejde vil forbedres. - Brev 153, 1903. ret

(329)  I sammenligning med det antal der forkaster sandheden, vil det være meget få som tager imod den, men en sjæl er af større værdi sammenlignet med hele verden. Vi må ikke miste modet, selv om vort arbejde ikke lader til give så meget igen. - Brev 1, 1875. ret

(329)  Forenede, stadige anstrengelser for gode resultater. - Individuelle, stadige, forenede anstrengelser vil bringe succesens belønning. Dem, som ønsker at gøre en masse godt i vor verden må være villig til at gøre det på Guds måde, ved at gøre de små ting. Han som ønsker at nå de højeste bedrifter, ved at gøre noget stort og forunderligt, vil slet ikke udrette noget. ret

(329)  En stadig vækst i et godt arbejde, ofte gentage en bestemt god tjeneste, er af større værdi i Guds øjne, end at gøre et stort arbejde, vinde et godt omdømme om Hans børn, og give deres anstrengelser karakter. Dem som er sande og trofaste mod deres guddommeligt udpegede opgaver er ikke ustadige men standhaftige i deres målsætning, baner vejen igennem det onde, (330) såvel som gode efterretninger. De er nærværende i tide og i utide. - Brev 122, 1902. ret

(330)  Rigtige metoder afføder en sjælehøst. - Når vi i vort arbejde for Gud energisk følger de rette metoder, vil en sjælehøst blive indsamlet. - Review and Herald, 28. april 1904. ret

(330)  Onderne ved at forgude prædikanten. - Får en prædikant bifald og ros, er det ikke bevis på at han har talt under Åndens indflydelse. Medmindre der passes godt på dem, er det for ofte tilfældet at unge nyomvendte sætter mere deres tillid til deres prædikant end til deres Forløser. De mener at de har fået stor gavn af deres præstegerning. De forestiller sig at han har mere ophøjede gaver og nådegaver og at ingen andre kan gøre det samme som han; derfor tillægger de dette menneske og hans arbejde en overdreven betydning. Dette er en tillid som får dem til at forgude mennesket og se mere på ham end på Gud og derved ikke behage Gud eller vokse i nåden. De gør prædikanten stor skade, især hvis han er ung og udvikler sig som en lovende evangelist. .... ret

(330)  Den Kristi prædikant, som er bibragt med Ånden og sin Mesters kærlighed, vil arbejde sådan at Guds og hans kære Søns karakter kan gøres tydelig på den mest fyldige og klareste måde. Han vil forsøge at få sine tilhørere gjort forstandige i deres opfattelse af Guds karakter, så hans ære og herlighed kan erkendes på jorden. - Evangeliets tjenere s. 44, 45. (1892) ret

(330)  Snarere omvendt til mennesker end til Kristus. - For fire år siden gjorde ældre ___ i ___ nogle bestræbelser for, og folk må vende sig om på en forunderlig måde for at høre. Hvis der var lagt de rigtige planer, ville der være mange sjæle som var bragt til sandheden. (331) Bror ___arbejdede ikke i de rigtige linier, hans hovedformål ved at få den største menighedsforsamling ved en fantasifuld forkyndelse, som adskilte sig langt fra Johannes' forkyndelse, Jesu forløber. Mange har underskrevet aftalen, men da han rejste blev det tilkendegivet at de troede på ___, var tiltrukket mennesket og ikke Jesus Kristus. Mange som underskrev aftalen var ikke omvendte, og da de var alene tilbage trak de deres navne tilbage. - Brev 79, 1893. ret

(331)  Ældre ___s menighed. - I arbejdet for dem som blev omvendte ved din indsats, ville du blive meget glad om de blev kaldt ældre ___s menighed. Du ville gerne manipulere deres tanker på en sådan måde at de føres af sindsbevægelser du vælger. Men Gud forbyde det! Ved at fæstne folks tanker til dig selv, leder du dem til adskillelse fra deres visdoms og virkefelts Kildeudspring. De må ikke være afhængige af dig, men helt og holdent af Gud. Kun derved kan de vokse i nåden. De skal bero sig på Ham for at få succes, for at være til nytte, for at få kraft til at være Guds medarbejdere. - Brev 39, 1902. ret

(331)  Kristi ejendom, ikke vor. - Lad os altid huske på, bror ___, at uanset hvor stort og godt et arbejde et menneske kan gøre, så vinder han ikke noget ejerskab over dem som ved hans hjælp er blevet omvendte til sandheden. Ingen skal sætte sig selv under en prædikants kontrol, som har været redskab til deres omvendelse. I vort prædikantarbejde skal vi bringe sjæle direkte til Kristus. De er Kristi ejendom, og må altid tilhøre Ham alene. Enhver person besidder en individualitet som ingen andre kan forlange. - Brev 193, 1903. ret

(331)  Gud tager æren for succes. - Efter at advarslen er givet, efter at sandheden er blevet (332) præsenteret fra skriften, vil mange sjæle blive overbeviste. Der er brug for stor omhu. Menneskeredskabet kan ikke gøre Helligåndens arbejde, vi er kun de kanaler som Herren virker igennem. For ofte kommer en selvtilstrækkelighedens ånd ind, hvis et mål af succes følger medarbejderens møje. Men selvet må på ingen måde ophøjes, intet må tillægges selvet; arbejdet er Herrens, og Hans navn skal have al ære. Lad selvet blive skjult i Jesus. - Review and Herald 14. okt. 1902. ret

(332)  Succesen falmer sammen med selvophøjelsen. - Den, der roser sig selv, tager glansen af sine bedste bestræbelser. - Vidnesbyrdene bd. 4, s. 607. (1881) ret

(332)  Fuld tillid til tilknyttede medarbejdere. - Enhver skal gøre sin del trofast, og alle skal vise tillid til sin broder, for den del han gør. Lad ikke din samtale være begærlig, kun være til din fordel. I Sit arbejde har Gud brugt redskaber på mange metoder. Det som de har gjort er kun en del af dette værk. Andre har arbejdet flittigt, under bøn og forstandsmæssigt og de må ikke overses. "Hans belønning er hos ham, og Hans arbejde er for Ham." På den endelige regnskabsdag vil Gud retsmæssigt beregne Sine tjenere, og Han vil give enhver efter som hans gerninger har været. Gud har lagt mærke til de selvfornægtende og selvopofrendes medarbejderes liv som har ført arbejdet på vanskelige marker. ret

(332)  Dette er hvad du skal tænke over. Herren er ikke tilfreds med sine tjenere når de de selv tager tilliden. Lad os i vor høje alder være retfærdige, og ikke tillægge os selv noget som tilhører andre. Det har taget mange år at udføre det arbejde som er gjort, og den ene gruppe gode medarbejdere efter den anden har gjort sin del for det. - Brev 204, 1907. ret

(333)  (333) Herren satte vort standpunkt. - Herren ville gøre store ting for medarbejdere, men deres hjerter er ikke ydmyge. Skulle Herren arbejde i dem, ville de opløftes med deres selvophøjelse, og ville fornedre deres brødre. - Review and Herald 12. Juli, 1887. ret

(333)  Hvorfor manglende succes - I al verdslig visdoms stolthed og verdslig ambition som det første, kan findes årsagen til at evangeliearbejdet, uanset dens bundløse ressourser, får så forholdsmæssig lidt succes. Vor Frelser glædes i ånden og sender tak til Gud idet Han tænker over sandhedens værdi, skønt den er skjult for den kloge og forsigtige, men er åbenbaret for små børn - dem som indser deres svaghed og mærker deres afhængighed af Ham. - manuskript 118, 1902. ret

(333)  Sjælevindingens løn. - Den sande medarbejder, som lægger alt hvad de har i arbejdet, vil få en rig løn. Der er ingen større lysglimt på denne side af himlen end at vinde sjæle til Kristus. Glæde fylder hjertet, idet medarbejderen erkender at dette store mirakel kunne aldrig være udført af menneskelige redskaber, men kun ved Ham som er parat til at gå tabt for sjæles skyld. Den guddommelige tilstedeværelse, som er tæt ved siden af alle sande medarbejdere, gør sjælene brødebetyede. Derved formes kristent broderskab. Arbejderen og dem der arbejdes med, berøres med Kristi kærlighed. Hjerte berører hjerte, og blandingen af sjæl mod sjæl er ligesom himmelsk omgang mellem tjenende engle. - manuskript 36, 1901. ret

næste kapitel