Værdien af bibelstudium

(123)  (123) »Ethvert skrift, som er indblæst af Gud, er også gavnligt til at belære, til at irettesætte, til at genoprejse, til at optugte i retfærdighed, så at Guds-mennesket kan blive fuldt beredt, vel skikket til al god gerning.« Guds ord er ligesom et forrådskammer, som indeholder alt som er væsentligt til at fuldkommengøre Gudsmennesket. Vi påskønner ikke Bibelen som vi burde. Vi har ikke den ordentlig agtelse for rigdommene i dens lagre, vi erkender heller ikke det store nødvendighed det er at vi selv ransager skrifterne. Mennesket forsømmer at studere Guds ord for at udvise verdslige interesser, eller gå ind i tidens fornøjelser. Nogle hverdagsanliggender gøres til undskyldning for uvidenhed mod den skrift Guds inspiration har givet. Men alt der har jordisk karakter må hellere lægges bort, end dette betydningsfulde studium, som skal gøre os kloge på evigt liv. ret

(123)  Mit hjerte skælver når jeg ser mennesker, - endog dem som bekender at vente på Kristi komme, - bruge deres tid og talenter på at sprede bøger, uden særlige sandheder for vor tid, - fortællerbøger, biografibøger, bøger om menneskers teorier og spekulationer. Verden er fuld af sådanne bøger; de kan fås overalt; men kan Kristi efterfølgere engagere sig i et så almindeligt arbejde, som råber efter behov for Guds sandhed over alt? Det er ikke vor mission at sprede sådanne værker. Der er tusindvis andre som gør dette, som ikke ved bedre. Vi har en veldefineret mission, og vi må ikke vende os fra denne mission til mindre spørgsmål, bruge mennesker og midler til at henlede folks opmærksomhed på bøger som ikke frembærer den nærværende sandhed. ret

(123)  Beder I for at fremme sandheden? Arbejd da for den, og vis at jeres bønner stiger op fra oprigtige og alvorlige hjerter. Gud arbejder ikke i mirakler hvor han har (124) lavet midler som arbejdet fuldføres med. Brug din tid og talenter til hans tjeneste, og så vil han ikke lade være med at virke ved jeres anstrengelser. Hvis landmanden ikke pløjer og sår, gør Gud ikke et mirakel for at ophæve resultatet af hans forsømmelse. Høsttiden finder hans marker golde – der er ingen neg at høste, intet korn at indsamle. Gud har givet sæden og jorden, solen og regnen; og hvis landmanden bruger de midler han har i sine hænder, vil han få efter det han har sået og modtage efter hans arbejde. ret

(124)  Der er store love som skal styres i naturens verden, og åndelige ting skal kontrolleres af lige så sikre principper; midler til en afslutning må bruges, hvis vi skal have de ønskede resultater. Dem som ikke anstrenger sig helt, arbejder ikke i harmoni med Guds love. De bruger ikke den Himmelske Faders gaver, og de kan ikke forvente andet end ringe udbytte. Helligånden vil ikke tvinge mænd til at handle sikkert. Vi er frie moralske agenter; og når vi har fået beviser nok til at gøre vor pligt er det op til os at afgøre hvad vi skal gøre. ret

(124)  I som venter forgæves og forventer at Gud vil gøre forunderlige mirakler for at oplyse verden om sandheden, ønsker jeg at spørge om I vil bruge de midler Gud har givet for at fremme hans sag? I som beder om lys og sandhed fra himlen, har I studeret skriften? Har I ønsket »ordets rene mælk,« så I kan vokse derved? Har I underlagt jer selv den åbenbarede befaling? »Du skal,« og »du skal ikke,« er de afgjorte krav, og derved er der ikke plads til lediggang i kristenlivet. I som knurrer over åndelig død, søger I at kende og gøre Guds vilje? Bestræber I jer for at gå ind ad den lige port? Der er et arbejde, et alvorligt arbejde, at udføre for Mesteren. De onder der fordømmes i Guds ord, må overvindes. I må hver især kæmpe imod verden, kødet, og djævelen. (125) Guds ord kaldes for »Åndens sværd,« og I bør blive dygtige til at bruge det, hvis I vil skære jer vej gennem modstandens og mørkets hære. ret

(125)  Vrist jer selv fri fra skadelige forbindelser. Beregn omkostningerne ved at følge Jesus, og gør det med en oprigtig hensigt, at rense jer selv fra al kødets og åndens smuds. Evigt liv er værd for jer alle, og Jesus har sagt: »Den af jer som ikke fornægter alt det han har, han kan ikke være min discipel.« Han som ikke giver sig til andet end at vente på at blive tvunget af overnaturlige agenter, vil vente i sløvhed og mørke. Gud har givet sit ord. Gud taler i et umiskendeligt sprog til din sjæl. Er ordene i hans mund ikke nok til at vise din pligt, og nok til at fremskynde ordets opfyldelse? ret

(125)  De som i ydmyghed og bøn ransager skriften, for at kende og gøre Guds vilje, vil ikke betvivle deres pligt over for Gud. For »hvis noget menneske vil gøre hans vilje, skal han kende til læren.« Hvis I vil kende gudsfrygtens mysterier, må I følge det tydelige sandhedsord, - følelse eller ej, indskydelse eller ej. Man må være lydige ud fra en fornemmelse af princip, og det rigtige må gøres under alle omstændigheder. Dette er den karakter Gud udvælger for frelsen. Prøven på ægte kristendom gives i Guds ord. Jesus siger: »Hvis I elsker mig, så hold mine bud.« »Den, som har mine befalinger og holder dem, han er den, som elsker mig; og den, som elsker mig, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og åbenbare mig for ham.« . . . . »Om nogen elsker mig, vil han holde fast ved mit ord; og min Fader skal elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham. Den, som ikke elsker mig, holder ikke fast ved mine ord; og det ord, I hører, er ikke mit, men Faderens, som har sendt mig.« ret

(125)  Her er de betingelser som enhver sjæl udvælges efter til evigt liv. Jeres lydighed mod Guds bud vil vise sig som jeres ret til en arv sammen med de hellige (126) i lys. Gud har udvalgt en vis karakterudmærkelse; og enhver som, gennem Kristi nåde, skal nå standarden for hans forlangender, vil have en overmådelig adgang til herlighedens rige. Alle som vil nå denne karakterstandard, skal bruge de midler som Gud tilvejebragt til denne ende. Hvis I vil arve den rest som er tilbage for Guds børn, må I blive medarbejdere sammen med Gud. I er udvalgt til at bære Kristi åg, - bære hans byrde, løfte hans kors. I skal »stræbe efter at gøre jeres kaldelse og udvælgelse urokkelig.« Ransag skriften, og I vil se at ikke en søn af Adam er udvalgt til at frelses i ulydighed mod Guds lov; men kristne udvælges til at helliges ved lydighed mod sandheden. De er udvalgt til at bære korset, hvis de vil bære kronen. ret

(126)  Bibelen er troens og lærens eneste regel. Og intet kan mere styrke intellektet mere og give tankerne bedre liv end studiet af Guds ord. Ingen anden bog har i den grad kraft til at højne tankerne og levendegøre evnerne som Bibelens omfattende og forædlende sandheder. Hvis Guds ord blev studeret, som det burde, ville mennesket få en vid horisont, en ædel karakter og en målrettethed, der sjældent ses i vor tid. Tusindvis af mænd som gør tjeneste bag prædikestolen mangler de væsentligste kvaliteter i sind og karakter, fordi de ikke går ind i studiet af skriften. De er tilfreds med et overfladisk kundskab til de sandheder, som er fulde af rige meningsdybder; og de vil gerne fortsætte med at miste meget på alle måder, frem for at ransage ivrigt efter skjulte rigdomme. ret

(126)  Hver gang et menneske søger efter sandhed, vil han blive belønnet, og enhver opdagelse vil bane vej for endnu rigere undersøgelsesmuligheder. Mennesket forvandles efter det, de beskuer. Dersom dagligdags tanker og gerninger optager hans opmærksomhed, vil han netop blive dagligdags. Hvis han er så ligeglad, at han kun får en overfladisk forståelse af (127) Guds sandhed, får han ikke de rige velsignelser, det ellers ville behage Gud at give ham. Det er en lov at sindet vil blive indsnævret eller udvidet i forhold til dimensionerne af de ting, sindet beskæftiger sig med. De mentale kræfter vil visselig blive indskrænkede og tabe evnen til at gribe Guds ords dybe mening, om de ikke stadigt og ivrigt sættes til at ransage efter sandhed. Sindet vil blive udvidet, dersom det undersøger forholdet mellem Bibelens forskellige emner, idet skriftsted sammenlignes med skriftsted, de åndelige ting med åndelige ord. Gå under overfladen; de rigeste tankers skatte ligger og venter på den dygtige og ivrige bibelgransker. ret

(127)  Dem, som lærer det højtideligste budskab der nogensinde gives verden, bør disciplinere sindet til at forstå dens betydning. Genløsningens tema vil være det mest koncentrerede studium, og dets dybder vil aldrig kunne udforskes til fulde. I skal ikke være bange for at I vil udtømme dette forunderlige tema. Drik dybt af frelsens kilde. Gå selv til kilden, så I må fyldes med forfriskninger, så Jesus må være en vandkilde i jer, der udspringer til evigt liv. Kun bibelsandheden og bibelreligion vil stå domsprøven. Vi skal ikke forhindre Guds ord i at passe vor bekvemmelighed og verdslige interesse, men hvor ærligt må vi spørge: »Hvad vil du have at jeg skal gøre?« »I er ikke jeres egne, for I er købt for en uendelig pris.« Og hvilken pris! Ikke »med fordærvelige ting, som sølv og guld,« »men med Kristi dyrebare blod.« Da mennesket gik tabt, sagde Guds Søn: Jeg vil genløse det, jeg vil blive dets sikkerhed og stedfortræder. Han lagde sin kongelige kåbe til side, og iklædte sin guddommelighed med menneskelighed, gik ned fra den kongelige trone, så han kunne nå dybderne i menneskelig ve og fristelse, løfte vor faldne natur op, og gøre det muligt for os at vinde sejr, - Guds sønner, arvinger til det evige rige. Skal vi da lade nogen jordiske hensyn få os til at vende os bort fra sandhedens sti? Skal (128) vi ikke udfordre al lære og teori, og prøve det med Guds ord? ret

(128)  Vi bør ikke lade noget menneskeligt argument vende os bort fra en grundig undersøgelse af bibelsandheden. Menneskers meninger og skikke skal ikke modtages som guddommelig autoritet. I sit ord har Gud åbenbaret hvad hele menneskets pligt er, og vi skal ikke vakle fra den store retfærdighedsstandard. Han sendte sin enbårne Søn til at være vort eksempel, og bad os høre og følge efter ham. Vi må ikke påvirkes væk fra sandheden som den er i Jesus, fordi store og gode velmenende mænds tanker sættes over Guds ords klare udtalelser. ret

(128)  Kristi arbejde er at drage mennesker fra det falske og svigagtige, til det sande og ægte. »Den, som følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.« Der er ingen fare for vildfarelse, så længe vi følger i fodsporene for »verdens lys.« Vi skal gøre Kristi gerninger. Vi må engagere hjerte og sjæl i hans tjeneste; vi må søge livets ord, og bringe det til andre. Vi skal uddanne folk til at erkende vigtigheden af dets lære, og faren for at vige fra dens tydelige bud. ret

(128)  Jøderne blev ledt til vildfarelse, fordærv og forkaste herlighedens Herre, fordi de ikke kender Skriften, ejheller Guds kraft. Et stort arbejde ligger foran os, - at lede mennesker til at tage Guds ord som regel for deres liv, og ikke gå på kompromis med traditioner og skikke, men vandre efter alle Herrens bud og forordninger. — The Review and Herald, 17. juli, 1888. ret

næste kapitel