Grundprinipper for kristen uddannelse kapitel 1. Fra side 15ren side   tilbage

En god uddannelse

(15)  (15) Den mest udsøgte opgave, mænd og kvinder nogen sinde har påtaget sig, er at behandle unge menneskers sind. I de unges opdragelse bør man, med den største forsigtighed, variere undervisningsmåden således, at de høje og ædle kræfter i sindet vækkes. Forældre og skolelærere er visselig uskikkede til at opdrage børn på den rette måde, hvis de ikke først har lært selvbeherskelsens, tålmodighedens, overbærenhedens, mildhedens og kærlighedens lektie. Forældre, værger og lærere har dog en vigtig stilling! Der er meget få, der indser sindets vigtigste tarv og hvorledes man skal lede forstanden, tankerne og følelserne, som vokser og udvikles hos de unge.

(15)  Der er en tid til at opdrage børnene og en tid til at uddanne de unge og det er vigtigt, at begge disse ting i stor udstrækning forenes i skolen. Børn kan opdrages til syndens tjeneste eller til retfærdighedens tjeneste. De unges tidlige opdragelse giver deres karakterform både i deres timelige og i deres religiøse liv. Salomo siger: »Væn drengen til den vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.« Dette er tydelig tale. Den opdragelse, Salomo påbyder, går ud på at lede, uddanne og udvikle. For at forældre og lærere skal kunne udføre denne gerning, må de selv forstå »den vej«, barnet bør gå. Dette indbefatter mere end blot boglige kundskaber. Det omfatter alt, hvad der er godt, dydigt, retfærdigt og helligt. Det indbefatter at afholdenhed, gudsfrygt, broderlig venlighed udøves samt kærlighed til Gud og til hverandre. For at opnå dette mål, må man tage sig af barnets fysiske, åndelige, moralske og religiøse oplæring.

(15)  Børns opdragelse i hjemmet eller i skolen bør ikke ligne oplæringen af umælende dyr; for børn har en forstandig vilje, der bør oplæres til at beherske alle deres kræfter. Umælende dyr skal dresseres; for de har ikke fornuft og intelligens. Men det menneskelige sind må oplæres til (16) selvbeherskelse. Det må uddannes til at herske over det menneskelige væsen, medens dyrene styres af en herre og oplæres til at underordne sig ham. En herre er sind, skøn og vilje for sit dyr. Et barn kan oplæres på en sådan måde, at det ligesom dyret ikke selv har nogen vilje. Endog dets personlighed kan opsluges af ham, der leder barnets oplæring; dets vilje er i enhver henseende underkastet lærerens vilje.

(16)  Børn, der opdrages på denne måde, vil altid stå tilbage, hvad angår moralsk energi og individuel ansvarsfølelse. De er ikke blevet oplært til at handle efter fornuft og princip; deres vilje er blevet behersket af en anden og sindet er ikke blevet sat i virksomhed, således at det kunne udvides og styrkes ved brug. De er ikke blevet vejledet og disciplineret med henblik på deres særegne natur og åndsevner, ikke oplært til at gøre brug af deres bedste kræfter, når der er brug for det. Her bør lærerne ikke standse, men bør særlig søge at udvikle de svagere evner, for at alle kræfterne må komme til anvendelse og ledes fremad, fra den ene styrkegrad til den anden, således at sindet opnår en rimelig ligelig udvikling.

(16)  Der er mange familier, hvis børn synes at være velopdragne, så længe de er under opdragelsens indflydelse; men når det opdragelsessystem, der har holdt dem til faste regler, ophører, synes de at være ude af stand til selv at tænke, handle og beslutte. Disse børn har længe stået under en jernhård ledelse, uden at få lov til selv at tænke og handle i sådanne ting, hvor det i høj grad var naturligt at selv kunne gøre det, at de ikke har nogen tillid til sig selv, når det gælder at handle efter eget skøn, fordi de ikke selv har en mening. Når de kommer bort fra forældrene og skal handle på egen hånd, lader de sig let lede i den forkerte retning, efter andres skøn. De har ingen karakterfasthed. De er blevet henvist til at stole på deres eget skøn så hurtigt og i den udstrækning, som det var praktisk og derfor er deres ånd ikke blevet udviklet og styrket, (17) som den burde. De har i lang tid været fuldstændig behersket af deres forældre, at de forlader sig helt på dem; forældrene tænker og træffer afgørelse for dem.

(17)  En streng opdragelse af de unge, uden den rette vejledning til selv at tænke og handle, eftersom deres personlige evner og sindsbeskaffenhed, vil tillade at de selv er i stand til at udrette noget, således at de derved kan opnå tankens vækst, en følelse af selvrespekt og tillid til. Det vil altid frembringe en klasse unge mennesker, der er svage, hvor det gælder åndelig og moralsk styrke. Og når de står ude i verden og selv skal handle, vil de lægge den kendsgerning for dagen, at de er dresserede ligesom dyrene, men har ikke fået nogen uddannelse. I stedet for at blive vejledet blev deres vilje tvunget til underkastelse ved forældres og læreres hårde disciplin.

(17)  De forældre og lærere, der praler af, at de har fuldstændig magt over sind og vilje hos de børn, der står under deres opsyn, ville ophøre med deres praleri, dersom de kunne se, hvordan livet vil forme sig for disse børn, der således underkastes ved tvang eller frygt. Sådanne børn er næsten fuldstændig uforberedte til at få del i livets strenge ansvar. Når disse unge mennesker ikke længere står under deres forældre og lærere og nødes til selv at tænke og handle, er det næsten afgjort, at de vælger en fejlagtig kurs og giver efter for fristelsens magt. De gør ikke fremgang her i livet og de samme mangler viser sig i deres religiøse liv. Hvis de, der underviser børn og unge mennesker, klart kunne se de fremtidige følger af deres, (18) misforståede disciplin, ville de forandre deres opdragelsesmetode. Den klasse lærere, der er tilfredse med, at de har næsten fuldstændigt herredømme over deres elevers vilje, er ikke de bedste lærere, selv om det i øjeblikket tilsyneladende kan se tilforladeligt ud.

(18)  Det har aldrig været Guds hensigt, at det ene menneskes sind skulle være fuldstændig behersket af en andens. Og den, der bestræber sig for, at hans elevers personlighed skal opsluges af hans egen, således at han bliver sind, vilje og samvittighed for dem, påtager sig et frygteligt ansvar. Disse elever kan ved visse anledninger optræde som veltrænede soldater. Men når tvangen fjernes, vil det vise sig, at de mangler selvstændighed til at handle på grundlag af faste principper. De, der gør det til deres mål at oplære deres elever til at indse og føle at det er op til dem selv at gøre dem til principfaste mænd og kvinder, skikkede til enhver stilling i livet, disse lærere de nyttigste lærere med den mest solide fremgang. For ligegyldige iagttagere vil deres arbejde måske ikke fremtræde i det mest fordelagtige lys og deres gerning bliver måske ikke så højt værdsat som den lærer, der holder sine elevers sind og vilje under absolut kontrol; men elevernes fremtidige liv vil åbenbare, hvilken opdragelsesmetode der er den bedste.

(18)  Der er fare for, at både forældre og lærere byder og befaler for meget, medens de forsømmer at komme i venskabeligt forhold til deres børn eller elever i en tilstrækkelig grad. De holder sig ofte for meget tilbage og øver deres autoritet på en kold, usympatisk måde, der ikke kan vinde deres børns og elevers hjerter. Dersom de ville samle børnene omkring sig og vise, at de elsker dem og at de har interesse for dem i alle deres foretagender, endog i deres leg, ja undertiden være et barn iblandt børn, ville de gøre børnene meget lykkelige, vinde deres kærlighed og tillid. Og (19) børnene ville hurtigere lære at agte og elske deres forældre og lærere.

(19)  En lærers vaner og principper bør tillægges endog større betydning end hans boglige kvalifikationer. Hvis han er en oprigtig kristen, vil han indse nødvendigheden af at have den samme interesse for sine elevers fysiske, sjælelige, moralske og åndelige opdragelse. For at kunne øve den rette indflydelse bør han have fuldstændig herredømme over sig selv og hans eget hjerte bør være fuld af kærlighed til eleverne, hvilket vil vise sig i hans blik, tale og handlinger. Han bør besidde karakterfasthed, da vil han både kunne tildanne sine elevers sind og undervise dem i de boglige fag. De unges tidlige opdragelse præger som oftest deres karakter for hele livet. Den, der har med de unge at gøre, bør alvorligt søge at kalde åndsevnerne til virksomhed for bedre at kunne forstå at lede disse evner således, at de bliver udnyttet på den allerbedste måde.

(19)  Nøje restriktioner i skolen
Uddannelsessystemet har, for generationer siden, været ødelæggende for sundheden og endda for livet. Mange unge børn har brugt fire timer hver dag på skolelokaler der ikke er ordentligt ventileret. De er ikke store nok for en sund tilpasning til eleverne. Luften i sådanne lokaler bliver hurtigt for giftig til at lungerne kan indhalere den. Små børn, hvis ben og muskler ikke er stærke og hvis hjerner er underudviklede, tager skade af at holdes indendørs. Mange har fra begyndelsen kun et let greb om livet. Deres legemer er blevet små på grund af nervesystemets udmattede tilstand. Og hvis livets lampe går ud, mener forældre og lærer at det ikke har en direkte indflydelse på at livsgnisten slukkes. Når de står ved deres børns grav, (20) ser de forpinte forældre på deres smertelige tab som en særlig styrelse af Forsynet, skønt de, i utilgivelig uvidenhed, har ødelagt deres børns liv. Da tilskrev de Forsynet deres død, hvilket er blasfemi. Gud ønsker at de små skal leve og opdrages, så at de kan få en vidunderlig karakter og forherlige ham i denne verden og prise ham i den bedre verden.

(20)  Forældre og lærere føler ikke, ved ansvaret for at oplære disse børn, at de står til ansvar over for Gud at blive kendt med deres fysiske organisme, så de kan behandle deres børns og elevers legemer på en livsbeskyttende og sund måde. Tusinde af børn dør på grund af forældres og læreres uvidenhed. Mødre bruger timer på unødigt arbejde på deres egne klæder og på deres børn for at de skal se pæne ud og vil da undskylde sig med, at de ikke kan finde tid til at læse og få den nødvendige information så de kan tage sig af deres børns helbred. De tror det er lettere at betro deres legemer til doktorerne. For at være med på moder og sæder, har mange forældre ofret deres børns sundhed og liv.

(20)  Mest mødre er ikke så interesserede i at blive kendt med den underfulde menneskeorganisme, ben, muskler, mave, lever, tarme, hjerte og hudens porer og at forstå organernes gensidige afhængighed for at kunne arbejde sundt. De ved intet om legemets indflydelse på sindet og sindets indflydelse på legemet. Sindet, som forbinder det begrænsede med det ubegrænsede, lader de ikke til at kunne forstå. Hvert legemsorgan er gjort for at tjene sindet. Sindet er det vigtigste for legemet. Børn for lov til at spise kød, krydderier, smør, ost, flæsk, butterdejskager og andre usunde ting. De får også lov til at spise sådanne ting mellem måltiderne. Den slags mad gør sit til at ødelægge fordøjelsen, ophidse nerverne til unaturlige handlinger og svække (21) intelligensen. Forældrene er ikke opmærksomme på at de sår en sæd, som vil bringe sygdom og død.

(21)  Mange børn er blevet ruineret i livet fordi forstanden anspores, medens de fysiske kræfter ikke bruges. Mange dør i barndommen fordi uforstandige forældre og lærere presser deres unge forstand, med smiger eller frygt, skønt de var for unge til at sidde inde i et skolelokale. Deres tanker er blevet belastet med lektier selvom de ikke burde være kaldt til skole, men holdt tilbage indtil deres fysiske organisme var stærk nok til at udholde åndeligt arbejde. Små børn burde slippes fri som lam til at løbe udendørs og være frie og glade og bør få de bedste chancer til at lægge grunden for sunde legemer.

(21)  Forældre burde være de eneste lærere for deres børn indtil de har nået otte-, ti-årsalderen. Så langt som de kan fatte det, burde deres forældre åbne Guds store naturbog for dem. Moderen bør have mindre kærlighed for det kunstige inde i huset og for sine flotte klæder og bør finde tid, til at opelske, hos sig selv og sine børn, en kærlighed for de smukke knopper og åbne blomster. Ved at drage sine børns opmærksomhed til deres forskellige farver og former, kan hun gøre dem bekendt med Gud, som har dannet alle de skønne ting som tiltrækker og oplyser dem. Hun kan lede deres tanker op til deres Skaber og vække en kærlighed i de unge hjerter for deres himmelske Fader, som har vist så stor en kærlighed for dem. Forældre kan henvise til Gud ved alle hans skabte værker. Det eneste klasseværelse der skal være til børn fra otte til ti årsalderen burde være i den åbne luft blandt de åbne blomster og naturens skønne sceneri. Og deres eneste lærer bør være naturens rigdomme. Disse lektier vil ikke glemmes så hurtigt når de indprentes i de unge børns sind, midt iblandt naturens tiltrækkende sceneri.

(21)  For at børn og unge skal være sunde, glade, livlige og få (22) veludviklede muskler og hjerner, bør de være meget ude i den frie luft og få regelmæssig beskæftigelse og morskab. Børn og unge som holdes i skolen og begrænses til bøger, kan ikke få en sund fysisk organisme. Deres hjerneanstengelse til studier, uden tilsvarende fysisk anstrengelse, har tendens til at trække blodet til hjernen og blodcirkulationen igennem organismen kommer ud af balance. Hjernen har for meget blod og yderpunkterne for lidt. Der burde være regler for hvor mange studietimer de må få og så skal en del af deres tid bruges til fysisk arbejde. Og hvis deres spise-, klæde- og sovevaner er i overensstemmelse med de fysiske love, kan de få en uddannelse uden at det går ud over den fysiske eller mentale sundhed.

(22)  Slægters fysiske degeneration
Første Mosebog giver et ganske detaljeret billede af livsforholdene dengang, både for den enkelte og for samfundet som helhed, men vi finder ingen beretning om børn, der blev født blinde, døve, lamme, vanskabte eller åndssvage. Der er ingen eksempler på, at mennesker døde en naturlig død som spæde, som børn eller som unge. Der er ingen beretning om mænd og kvinder der døde af sygdom. Mindeordene i Første Mosebog følger omtrent dette mønster: »Således blev hans (Adams) fulde levetid 930 år og derpå døde han.« »Således blev Sets fulde levetid 912 år og derpå døde han.« Andre optegnelser lyder: Han levede til han blev gammel og mæt af dage og derpå døde han. At en søn døde før sin far var så sjældent, at det nævnes specielt: »Haran døde i sin fader Taras levetid.« Haran blev voksen og fik flere børn.

(22)  Gud udstyrede mennesket med så megen livskraft, at det har haft modstandskraft mod al den opsamlede sygdom, der er kommet over slægten som følge af fordærvede vaner og som har varet ved i 6000 år. Den kendsgerning er i sig selv nok til at bevise (23) for os, hvilken styrke og elektrisk energi, Gud gav mennesket ved skabelsen. Det tog mere end to tusind års overtrædelse og hengivelse til lidenskaberne, før der kom mere alvorlige sygdomme over menneskene. Hvis ikke Adam ved skabelsen havde fået skænket 20 gange så megen livskraft, som menneskene har nu, ville hele slægten med dens nuværende vanemæssige overtrædelse af naturens love have været udslettet. Tidspunktet ved Kristi første komme var slægten så degenereret, lå sygdom opsamlet gennem tidligere tiders forkerte levevis så tungt over den generation, med usigelig elendighed til følge.

(23)  Verdens ulykkelige tilstand i fortiden er blevet fremstillet for mig. Siden Adams fald er slægten blevet mere og mere degenereret. Nogle af grundene til mænds og kvinders nuværende beklagelige tilstand, der er dannet i Guds billede, blev vist for mig. Og en fornemmelse af hvor meget der må gøres, for blot at standse den del af det fysiske, mentale og moralske forfald, gjorde mig syg og svag. Gud skabte ikke menneskeheden i dens nuværende svaghed. Denne tingenes tilstand er ikke Forsynets, men menneskets værk. Det er kommet gennem forkerte vaner og misbrug, gennem overtrædelse af de love, som Gud gav som vejledning i menneskets tilværelse. Det var da der blevet givet efter for fristelsen at tilfredsstille appetitten, at Adam og Eva først faldt fra deres ophøjede, hellige og lykkelige stade. Og hele menneskeslægten er blevet svækket gennem den samme fristelse. Appetitten og lidenskaberne er kommet i højsædet på bekostning af fornuften og forstanden.

(23)  Overtrædelsen af fysiske love og den betydelige menneskelige lidelse har så længe været fremherskende at mænd og kvinder ser på de nuværende sygdomme, lidelser, svagheder og for tidlig død som menneskehedens almindelige lod. Mennesket kom fuldkomment og skønt fra Skaberens hånd og var så fyldt med livskraft at det var mere end tusinde år om at fordærve sin appetit og lidenskaber og almindelige overtrædelser af fysiske love, før at mennesket blev klar over dette. (24) De nyere generationer har mærket svaghedens og sygdommens pres på sig hurtigere og tungere end tidligere. Livskræfterne er stærkt svækket ved at give efter for appetitten og lidenskaber.

(24)  Patriakerne fra Adam til Noa levede, med få undtagelser, i næsten et tusinde år. Siden Noas dage er livslængden aftaget. Dem som led af sygdomme blev bragt til Kristus fra alle steder, byer og landsbyer for at han skulle helbrede; for de blev angrebet med al slags sygdom. Og siden den gang, er sygdomme blevet stadig mere udbredt gennem generationerne. Fordi livets love stadig overtrædes, er dødeligheden forøget i et frygteligt omfang. Menneskers år er blevet afkortet, så at den nuværende slægt går i graven, næsten før den alder som slægterne i de første tusinde år efter skabelsen kom i gang med at arbejde.

(24)  Sygdomme er blevet overført fra forældre til børn, fra generation til generation. Spædbørn i vuggen er frygtelig forpinte på grund af deres forældres synder, som har formindsket deres vitale kræfter. Deres forkerte spise- og klædevaner og deres almindelige udsvævelser, er overført som en arv til deres børn. Mange er født sindsyge, deformerede, blinde, døve og en meget stor klasse mangler forstand. [Den mærkværdige mangel på principper som kendetegner denne slægt og som kommer til syne ved foragten for livets og sundhedens love, er i høj grad forbavsende. Folk er uvidende om dette emne til trods for at lyset skinner overalt omkring dem. Det vigtigste spørgsmål for de fleste mennesker er dette: Hvad skal jeg spise og hvad skal jeg drikke og hvad skal jeg klæde mig med? Til trods for alt som er sagt og skrevet om hvordan vi skal behandle vort legeme og appetitten er fremdeles den store lov som styrer både mænd og kvinder i almindelighed.

(24)  De moralske evner svækkes, fordi både mænd og kvinder (25) ikke vil leve i lydighed mod helsens love og ikke gøre dette til en personlig pligt. Forældrene viderefører sine egne, fordærvede vaner til børnene og modbydelige sygdomme fordærver blodet og svækker hjernen. De fleste mennesker fortsætter med at være uvidende om legemets love og de føjer appetitten og lidenskaberne på bekostning af forstanden og moralen. De synes at foretrække at være uvidende om følgerne af at krænke naturens love. De føjer en fordærvet appetit og nyder giftstoffer som virker langsomt, men alligevel forgifter blodet og forstyrrer nervesystemet. Følgerne af dette er at de påfører sig sygdomme som knækker dem. Deres venner kalder det forsynets styrelse. Men dette er en forhånelse mod himmelen. De gjorde oprør mod naturens love og de måtte bære straffen for deres overtrædelser. Lidelser og sygelighed rører sig overalt omkring os og specielt blandt børn. Hvilken vældig forskel er det ikke mellem denne slægt og den som levede i de første to tusinde år!

(25)  Vigtigheden af hjemmeskolen
Jeg spørger om denne bølge af elendighed ikke kunne forhindres og noget kan gøres for at redde de unge i denne slægt fra den ruin der truer dem. Jeg så at en af de vigtigste årsager til den sørgelige tilstand er at forældrene ikke føler sig forpligtet til at opdrage børn i overensstemmelse med naturens love. Mødrene elsker deres børn med en afguderisk kærlighed og de føjer børns appetit, selv om de ved at dette vil skade helbredet og måske gøre dem sygelige og ulykkelige. Denne misforståede godhed kommer tydelig til syne i denne generation. Børnenes lyst bliver tilfredsstillet på bekostning af helsen og det gode humør. Mødrene føjer børnene, fordi det er lettere at give efter for deres krav end at sige et bestemt nej.

(25)  På denne måde sår mødrene en sæd som vil vokse og bære frugt. Børn bliver ikke opdraget til at fornægte (26) appetitten og styre deres lyster. De bliver selviske, fordringsfulde, ulydige, utaknemmelige og vanhellige. Mødre som gør sig skyldig i en sådan fejl, vil med sorg høste frugten af den sæd de har sået. De har syndet mod himmelen og mod børnene og Gud vil holde dem ansvarlige for det de har gjort.

(26)  Havde uddannelsen for generationer siden været styret på et helt andet plan, ville de unge i denne slægt ikke være så fordærvede og ubrugelige. Skolernes ledere og lærere burde være de, der forstod fysiologien og som har en interesse for at ikke uddanne de unge i videnskab, men lære sig selv at kende og sætte sig ind i, hvordan de kan holde legemet sundt. Der burde være forbindelse mellem skolernes aktiviteter for at videreføre forskellige arbejdsgrene, så de studerende kan få beskæftigelse og den nødvendige motion uden for skoletimerne.

(26)  De studerendes beskæftigelse og fornøjelser bør styres med henblik på fysiske love og burde afpasses så de bevarer en sundhed i hele legemet og i alle sindets kræfter. Så vil en praktisk kundskab kunne opnås medens de får boglig uddannelse. Studerende i skolen kunne få vækket deres moralske kræfter for at se det samfund som gør krav på dem og at de burde leve i lydighed til naturlige love så de, ved deres tilstedeværelse og indflydelse, ved forskrift og eksempel, kan være til gavn og velsignelse for samfundet. Det burde være indprentet i de unge at alle har en indflydelse der konstant virker på samfundet så det forbedres og ophøjes eller at fornedres og forringes. De unges første bestræbelse bør være at kende sig selv og vide hvordan de holder sig sunde.

(26)  Mange forældre holder deres børn i skolen næsten hele året rundt. Disse børn gennemgår studierne mekanisk, men beholder ikke det som de lærer. Mange (27) af disse uforandrede studerende synes næsten blottet for forstandsmæssigt liv. Uforandrede studiers ensformighed bebyrder sindet og de har kun lidt interesse for deres lektier; og for mange bliver det boglige noget smerteligt. De har ikke en indre kærlighed i tankerne og et mål med at vinde kundskab. De opmuntrer ikke sig selv i eftertankens og ransagelsens vane.

(27)  Børn har et stort behov for god uddannelse så at de kan bruges i verden. Men den bestræbelse der højner forstandsmæssig kultur over moralsk oplæring er vildledt. Belæring, opdyrkelse og forfining af de unge og børn burde være både forældre og lærere den største byrde. Der er for få gode ræsonmenter og logiske tanker, fordi falske påvirkninger har standset forstandens udvikling. Forældre og lærere som hele tiden studerer, mener at kunne hjælpe forstandsmennesker, men har i mange tilfælde haft den modsatte virkning.

(27)  I børns tidligere opdragelse kan mange forældre og lærere ikke se at den fysiske legemsbeskaffenhed må have størst opmærksomhed, da et sundt legeme og en sund hjerne må sikres. Det har været skik og brug at opmuntre børn til at deltage i skolen skønt de bare var babyer og behøvede en moders omsorg. Når de er oppe i en fintfølende alder presses de ofte sammen i dårligt ventilerede klasseværelser, hvor de sidder i forkerte stillinger på dårligt konstruerede bænke og som følge deraf bliver nogle af de unge og sarte legemer deformerede.

(27)  De unges tilbøjeligheder og vaner kommer som regel til syne, når de bliver voksne. Det unge træ kan bøjes i næsten hvilken som helst retning og hvis det fortsætter at vokse i den retning, du har bøjet det, vil det altid være et deformeret træ og vil altid vise hvilken beskadigelse og mishandling, du har udsat det for. Hvis du efter mange års vækst forsøger at rette på træet, vil dine forsøg ikke give resultater. Det forbliver altid et bøjet (28) træ. Sådan er det også med de unges sind. De må i barndommen oplæres med omtanke og mildhed. Enten de er oplært til rigtige eller forkerte handlinger vil de fortsætte på den bane, de blev ledet ind på i ungdommen. De vaner der er dannet i ungdomstiden, vil vokse og styrkes sammen med personens udvikling og bliver generelt de samme livet igennem, de vil blot stadig vokse.

(28)  Vi lever i en tidsalder hvor det meste virker overfladisk. Der er kun en antydning af stabilitet og karakterfasthed, fordi børnenes oplæring er overfladisk lige fra vuggen af. Deres karakter bygger på kviksand. Hverken selvfornægtelse eller selvkontrol har fået lov til at præge deres karakter. De er så forkælede og forvænte, at de ikke kan gøre nogen nytte i det praktiske liv. En trang til fornøjelser kontrollerer deres tankegang og børnene bliver ødelagt med smiger og eftergivenhed. I deres opdragelse må børn forberedes på at møde fristelser og regne med prøvelser og farer. De må oplæres til selvbeherskelse og til at overvinde vanskeligheder på hæderlig vis. Hvis de ikke med bevidst udsætter sig for farer eller unødigt udsætter sig for fristelser, men undgår dårlig indflydelse og faretruende selskab og således undgår det dårlige selskab, har de karakterstyrke nok til at stå for det, der er ret og vil kunne holde fast ved principper så kan de bestå moralsk rene i Guds styrke. Hvis de unge med den rette uddannelse stoler fuldstændig på Herren, vil deres moralske styrke bestå den hårdeste prøve.

(28)  Men få forældre indser at deres børn er hvad deres eksempel og selvkontrol har gjort dem til, og at de er ansvarlige for at udvikle deres børns karakter. Hvis kristne forældres hjerter var lydige mod Kristi vilje, ville de adlyde den Himmelske Faders formaning: »Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.« Hvis dem som bekender sig til at være (28) Kristi efterfølgere blot ville gøre dette, ville de give eksempler der fremstiller bibelreligionen rigtigt, ikke blot over for deres børn, men for den vantro verden.

(29)  Hvis kristne forældre levede i lydighed mod den guddommelige Lærers krav, ville de bevare enkle spise- og klædevaner og vil leve større i overensstemmelse med naturlig lov. Da vil de ikke bruge så megen tid på kunstighed, gøre sig bekymringer og byrder som Kristus ikke har lagt på dem, men som han udtrykkeligt har påbudt at afsky. Hvis Guds rige og hans retfærdighed var det første og altoverskyggende hos forældre, ville der kun bruges en lille del, af den kostbare tid til udvendige besmykkelser. Den dyrebare tid der bruges af mange forældre til at beklæde deres børn til fremvisning til deres fornøjelse, ville bedre, langt bedre, bruges til at pleje sig selv så de kan blive dygtige til at belære deres børn rigtigt. Det er ikke væsentligt for disse forældres frelse eller lykke at de bruger kostbar prøvetid som Gud har lånt dem, til klæder, besøg og sladder.

(29)  Mange forældre undskylder sig med, at de har så meget at gøre, at de ikke har tid til at udvikle deres sjæleliv, at oplære deres børn i det praktiske liv eller at undervise dem om, hvordan de kan komme til at tilhøre Kristi fold. Ikke før den endelige afgørelse, hvor alles sager vil afgøres og hele vort livs handlinger vil lægges åbent frem for vort åsyn i Guds og Lammets nærhed og alle de hellige engles nærhed, vil forældre erkende spildet det næsten uvurderlige gode tid. Rigtig mange vil da se at deres fejlagtige kurs har afgjort deres børns værdighed. De har ikke kun mistet herlighedens konges dømmende ord, »Vel, du gode og tro tjener,... gå ind til din herres glæde,« men de hører den frygtelige anklage udtalt, »vig bort!« Dette (30) adskiller deres børn for evigt fra himlens glæder og herligheder og fra Kristi nærhed. Og de selv får anklagen, »Du dårlige og dovne tjener.« Jesus vil aldrig sige »Vel, du gode og tro tjener« til dem som ikke har fortjent det. »Vel, du gode og tro tjener« ved deres trofaste selvfornægtende og selvopofrende liv over for andre og til hans sags fremme. Dem som hovedsagelig lever for at behage sig selv i stedet for at gøre godt mod andre vil lide et ubegrænset tab.

(30)  Hvis forældre kunne vækkes op til erkendelse af det frygtelige ansvar der påhviler dem i opdragelsesarbejdet for deres børn, ville der helliges mere af deres tid til bøn og mindre tid til nyttesløs fremvisning. De ville tænke tilbage og studere og bede alvorligt til Gud om visdom og guddommelig hjælp til at oplære deres børn så de kan udvikle den karakterer som Gud billiger. Deres bekymring vil ikke være om hvordan de kan oplære deres børn så de vil roses og æres af verden, men hvordan de kan oplære dem til at danne en smuk karakter Gud kan billige.

(30)  Der er behov for granskning og bøn om himmelsk visdom til at forstå de unges tankegang, for meget afhænger af den kurs, forældrene giver deres børns sind og vilje. Den mest betydningsfulde gerning er en balancegang, som fører i den rigtige retning på det rette tidspunkt, for at deres evige skæbne kan bero på den beslutning, de tager på et kritisk tidspunkt. Derfor er det af stor betydning, at forældrene ikke er rådvilde, men at de handler roligt, betænksomt og forstandigt i kærlighed og tager de største hensyn til deres børns frelse! Det mål, forældrene først og fremmest bør søge at opnå for deres kære børn, er at skabe en indre skønhed. Forældre har ikke råd til at vise gæster og fremmede opmærksomhed på bekostning af børnenes tid, som er livets store kapital. Derved er det umuligt at udnytte den tid hver (31) dag, hvor børnene skal have den omhyggelige oplæring, som er nødvendig for at udvikle deres sind i den rigtige retning.

(31)  Tiden er for kort til at ødsle på intetsigende og pjattet underholdning, på ubetydelige besøg, på unødvendig prangende klædedragt, eller til spændende fornøjelser. Vi har ikke råd til at sløse den tid bort som Gud har givet os, hvor vi kan være til velsignelse for andre og samle os skatte i himmelen. Vi har ikke for megen tid til at udføre de nødvendige pligter. Vi bør bruge tiden på at udvikle vore følelser og forstand, for at blive kvalificeret til vor livsopgave. Ved at forsømme disse betydningsfulde pligter og efterligne den verdslige verdens modeluner vaner og levevis, ødelægger vi meget for os selv og vore børn.

(31)  Mødre som har unge banesind at oplære og børns karakter at danne, bør ikke søge efter verdens forlystelser for at blive glade og lykkelige. De har et vigtigt livsværk og de og deres børn kan ikke tillade sig at bruge tid på unyttig vis. Tid er en af de betydningsfulde talenter som Gud har betroet os og for det vil han kræve os til regnskab. Spild af tid er spild af forstand. Sindet er påvirkelig for høj dannelse. [Det er mødres ansvar at opøve deres tanker og bevare deres hjerter rene. De må udnytte enhver mulighed indenfor deres rækkevidde til at udvikle deres forstand og moral, så de kan kvalificere sig til at hjælpe deres børn i udviklingen af deres tankegang. Når der kæles for trang til selskabelighed kan man snart føle sig urolig, hvis man ikke er på besøg eller har gæster. Da mister man evnen til at være situationens herre. De nødvendige og betydningsfulde hjemlige pligter bliver banale og uinteressante. Der (32) er intet ønske om selvransagelse eller selvdisciplin. Sindet kræver omskiftelighed og det verdslige livs spændende optrin.

(32)  Hvis forældre var sig deres Guds-givne ansvar bevidst, at uddanne deres børn til et nyttigt liv her og hvis de ville pryde deres sønners og døtres indre tempel for det udødelige liv ville vi se en forvandling i hele menneskesamfundet til det bedre. Der ville ikke udvises så stor ligegyldighed overfor praktisk gudsfrygt og det vil ikke være så svært at vække børns moralske forståelse for Guds krav på dem. Men forældre bliver mere og mere uforsigtige i deres opdragelse af deres børn i de nyttige ting. Mange forældre tillader at deres børn danner forkerte vaner og lader dem følge deres egen tilbøjelighed og gør ikke de farlige ting klart for dem, som de har i deres gøremål, og viser det nødvendige i at de styres ud fra principper.

(32)  Børn påbegynder ofte et stykke arbejde i begejstring; men når de bliver tvivlrådige eller trætte af det, ønsker de at skifte og tage fat på noget nyt. Således kan de gå i gang med flere ting, møde en smugle modgang og opgive dem. Og sådan går de fra det ene til det andet uden at gøre noget færdigt. Forældre bør ikke tillade, at deres børn beherskes af lysten til forandring. De må ikke være så optagne af andre ting, at de ikke får tid til tålmodigt at disciplinere den voksende personlighed. Nogle få opmuntrende ord eller lidt hjælp i rette øjeblik kan hjælpe dem over deres vanskeligheder og nedtrykthed og den tilfredsstillelse, de får ved at se den opgave fuldført, som de påtog sig, vil animere dem til større anstrengelser.

(32)  Mange børn bliver modløse af mangel på opmuntring og en smule bistand til deres møje og skifter fra det ene til det andet. Og denne alvorlige skavank fører de med sig ind i de voksnes rækker. De gør ikke fremgang i noget af det, de foretager sig, for de har ikke lært at være udholdende under nedslående omstændigheder. Således bliver livet (33) en fiasko for mange, fordi de ikke var under rette disciplin i ungdommen. Den opdragelse, de modtager i barndom og ungdom, har indflydelse på hele deres livsgerning som voksne og sætter også sit præg på deres religiøse erfaring.

(33)  Fysisk arbejde for studerende
En dør for fristelser er åbnet for de unge med den nuværende uddannelsesplan. De har alt i alt for mange studietimer, de har mange timer hvor de ikke laver noget. Disse fritimer bruges ofte på en dårlig måde. Kendskab til dårlige vaner breder sig mellem hinanden og uvaner forøges stærkt. Rigtig mange unge mænd som er blevet religiøst opdraget hjemme fra og som kommer forholdsvis harmløse og dydige ud til skolerne, bliver fordærvede ved at omgås dårlige kammerater. De mister selvrespekt og ofrer ædle principper. Så er de rede til at gå på den nedadgående sti, for de har misbrugt deres samvittighed at synd ikke synes så vældigt syndigt. Disse onder, som er i skolerne som styres efter den nuværende plan, må der i stor grad rådes bod på, hvis studie og arbejde skal kombineres. Det samme onde eksisterer i de højere skoler, bare i en højere grad; for mange af de unge har oplært sig selv i dårligdom og deres samvittighed visner.

(33)  Mange forældre overvurderer deres børns stabilitet og gode egenskaber. De synes ikke at tage i betragtning at de vil blive udsat for umoralske unges påvirkninger. Forældre nærer frygt når de sender dem bort i skole, men de bilder dem selv ind, da de er belært med gode eksempler og fået en religiøs belæring, at de vil være principfaste i højskolen. Mange forældre har kun en svag idé om den udbredte tøjlesløshed i disse læreanstalter. I mange tilfælde har forældre arbejdet hårdt og lidt mange afsavn, med dette for øje (34) at deres børn skal have en uddannelse. Og efter alle deres anstrengelser, har de den bitre erfaring at få deres børn færdig med studierne med tøjlesløse vaner og ødelagte legemer. Og ofte er de respektløse over for deres forældre, utaknemmelige og uhellige. Disse uheldige forældre, som således belønnes med utaknemmelige børn, jamrer sig over at de har taget deres børn fra dem og udsat dem for fristelser og kommer tilbage til dem som fysiske, mentale og moralske vrag. Med skuffelse og næsten sønderbrudte hjerter ser de deres børn, som de havde så høje håb om, opføre sig ondt og føre en frygtelig tilværelse.

(34)  Men der er dem med faste principper som svarer til forældres og lærers forventninger. De går igennem skoleforløbet med ren samvittighed og kommer frem med gode legemer og en god moral uplettet af fordærvende indflydelser. Men antallet af disse er lille.

(34)  Nogle studerende lægger hele deres liv ind i studierne og koncentrer sig på at få en uddannelse. De arbejder med hjernen, men lader de fysiske kræfter forblive passive. Hjernen er overbebyrdet og musklerne bliver svage fordi de ikke bruges. Når disse studerende tager afgangseksamen, er det tydeligt at de har fået deres uddannelse på bekostning af livet. De har studeret dag og nat, år efter år, hele tiden holdt deres tanker udspændt, medens de ikke har brugt deres muskler tilstrækkeligt. De ofrer alt for videnskabskundskab og går i deres grave.

(34)  Unge damer giver ofte i gang med studiet men forsømmer de endda vigtigere uddannelsesgrene for det praktiske liv, end bøger. Og efter at have fået deres uddannelse er de ofte blevet invalider for livet. De forsømmer deres sundhed ved at blive for meget indendørs, frarøvet himlens rene luft og det Gudgivne sollys. Disse unge damer kunne komme sunde fra deres (35) skoler, hvis de havde kombineret deres studier med husligt arbejde og været ude i den friske luft.

(35)  Godt helbred er en stor rigdom. Det er den rigeste ejendom mennesker kan have. Rigdom, ære eller lærdom købes dyrt, hvis det er på bekostning af livssundhed. Ingen af disse goder kan sikre lykke, hvis sundheden mangler. Det er en frygtelig synd at misbruge den sundhed Gud har givet os; for enhver misbrug af sundheden svækker os for resten af livet og gør os til tabere, selv hvis vi får en større uddannelse.

(35)  I mange tilfælde indser velhavende forældre ikke betydningen af at give deres børn en uddannelse i livets praktiske pligter, såvel som i teoretisk viden. De ser ikke det nødvendige i, til bedste for deres børns indstilling, moral og fremtidige brugbarhed, at give dem et solidt kendskab til nyttigt arbejde. Dette tilkommer deres børn, for hvis uheldet er ude, kan de så bevare en ædel uafhængighed, fordi de ved, hvordan de skal bruge deres hænder? Hvis de har en kraftreserve, vil de ikke være fattige, selv om de ingen penge har. Mange, som var velstående i deres ungdom, bliver måske berøvet al deres rigdom og står tilbage med forældre, brødre og søstre, som er afhængig af deres hjælp. Hvor vigtigt er det da ikke, at enhver ung får lært en eventuel nødsituation! Rigdom er i sandhed en forbandelse, når de, som er i besiddelse af den, lader den stå i vejen for, at deres sønner og døtre får kendskab til nyttigt arbejde, så de kan blive skikket til det praktiske liv.

(35)  Dem som ikke er tvunget til at arbejde, får ofte ikke tilstrækkelig motion for at holde sig sunde. Af mangel på sindets og håndens arbejde får unge ladhedens vane og opnår ofte hvad der frygtes mest, en dårlig uddannelse, slentrer omkring på stenbroerne, ryger drikker og spiller kort.

(35)  Unge damer vil læse noveller, undskylde sig fra aktivt arbejde fordi de er fintfølende. De er svage fordi de ikke bruger de muskler Gud har givet dem. De kan tro (36) at de er for svage til at gøre husligt arbejde, men vil arbejde med hækling og orkis og bevare deres hænders og ansigters fine bleghed, medens deres bebyrdede mødre slider hårdt i det for at vaske og stryge deres klæder. Disse damer er ikke kristne, for de overtræder det femte bud. De ærer ikke deres forældre. Men moderen er den der mest skal have skylden. Hun har føjet sine døtre og har fritaget dem fra at bære deres del af hjemmeopgaverne, indtil arbejdet er blevet usmageligt for dem og de elsker at nyde en sart ladhed. De spiser og sover og læser noveller og taler om moden, medens deres liv er unyttigt.

(36)  Fattigdom er i mange tilfælde en velsignelse; for den hindrer børn og unge i at blive ødelagt af uvirksomhed. Det legemlige såvel som de intellektuelle kræfter bør opøves og udvikles på rette måde. Forældrene bør først og fremmest sørge for, at deres børn får en god konstitution, så de kan blive sunde mænd og kvinder. Det er umuligt at opnå dette uden motion. For børnenes fysiske og moralske sundheds skyld bør de lære at arbejde også selv om det ikke er nødvendigt rent økonomisk. Hvis de skal have en ren og retskaffen karakter, må de ind under et vel tilrettelagt arbejdes disciplin, hvor alle muskler bliver taget i brug. Den tilfredsstillelse, børnene vil få ved at gøre gavn og ved at fornægte sig selv for at hjælpe andre, vil være den sundeste glæde, de nogen sinde kan få. Hvorfor skulle velhavende frarøve sig selv og deres børn denne store velsignelse?

(36)  Forældre, passivitet er den største forbandelse som nogen sinde kan komme over de unge. Jeres døtre bør ikke have lov til at ligge i sengen sent om morgenen, sove de dyrebare timer Gud har lånt dem til at blive brugt på bedste måde og for hvilke de skal aflægge regnskab for ham. Moderen gør sine døtre stor skade ved at bære byrder som (37) de kunne dele med hende til deres eget nuværende og fremtidige gode. Den kurs som mange forældre udøver ved at lade deres børn være magelige og tilfredsstille deres lyster for at læse romaner gør dem uegnede for det virkelige liv. Novelle og historielæsning er det største onde som unge kan hengive sig til. Novelle- og historielæsere bliver aldrig til gode og praktiske mødre. De er dagdrømmere, lever i en urealistisk og indbildt verden. De bliver sentimentale og har sygelig indbildning. Deres kunstige liv ødelægger dem for alt nyttigt. De er forstandsmæssige dværge, selvom de smigrer sig selv med at de er overlegne i sind og metoder. Praktisk husholdningsarbejde er af største betydning for unge piger.

(37)  Fysisk arbejde vil ikke forhindre intellektets dannelse. Langt fra. Fordelene de får ved fysisk arbejde vil bringe en person i balance og forhindre tankerne i at overbebyrdes. Musklerne vil arbejde hårdt og oplive den trætte hjerne. Der er mange ligeglade piger som anser det for ukvindeligt at gå ind i aktivt arbejde. Men deres karakter er for åbenlys til at bedrage fornuftige mennesker med deres faktiske værdiløshed. De fniser og griner og har et påtaget væsen. De ser ud som om de ikke kunne sige deres ord ordentligt og direkte, men forpiner alt hvad de siger med læspen og dumme smil. Er dette damer? De blev ikke født som tåber, men blev opdraget sådan. Det kræver ikke en svagelig, hjælpeløs, overbeklædt, affekteret ting at blive en dame. Et sundt legeme kræves for en sund forstand. Fysisk sundhed og et praktisk kendskab til alle husets nødvendige opgaver vil aldrig være hindring for en veludviklet forstand; begge er af stor betydning for en dame.

(37)  Hele sindets styrke bør bruges og udvikles for at mænd og kvinder kan have et velafbalanceret sindelag. Verden er fuld af ensidige mænd og kvinder som er blevet sådan fordi en del af deres evner blev opelsket medens andre blev små på grund af passivitet. De fleste unges opdragelse slår fejl. De studerer for meget (38) medens de forsømmer det, som hører til det praktiske liv. Mænd og kvinder bliver forældre uden at tage hensyn til deres ansvar og deres efterkommere synker dybere ned på den menneskelige mangelheds-skala end de selv er. Således degenereres slægten hurtigt. Det stadige krav til studier, som skolerne nu udviser, gør de unge uegnede for det praktiske liv. Mennesket vil gerne i aktivitet. Hvis det ikke er aktivitet i den rette retning, vil det være aktivitet i den forkerte retning. For at bevare sindets balance, bør arbejde og studier gå sammen i skolerne.

(38)  I de sidste generationer er der gjort tilvejebringelser for at få uddannelse op på et højere stade. Der burde etableres landbrugs- og industrivirksomheder i forbindelse med skolerne. Der burde også være lærere for husligt arbejde. Hver dag bør der bruges tid for arbejde der anvender fysiske og mentale kræfter helt. Hvis skoleeleverne var kommet på den plan vi har nævnt, ville der ikke være så mange ude af sindsbalance.

(38)  Gud beredte en skøn have for Adam og Eva. Han forsynede dem med alt hvad de havde brug for. Han plantede frugtbringende træer af enhver art. Med rund hånd omgav han dem med sin gavmildhed. Træerne skabt til nytte og skønhed og blomsterne der uvilkårligt sprang ud og blomstrede i overflod omkring dem, vidste intet om forfald. Adam og Eva var i virkeligheden rige. De ejede eden. Adam var herre i sit skønne domæne. Ingen kan drage den kendsgerning i tvivl at han var rig. Men Gud vidste at Adam ikke kunne være lykkelig hvis han ikke havde noget at tage sig til. Derfor gav han ham noget at gøre; han skulle klæde haven.

(38)  Hvis mænd og kvinder i denne degenererede tidsalder har en masse jordiske rigdomme, som, sammenlignet med paradisets skønhed og rigdom givet til den fornemme Adam, er ret betydningsløse, føler de at de selv er hævet over arbejdet og oplærer (39) deres børn til at anse det som degenereret. Så rige forældre lærer deres børn, ved forskrift og eksempel, at penge danner herrer og damer. Men vore ideer om herre og damer er målt efter forstanden og dem moralske målestok. Den inspirerede apostel Peters formaning lyder: »Jeres prydelse skal ikke være noget udvortes: hårfletning og påhængte guldsmykker eller forskellig klædedragt, men hjertet, det skjulte menneske, med den uforgængelige prydelse, som en sagtmodig og stille ånd er; dette er meget værd i Guds øjne.« En sagtmodig og ydmyg ånd er ophøjet over verdslig ære eller rigdom.

(39)  Herren illustrerer hvordan han vurderer den verdslige rige som ved jordiske besiddelser holder sin sjæl oppe i forfængelighed, med den rige mand som river sine lader ned og bygger større, så han kan få rum til at anbringe sit gods. Uden at tænke på Gud, indrømmede han ikke hvor alle hans ejendomme kom fra. Taksigelser blev ikke sendt op til hans gavmilde Giver. Han lykønskede sig selv således: »Sjæl! du har meget gods liggende, nok for mange år; slå dig til ro, spis, drik og vær glad!« Mesteren som har betroet ham de jordiske rigdomme hvormed man skal velsigne sine medmennesker og forherlige sin Skaber, blev med rette vred over hans utaknemmelighed og sagde: »Du dåre! i denne nat kræves din sjæl af dig; hvem skal så have det, du har samlet dig? « Således går det den, som samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.« Her har vi en illustration på, hvor uendeligt Gud værdsætter mennesket. En stor formue, eller nogle rigdomme, vil ikke sikre Guds gunst. Alle disse gaver og velsignelser kommer fra ham for at forsøge, prøve og udvikle menneskets karakter.

(39)  Mennesker kan få rigdomme ud over alle grænser; dog, hvis de ikke er rige mod Gud, hvis de ikke har nogen interesse for at sikre sig selv himmelske rigdomme og guddommelig visdom, regnes de for tåber af deres Skaber og vi efterlader dem netop dér hvor Gud (40) efterlader dem. Arbejde er en velsignelse. Det er umuligt at nyde sundhed uden arbejde. Alle evner bør bruges så de kan udvikles ordentligt, så mænd og kvinder kan være vel-afbalancerede. Hvis den unge har fået en grundig uddannelse i forskellig slags arbejde, hvis de har lært arbejde såvel som videnskab, vil deres uddannelse vise sig at være til største gavn for dem.

(40)  En konstant spænding over hjernen medens musklerne er passive, svækker nerverne og studerende har et næsten ukontrolleret ønske om forandring og spændende fornøjelser. Og når de får fri, efter at have studeret indendørs hver dag, er de næsten afsindige. Mange er aldrig blevet styret der hjemme. De har fulgt deres egne tilskyndelser og de tror at de mange studietimer der skal bruges, er en hård byrde for dem; og eftersom de ikke har noget at gøre efter studietimerne, forlokker Satan med morskab og narrestreger som en forandring. Deres indflydelse på andre studerende er demoraliserende. De studerende som har haft fordel af at lære der hjemme og som er uvidende om samfundets unoder, bliver ofte bedst kendt med dem som er kommet ud i en dårlig form og hvis fordele ved mental dannelse og religiøs oplæring har været meget begrænset. Og når de blander sig med denne klasse i samfundet, og indånder en ikke ophøjende atmosfære, men som fører til det lavere og forringer moralen, synker til det samme lave stade som deres kammerater, så er de i fare. Det er til glæde for en stor gruppe studerende, at få gode stunder i deres fritimer. Og rigtig mange af dem som forlader deres hjem uskyldige og rene, bliver fordærvede på grund af deres kammerater i skolen.

(40)  Jeg er blevet ledt til spørgsmålet: Skal alt hvad der er dyrebart i vore unge, blive ofret for at de kan opnå en skoleuddannelse? Havde der været landbrugs- og fabriksvirksomheder knyttet til vore skoler og havde kvalificerede lærere som uddanner unge i (41) forskellige studiegrene og arbejde, helliget en del af dagligdagen til åndelig forbedring og en anden del til fysisk arbejde, ville der nu være bedre unge, der kommer ud og påvirker og former samfundet. Mange af de unge som vil graduere fra disse institutioner vil gå frem med en karakterstabiblitet. De vil være udholdne, have sjælsstyrke og opmuntre til at overvinde forhindringer og sådanne principper så de ikke vil påvirkes af forkert indflydelse, uanset hvor populær den er. Der burde have været erfarne lærere til at undervise unge kvinder i madlavning. De unge piger burde være blevet undervist i tilskæring, syning og reparation af tøj og således uddannet til livets praktiske pligter.

(41)  Til de unge mænd bør der være institutioner, hvor de kan lære forskellige erhverv, som vil sætte deres muskler såvel som intellektuelle evner i gang. Hvis de unge kun kan få en ensidig uddannelse, hvilket har da størst betydning: Kendskab til videnskaberne med alle ulemperne for liv og helbred, eller kendskab til et arbejde i det praktiske liv? Vi svarer uden at tøve: den sidstnævnte. Er man nød til at forsømme en af delene, så lad det blive studiet af bøgerne.

(41)  Rigtig mange piger, som gifter sig og får familie, har kun lidt kundskab og erfaring om de pligter som hviler på en hustru og husmor. De kan læse og måske spille et eller andet instrument, men de har ikke lært at lave mad. De kan ikke bage godt brød som er livsvigtigt for familiens helse. De kan ikke skære og lave klæder, for de har aldrig lært hvordan. De betragter disse ting som uvæsentlige og i deres gifte liv er de afhængige af nogen kan gøre det for dem. De er ligesom deres egne små børn. Det er en utilgivelig uvidenhed over for livets vigtigste opgaver som gør dem til meget ulykkelige familier.

(41)  Det aftryk det afstedkommer, fornedres til modens glæder, og har lagt tusinder i graven som ellers kunne have levet. De (42) som kun udfører manuelt arbejde arbejder ofte kun for overskuddets skyld uden at give sig selv hvileperioder; medens den intellektuelle klasse overbebyrder hjernen og lider mangel på sund livskraft som fysisk arbejde giver. Hvis den intellektuelle ville, i et vist omfang, deler arbejderklassens byrde og således styrke musklerne, kunne arbejderklassen gøre mindre og bruge en del af deres tid til mental og moralsk dannelse. Dem med stillesiddende og bogligt arbejde burde arbejde fysisk også hvis de har midler og ikke har brug for at arbejde. Sundhed bør være en tilstrækkelig foranledning til at få dem til at forene fysisk arbejde med åndeligt arbejde.

(42)  Moralsk, intellektuel og fysisk dannelse bør sammensættes så vi får veludviklede og velafbalancerede mænd og kvinder. Nogle er i stand til at udøve større intellektualitet end andre, medens andre hellere kan elske og nyde fysisk arbejde. Hos begge disse klasser er der mangler, og burde forsøge at forbedre sig, så de kan give hele deres liv som et levende offer til Gud, helligt og antageligt for ham, hvilket er deres gode tjeneste. Modesamfundets sæder og skikke bør ikke afveje deres handlemåde. Den inspirerede Paulus tilføjer: »Skik jer ikke lige med denne verden, men lad jer forvandle gennem en fornyelse af jeres sind, så I må kunne skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, velbehagelige og fuldkomne.

(42)  Tænkende mænds sind arbejder for hårdt. De ødsler ofte deres mentale kræfter, medens det højeste mål i andre klasser er fysisk arbejde. Den sidstnævnte klasse bruger ikke sindet. Deres muskler anvendes, medens deres hjerner er frarøvet intellektuel styrke, ligesom tænkende mænd arbejder medens deres legemer er frarøvet styrke og livskraft ved deres forsømmelse af muskler. Dem som indvilliger i at bruge deres liv til fysisk arbejde og lade andre tænke for dem, medens de på en enkel måde udfører hvad andre hjerner har planlagt, vil få muskelstyrke men en svag forstand. Deres (43) indflydelse for det gode er lille i sammenligning med hvad det kunne være hvis de ville bruge deres hjerne ligeså godt som deres muskler. Denne klasse falder hurtigere hvis de angribes af sygdomme; organismen gøres levende ved hjernens elektriske energi og modstår sygdomme.

(43)  Mennesker som har gode fysiske kræfter burde oplære sig selv til at tænke såvel som at handle og ikke være afhængig af at andre er hjerne for dem. Det er en almindelig fejl hos en stor gruppe af betragte arbejde som nedbrydende. Derfor er unge mænd meget ivrige efter at uddanne sig selv til lærere, kontorfolk, købmænd, advokater og have næsten alle stillinger der ikke kræver fysisk arbejde. Unge kvinder betragter husarbejdet som nedværdigende. Og selvom den fysiske anstrengelse kræves for at udføre husligt arbejde, hvis det ikke er for strengt og det at man bliver sundere af det, vil de alligevel søge efter en anden uddannelse som vil gøre dem til lærere eller kontorfolk, eller de vil lære nogle erhverv som vil holde dem indendørs til stillesiddende arbejde. Sundhedens rødme forsvinder fra deres kinder og sygdomme tager greb i dem fordi de frarøves fysisk arbejde og deres vaner i almindelighed bliver fordrejede. Alt dette fordi det er efter moden! De nyder fintfølende liv, som er svaghed og forfald.

(43)  Egentlig er der nogle undskyldninger for at unge ikke vælger husarbejde, fordi dem som ansætter køkkenpiger i almindelighed behandler dem som tjenere. Ofte respekterer deres arbejdsgivere dem ikke og behandler dem som om de var uværdige end som medlemmerne i deres familier. De giver dem ikke de privilegier de giver syerskerne, sekretærere og musiklærere. Der skal både intelligens og erfaring til for at kunne lave god, sund mad og det er også en kunst at kunne se verden på en delikat og indbydende måde. Den som laver mad, som skal omdannes til godt blod for at give næring til hele kroppen, har en meget vigtig og ophøjet funktion. Selv vigtige arbejdere som sekretærer, sy-damer (44) eller musiklærerinder er ikke så ansvarsfulde og betydningsfulde som kokkepigens.

(44)  Det foregående er en udtalelse af hvad der kunne være gjort ved et rigtigt uddannelsessystem. Nu er tiden for kort til at udrette det som skulle være gjort i tidligere generationer; men vi kan gøre meget også i disse sidste dage, for at rette de eksisterende onder i uddannelsen af unge. Og fordi tiden er kort, burde vi i alvor arbejde nidkært for at give de unge den uddannelse som er forenelig med vor tro. Vi er reformatorer. Vi ønsker at vore børn skal have det bedste forspring. For at gøre dette, bør de som vil bruge deres muskler få arbejde. Daglig, systematisk arbejde bør udgøre en del af de unges uddannelse også i denne sene tidsperiode. Meget kan nu vindes ved at forbinde arbejdet med skolerne. Ved at følge denne plan vil studerende erkende åndens spændstighed og tankens livskraft og vil være i stand til at udrette mere mentalt arbejde på en given tid end de kunne ved blot at studere. Og de kan forlade skolen med deres usvækkede legemer og med styrke og mod til at stå imod i enhver situation som Gud i sit forsyn sætter dem i.

(44)  Fordi tiden er kort, bør vi arbejde med flid og for dobbelt kraft. Vore børn kan aldrig komme på college, men de kan opnå en uddannelse i de vigtige grene som de kan vende til praktisk brug og som vil give opelskelse for sind og væsen og bringe dets kræfter i brug. Rigtig mange unge som er gået igennem et college har ikke opnået den rigtige uddannelse som de kan bruge i praksis. De kan have college-uddannelsens navn, men i virkeligheden er de bare uddannede dumrianner.

(44)  Der er mange unge hvis tjeneste Gud ville antage hvis de ville hellige sig uforbeholdent til ham. Hvis de ville bruge de sindskræfter i Guds tjeneste, som de bruger på at tjene sig selv og på at opnå ejendomme ville de gøre alvorlige, udholdne, succesrige gerninger i Herrens vingård. Mange af vore (45) unge mænd burde vende deres opmærksomhed til skrifternes studium, så Gud kan bruge dem i sin sag. Men de bliver ikke så intelligente i åndelig kundskab som de bliver i timelige ting; derfor gør de ikke det Guds arbejde som de kunne gøre med accept. Der er kun få der advarer syndere og vinder sjæle for Kristus, skønt der burde være mange. Vore unge mænd er i almindelighed kloge i verdens sager, men ikke forstandsmæssige med hensyn til Guds riges ting. De kunne vende deres tanker til en himmelsk, guddommelig kanal og vandre i lyset, gå ud fra det lys der er og styrke de har for andre, indtil de kan vende syndere til Kristus og pege for den ikke-troende og fortvivlede hen til et klart spor mod himlen. Og når denne krig er til ende, vil de indbydes til deres Herres glæde.

(45)  Unge mænd burde ikke gå i gang med at forklare skrifterne og holde forelæsning over profetierne når de ikke har kendskab til de betydningsfulde bibelsandheder de prøver at forklare for andre. De kan være mangelfulde i de almindelige uddannelsesgrene og vil derfor ikke kunne gøre den mængde godt de kunne gøre hvis de havde en god skoles fordele. Uvidenhed er ikke grobund for nogen bekendende Kristi efterfølgers ydmygelse eller åndelighed. Det guddommelige ords sandheder kan bedst påskønnes af en forstandsmæssig kristen. Kristus kan bedst forherliges af dem som tjener ham med forstanden. Det store formål med uddannelse er at sætte os i stand til at bruge de kræfter Gud har givet os på en sådan måde så bibelreligionen fremstilles bedst muligt og der arbejdes for Guds herlighed.

(45)  Vi står i gæld til Ham som gav os tilværelsen, for alle de talenter som er betroet os; og det er en pligt vi har til vor Skaber at opelske og udnytte hvad Han har betroet os. Uddannelse vil opelske sindet, udvikle dets kræfter og forstandsmæssigt styre dem, så vi kan være nyttige i fremrykningen af Guds herlighed. Vi behøver en skole hvor dem som netop går ind i tjenesten mindst (46) lærer de almindelige uddannelsesgrene og hvor de også kan lære Guds ord for denne tid, til fulde. I forbindelse med disse skoler, bør der gives lektioner over profetierne. Dem som virkelig har gode evner som Gud vil antage til at arbejde i hans vingård vil blive hjulpet meget efter blot nogle få måneders undervisning på en sådan skole. — Vidnesbyrd for menigheden 3 s.131-160, 1872.

(46)  Videre studium
Life of Christ (12 artikler), The Youth’s Instructor, 1. marts, 1872 til 3.marts, 1874,
Unges farer og opgaver, Vidnesbyrd til menigheden 3 s.221-227 (1872),
Appel til de unge Youth, samme, 362-380 (1875).

næste kapitel