Grundprinipper for kristen uddannelse kapitel 2. Fra side 47ren side   tilbage

Kristus, en opdrager.

(47)  (47) Det menneskelige sind er modtagelig for den højeste udvikling. Et liv, der er helliget til Gud, burde ikke være et liv i uvidenhed. Mange taler imod uddannelse, fordi Jesus valgte ulærde fiskere til at forkynde evangeliet. De hævder, at han foretrak de ulærde. Mange lærde og ærede mænd troede på hans lære. Hvis disse uden frygt havde adlydt deres samvittigheds overbevisning, ville de have fulgt ham. Deres evner ville accepteres og benyttes i Kristi tjeneste, dersom de havde overladt dem til ham. Men de havde ikke moralsk kraft til over for de truende præster og mistænksomme herskere at bekende sig til Kristus og sætte deres anseelse på spil ved at slutte sig til den ydmyge galilæer.

(47)  Han, som kendte alles hjerter, forstod dette. Hvis de, der havde uddannelse og anseelse ikke ville udføre det arbejde, de var skikket til, ville Kristus vælge mænd, der ville være lydige og trofaste til at gøre hans vilje. Han valgte ydmyge mænd og knyttede dem til sig, for at han kunne uddanne dem til at føre det store værk på jorden fremad, når han skulle forlade den.

(47)  Kristus var verdens lys. Han var kilden til al kundskab. Han var i stand til at uddanne de ulærde fiskere til at modtage det ophøjede hverv, han ville give dem. De sandhedens lærdomme, der blev givet til disse uanseelige mænd, blev af mægtig betydning. De skulle sætte verden i bevægelse. Det syntes kun at være en ringe ting for Jesus at knytte disse ydmyge personer til sig; men det var en begivenhed, der havde forbavsende følger. Deres ord og deres arbejde skulle revolutionere verden.

(47)  Kristus foragtede ikke uddannelse. Den højeste udvikling af sindet har hans fulde bifald, hvis den er helliget gennem gudsfrygt og kærlighed. De ydmyge mænd, som Kristus valgte, var underkastet den himmelske (48) majestæts forældende indflydelse, i de tre år de var sammen. Kristus var den største lærer, verden nogen sinde har kendt.

(48)  Gud vil tage mod de unge med deres evner og hele deres rigdom af hengivenhed, hvis de vil vie sig til ham. De kan nå op til intellektuel storheds højeste tinde; og hvis de forener dette med religiøse principper, kan de udføre det værk, som Kristus kom fra himlen for at udføre, og blive Mesterens medarbejdere når de udretter dette.

(48)  Eleverne ved vore skoler har værdifulde forrettigheder, idet de ikke alene opnår kundskab i videnskabelig retning, men også lærer, hvorledes de skal udvikle og efterleve dyder, som vil give dem en fast karakter. De er Guds ansvarlige redskaber. Talenter som rigdom, stilling og forstand har Gud betroet mennesket for at blive benyttet i hans tjeneste på en forstandig måde. Disse forskellige talenter har han fordelt i forhold til sine tjeneres kræfter og evner, - enhver har fået sin gerning.

(48)  Giveren forventer noget tilbage, der svarer til gaverne. Den ydmygeste gave skal ikke foragtes eller efterlades passiv. Den lille bæk siger ikke, at jeg ikke vil løbe langs min smalle kanal fordi jeg ikke er en mægtig flod. Græsspirerne nægter ikke at vokse fordi de ikke er skovtræer. Lampen vil ikke sprede sit lille lysskær fordi den ikke er en stjerne. Månen og stjernerne vil ikke skinne fordi de ikke stråler så klart som solen. Enhver person har sit eget særlige virkefelt eller profession. Dem som gør mest ud af deres Gudsgivne anledninger, vil vende tilbage til Giveren, med deres fremskridt, en rente der svarer til den anbragte kapitel.

(48)  Herren lønner ikke den store mængde arbejde. Han betragter ikke arbejdets storhed så meget som den troskab det er gjort med. De gode og trofaste tjenere belønnes. Idet vi opelsker Guds de kræfter Gud har givet os her, skal vi vokse i kundskab og erkendelse, og være i stand til at fatte værdien af evigt liv. De som har misbrugt deres Gudsgivne privilegier i dette liv, og (49) har været tilfreds med at være ligeglad, helt optaget af emner som triviel som har værdi for dem selv eller andre, vil ikke forstå det personlige ansvar, undertrykke onde tendenser, og styrke de højere beslutninger til et renere, højere og helligere liv.

(49)  De unge bør være elever til den næste verden. Skaffer sig udholdent kundskaber, kontrolleret af Guds frygt og kærlighed, vil give dem større magt for det gode i dette liv, og dem som udnytter deres privilegier godt medens de er her, til at få de højere talenter, vil tage disse værdifulde erhvervelser med sig i det fremtidige liv. De har søgt og opnået det som er uforgængeligt. Evnerne til at værdsætte den herlige som »intet øje har set, eller intet øre har hørt,« vil stå i forhold til de tilegnede færdigheder, og udvikle evnerne i dette liv.

(49)  Dem som, gennem Guds nåde, vil tømme deres hjerter for forfængelighed og skammel, kan rense sindets kamre, og gøre det til lagersted for kundskab, renhed og sandhed. Og det vil stadig nå udover verdslig tankegangs snævre grænser, til den Uendeliges umådelighed. Guds retfærdighed og barmhjertighed vil være foldet ud for den moralske begrebsopfattelse. Syndens frygtelige karakter, med dens resultater, vil kunne ses. Guds karakter, hans kærlighed manifesteret ved at han gav sin Søn at dø for verden, og hellighedens skønhed, er ophøjede temaer for betragtning. Dette vil styrke forstanden, og bringe mennesket i tæt samfund med den uendelige.—The Review and Herald, 21. juni, 1877.

(49)  Videre studium
Battle Creek College, Signs of the Times, 7.,14.februar, 1878.

næste kapitel