Grundprinipper for kristen uddannelse kapitel 32. Fra side 242ren side   tilbage

Den vigtigste uddannelse for evangeliemedarbejdere

(242)  (242) Der er kristne medarbejdere som ikke har fået en højere uddannelse fordi det var umuligt for dem at sikre sig denne mulighed; men Gud har bevist at Han har valgt dem. Han har forordnet dem at gå ud og arbejde i Hans vingård. Han har gjort dem til effektive medarbejdere sammen med Ham selv. De har en lærvillighed; de mærker deres afhængighed af Gud, og Helligånden er hos dem til at hjælpe i deres svagheder. Det vil opkvikke og give sindet energi, styre deres tanker, og hjælpe dem i at bringe sandheden frem. Når en medarbejder stiller sig frem for folk for at give livets ord, kan genklangen fra Kristi røst, høres i denne stemme.

(242)  Det er tydeligt at han vandrer med Gud; at han har været sammen med Jesus og lært af ham. Han har bragt sandheden ind i sjælens inderste helligdom; for ham er det en levende realitet, og han bringer sandheden i Åndens og kraftens demonstration. Folk hører den glade lyd. Gud taler til deres hjerter gennem mennesker, der er helliget til Hans tjeneste. Idet medarbejderen opløfter Jesus gennem Ånden, bliver han virkelig veltalende. Han er alvorlig og oprigtig, og elskes af dem han arbejder for.

(242)  Hvilken synd påhviler ikke dem som lytter til sådanne mennesker kun for at kritisere, for at bemærke dårlig grammatik, eller ukorrekte udtalelser, og fremholder disse fejl for at latterliggøre. Farisæerne spottede Kristus; de kritiserede Hans enkle sprog, som var så tydeligt som et barns, de ældre og almindelige folk hørte ham glade ligt, og blev henrykt over Hans ord. Saddukæerne hånede Ham også fordi Hans prædikener ikke lignede noget der kom fra herskerne og de skriftkloge. Disse jødiske lærere talte i ensformig stemmeleje, og de tydeligste og mest værdifulde skriftsteder blev (243) gjort uinteressante og uforstandige, begravet under en masse traditioner og lærte overleveringer som rabbinerne havde sagt, folket vidste mindre om Bibelens betydning end før de lyttede til dette. Der var mange sjæle der hungrede efter Livets Brød, og Jesus gav dem næring af ren, og enkel sandhed. Med Hans lære trak han illustrationer fra Naturens ting og hverdagslivets hændelser, som de var fortrolig med. Derved blev sandheden en levende virkelighed for dem; naturens scenerier og dagliglivets anliggender blev altid gentaget for dem som Frelserens dyrebare lære. Kristi undervisningsmetode var præcis sådan som Han ønsker at Hans tjenere skal følge.

(243)  Den taler som ikke har en grundig uddannelse, kan nogle gange begå grammatiske fejl eller udtale forkert; han kan ikke bruge de mest veltalende udtryk eller det smukkeste billedsprog, men hvis han selv spiste af Livets Brød; hvis han havde drukket af Livets Kilde, kan han give de hungrende sjæle næring; han kan give Livets Vand til ham der tørster. Hans mangler vil tilgives og glemmes. Hans tilhørere vil ikke blive trætte eller væmmes, men vil takke Gud for det nådebudskab der er tilsendt gennem Hans tjener.

(243)  Hvis medarbejderen har helliget sig selv helt til Gud og beder ihærdigt efter styrke og himmelsk visdom, vil Kristi nåde være hans underviser, og han vil overvinde store fejl og få mere og mere forstand på Guds ting. Men ingen må løse bevilling på dette, og blive passive, og spilde tid og anledning, og forsømme den oplæring, der er så vigtig for ham, så han bliver nyttig. Herren er på ingen måde glad for dem som får anledning til tilegne kundskab, men undskylder sig selv og udnytter ikke de privilegier Han har sat dem i deres rækkevidde, så de kan blive forstandige, velkvalificerede medarbejdere, som Han ikke skammer sig ved.

(243)  Frem for alle andre folk på jorden, vil den mand hvis sind oplyses af Guds Ords opåben af hans forstand, føle at han må være mere flittig (244) med at gennemlæse Guds ord, og flittig til at studere videnskab, for dette håb og kald er større end noget andet. Jo tættere knyttet mennesket er til al kundskabs og visdoms Kildeudspring, des mere kan han vokse intellektuelt såvel som åndeligt gennem sit forhold til Gud. Gudskundskaben er den væsentlige uddannelse, og denne kundskab vil enhver sand medarbejder gøre til sit stadige studium for at kunne opnå. — Kristen uddannelse, 143 1893.

(244)  Videre studium
1893 – gen. C. Bulletin, oplæring af medarbejdere m.m. s 161-163
1893 Udgivelse af bogen ”Kristen uddannelse”

næste kapitel