Grundprinipper for kristen uddannelse kapitel 24. Fra side 186ren side   tilbage

Frelsens videnskab er den første videnskab

(186)  (186) Skolerne der er oprettet iblandt os, medfører alvorlige ansvar, fordi de involverer betydningsfulde ting. På en særlig måde er vore skoler et skuespil for engle og mennesker. En videnskabskundskab er af al slags er kraft, og det er Guds mål at der skal undervises i avanceret videnskab på vore skoler, som en forberedelse på det arbejde der går forud for de afsluttende scenerier af jordens historie. Sandheden skal gå ud til jordens yderste grænser, ved agenter der er oplært til arbejdet. Men så længe videnskabskundskaben er en magt, er den kundskab som Jesus i person kom for at bibringe verden, så var det evangeliets kundskab. Sandhedens lys skulle glimte sine klare stråler ud til jordens yderste dele, og antagelsen eller afvisningen af Guds budskab er forbundet med sjælenes evige skæbne.

(186)  Frelsesplanen har sin placering hos den Almægtiges råd fra al evighed. Evangeliet er Guds kærlighedsåbenbaring til menneskene, og betyder alt som er nødvendigt for menneskehedens lykke og velvære. Guds værk på jorden er af uvurderlig betydning, og det er Satans særlige formål at fortrænge det fra syne og fra tankerne, så han kan gøre sine listige bedrag effektive og udslette dem, som Kristus døde for. Det er hans mål at få menneskers opdagelser sat over visdommen fra Gud. Når sindet optages af menneskers begreber og teorier og udelukke Guds visdom, er den præget af afgudsdyrkelse. Videnskab, det såkaldte falsum, er blevet ophøjet over Gud, naturen over dens skaber, og hvordan ser Gud egentlig på en sådan visdom?

(186)  I Bibelen står hele menneskets opgave defineret. Salomon siger: »Frygt Gud, og hold hans bud: for dette er alt hvad menneskene skal gøre.« Guds vilje står åbenbaret i hans (187) skrevne ord, og dette er den væsentlige kundskab. Menneskelig visdom, som at kende til forskellige landes sprog, er en hjælp til missionsarbejdet. En forståelse om folks levemåder, om begivenheders tid og sted, er praktisk at vide; for det hjælper til at gøre Bibelens billeder klar, og sætte styrke bag Kristi lektier; men det er ikke tvingende nødvendigt at kende alle disse ting. Det omstrejfende mennesker må finde den stivej som den genløste skal vandre på, og der vil ikke være undskyldning for dem der går tabt fordi de har misforstået skriften.

(187)  I Bibelen erklæres alle livsvigtige principper, alle pligter gøres tydelige, og al forpligtelse er klarlagt. Frelseren summerer hele menneskets pligt op. Han siger: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, og med hele din sjæl, og med hele dit sind . . . . Du skal elske din næste som dig selv.« I ordet står frelsesplanen tydelig afgrænset. Gaven at få evigt liv står udlovet på betingelse af frelsende tro på Kristus. Helligåndens dragende kraft står udpeget som en agent for menneskets frelse. Den trofastes løn, straffen til den skylde, lægges altsammen ud i klare linjer. Bibelen indeholder frelsens videnskab for alle som vil høre og gøre Kristi ord.

(187)  Apostlen siger: »Ethvert skrift, som er indblæst af Gud, er også gavnligt til at belære, til at irettesætte, til at genoprejse, til at optugte i retfærdighed, så at Gudsmennesket kan blive fuldt beredt, vel skikket til al god gerning.« Bibelen er sin egen fortolker. En passage vil vise sig at være en nøgle der vil låse op for andre passager, og på den måde vil lyset spredes over den skjulte betydning i ordet. Ved at sammenligne forskellige tekster der behandler det samme emne, ser deres betydning fra begge sider, vil Skriftens sande betydning blive tydelig.

(187)  Mange tror at de må rådføre sig med bibelkommentarer for at forstå betydningen i Guds (188) ord, og vi vil ikke tage til stilling om de kommentarer ikke skal studeres; men det vil kræve god dømmekraft at opdage Guds sandhed under en masse menneskelige ord. Hvor lidt har menigheden gjort, når skarer der bekender at tro Bibelen, samler de spredte juveler op fra Guds ord til en fuldkommen sandhedskæde! Sandhedens juveler ligger ikke ved overfladen, som mange tror. Mestertænkeren i det ondes forbund arbejder altid på at holde sandheden ude af syne, og bringe store mænds meninger frem for hele udsynet. Fjenden gør alt i sin kraft for at fordunkle himlens lys gennem uddannelsesforløbene; for han mener ikke at mennesker skal høre Herrens røst der siger: »Dette er vejen, vandre på den.«

(188)  Sandhedens juveler ligger spredt over åbenbaringens mark; men de er blevet begravet ned under menneskers traditioner, ned under menneskers udsagn og kommentarer, og visdommen fra himlen er blevet ignoreret i praksis; for Satan har held med at få verden til at tro at menneskers ord og bedrifter har stor betydning. Herren Gud, verdenernes Skaber, har givet evangeliet til verden for en uendelig pris. Gennem denne guddommelige agent, har et glad og opfriskende udspring af himmelsk og vedvarende trøst, åbnet op for dem, som vil komme til livets kildeudspring. Der er flere sandhedsårer som kan opdages; men åndelige ting skal ses åndeligt. Sind der omtåges med ondt kan ikke påskønne sandhedens værdi, som den er i Jesus. Når der værnes om syndighed, føler mennesker ikke nødvendigheden af at anstrenge sig ihærdigt med bøn og refleksion, for de må først kende himlen eller miste den. De har så længe været under fjendens skygge at de ser sandheden som mennesker ser genstande gennem omtågede og ufuldkomne briller; for alle ting er mørke for forvanskede i deres øjne. Deres åndelige udsyn er lige så svagt og utroværdigt; for de ser på skyggen, og vender sig bort fra lyset.

(188)  Men dem som bekender at tro på Jesus, bør altid presse (189) sig hen mod lyset. De bør dagligt bede for at Helligåndens lys må skinne på den hellige bogs blade, så de må kunne fatte tingene i Guds Ånd. Vi må have ubetinget tillid til Guds ord, ellers er vi fortabte. Uanset hvor store menneskers ord måtte være, er ikke i stand til at gøre os fuldkomne, og fuldstændigt give alle gode gerninger. »Fordi Gud fra begyndelsen udvalgte jer til frelse ved Åndens helligelse og tro på sandheden.« I denne tekst åbenbares de to agenter i menneskers frelse, - den guddommelige indflydelse, den stærke og levende tro på dem som følger Kristus. Det er gennem helligelse af ånden og sandhedstroen at vi bliver Guds medarbejdere. Gud venter på samarbejde med sin menighed. Han har ikke planlagt at lægge et nyt virkningsfuld element til hans ord, han har lagt et stort arbejde i at give sin inspiration til verden. Jesu blod, Helligånden, det guddommelige ord er vort. Formålet med hele denne himmelske tilvejebringelse ligger foran os – sjæle som Kristus døde for, - og det er op til os at gribe fat i de løfter Gud har givet, og blive medarbejdere sammen med ham; for de guddommelige og menneskelige agenter må samarbejde i dette værk.

(189)  Grunden til at så mange bekendende kristne ikke har så klar og veldefineret erfaring, er at de ikke tror at det er deres privilegium at forstå hvad Gud har sagt gennem hans ord. Efter Jesu opstandelse rejste to af hans disciple mod Emmaus, og Jesus sluttede sig til dem. Men de genkende ikke deres Herre, og tænkte at han var en fremmed, selvom »han gik ud fra Moses og alle profeterne, udlagde han for dem, hvad der i alle skrifterne handlede om ham. Og da de nærmede sig landsbyen, som de gik til, lod han som om at han ville gå videre. Men de nødte ham og sagde: »Bliv hos os; thi det går mod aften, dagen hælder allerede.« Så gik han ind for at blive hos dem. Og det skete, da han havde sat sig til bords sammen med dem, tog han brødet, velsignede (190) og brød det og gav dem det. Da åbnedes deres øjne, og de kendte ham; men så blev han usynlig for dem. Og de sagde til hinanden: »Brændte ikke vort hjerte i os, mens han talte til os på vejen og lukkede skrifterne op for os? . . . Da åbnede han deres sind, så de forstod skrifterne.« Dette er arbejdet, at vi må se på hvad Jesus gør for os; for hvad Herren har åbenbaret, er til os og vore børn for evigt.

(190)  Jesus vidste at alt hvad der blev præsenteret, som ikke var i harmoni med det han kom til jorden for at åbne op for, at det var falsk og bedrageri. Han sagde: »Enhver, som er af sandheden, hører min røst.« Om de så stod i Guds rådssamlinger, om de boede i helligdommens evige højder, så var alle sandhedselementer i ham, og af ham; for han var ét med Gud. »Sandelig, sandelig siger jeg dig: vi taler om det, vi ved, og vidner om det, vi har set; og I tager ikke imod vort vidnesbyrd. Hvis I ikke tror, når jeg taler til jer om de jordiske ting, hvordan skulle I da kunne tro, når jeg taler til jer om de himmelske? Ingen er steget op til Himmelen, undtagen han, som steg ned fra Himmelen, Menneskesønnen, som er i Himmelen.« Al Guds tale er ren, han er skjold for dem, der lider på ham. Læg intet til hans ord, at han ikke skal stemple dig som løgner.—The Review and Herald, 1. december, 1891.

næste kapitel