Grundprinipper for kristen uddannelse kapitel 33. Fra side 245ren side   tilbage

Studerende afgør deres evige skæbne

(245)  (245) Lad de studerende huske at, det at forme en karakter der står domsprøven er en meget alvorlig opgave. I er selv ansvarlige for den slags karakter I opbygger. Ingen professor på en undervisningsinstitution kan danne jeres karakter. I afgør selv jeres egen evige skæbne. Det er nødvendigt at en sådan karakter kan anses som værdig til efterligning. Vi henviser jer til Josef i Ægypten, og til Daniel i Babylon. Disse unge blev forsøgt og prøvet; og fordi de stod principfaste, blev de repræsentative mænd, og forbillede på renhed. Jeg vil sige til de unge på vore undervisningsinstitutioner, om I bekender at tro eller ej, at I er nu i prøvetiden, og en anden prøvetid vil ikke komme til nogen af jer igen. Dette er den eneste anledning I vil få til at stå Guds forsøg og prøve.

(245)  Guds engle i de himmelske sale overvåger karakterudviklingen med den dybeste interesse; Handlinger vejes og den moralske værdi måles ud fra optegnelserne i himlens bøger. Hver dag gennemgås jeres livsfortegnelse af Gud, sådan som det er, uanset om det er en fortjeneste eller modsatte. I mangler sand sjælsophøjelse og ædelsindethed, og intet menneske kan give jer den karakter I behøver. Den eneste måde I kan få moralværdiens standard på, den som I måles ved, det er at gøre jer afhængig af Kristus, og samarbejde med Ham, samarbejde med standhaftige, alvorlige og beslutsomme mål.

(245)  Dem som gør dette, vil ikke tage en lethedsånd, overfladiskhed, og fornøjelsessyge med ind i deres arbejde. De vil ikke anse det for at være af lille omkostning for deres forældre eller for dem selv, de er kommet til skolen for at få bedre kundskab til videnskab, og få en mere omfangsrig (246) forståelse af både det gamle og nye testamente. Jeg vil tale til jer, som nogen der kan tænke selv, og som har forstand på jeres privilegier og pligter. Var det ikke bedst for jer at samarbejde med jeres lærere, så at I når den allerhøjeste standard som i overhovedet kan nå? Tiden er mere værdifuld for jer end guld, og I bør udnytte hvert dyrebart øjeblik. I bør tænke over hvilken indflydelse I har på andre. Hvis en elev der handler overilet, og hengiver sig i usædvanlig stor kærlighed til fornøjelser, bør han sætte sig selv under princippets kontrol, at han ikke bliver virksom agent for Satan, og modvirker arbejdet med sin forkerte indflydelse, det arbejde som lærerne prøver at udføre, og ødelægge det som himmelske intelligensvæsener prøver at udrette gennem menneskers agenter. Han kan forpurre Guds plan, og ikke acceptere Kristus og faktisk blive en Guds søn.

(246)  Forpligtelsen mellem lærere og elever er gensidig. Lærere bør anstrenge sig ihærdigt for at deres egne sjæle helliggøres ved Kristi nåde, og så de må arbejde i Kristi linjer for deres elevers frelse. På den anden side, bør de studerende ikke arbejde på en sådan måde at det vil blive hårdt og prøvende for deres lærere, og pådrage dem fristelser som er vanskelige at modstå. Elever bør ikke, ved forkert arbejdsgang, fornedre det høje ståsted og skolens renommé, og danne grundlag for rygter blandt troende og ikke-troende, at syvendedags adventistskoler, skønt de skulle være oprettet for at give eleverne den bedst uddannelse, ikke er bedre end almindelige skoler udover verden. Dette er ikke den karakter eller det rygte som Gud vil have for vore skoler; og dem som har udøvet den indflydelse som Gud har betroet dem, at give skolen karakter eller renommé, har udøvet den i forkert retning. Dem som har vist respektløshed for regler, og som har prøvet at nedbryde autoriteter, hvad enten de er troende (247) eller ikke-troende, står registreret i himlens bøger som dem der ikke betros at være medlemmer af den kongelige familie, børn af den himmelske Konge. De lærere som har byrde for det arbejde som de burde, vil have tilstrækkeligt med ansvar, omsorg og byrder, uden at få tilføjet jeres ulydighed som byrde. De vil påskønne alt arbejde der gøres fra de studerendes side af, for at samarbejde med dem i dette værk.

(247)  En ligegyldig og ulydig studerende, som ikke opelsker selvrespekt, som ikke er veldisponeret, og som ikke prøver at gøre sit bedste, de gør sig selv skade. Han afgører selv hvad skal karakterklang skal være, og tilskynder andre til at forlade sandheden og redelighed, som hvis det ikke kun var for hans skadelige indflydelse, ville turde at være sand og ædel. En studerende som føler sit ansvar for at være trofast, og hjælpe sine instruktører, vil hjælpe sig selv mere end han hjælper alle andre. Himlen ser bifaldende ned på de studerende, som bestræber sig for at gøre det rigtige, og er fast opsat på at være oprigtige over for Gud. De vil modtage hjælp fa Gud. Om Daniel og hans venner som stod fast som en klippe på sandheden, står der skrevet: ”Disse fire unge mænd gav Gud kundskab og indsigt i al skrift og visdom; . . . . Og når som helst kongen spurgte dem om noget, der krævede visdom og indsigt, fandt han dem ti gange dygtigere end alle drømmetydere og manere i hele sit rige.”

(247)  Hvis du ikke vil udnytte dine anledninger og benytte dig af dine privilegier, hvorfor går du så i skole, bruger de penge dine forældre har arbejdet på at få? De har sendt jer bort fra hjemmets tag, med håb om at I vil uddannes og få gavn af jeres ophold på skolen. De har fulgt jer med breve og med bønner, og alle linjer I har skrevet til dem er læst med iver. De har takket Gud, for alt der tyder på at I vil få succes i jeres kristenliv, og de har (248) grædt af glæde over at se jeres fremskridt i videnskabelig og åndsmæssig kundskab. Oh jeg vil bede jer indstændigt at ikke gøre noget tvivlsomt. Tænk over i hvilket lys jeres forældre vil se på jeres handlinger, og gør ikke noget som sætter torne i deres hovedpuder. Vær ikke tankeløse, rykkesløse og lovløse. Jeres handlinger ender ikke hos jer selv; de genspejler tilliden eller mistilliden til skolen, efter om de er gode eller dårlige. Hvis I er onde, sårer I Jesus Kristus, som har købt jer med Sit eget blod, skadet jeres vigtigste sjæl, såret jeres læreres hjerter, og skadet og ødelagt jeres egen sjæl. I vil være en plet på optegnelsen, som I vil foruroliges over. Vi det betale sig? Det er altid bedst og sikkert at gøre det rigtige fordi det er rigtigt. Vil I ikke tænke seriøst over det nu? Den rette tænkning ligger grundlag for rigtige handlinger. Gør jeres sind op, så I vil kunne reagere på de forventninger jeres forældre har til jer, så I vil kunne anstrenge jer nøje til udmærkelse, så I ser at de penge der er brugt på jer, ikke er brugt forkert eller misbrugt. Bliv beslutsom på at samarbejde med de bestræbelser som forældre og lærere gør, og nå en høj kundskabs- og karakterstandard. Vær opsat på at ikke skuffe dem der elsker jer højt nok til at stole på jer. Det er mandigt at gøre det rigtige, og Jesus vil hjælpe jer til at gøre det rigtige, hvis I prøver at gøre det fordi det er rigtigt.

(248)  Dem som er interesseret i jeres ve og vel har smigrende håb for jer, at I vil blive nyttige mænd, som vil fyldes med moralværdi og usvigelig renhed. De unge som er rejst fra New Zealand til Amerika, har sat meget på spil; og jeg vil sige til disse studerende: Sæt jeres mål højt, og gå da skridt for skridt opad og nå standarden, også selvom det kan være smerteligt, selvfornægtende og selvopofrende. Kristus vil være en nærværende hjælp for jer til enhver tid, hvis I kalder på Ham, at I må være ligesom Daniel, som fristelserne ikke kunne fordærve. Skuf ikke jeres forældre og jeres venner, men frem for alt, (249) skuf ikke Ham som elskede jer sådan at Han gav Sit eget liv, for at annullere jeres synder og blive jeres personlige Frelser. Jesus sagde: ”Uden Mig kan I intet gøre.” Hav dette i tanke. Hvis I begår fejl, kan I vinde en sejr, ved at se kritisk på disse fejl, og betragte dem som advarende pejlemærker, der sætter i stand til at ikke gentage dem. Jeg behøver ikke fortælle at dette vil vende jeres nederlag til sejr, skuffe fjenden, og ære jeres Genløser, som I ejes af.

(249)  Vi er faktisk kede af alle de karaktertræk som har ødelagt fortidens rapport, fordi vi ved at det er tydeligt at I ikke vågede og bad. Vi er kede af de fejltagelser der er gjort, fordi de har lagt byrder på lærerne som de ikke burde have båret. Lærere har deres egen naturlige karaktersvaghed at kæmpe med, og de kan godt handle uklogt når fristelser presser på. De tror at de gør det rigtige, selvom de gennemtvinger en streng disciplin, og alligevel begår de fejl i den sag, som de har med at gøre. Hvor meget bedre ville det ikke være for både elever og lære, hvis de studerende ville gøre det til deres æresord, og handle ud fra rene og ædle motiver, så at deres handlemåde ville anbefale dem til dem som er deres lærere og opdragere. Hvis de, under alle mulige måder og under alle omstændigheder, ville behandle dem i betroede stillinger og bærer ansvar, sådan som de selv ville behandles, hvilken fred og fremgang ville der så ikke blive på skolen!

(249)  Hvorfor skal de studerende sætte sig selv sammen med den store frafaldsmand, og blive hans agenter og friste andre, gennem andre forårsage manges fald? Ethvert menneske har sine egne personlige prøvelser, specielt for ham selv, og ingen går fri for fristelse. Hvis lærerne er Kristi disciple, og går i gang med at arbejde på en måde som Gud billiger, vil Satan visselig angribe dem med sine fristelser. Hvis (250) den store bedrager kan oprøre onde elementer i karakteren hos de studerende, og derved indføre forvirring og modløshed hos opdagerne, så har han nået sit mål. Hvis læreren i sin fristelser afslører svaghed, i ethvert henseende, så ødelægges hans indflydelse; men han som viser sig som agent for den store sjælefjende, må aflægge et regnskab for Gud for det han har gjort at få læreren til at snuble. Lad de studerende omhyggeligt tænke grundigt over denne del af problemet, og lad dem hellere prøve hvordan de kan opmuntre og undrestøtte deres lærere, end at bringe modløshed og fristelse over dem. Gør I det, vil de ikke så rajgræs som spirer op iblandt hveden. ”Far ikke vild, Gud lader sig ikke spotte! thi hvad et menneske sår, det skal han også høste. Thi den, der sår i sit kød, skal høste fordærvelse af kødet, men den, der sår i Ånden, skal høste evigt liv af Ånden. Når vi gør det rette, da lad os ikke blive trætte, thi vi skal høste til sin tid, såfremt vi ikke giver tabt. Så lad os da, mens vi har lejlighed til det, gøre godt mod alle, men især mod dem, der har hjemme i den samme tro.” - Galaterne 6,7-10.

(250)  Studerende vil fristes til at gøre ulovlige ting, når det kun er for at behage sig selv og få det de kalder for det ”sjov.” Hvis de tilskriver sig selv deres ære, og tænker over at de, ved at gøre disse ting, ikke er til nogens velsignelse, og hjælper ingen, men roder andre såvel som dem selv ind i vanskeligheder, vil det være bedre at handle mandigt og ærværdigt, og lægge deres vilje på Kristi sides vilje. De vil arbejde i Kristi linjer, og hjælpe deres lærere til at bære deres byrder, som Satan tager modet fra, og lader ubetænksomme menneskesind arbejde med tomme triks. De vil danne en atmosfære i skolen, som, i stedet for at nedtrykke og svække den moralske styrke, vil være sund og opmuntrende. Derved kan de studerende blive bevidst om at de har gjort deres del på Kristi side af spørgsmålet, og har ikke givet den store fjende en (251) tøddel indflydelse eller evne mod alt der er godt. Hvor meget bedre kan de studerende ikke genkende en sådan optræden, end hvor de har godkendt hemmelige planer om at ignorere autoriteterne. De vil få en grund til at prise Gud, at de har modsat sig tilbøjelighedens skrig, og her udøver deres indflydelse på ordenens, flidens og lydighedens side. Lad enhver studerende huske, at det er i hans kraft at hjælp, og ikke forhindre uddannelsens sag.

(251)  Studerende på vore undervisningsinstitutioner kan enten danne karakter efter det guddommelige forbillede, eller nedbryde deres Gudsgivne kræfter, og sætte sig selv på lavt niveau, og de vil ikke have andre til at bebrejde sig selv, end dem selv, hvis de fornedrer sig selv. Alt hvad Gud kunne gøre, er blevet gjort for menneskenes bedste. Alle ønsker er imødegået; der er sørget for alle vanskeligheder, alle nødsituationer. De krogede steder er blevet gjort lige, og de rå steder gjort glatte, og derfor vil ingen undskyldes på dommens dag, hvis han gemmer på vantro og har modsat sig Helligåndens virke.

(251)  Jesus Kristus har givet Sig selv som et fuldstændigt offer for Adams faldne søns og datters skyld. Oh, hvilken ydmygelse bar han ikke! Hvor han steg ned, skridt efter skridt, lavere og lavere på ydmyghedens sti, alligevel har Han aldrig fornedret Sin sjæl med en ureglementeret syndsplet. Alt dette led han, så Han måtte løfte jer op, og rejse, forfine og forædle jer, og sætte jer som medarvinger sammen med Ham på Hans trone. Hvordan skal I gøre jeres kald og udvælgelse sikker? Hvad er frelsens vej? Kristus siger: ”Jeg er vejen, sandheden og livet.” Uanset hvor syndig og skyldig du måtte være, er du kaldt, du er udvalgt. ”Drag nær til Gud, og Han vil drage nær til dig.” Ingen vil tvinges imod sin vilje til at komme til Jesus Kristus. Himlens majestæt, den sande og levende Guds enbårne søn, har åbnet vejen for dig at komme til Ham, idet Han gav Sit liv som et offer på (252) Golgatas kors. Men medens Han led alt dette for dig, er Han for ren, for retfærdig til at beskue syndighed. Men også dette behøver ikke at holde jer borte fra Ham; for Han siger: ”Jeg kom ikke for at kalde retfærdige, men syndere til omvendelse.” Lad fortabte sjæle komme til Ham lige som de er, uden undskyldning, og bede indstændigt om Kristi soneblod, og de vil finde anerkendelse hos Gud, som bor i herlighed mellem keruberne over nådestolen. Jesu blod, er et aldrig svigtende adgangstegn, hvor alle dine bønner finder adgang til Guds trone. — “Kristen uddannelse” (Supplement), 1893.

næste kapitel