Grundprinipper for kristen uddannelse kapitel 28. Fra side 212ren side   tilbage

Behov for optrænede medarbejdere

(212)  (212) Jeg har været meget interesseret i pastor Daniells seneste erfaring, som på vej fra Melbourne til Adelaine, stoppede ved en by ved navn Nhill, og besøge nogle udsendte unge mænd som var udsendt til Echo kontoret for vore blade og bøger. Her fandt han en ung mand ved navn Hansen, en dansker, som tilfældigt stødte på Echo på et offentlig bibliotek, og blev interesseret læser af bladet. Sandhedens emner som blev præsenteret i dets spalter fandt plads i hans hjerte, og han begyndte at tale om dem til en ven på hotellet, hvor han boede. Denne mand. Mr. Williams, blev også interesseret, og de gab ordre på flere publikationer, og blev rigtige abonnenter af bladet. Pastor Daniells fandt ud af at de var ivrige efter en bedre sandhedskundskab. På Mr. Williams bord fandtes »Tanker over Daniel og Åbenbaringen,« og flere andre bøger vore folk havde udgivet. De havde kun set en mand, som var af vor tro. De købte tre eksemplarer af »Vejen til Kristus,« af pastor Daniels, så at de fik en hver især og en anden at give til en prædikant. Pastor Daniells var glad for dette besøg, og blev opmuntret af samtalen med disse sandhedsudspørgere.

(212)  Disse mænd havde studeret sandheden fra det trykte papir og fra Bibelen, og havde accepteret alle lærdomspunkter, så vidt som de forstod dem uden hjælp fra den levende forkynder. Et stort værk går stille i gang når vore publikationer spredes; og hvilken masse godt kan gøres hvis nogle af vore brødre og søstre fra Amerika vil komme til disse kolonier, som frugtdyrkere, landmænd eller købmænd, og søger i frygt og kærlighed for Gud, at vinde sjæle til sandheden. Hvis sådanne familier helliges til Gud, vil han bruge dem som sine redskaber. Prædikanter har deres sted og deres arbejde, men der er snesevis som (213) prædikanten ikke kan nå, som kan nås af familier som kunne besøge deres hjem eller forretningsrelationer, vil de komme i kontakt med en klasse, som er utilgængelig for prædikanten, og de kunne åbne sandhedens skatkamre for dem, og tildele dem kundskab om frelsen. Der bliver alt i alt gjort for lidt i denne linje af missionsarbejdet; for marken er stor, og mange medarbejdere kunne arbejde med succes på denne måde. Hvis dem som har taget imod sandhedskundskaben indså at det var nødvendigt at studere skrifterne for sig selv, hvis de mærkede vægten af ansvar hvile på dem, som trofaste forvaltere af Guds nåde, og hvilken sjælehøst kunne så være samlet for Mesteren. Hvis enhver forstod sit ansvar over for Gud med hensyn til at øve den rette personlige indflydelse, ville han aldrig være lad, men opøve sine evner og alle sine kræfter for at kunne tjene ham værdigt, som har købt os med sit eget blod.

(213)  Særlig de unge bør føle, at de skal opøve deres åndsevner og benytte enhver anledning til at udvikle intelligensen, så at de kunne udføre en antagelig tjeneste for ham, som har givet sit dyrebare liv for dem. Og ingen må begå den fejl at betragte sig som så vel uddannet, at han ikke længere skulle behøve at studere bøger eller naturen. Enhver bør benytte alle de anledninger, Guds forsyn måtte skænke ham til at erhverve sig, hvad det er muligt at få fra Guds åbenbaring såvel som af almindelig boglig viden. Vi bør lære på en passende måde at værdsætte de evner, Gud har givet os. Den unge bør ikke blive mismodig, om han må begynde fra stigens nederste trin, men være besluttet på at stige opad trin for trin, indtil han hører Kristi røst, sige: Barn, kom højere op. Vel, du gode og tro tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres glæde!

(214)  (214) Vi skal sammenligne vor karakter med Guds lovs ufejlbarlige standard. For at gøre dette, må vi ransage Skrifterne, måle vore færdigheder med Guds ord. Gennem Kristi nåde, er de højest mulige karakterfærdigheder mulige for os; for alle sjæle der kommer Guds Ånds formende indflydelse, må forvandles i sind og hjerte. For at forstå jeres tilstand, er det nødvendigt at studere Bibelen, og våge i bøn. Apostlen siger: »Jer selv skal I ransage, om I er i troen; jer selv skal I prøve! Mærker I ikke på jer selv, at Jesus Kristus er i jer? ellers består I ikke prøven.« Lad ikke dem som er uvidne, forblive i uvidenhed. De kan ikke forblive i uvidenhed, og møde Guds sindelag. De skal se på Golgatas kors, og bedømme sjælen ved det offers værdi som er gjort. Jesus siger til alle troende: »I er mine vidner« »I er Guds medarbejdere.« Dette er sandt, hvor alvorligt bør enhver ikke bestræbe sig på at bruge alle kræfter for at udnytte alle anledninger for at blive dygtig, da han ikke er »lunkne i jeres iver; vær brændende i ånden; tjen Herren«.

(214)  Alle de talenter som mennesker har fået skal bruges så de får større værdi, og alene væksten skal gives tilbage til Gud. Hvis du lider mangel i handlemåde, i stemme, i uddannelse, skal du ikke altid blive i den tilstand. Du må hele tiden bestræbe dig for at nå en højere standard, både i uddannelse og i religiøs erfaring, så du kan blive lærere i gode ting. Som den store Konges tjenere, skal I hver især indse at I er forpligtet til at dygtiggøre jer selv ved observation, studier og ved fællesskab med Gud. Guds ord er i stand til at gøre jer kloge, og lede jer og gøre jer fuldkomne i Kristus. Den velsignede frelser var et fejlfrit forbillede som alle hans efterfølgere kan efterligne. Det er Guds barns privilegium at forstå åndelige ting, og være i stand til at lede det klogt som er blevet betroet i hans varetægt. Gud bereder ikke en vej (215) hvor man har undskyldning for at arbejde sjusket; og alligevel er der mange som gør den slags arbejde, som ellers arbejder i hans sag, men Han kan ikke acceptere det.

(215)  Unge mænd og kvinder, har I ikke, som enkeltpersoner der er købt for en uendelige pris, søgt at vise jer selv som Guds anerkendte arbejdsfolk, som ikke behøver at skamme sig? Har I bragt jeres stemmes dyrebare talenter frem, og anstrenger jer smerteligt for at tale tydeligt, og klart og villigt? Uanset hvor ufuldkommen jeres udtryksmåde er, måtte I rette jeres fejl, og nægte jer at få en nasaltone, eller tale på en sløv og utydelig måde. Hvis jeres artikulation er tydelig og forståelig, vil I være til betydelig større nytte. Lad ikke din mangelfulde talevane stå urettet hen. Bed for sagen, og samarbejd med Helligånden som arbejder for jeres fuldkommenhed. Herren, som har gjort mennesket fuldkomment fra begyndelsen, vil hjælpe jer til at opdyrke jeres fysiske og mentale kræfter, og udruste jer til at bære byrder og ansvar for Guds sag.

(215)  Der er tusinde i dag som ikke er kvalificeret til forkyndertjenesten, som ikke kan tage en betroet stilling, og er gået tabt i Guds sag, fordi de ikke har værdsat de talenter Gud har givet dem, og har ikke opdyrket deres sinds og legemes kræfter, så at de kan udfylde betroede stillinger i Mesterens arbejde. Vi er hver især som forvaltere, og Herren forsøger og prøver om vi er tro imod ham.

(215)  Han vil bruge os som agenter til at bibringe hans ords lys til verden. Hvis vi udnytter det lys Gud har givet os at sprede det til andre, skal vi få større lys; for ham som »skal der gives, og han skal have overflod; men den, der ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.« Det er op til os selv hvad vi skal gøre med det lys Gud har givet. Vi kan vandre i det, eller (216) nægte at følge i Kristi fodspor, og derved slukke vort lys.

(216)  Når man betragter det lys, som Gud har givet, er det mærkeligt, at der ikke er snese af unge mænd og kvinder, der spørger: Herre, hvad vil du jeg skal gøre? Det er en farlig antagelse at tro, at kun hvis en ung mand har besluttet sig til at optage prædikantvirksomheden, kræves der særlige anstrengelser af ham for at blive skikket til sin gerning. Hvori jeres kald end består, er det vigtigt at dygtiggøre jer ved flittigt studium. Unge mænd og kvinder burde formanes til at sætte pris på de, fra himlen sendte anledninger til at erhverve sig gode kundskaber og få en god opdragelse. De burde benytte sig af de skoler, der er blevet oprettet med det formål at bibringe den bedste kundskab. Det er syndigt at være ligegyldige og forsømmelige, når der er tale om at opnå uddannelse. Tiden er kort, og eftersom Herren snart kommer for at afslutte de sidste scener i denne Jords historie, er det så meget desto mere nødvendigt at benytte sig af de anledninger og privilegier, der er til tilgængelige.

(216)  Unge mænd og kvinder burde gå på vore egne skoler, hvor kundskab kan fås og den rette åndelige indflydelse gør sig gældende. De burde vie deres evner til Gud, blive flittige bibelgranskere, så at de kan blive befæstede over for fejlagtige lærdomme og ikke blive forført af den ondes vildfarelser; for det er ved flittig granskning af Bibelen, at vi erhverver os kundskaben om, hvad der er sandhed. Ved at efterleve den sandhed vi allerede kender, vil forøget lys stråle på vor sti fra de hellige skrifter. De, der virkelig har overgivet deres liv til Gud, vil ikke træde ind i vort værk af de samme motiver som leder menneskene til at optage et verdsligt arbejde, nemlig blot for et levebrøds skyld, men de vil kaste sig ind i arbejdet uden at lade nogen verdslige bevæggrunde gøre sig gældende, velvidende, at Guds sag er hellig.

(217)  (217) Verden skal advares og intet menneske må være tilfreds med overfladisk kendskab til sandheden. Du ved ikke, hvilket ansvar der kan blive lagt på dig. Du ved ikke hvor Gud ønsker, at du skal aflægge dit vidnesbyrd om sandheden. Mange vil komme til at stå i lovgivende forsamlinger, nogle vil komme til at stå over for konger og for Jordens lærde for at svare for deres tro. De, som kun har en overfladisk forståelse af sandheden, vil ikke kunne forklare skriften korrekt og give bestemte grunde for deres tro. De vil blive forvirrede og vil ikke kunne stå som arbejdere der ikke bliver til skamme. Lad ikke nogen bilde sig ind, at han ikke behøver at studere, fordi han ikke skal forkynde Budskabet fra prædikestolen. Du ved ikke, hvad Gud kan komme til at kræve af dig. Det er en sørgelig kendsgerning, at værket bliver hindret i at gå frem, fordi der er mangel på uddannede arbejdere, som har dygtiggjort sig til betroede stillinger. Herren kunne have brug for tusinder til at arbejde på den store høstmark, men mange har undladt at dygtiggøre sig til dette arbejde. Men enhver, som har viet sig til Kristi sag, som har ofret sig som stridsmand i Herrens hær, burde sørge for at få megen øvelse. Religionen har betydet alt for lidt for dem, som bekender sig til at være Kristi efterfølgere, thi det er ikke Guds vilje, at nogen skal vedblive at være uvidende, når det er inden for deres rækkevidde at opnå visdom og kundskab.

(217)  Hvor få har kvalificeret sig selv til sjælevindingens videnskab! Hvor få forstår det arbejde der skal gøres med at opbygge menigheden, at viderebringe lys til dem der sidder i mørke! Gud har dog givet enhver sin gerning. Vi skal udvirke vor egen frelse med frygt og bæven; for det er Gud som virker i os, både i at ville og gøre hans gode behag. I sjælevindingsarbejdet er der samarbejde mellem menneskelige og guddommelige agenter. Der er meget at sige om menneskelige anstrengelsers utilstrækkelighed, og alligevel gør Herren intet for sjæles frelse, uden at samarbejde med mennesker. Guds ord der klart og tydeligt (218) på dette punkt, og alligevel beror vort samarbejde med himmelske agenter så meget på hvordan mennesker opfører sig, som om de kan lægge Guds krav til side, og lade ting af evighedsbetydning gå efter deres bekvemmelighed. De handler som om de kan håndtere åndelige ting som det passer dem, og de sætter det i anden række efter jordiske og timelige anliggender. Men hvor formasteligt er det ikke at handle sådan med det som er allervæsentligst, og går nemt tabt.

(218)  Hvor er de som vil være kloge medarbejdere sammen med Gud? Apostlen siger: »Guds ager, Guds bygning er I.« Men vil mennesker stole på at de vil kunne være under omstændighedernes pres og indtage en vigtig stilling, skønt de har undladt at oplære og disciplinere sig selv til arbejdet? Vil de bilde sig ind at de kan være polerede redskaber i Guds hænder til de sjæle Kristus døde for, selvom de ikke har udnyttet de anledninger de har fået, til at udruste sig til arbejdet? »Thi den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I må kunne stå imod på den onde dag og holde stand efter at have besejret alt.« Enhver behøver at udnytte sine gudsgivne evner og anledninger, så vi hver især kan være Guds medarbejdere.

(218)  Gud arbejder hele tiden for os, så vi »ikke mangler nogen nådegave«. Han har givet os vor fysiske, mentale og moralske kræfter, og hvis vi udnytter det som vi skal, vil vi kunne møde mørkets overnaturlige kræfter og besejre dem. Kristus har udpeget os lives vej, han har gjort sandhedens lys tydeligt, han har givet Helligånden, og begaver os rigt med alt der er absolut nødvendigt for vor udvikling. Men disse fodtrin anerkendes ikke, og vi overser vore privileger og anledninger, og samarbejder ikke med (219) himmelske intelligensvæsener, og bliver dermed ikke ædle, forstandige medarbejdere for Gud. De, hvor deres egen vej ser mere tiltrækkende ud, end Herrens vej gør, kan ikke bruges i hans tjeneste, for de vil fremstille Kristi karakter forkert, og lede sjæle bort fra Guds antagelige tjeneste.

(219)  De som arbejder for Mesteren må være veldisciplinerede, så de må stå som trofaste skildvagter. De må blive mænd og kvinder som vil gennemføre Guds planer til at udnytte deres tankesind klogt som kommer under deres indflydelse. De må forene sig med alle agenter som søger at opfylde Guds vilje for at redde en tabt verden. Kristus har givet sig selv, den retfærdige for den uretfærdige, han døde på Golgatas kors og han har betroet menneskelige agenter fuldførelsen af det store mål for genløsende kærlighed; for mennesker samarbejder med Gud med deres anstrengelser for at frelse den fortabte. I menighedens forsømte pligter læser vi den forsinkede opfyldelse af Guds mål; men hvis mennesker ikke fuldender deres arbejde, vil det være bedre om de aldrig var blevet født. Et stort onde er følgen af at ikke samarbejde med Gud; for det evige liv vil gå tabt. Vor succes som kandidater til himlen, vil bero på hvor alvorlige vi er for at opfylde betingelserne for at det evige liv vil tilstås os. Vi må tage imod og adlyde Guds ord, vi kan ikke gå ledige rundt, og flyde med strømmen. Vi må være ihærdige studerende af Guds ord. Vi må oplære og uddanne os selv som gode soldater for Kristus. Vi må gå frem i arbejdet, blive medarbejdere sammen med Gud. — The Review and Herald, 14. februar, 1893.

næste kapitel