Grundprinipper for kristen uddannelse kapitel 20. Fra side 162ren side   tilbage

Mentale drankere

(162)  (162) Hvad skal vore børn læse? - er et alvorligt spørgsmål, og kræver et seriøst svar. Det piner mig når jer ser tidsskrifter og aviser hos kristne familier med historier der ikke giver noget godt aftryk i sindet. Jeg har lagt mærke til dem, som har opdyrker deres smag for fiktion. De har privilegiet at lytte til Guds ords sandheder, og blive bekendt med årsagerne til vor tro; men de er vokset til modningsår blottet for sand fromhed. Disse kære unge behøver at lægge det allerbedste materiale ind i deres karakteropbyggelse, - kærlighed til Gud og Gudsfrygt og et kendskab til Kristus. Men mange har ikke en forstandsmæssig forståelse af sandheden sådan som den er i Jesus. Sindet fæstnes ved sensationelle historier. De lever i en uvirkelig verden, og er ikke udrustet til det praktiske livs pligter. Jeg har lagt mærke til at børn opdrages på denne måde. Om det er der hjemme eller ude, er de enten rastløse eller drømmeriske, og kan ikke konversere, andet end det er over almindelige emner. De ædlere evner, som er indrettet til højere stræben, er blevet degraderet til at tænke på det trivielle eller værre end trivielle emner, indtil ham der har dem, er tilfreds med disse emner, og har knapt nok kræfter til at række højere. Religiøse tanker og samtale er blevet usmageligt. Den mentale føde som han har fået smag for, virker forurenende, og fører til urene og sensuelle tanker. Jeg har næret en oprigtig medynk for disse sjæle, når jeg tænker på hvor meget de mister, når de ikke har mulighed for at få kendskab til Kristus, hvor vort håb om evigt liv indkredses. Hvor meget dyrebar tid går spildt, hvor de i stedet kan studere Forbilledet for sand godhed.

(162)  Jeg kender personligt til nogle som har mistet sindets sunde skær, på grund af forkerte læsevaner. (163) De går igennem livet med en sygelig fantasi, forstørrer hver lille klagepunkt. Ting som et sundt og fornuftigt tankesind ikke lægger mærke til, bliver til evindelige prøvelser for dem, uovervindelige forhindringer. For dem, er livet hele tiden en skygge.

(163)  Dem som hengiver i læsning af spændingsromaner, forkrøbler deres mentale styrke, og diskvalificerer sig selv for livskraftige tanker og for forskning. Nu er der er mænd og kvinder i livets aften som aldrig har kommet sig over den umådelige læsnings effekter. Vanen dannes i de første år, og har vokset med alderen og fået styrke med deres flere kræfter; og selvom de er opsat på at overvinde dette har det kun været med delvis succes. Mange har aldrig gendannet deres oprindelige sindsstyrke. Alle forsøg på at blive praktiske kristne ender kun ved ønsket. De kan ikke blive sandt kristne, og fortsætte med at give sindet næring fra den slags litteratur. Den fysiske virkning bliver ej heller mindre katastrofal. Nervesystemet belastes unødigt af denne passion for læsning. I nogle tilfælde er de unge, endog dem i moden alder, blevet ramt af lammelse af ingen anden grund end overdreven læsning. Sindet er hele tiden anspændt, indtil hjernens sarte maskineri svækkes så at den ikke kan handle, og lammelse er resultatet.

(163)  Når der fremelskes en appetit for spændende sensationelle historier, forvanskes den moralske smag, og sindet mættes ikke, hvis det hele tiden får næring af denne værdiløse usunde føde. Jeg har set unge damer, bekender sig som Kristi efterfølgere, som virkelig var ulykkelige, hvis de ikke havde en ny novelle eller et romanblad i deres hænder. Sindet trygler efter simulering som den fordrukne trygler efter den berusende drik. Disse unge viste ingen helliggørende ånd; intet himmelsk lys blev udgydt over deres kammerater, til at lede dem til kundskabens kildevæld. De havde ingen dyb, religiøs erfaring. Hvis den slags læsning ikke hele tiden stod foran dem, kunne der (164) være håb for reformation for dem. Men de bønfalder om det, og vil have det.

(164)  Det sårer mig at se unge mænd og kvinder således ruinere deres nyttighed i dette liv, og ikke få en erfaring som bereder dem for et evigt liv i det himmelske samfund. Vi kan ikke længere finde noget andet navn til dem end »mentale drankere.«

(164)  Umådeholdne læsevaner har en skadelig indflydelse på hjernen lige så sikkert som umådeholden spise og drikkevaner.

(164)  Den allerbedste måde at forhindre dette onde i at vokse, er at lægge noget andet i jorden. Der er brug for størst mulig omsorg og årvågenhed for at opdyrke sindet og så bibelsandhedens dyrebare frø deri. Herren har, i Sin store barmhjertighed, åbenbaret regler om hellig levevis for os i skriften. Han fortæller os at synder skal undgås; han forklarer os frelsesplanen, og udpeger vejen til himlen. Han har inspireret hellige mænd til at nedskrive belæring, til vor gavn, om farerne som er på stien, og hvordan vi undgår dem. Dem som adlyder Hans påbud at ransage skrifterne, vil ikke være uvidende om disse ting. Midt iblandt de sidste dages farer, bør ethvert menighedsmedlem forstå grundene til hans håb og tro, - grunde som ikke er vanskelige at fatte. Der er rigeligt at sindet kan optage sig med, hvis vi vil vokse i nåden og i vor Herre Jesu Kristi kundskab.

(164)  Vi er begrænsede, men vi skal have en fornemmelse for det ubegrænsede. Sindet opøves i at tænke over Gud, og Hans forunderlige plan for vor frelse. Således vil sjælen løftes over det blot jordiske og almindelige, og fæstnes på det som er ædelt og evigt. Den tanke at vi er i Guds verden, i nærheden af universets store skaber, som gjorde mennesket efter Hans eget lignelse, vil lede sindet til brede, og ophøjede marker til meditation. Den tanke at Guds øjne våger ovre os, at Han elsker os, og sørger så meget for os, at han gav Sin dyrebare elskede Søn for at løskøbe os, så vi ikke går sørgeligt fortabt, (165) er en stor ting; og han som åbner sit hjerte for at anerkende og betragte temaer som disse, vil aldrig mættes af trivielle og sensationelle temaer.

(165)  Hvis Bibelen blev studeret som den burde, ville mennesker blive forstandsmæssigt stærke. Emnerne der behandles i Guds ord, som er tydeligt enkle, ædle temaer som bringes for sindet, udvikler evner hos mennesker som ellers ikke kunne udvikles. I Bibelen åbnes der en bundløs mark for fantasien. Den studerende vil tænke over dens store temaer, fra tanketråde med ophøjet billeder; mere rene og ophøjede i tanker og følelser end der ville bruges på at læse værker af blot menneskers oprindelse, der siger intet af dem som er af en ubetydelig karakter. Unge tankesind rækker ikke ud efter den ædleste udvikling, når de forsømmer den højeste visdomskilde – Guds ord. Grunden til at vi har så få mænd med godt tankesind, med stabilitet og solid værdi, er at Gud ikke frygtes, Gud elskes ikke, religionens principper føres ikke ud i livet, sådan som de burde.

(165)  Gud vil have at vi benytter os af alle midler og opdyrker og styrker vor forstand. Vi er skabt til en højere og ædlere eksistens end til det nuværende liv. Dette er en prøvetid for det fremtidige evige liv. Hvor kan der findes højere temaer at tænke over, et mere interessant emne til eftertænksomhed, end de ophøjede sandheder der udfoldes i Bibelen? Disse sandheder vil gøre et mægtigt arbejde for mennesket, hvis han blot følger hvad de lærer. Men hvor studeres Bibelen dog for lidt! I dens temaer dvæles der ved alle de uvæsentlige ting. Blev Bibelen læst mere, hvis dets sandheder blev forstået bedre, ville vi være et langt mere oplyst og intelligent folk. Engle fra lysets verden står ved siden af den alvorlige sandhedssøger, for at indprente og oplyse hans sind. Han som har en formørket forståelse kan finde lys ved at kende til skriften. — Kristen afholdenhed og bibelhygiejne, 123-26 (1890).

(165)  Videre studium
Den bogstavelige uge, Patriarker og profeter, 111-116
Profetskolerne, Patriarker og profeter, 592-602
Lære ved forskrift og eksempel, The Review and Herald, 31. marts, 1891
Moderens arbejde, The Review and Herald, 15. september, 1891
Et kendskab til Gud, Vejen til Kristus, 89-96

næste kapitel