Grundprinipper for kristen uddannelse kapitel 17. Fra side 139ren side   tilbage

Forældres ansvar

(139)  (139) Gud har ladet sundhedsreformens lys skinne på os i disse sidste dage, at vi kan undgå de mange farer vi udsættes for idet vi vandrer i dette lys. Satan arbejder med stor kraft på at få mennesker til at føje appetitten, tilfredsstille tendenserne, og bruge deres tid på ubekymret tåbelighed. Han fremviser det tiltrækkende i et liv i selvisk nydelse og sensuelle udsvævelser. Umådeholdenhed udmarver både sindets og kroppens kraft. Han som overvindes på denne måde sætter sig selv på Satans grund, hvor han vil fristes og plages og til styres af fornøjelser af al retfærdigheds fjende. Forældre må at indprentes med deres pligt at give verden børn med veludviklede karaktertræk, - børn som har moralsk styrke til at modstå fristelser, og hvis liv vil være en ære for Gud og en velsignelse for deres medmennesker. Dem som går ind i det aktive liv med faste principper, vil være parat til at stå uplettet midt i denne fordærvede tidsalders urenhed. Lad mødre udnytte alle anledninger til at uddanne deres børn til at være nyttige.

(139)  Moderens arbejde er helligt og vigtigt. Hun bør undervise sine børn, fra vuggen, om selvfornægtende og selvkontrollerende levevaner. Hendes tid tilhører i særlig grad hendes børn. Men bruges tiden mest på denne degenererede tidsalders tåbeligheder, hvor samfundet, klæder og fornøjelser tager hendes opmærksomhed, vil hendes børn ikke blive opdraget ordentligt.

(139)  Mange mødre som beklager den tøjlesløshed som er overalt, ser ikke dybt nok ind i denne sag. Det kan for ofte spores tilbage til bordet derhjemme. Mange mødre, endog blandt kristendomsbekendere, sidder dagligt foran deres husholdning, med rigt og velkrydret mad, som frister appetitten og opmuntrer til overspisning. Hos nogle (140) familier består kødspiser det meste af kosten, og derfor fyldes blodet med kræft og skrofuløs legemsvæske. Når lidelser og sygdomme så kommer, anklages Forsynet for det, som er resultatet af forkert optræden. Jeg gentager: Umådeholdenhed begynder ved bordet, og hos de fleste føjes appetitten indtil denne udsvævelse gøres sekundær.

(140)  Han som spiser for meget, eller af usund mad, svækker sine kræfter til at modstå andre skrig på appetit og lidenskaber. For at undgå at opdrage deres børn tålmodigt til selvfornægtende vaner, så lader de dem spise og drikke hvad det behager dem. Ønske om at stille smagen og tilfredsstille tilbøjelighederne, bidrager ikke til flere år; og når disse forkælede unge vokser op, styres de af impulser og er slaver af appetit. Når de indtager deres plads i samfundet, og begynder livet for sig selv, har de ikke kræfter til at modstå fristelse. Hos grovædere, tobakselskere, vindrankere og drankere i det hele taget, ser vi resultatet af en fejlagtig opdragelse og føje selvet.

(140)  Når vi hører kristne mænd og kvinders beklagelser over umådeholdenhedens forfærdelige vaner, kommer spørgsmålene: Hvem har opdraget de unge? hvem har opfostret dem til denne uregerlige appetit? Hvem har forsømt det højtidelige ansvar at forme deres karaktertræk til nyttighed i dette liv, og til himmelske engles selskab i det næste?

(140)  Når forældre og børn møder det endelige regnskab, hvilket sceneri vil der så ikke komme frem! Tusinde børn som har været slaver af appetitten og nedværdigende uvaner, hvis liv er moralske skibbrud, vil stå ansigt til ansigt med de forældre som har gjort dem til det de er. Hvem andre end forældrene vil bære dette forfærdelige ansvar? Har Herren fordærvet disse unge? – Oh, nej! Hvem har så gjort dette forfærdelige værk? Blev forældrenes synder ikke overført til børnene med forvansket appetit og lidenskab? og blev det ikke fuldbyrdet af (141) dem som ikke oplærte dem efter det mønster som Gud har givet? Lige så visselig som de eksisterer, vil alle forældre få lov at se tilbage over for Gud.

(141)  Satan står parat til at gøre sit arbejde; han vil ikke undlade de forlokkelser som børn ikke har vilje eller moralstyrke til at modstå. Jeg så at han ved sine fristelser, han indfører den foranderlige mode, og tiltrækkende selskaber og fornøjelser, at mødre kan ledes til at bruge tid på betydningsløse ting, i stedet for at uddanne og oplære deres børn. Vore unge behøver mødre som vil undervise dem fra vuggen af, at de styrer lidenskaber, fornægter appetitten og overvinder selviskhed. De behøver linje for linje og forskrift for forskrift, lidt her og lidt der.

(141)  Hebræerne blev oplært i hvordan de skulle oplære deres børn, så de kan undgå de hedenske folks afgudsdyrkelse og ondskab: »I skal lægge eder disse mine ord på hjerte og sinde, binde dem som et tegn om eders hånd og lade dem være et erindringsmærke på eders pande, og I skal lære eders børn dem, idet I taler om dem, både når du sidder i dit hus, og når du vandrer på vejen, både når du lægger dig, og når du står op.«

(141)  Kvinder bør udfylde den position som Gud oprindelig har tiltænkt hende, som sin mands ligeværdige. Verden behøver mødre som ikke kun er mødre af navn, men i hele ordets betydning. Vi kan visselig sige at kvinders tilrettelagte pligter er mere hellige, end mænds er. Lad kvinder indrømme sit arbejdes hellighed, og tage sin livsmission op i Guds styrke og gudsfrygt. Lad hende uddanne sine børn til nyttighed i denne verden, og til et hjem i den bedre verden.

(141)  Kvindens position i hendes familie er mere hellig end kongen på hans trone. Hendes store arbejde er at gøre sit liv til det eksempel som hun ønsker hendes børn efterligner. Og ved forskrift såvel som eksempel, skal hun lægge dem nyttig kundskab på sinde, og lære dem at selvopofrende (142) arbejde for andres skyld. Den store drivkraft for den hårdtarbejdende moder bør være at alle børn som læres rigtigt op, og som har det indre smykke, den sagtmodige og stille ånds besmykkelse, vil skinne ud i Herrens sale.

(142)  Jeg beder kristne mødre indstændigt at erkende deres ansvar, og leve ikke for at behage sig selv men til Guds ære. Kristus behagede ikke Sig selv, men påtog Sig en tjeners skikkelse. Han forlod de kongelige sale, og iklædte sin guddommelighed med menneskelighed, som Han ved Sit eksempel kan lære os hvordan vi skal ophøjes til sønner og døtre af den kongelige familie, børn af den himmelske Konge. Men hvilke betingelser har vi så, for denne store velsignelse? – »Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, Og »rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer og være jer en Fader og I skal være mine sønner og døtre.«

(142)  Kristus ydmygede sig selv, - fra en position hvor han var lige med Gud, til en tjener. Hans hjem var i Nazaret, et sted kendt for sin ondskab. Hans forældre var blandt de laveste fattigste. Han var tømmer af fag, og Han arbejdede med Sine hænder for at gøre Sin del at underholde familien med. I tredive år var han underlagt Sine forældre. Kristi liv udpeger vor pligt til at være flittig, og forsøge dem, vi har fået betroet.

(142)  Med Sine belærende lektier til Sine disciple, lærte Jesus dem at Hans rige ikke var et verdsligt rige, hvor alle tilstræber den højeste stilling; men Han gav dem ydmyghedens og selvopofrelsens lektier for andres skyld. Hans ydmygelse bestod ikke i at sætte Sin egen karakter og kvalifikationer lavt, men påtage Sig selv den faldne menneskehed, for at oprejse dem, sammen med ham, til et højere liv. Men hvor få mennesker er der dog, som ser noget tiltrækkende i Kristi ydmygelse! Verdslige stræber hele tiden på at ophøje sig selv over andre; men Jesus, Guds Søn, ydmygede Sig selv for at opløfte mennesker. Den sande Kristi discipel vil følge Hans (143) eksempel. Om denne generations mødre måtte mærke helligheden i deres mission, - og ikke prøve at kappes om deres næstes velstand, i deres udseende, - men i stedet søge at ære Gud med deres trofaste pligter. Hvis de rette principper om mådehold blev implamteret i de unge, som skal forme og danne samfundet, ville det kun være lidt nødvendigt med afholdenhedskorstog. Karakterfasthed, moral og kontrol vil være fremherskende, og disse sidste dages fristelser vil kunne modstås i Jesu kraft.

(143)  Det er meget vanskeligt at aflægge de vaner som er givet efter for igennem livet. Umådeholdenhedens dæmon har stor kraft, og er ikke let at besejre. Men hvis forældre begynder med korstog imod det ved deres eget ildsted, i deres egne familier, med de principper de lærer deres børn helt fra barndommen af, så kan de få håb om succes. Det vil betale sig for jer, mødre, at bruge de dyrebare stunder Gud har givet til at forme jeres børns karakter, og lære dem at holde strengt fast på mådeholdenhedens principper med spise og drikke.

(143)  Forældrene har fået betroet en hellig tillid, at passe på deres børns fysiske og moralske forfatning, så at nervesystemet bliver velafbalanceret, og sjælen ikke bringes i fare. Fædre og mødre burde forstå livets love, så at de ikke, gennem uvidenhed, lader forkerte tendenser udvikle sig i deres børn. Kosten påvirker både den fysiske og moralske sundhed. Hvor påpasselige burde mødre ikke være med at forsyne bordet med den enkle og sunde mad, så at fordøjelsesorganerne ikke svækkes, og nerverne ud af balance, eller den undervisning som de giver deres børn ikke modarbejdes.

(143)  Satan ser at han ikke kan få nær så stor magt over menneskesindet når appetitten holdes i ave, som når det føjes, og han arbejder hele tiden på at lede mennesker til eftergivenhed. Under indflydelse af usund mand, bedøves samvittigheden, bliver sindet formørket, og følsomheden over for (144) indtryk svækkes. Men skyldfølelsen over for overtrædelsen formindskes ikke, fordi samvittigheden er blevet overtrådt indtil den bliver følelsesløs.

(144)  Eftersom et sundt sind beror på de vitale kræfters normale tilstand, hvilken omsorg bør der så ikke udøves så hverken stimulanser eller narkotika bruges! Alligevel ser vi et stort antal af dem der bekender kristendom at de bruger tobak. De beklager umådeholdenhedens dybder; medens de taler imod brændevinsdrikning, så kaster disse mænd sig ud i tobakkens indflydelse. Indstillingen må ændres når det gælder tobaksbrug, før dette onde slår rod. Vi går endnu tættere på emnet. The og kaffe fostrer appetit til stærkere stimulanser. Og så kommer vi endnu tættere på, i madtilberedelsen, og spørger: Praktiseres der afholdenhed i alt? - gennemføres de reformer som er vigtig for sundhed og lykke?

(144)  Enhver sand kristen vil have kontrol over sin appetit og lidenskaber. Befries han ikke fra appetittens trældom, kan han ikke være en sand og lydig Kristi tjener. Gives der efter for appetitten og lidenskaben sløves sandhedens virkning på hjertet. Det er umuligt for sandhedens ånd og kraft at hellige en mand, sjæl, krop og ånd, når han kontrolleres af sensuelle ønsker. — Kristen afholdenhed og bibelhygiejne, 75-80, 1890.

næste kapitel