Grundprinipper for kristen uddannelse kapitel 16. Fra side 129ren side   tilbage

Bøgernes bog

(129)  (129) Studiet af Bibelen vil styrke forstanden. Salmisten siger; »Tydes dine ord, så bringer de lys, de giver enfoldige indsigt.« Det spørgsmål er ofte blevet stillet til mig; »Burde Bibelen gøres til den vigtigste bog på vore skoler?« Det er en dyrebar bog, en vidunderlig bog. Den er et skattekammer, der indeholder juveler af høj værdi. Den er en historie, som åbenbarer de forgangne århundreder for os. Uden Bibelen ville vi være overladt til gætteværk og fabler angående fortidens begivenheder. Blandt alle de bøger, der har oversvømmet verden - ville de være aldrig så værdifulde - så er Bibelen Bøgernes Bog, og den fortjener i højeste grad det omhyggeligste studium og den største opmærksomhed. Den rummer ikke alene verdens skabelseshistorie, men også en beskrivelse af den kommende verden. Den indeholder undervisning om universets vidundere, og den afslører himlens og jordens Ophavsmand for vores forstand. Den udfolder et enkelt og fuldkomment teologisk og filosofisk system. De, der omhyggeligt studerer Guds Ord, og som adlyder dens tydelige anvisninger og elsker dens enkle sandheder, vil udvikles i sind og adfærd. Den er en Guds gave, som i ethvert hjerte skulle vække den oprigtigste taknemmelighed; for den er åbenbaringen af Gud for mennesket.

(129)  Hvis Bibelens sandheder bliver vævet ind, vil de hæve sindet op over deres jordbundethed og forringelse. De, der er velbevandrede i skrifterne, vil vise sig at være mænd og kvinder, der udøver en udviklende indflydelse. Alt imens de søger efter sandheder, som himlen har åbenbaret, bliver Guds Ånd bragt i nær forbindelse med den, der alvorligt undersøger skrifterne. En forståelse af Guds åbenbarede vilje, gør sindet større, udvider det, udvikler det og skaber ny energi, ved at sætte dets evner i berøring med forbløffende sandheder. Hvis studiet af skrifterne bliver gjort til en underordnet (130) betragtning, lider man et stort tab. Bibelen blev gennem nogen tid udelukket fra vore skoler, og så fandt Satan en rig arbejdsmark der, som han opdyrkede med enorm hurtighed og indsamlede en høst efter sit behag.

(130)  Forstanden når den højde som de ting har, som forstanden bliver fortrolig med. Hvis alle ville gøre Bibelen til deres studium, ville vi se et langt mere udviklet folk, som var i stand til at tænke dybere og udvise en større intelligens, end de alvorligste anstrengelser ved at blot at studere verdens videnskaber og historie kunne give dem. Bibelen giver den sande søgende en fremadskridende opdragelse af sindet, og ud af betragtningerne over guddommelig ting bliver hans evner berigede; selvet er ydmyget, mens Gud og hans åbenbarede sandhed bliver ophøjet. Fordi menneske ikke kender de vidunderlige historier i Bibelen, er der så megen ophøjelse af mennesker, og gives der kun så lidt ære til Gud. Bibelen indeholder føde af netop den kvalitet, som den kristne behøver, for at han kan vokse sig stærk i ånd og forstand. At studere alle de filosofiske og videnskabelige bøger, kan ikke gøre det samme for sind og moral, som Bibelen kan gøre, hvis den bliver studeret og efterlevet. Ved studiet af Bibelen bliver der talt med patriarker og profeter. Sandheden er klædt i et ophøjet sprog, som udøver en fortryllende magt over sindet, tanken løftes op fra jordiske ting og bliver bragt til at betragte det fremtidige, udødelige livs herlighed. Hvilken menneskelig kundskab kan sammenlignes med åbenbaringen af Guds pragt? Dødelige mennesker, som ikke kender Gud, kan prøve at forringe skrifternes værdi, og kan begrave sandheden, under videnskabens antagende viden.

(130)  De, der praler af en kundskab, der går ud over Guds ords lære, behøver at drikke af denne kundskabskilde, for kunne lære deres egentlige uvidenhed at kende. Der er en pralende menneskelig kundskab, som er tåbelighed i Guds øjne. Lad intet menneske bedrage sig selv. Hvis nogen blandt jer synes at være vise (131) i denne verden, så lad ham blive en tåbelighed hos Gud, for der står skrevet; »Han tager den vise til fange i hans egen snedighed.« De, der kun har denne visdom, trænger til at blive tåber i deres egne øjne. Den største uvidenhed, som nu forbander den menneskelige race, er om de bindende krav i Guds lov, og denne uvidenhed fører til at forsømme studiet af Guds ord. Det er Satans bestemte plan at i den grad at kunne beskæftige og opsluge sindet, at Guds store vejviser ikke skal blive Bøgernes Bog, og at synderen ikke skal ledes fra overtrædelsens vej til lydighedens sti.

(131)  Bibelen er ikke blevet ophøjet til dens plads, og hvilken uendelig betydning er denne alligevel ikke for menneskes sjæl. Når vi søger på dens sider, bevæger vi os gennem evige, majestætiske scener. Vi ser Jesus, Guds Søn komme til vor verden og tage del i den mystiske konflikt, som tilintetgør mørkets magter. Å, hvor vidunderligt, hvor næsten utroligt er det ikke, at den uendelige Gud sammentygger i sin egen kære søns ydmygelse! Lad enhver, der studérer Skrifterne, betragte denne store kendsgerning, og han vil ikke komme fra en sådan betragtning uden at blive udviklet, renset og forædlet.

(131)  Bibelen er en bog, der åbenbarer rets- og sandhedsprincipper. Den indeholder alt, hvad der er nødvendigt for sjælens frelse, og på samme tid er den tilpasset til at styrke og opdrage sindet. Hvis den blev brugt som lærebog på vore skoler, ville den vise sig at være af langt større virkning end nogen anden bog i verden, som kan lede klogt i dette livs anliggender, såvel som at hjælpe sjælen op ad fremgangens stige, der når op til himmelen. Gud har omsorg for os som forstandsvæsener, og han har givet os sit ord som en lampe for vore fødder og et lys på vor sti. »Tydes dine ord, så bringer de lys, de giver enfoldige indsigt.« Det er ikke den blotte og bare læsning af ordet, som vil udvirke det resultat, som himlen har til hensigt, men det, at sandheden, som den er, åbenbaret i Guds ord, må komme ind i hjertet.

(132)  (132) De, som har fået den bedste videnskabelige uddannelse, er ikke altid de mest virkningsfulde redskaber for Gud. Der er mange mennesker af denne slags som vil finde sig skubbet til side, medens de, som har haft ringere anledning til at få boglig viden, indtager deres pladser, fordi de har kundskab om praktiske ting, der er nødvendige i det daglige Liv. De, der betragter sig selv som lærde, slutter ofte med at være elever, idet de tror sig kloge nok og er hævet over dette at tage imod undervisning, selv af Jesus, som var den største lærer, verden nogen sinde har kendt. De, som har fået deres forstandsevner udvidede ved alvorlig ransagning i skrifterne for at lære Guds Vilje at kende vil indtræde i stillinger af betydning; thi Guds ord har fået indpas i deres liv og karakter. Det udfører sit særskilte værk og sønderdeler endog ledemod og marv og dømmer over hjertets tanker og råd. Guds ord må være den næring, ved hvilken de kristne vokser kraftigt i Ånd og intelligens, så at de kan kæmpe for sandhed og ret.

(133)  (133) Gud vil ikke antage en eneste, som forringer sine evner ved syndefulde, jordiske tanker, ord eller gerninger. Himlen er en ren og hellig plads, som ingen kan betræde uden at være forædlede, åndeligsindede, rensede og lutrede. Vi har et værk at udføre i denne henseende hver for sig, men vi vil kun være i stand til at gøre det, når vi henter styrke fra Jesus. Vi bør gøre Bibelen til vort studium frem for enhver anden bog. Vi bør elske den og adlyde den som Guds røst. Vi bør lære at kende og forstå hans fordringer, hans du skal og du skal ikke, og fatte Guds ords sande mening.

(133)  Når Guds ord er blevet vor rådgiver, og vi ransager skriften for at finde lys vil himlens engle komme nær til os og påvirke vort sind og oplyse vor forstand, så at det i sandhed kan siges: Dit ords åbenbaring spreder lys og giver de enfoldige forstand. Det er ikke noget under, at der ikke er mere himmelsk sindethed iblandt de unge, som bekender sig til kristendom, når de giver så lidt agt på Guds ord. Man ænser ikke de guddommelige råd. Man lytter ikke til formaningerne. Man søger ikke nåde og himmelsk visdom for at undgå tidligere synder og få ethvert spor af fordærvelse renset bort fra karakteren. David beder. Lad mig forstå dine forskrifters vej så vil jeg fortælle om dine underfulde gerninger.

(133)  Dersom de unges sind såvel som de ældres blev ledet i den rigtige retning, når de kom tilsammen, så vilde deres samtale dreje sig om mere ophøjede emner. Når sindet er rent og tankerne forædlede ved Guds sandhed, vil ordene blive af samme karakter ligesom guldæbler i sølvskåle. Men med den forståelse og den praksis, med det lave stade som selv mennesker, der bekender sig til at være kristne, er tilfredse med, er det naturligt, at al samtale bliver simpel og uden mening. Den er af jord, jordisk, og har ikke en duft af sandheden eller af himlen, og kommer ikke engang op til det mål, som den mere kultiverede klasse af verdens børn er nået til. Et virkningsfuldt arbejde for helliggørelse. Når (134) Kristus og himlen er de emner, vi dvæler ved, vil samtalen dreje sig om virkelige kendsgerninger. Talen vil blive krydret med nåde og den, som taler, vil vise, at han er blevet uddannet i den guddommelige lærers skole. Salmisten siger: Jeg har valgt sandhedens vej, jeg har lagt dine bomme for mig, Han agtede Guds ord højt, og det trængte ind i hans forstand, ikke for at blive ringeagtet, men for at blive efterfulgt i hans liv.

(134)  Kun hvis det hellige ord bliver skattet. vil det blive adlydt som en sand, sikker og dyrebar lærebog. Enhver besættende synd må lægges til side. Den må bekriges, indtil den er overvundet. Herrer vil arbejde sammen med dine anstrengelser. Når det dødelige, syndige menneske arbejder på sin egen frelse med frygt og bæven, er det Gud, der virker i ham at ville og at virke til sit eget gode velbehag. Men Gud vil ikke arbejde uden menneskets samarbejde. Det må anstrenge sine kræfter til det alder yderste, det må vise sig som en dygtig, villig elev i Kristi skole, og når han tager imod den nåde, som frit tilbydes ham, vil Kristi tilstedeværelse i tanker og hjerte give ham fasthed med hensyn til at lægge enhver syndens byrde bort, så at hjertet må blive fyldt med Guds fylde og hans kærlighed.

(134)  De studerende på vore skoler burde være opmærksomme på, at synden har konsekvenser, og de evner, de har fået af Gud, er blevet svækkede og uskikkede til moralsk fremgang, fordi de er blevet misbrugt. Der er mange, der indrømmer, at dette er sandt. De har huset stolthed og indbildskhed, indtil disse onde karaktertræk er blevet en fremherskende magt, som behersker deres ønsker og tilbøjeligheder. Mens de har haft gudfrygtigheds skin og har gjort mange selvretfærdige gerninger, har der ikke været nogen virkelig forandring af hjertet. De har ikke bragt deres livs vaner ind i bestemt og afgjort overensstemmelse med Guds lovs store retfærdighed og målsætning. Hvis de kritisk ville sammenligne deres liv med denne standard, ville (135) de ikke kunne andet end at føle, at de er mangelfulde, syge af synd og har behov for en læge. De kan kun forstå den dybde, de er faldet til ved at se på det grænseløse offer, der er bragt af Jesus Kristus for at løfte dem op af deres fornedrelse.

(135)  Der er kun få, der er på det rene med syndens frygtelige karakter, og som fatter størrelsen af den ødelæggelse, der er resultatet af overtrædelsen af Guds lov. Ved at undersøge den vidunderlig frelsesplan til at genoprette det moralske spejlbillede af Gud i synderen, ser vi, at det eneste middel til menneskets udfrielse blev tilvejebragt ved Guds søns selvopofrelse og enestående nedladenhed og kærlighed. Han alene havde kraft til at udkæmpe slagene med Guds og menneskets store modstander, og som vor stedfortræder og selvskyldner har han givet magt til dem, der i tro holder fast ved ham, til at blive sejrherrer i hans navn og gennem hans fortjenester.

(135)  Vi kan se på Golgatas kors, hvad det har kostet Guds Søn at bringe frelsen til en falden slægt. Ligesom offeret for mennesket var fuldkomment, således må genoprejsningen af mennesket fra syndens besmittelse være gennemgribende og fuldkommen. Guds lov er blevet givet til os som retningslinier til at styre vor adfærd efter. Der findes ikke nogen ond handling, som loven vil undskylde, der findes ingen uretfærdighed, som kan undgå dens fordømmelse. Kristi liv er den fuldkomne opfyldelse af enhver forskrift i denne lov. Han siger; »Jeg har holdt min Faders bud.« Kundskaben om loven ville fordømme synderen og knuse håbet i hans bryst, hvis han ikke kunne se Jesus som sin stedfortræder og garant, som er rede til at tilgive hans overtrædelse og udslette hans synd. Når mennesket handler i overensstemmelse med sin bedste evne gennem tro på Jesus, og søger at vandre på Herrens vej ved lydighed mod de ti bud, bliver han tillagt Kristi fuldkommenhed til at dække over den angrende og lydige sjæls overtrædelse.

(135)  Der vil blive gjort en anstrengelse fra mange foregivne venner med uddannelser for at skille religionen ud fra videnskaben på (136) vore skoler. De vil ikke spare nogen anstrengelse eller udgift for at give en verdslig viden. Man de vil ikke blande den med kundskaben om, hvad Gud har åbenbaret for at karakteren fuldkommes. Og det til trods for, at en oplæring i Guds sandhed ville udvikle sindet og give verdslig viden samtidigt, for selve grundlaget for sand uddannelse er Herrens frygt. Salmisten siger; Herrens frygt er visdommens begyndelse.« Guds levende ord afslører løgnens Faders bedragerier. Hvem af vore unge kan vide noget om, hvad der er sandhed i sammenligning med vildfarelse, hvis de ikke bliver kendt med skrifterne? Sand gudfrygtigheds enkelhed må bringes ind i vore unges undervisning, hvis de skal få guddommelig viden nok til at kunne undfly den fordærvelse, som er i verdens begær. De, der er sande Kristi efterfølgere, vil ikke kun tjene Gud, når det er overensstemmelse med deres egne tilbøjeligheder men fuldt så vel, når det indebærer selvfornægtelse og dette at bære sit kors. Det indtrængende råd, som apostlen Paulus gav til Timoteus, at han ikke svigte med at gøre sin pligt, burde fremholdes for ungdommen for i dag; »Lad ikke nogen ringeagte dig fordi du er ung, men vær et forbillede for de troende i tale, i færd, i kærlighed, i troskab, i renhed.« Skødesynder må bekæmpes og overvindes. Forkastelige karaktertræk bør tages op hver især, hvad enten de er nedarvede eller opdyrkede, og sammenholdes med retfærdighedens store forskrift; og i lyset fra Guds ord bør de modstås med fasthed og overvindes ved hjælp af Kristi styrke. »Stræb efter fred med alle og efter hellighed, uden den skal ingen se Herrens.«

(136)  Dag for dag, Time for time bør der foregå en proces i os, der frembringer selvfornægtelse og helliggørelse; da vil også de udvortes gerninger vidne om, at Jesus bor i hjertet ved tro. Helliggørelse lukker ikke kundskaben ude fra sjælen, men den vil udvide sindet og inspirere det til en søgen efter sandhed, som man søger efter skjulte skatte. (137) Og kundskaben om Guds vilje fremmer helliggørelsens værk. Der findes en himmel, og hvor alvorligt burde vi ikke stræbe efter at nå den. Jeg opfordrer eleverne ved vore skoler til at tro på Jesus som deres frelser. Tro, at han er rede til at hjælpe jer med sin nåde, når I, i oprigtighed vender jer til ham. I må stride troens gode strid. I må kæmpe for livets krone. Anstreng jer kraftigt, thi Satan har tag i jer, og hvis I ikke slider jer fra ham, vil I blive lammet og ruineret. Fjenden er på jeres højre side og på den venstre, foran jer og bag eder, og I må træde ham under jeres fødder. Kæmp alvorligt, thi der er en krone at vinde. Kæmp, thi hvis I ikke vinder kronen, vil I tabe alt, i dette liv og i det tilkommende liv. Kæmp, men lad det ske i jeres opstandene Frelsers styrke.

(137)  Ville eleverne på vore skoler blot studere og stræbe efter at efterligne hans liv og karakter, som kom ned fra himlen for at vise dem, hvad de skal op til at blive, hvis de vil ind i Guds rige. Jeg har bragt jer et budskab om Guds søns snarlige genkomst i himlens skyer, med kraft og megen herlighed. Jeg har ikke fremholdt noget bestemt tidspunkt, men Kristi eget påbud til jer om at våge i bøn. »Våg derfor, thi I ved ikke, hvad dag jeres Herre kommer.« Advarselen har givet ekko ned gennem tiderne. »Se, jeg kommer snart, og jeg har min løn med mig for at gengælde enhver, efter som hans gerning er. Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden. Salige er de, der trætter deres klæder, for at de kan få adgang til livets træ og gennem portene gå ind i staden.« — The Review and Herald, 21.august, 1888.

(137)  Videre studium
Reformarbejdet, Signs of the Times, 3.juni, 1889
Ordentlig uddannelse, The Review and Herald, 14.juli, 1889
(138) Hjemmeoplæring, Signs of the Times, 22.juli, 1889
Religion og videnskabsuddannelse, Vidnesbyrd for menigheden, 5 s. 501-504
Uddannelse af vore børn, samme, 5: 505-507
De unges farer, samme, 5 s. 508-516
Passende hensyn til vore børn, samme, 5 s. 516-520
Råd til de unge, samme, 5 s. 520-529
Vore institutioners behov, samme, 5 s. 549-554
Vor institution i Battle Creek, Vidnesbyrd for menigheden, 5: 555-567
Uddannelse af medarbejdere, Vidnesbyrd for menigheden, 5: 580-586

næste kapitel