Grundprinipper for kristen uddannelse kapitel 35. Fra side 260ren side   tilbage

Til lærere

(260)  (260) Enhver som har med uddannelse af yngre studerende at gøre, bør vise hensyn til, at disse børn påvirkes og får indtryk af atmosfæren, hvad enten den er behagelig eller ej.

(260)  Hvis læreren er knyttet til Gud, hvis Kristus forbliver i hans hjerte, mærker børnene den ånd der gemmer sig i ham. Når en lærer er utålmodig eller irritabel imod et barn, har barnet ikke halvt så meget af fejlene som læreren har. Lærerne bliver træt i deres arbejde, og nogle gange siger eller gør børnene noget der ikke stemmer med deres følelser, men lader lærerne så Satans ånd komme ind i dem, og får børnene til at skabe meget ubehagelige følelser, fordi de selv mangler taktfølelse og visdom fra Gud? Der bør ikke ansættes nogen lærer, hvis du ikke har beviser fra forsøg og prøvelser, at han elsker og er bange for at krænke Gud. Hvis lærerne er blevet undervist af Gud, hvis de daglig lærer lektier i Kristi skole, vil de arbejde i Kristi linjer. De vil vinde og drages med Kristus; for ethvert barn og ung er dyrebar.

(260)  Enhver lærer har brug for at Kristus bliver i hans hjerte i tro, og har en sand, selvfornægtende og selvopofrende ånd for Kristi skyld. Man kan have tilstrækkelig med uddannelse og kundskaber i videnskab at undervise af; men er det ikke blevet konstateret at han har taktfølelse og visdom at have med menneskesind at gøre? Hvis instruktører ikke har Kristi kærlighed blivende i hjertet, er de ikke i stand til at komme i forbindelse med børn, og bære det alvorlige ansvar der lægges på dem, at uddanne børn og unge. De mangler selv den højere uddannelse og oplæring, og de ved ikke hvordan de skal have med menneskers sind at gøre. Der er deres egen opsættelighedsånd, naturlige hjerter som stræber efter kontrol, og vil underlægge børns modtagelige sind og karakter til en sådan (261) disciplin, at det efterlader ar og sår på sindet, der aldrig vil kunne udviskes.

(261)  Hvis en lærer ikke kan føle sit ansvar og den forsigtighed han altid skal have når han har med menneskesind at gøre, har hans uddannelse i nogle tilfælde været meget mangelfuld. I hjemmelivet har oplæringen været skadelig for karakteren, og det er en sørgelig ting at yde denne karaktermangel og ledelsen af børn bringes under hans kontrol. Vi står over for Gud i forsøg og prøvelser for at se om der kan stoles på os hver især, om vi bliver dem i familien der er blandt de genløste i himlen. ”Og jeg så de døde, store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet; og endnu en bog blev åbnet: Livets bog; og de døde blev dømt ud fra det, der stod skrevet i bøgerne, efter deres gerninger.”

(261)  Her repræsenteres den store hvide trone og Han satte sig på dem, fra hvis ansigt jorden og himlen flygtede bort. Lad alle lærere overveje om han gør sit arbejde for øjnene af himlens univers. Ethvert barn som lærerne kommer i kontakt med, er blevet købt af Guds enbårne søns blod, og Han som døde for disse børn ville have behandlet dem som Hans ejendom. Vær sikker på - lærere - at jeres kontakt med alle disse børn skal være af en karakter, som ikke gør jer til skamme når I møder dem på den store dag, hvor alle ord og handlinger kommer frem for Guds revision, og resultaterne lægges det åbent for jer hver især. ”Købt for en pris,” – Oh hvilken pris, alene evigheden vil afsløre det!

(261)  Herren Jesus Kristus er uendelig ømsindet over for dem, som Han har købt for Sine egne lidelser i kødet, så de ikke går fortabt samen med djælvelen og hans engle, men så Han kan kræve dem som hans udvalgte. De har Hans kærligheds krav, Hans egen ejendom; og Han ser på dem med uudsigelig hengivenhed, og vellugten af hans egen retfærdighed giver han til Sine elskede der (262) tror på ham. Det kræver taktfølelse og visdom og menneskelig kærlighed, og helliggjort hengivenhed til hjortens dyrebare lam, at lede dem til at se og påskønne deres ret. At de overgiver sig selv til de trofaste hyrders ømme vejledning. Guds børn vil udøve Jesu Kristi venlighed.

(262)  Lærere, Jesus er i jeres skole hver dag. Hans store hjerte af uendelig kærlighed drages ud, ikke kun for de bedst opdragne børn, som har de mest favorable omgivelser, men for de børn som har arvet anstødelige karaktertræk. Selv forældrene har ikke forstået hvor stort ansvar de har får de karaktertræk der er udviklet i deres børn, og har ikke haft ømhed og visdom til at omgås disse stakkels børn, som de har gjort til det de er. De sporer ikke tilbage til den nedslående udvikling, som er en prøvelse for dem. Men Jesus ser på disse børn med medynk og med kærlighed, for Han ser, Han forstår fra årsag til virkning.

(262)  Læreren kan binde disse børn til hans eller hendes hjerte med Kristi kærlighed blivende i sjælstemplet som en liflig vellugt, en smag af liv til liv. Lærerne kan, ved Kristi nåde, være den levende menneskeagent – være medarbejdere sammen med Gud – der oplyser, opløfter, opmuntrer og hjælper med at rense sjælen fra moralsk besmittelse, og Guds billede skal åbenbares i barnets sjæl, og karakteren forvandles ved Kristi nåde.

(262)  Evangeliet er Guds kraft og visdom, hvis det præsenteres korrekt af dem der hævder at være kristne. Kristus korsfæstet for vore synders skyld, bør kunne ydmyge alle sjæle for Gud, efter hans egen vurdering. Kristus er oprejst fra de døde, steg op til det høje, vor levende Mellemmand i Guds nærhed, er frelsens videnskab som vi behøver at lære og undervise børn og unge med. Kristus sagde: ”Jeg helliger mig selv, så de også bliver helliggjort.” Dette er det arbejde (263) som altid påligger enhver lærer. Der må ikke være noget tilfældigt i denne sag, for selv uddannelse af børn i dagens skoler kræver megen nåde af Kristus og underlæggelse af selvet. Dem som af naturen er gnavne, let at opildne, og har gemt på kritikkens vane, tænker ondt, bør finde en anden slags arbejde som ikke afføder nogen af deres ukærlige karaktertræk hos børn og unge, for de har kostet for meget. Himlen ser den uudviklede mand eller kvinde i barnet, med evner og kræfter som, hvis de vejledes og udvikles korrekt med himmelsk visdom, vil blive menneskeagenter, som den guddommelige indflydelse kan samarbejde med og være menneskeagenter, igennem hvem den guddommelige indflydelse kan samarbejde og være medarbejdere sammen med Gud. Skarpe ord og stadig kritik forvirrer barnet, men reformer det aldrig. Hold disse pirrelige ord tilbage; hold jeres egen ånd under Jesu Kristi disciplin; så vil I lære hvordan I ynkes og sympatiserer med dem som er i jeres indflydelseskreds. Udstil ikke din utålmodighed og hårdhed, for hvis disse børn ikke har brug for behøver uddannelse, vil de ikke få brug for skolens fortrin. De skal være tålmodige, venlige og bringes i kærlighed længere frem på fremskridtets stigetrin, klatre skridt for skridt for at få kundskab.

(263)  Det er en daglig virkende virksomhed, der skal holdes i gang, en tro som virker ved kærlighed og renser lærerens sjæl. Sættes Guds åbenbarede vilje som jeres højeste autoritet? Hvis Kristus er formet inden i, herlighedens håb, så vil Guds sandhed handle på jeres naturlige temperament, så dens forvandlende virke vil åbenbares i en ændret karakter, og med din indflydelse vil du ikke gennem en tydeligt uhelliggjort hjerte og temperament, vende Guds sandhed til en løgn for nogen af jeres elever; ej heller når I viser et selvisk, utålmodigt og ukristeligt temperament i jeres omgang med menneskesind, åbenbarer Kristi nåde ikke er jer nok på noget tidspunkt eller på nogen steder. Derved viser I at Guds autoritet er over jer, ikke kun (264) af navn men i virkelighed og sandhed. Der må være adskillelse fra alt som er anstødeligt eller ikke Kristuslignende, uanset hvor vanskeligt det måtte være for en sand troende.

(264)  Lærer, spørg jer selv om I ikke gør jeres arbejde for tiden men for evigheden: Betvinger Kristi kærlighed mit hjerte og min sjæl, når jeg har med de dyrebare sjæle at gøre, som Jesu har givet Sit eget liv for? Går de gamle karaktertræk, der ikke er i overensstemmelse med Guds vilje, forbi og optager pladsen for Hans betvingende disciplin? ”Et nyt hjerte vil jeg også give jer.” Er alle ting blevet nyt med din omgang med Herren Jesus Kristus? Sår du med dine ord og møjsomme arbejde, sådanne frø i disse unge hjerter at du kan spørge Herren om at vande det, så det skal med Hans tillagte retfærdighed, modnes til en rig høst? Spørg dig selv: Bekræfter jeg disse unge med min egen perverse ånd, så de ser at deres lærer har en ånd der ikke ligner Kristus? Hvis de skulle dø i deres synder, har jeg så ikke ansvar for deres sjæle? Den sjæl der elsker Jesus, som påskønner Hans nådes frelsende kraft, vil føle sig nær til Kristus, så han ønsker at arbejder i Hans linjer. Han kan ikke, og tør ikke, lade Satan kontrollere hans ånd og giftige misma omkring hans sjæl. Alt vil sættes på den ene side som fordærver hans indflydelse, fordi det går imod Guds vilje og bringer sjæle af de dyrebare får og lam i fare; og han er pålagt at våge over sjæle så de kan aflægge et regnskab. Uanset hvor Gud i sit forsyn har sat os, vil han bevare os; som vor dag er skal vor styrke være.

(264)  Hvem skal give plads til sine naturlige følelser og impulser, gøre ham selv svag og utroværdig, for han er en kanal som Satan kan kommunikere igennem og besmitte og fordærve mange sjæle, og disse uhellige stød som Satan kontrollerer gør ham følelsesløs, og det visselige resultat bliver skam og forvirring. Jesu Kristi ånd har altid en fornyende, og gendannende kraft (265) over sjælen, som har kunne mærke sin egen svaghed og flyer til den Uforanderlige, som kan give nåde og kraft til at modstå ondt. Vor Genløser har en bred og vidtfavnende menneskelighed. Hans hjerte er altid blevet berørt af det lille barns velkendte hjælpeløshed som er underlagt grov behandling; for Han elskede børn. Den lidende menneskeheds svageste råb har aldrig nået hans hører forgæves. Og enhver som påtager sig ansvar for at undrevise de unge, vil møde forstokkede hjerter, forvansket natur, og hans arbejde er at samarbejde med Gud i at genoprette Guds moralbillede i ethvert barn. Jesus, dyrebare Jesus, - et helt udspring af kærlighed var i Hans sjæl. Dem som instruerer børnene bør være principfaste mænd og kvinder.

(265)  Det religiøse liv hos et stort antal af dem, som bekender at være kristne, er sådan at de viser at de ikke er kristne. De fremstiller hele tiden Kristus forkert, forfalsker Hans karakter. De mærker ikke betydningen af denne karakterforvandling, og så må de tilpasses Hans guddommelige lignelse; og til tider vil de udvise en falsk del af kristendommen for verden, som vil virke for de sjæles ruin, som de kommer i selskab med, netop fordi de, selvom de bekender sig som kristne, ikke er under Jesu Kristi kontrol. Deres egne nedarvede og fremelskede karaktertræk føjes som dyrebare egenskaber, skønt de har en dødbringende indflydelse over andre menneskesind. Med tydelige og enkle ord vandrer de i gnisterne af deres egen optænding. De har en religion at underkaste sig, og kontrolleres af, omstændighederne. Hvis alt sker sådan som det behager dem, og der ikke er forhold der driller som kræver noget af deres overfladiske, uunderlagte og ukristelige natur, så nedlader de sig og bliver behagelige, og vil være meget tiltrækkende. Når der sker ting i familien eller i deres omgang med andre som generer dem og provokerer deres temperament, hvis de lægger alle forhold frem for Gud, og fortsætter deres bøn, beder indstændig om Hans nåde før de går i gang med deres daglige arbejde (266) som lærere, og selv kender Kristi kraft, nåde og kærlighed iboende deres egne hjerter, før de går i gang med deres arbejde, kommer Guds engle med dem ind i klasseværelset. Kommer de i en provokeret og irriteret tilstand ind i klasseværelset, efterlader den moralatmosfære der giver indtryk på de børn, de har i varetægt, og i stedet for at kunne undervise børnene, behøver de at nogen underviser dem i Kristi lektier.

(266)  Lad enhver lærer som accepter ansvaret at uddanne børn og unge, ransage sig selv, og studere kritisk fra årsag til virkning. Har Guds sandhed taget bolig i min sjæl? Har den visdom som kommer fra Jesus Kristus, som ”først og fremmest er ren, dernæst fredselskende, mild, hensynsfuld, fyldt med barmhjertighed og gode frugter, fri for partiskhed og hykleri” kommet ind i min karakter? Når jeg står i den ansvarsbetyngede stilling som en opdrager, værner jeg så om princippet at ”retfærdighed er frugt af en sæd, der sås i fred til gavn for dem, som stifter fred”? Sandheden skal ikke fremholdes i praksis, når vi føler at den skal det, men den skal fremholdes til alle tider og på alle steder.

(266)  Velafbalancerede tankesind og symmetriske karaktertræk er nødvendig som lærere på alle områder. Læg ikke det arbejde over i unge kvinder og unge mænds hænder, som ikke ved hvordan man har med mennesker at gøre. De ved så lidt om nådens kontrollerende kraft over deres egne hjerter og karakter, da de må aflægge noget og lære helt nye lektier om kristen erfaring. De har aldrig lært at holde deres egen sjæl og karakter under Jesu Kristi disciplin, og endog tage tankerne til fange hos Jesus Kristus. Der er alle slags karaktertræk at have med at gøre hos børn og unge. Deres tankesind er modtagelige. Alt som en overilet og lidenskabelig optræden fra lærerens side kan afskære hendes indflydelse for godt over de studerende, som hun har uddannelsesbetegnelsen over. Og vil denne uddannelse være for (267) børns og unges nuværende og fremtidige evige gode? Der skal udøves en korrekt indflydelse over dem for deres åndelige gode. Hele tiden skal der instrueres i at opmuntre børn til at danne korrekte vaner, når det gælder tale, stemmebrug og optræden.

(267)  Mange af de børn har ikke fået en ordentlig oplæring hjemmefra. De er sørgelig forsømte. Nogle er blevet overladt til at gøre som de behager; andre bebrejdes og mister modet. Men de får kun udvist små behageligheder og opmuntringer, og kun få anerkendende ord bliver talt til dem. Forældrenes mangelfulde karaktertræk er blevet nedarvet, og den disciplin de får ved disse mangelfulde karaktertræk har været ubehagelige i dannelsen af karakter. Der har ikke været brugt solidt tømmer i karakteropbyggelsen. Der er intet vigtigere arbejde at udføre, end at uddanne og oplære disse unge og børn. Lærerne som arbejder i denne del af Herrens vingård behøver først at lære hvordan de skal være beherskede, holde deres eget temperament og følelser under kontrol, i underdanighed under Guds Ånd. De bør bevise at de ikke har en ensidig erfaring, men et velafbalanceret sind, en symmetrisk karakter så at der kan stoles på dem, fordi de er samvittighedsfulde kristne, selv under Førstelæren, som har sagt: ”Lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, og I skal finde hvile for jeres sjæle.” Så må de dagligt lære i Kristi skole at de kan uddanne børn og unge.

(267)  Selvkultur, selvkontrol under disciplin i Kristi skole, med en levende forbindelse med den store Lærer, vil de få en forstandsmæssig kendskab til praktisk religion, og holder deres egne sjæle i Guds kærlighed, vil de vide hvordan tålmodigheds-nådegaven og Kristuslignene overbærenhed praktiseres. Tålmodighed, kærlighed langmodighed og øm forståelse aktiveres. De vil kunne se at de har den mest betydningsfulde mark i Herrens vingård at opdyrke. (268) De må opløfte deres hjerter til Gud i oprigtig bøn: Vær Du mit forbillede, og når de beskuer Jesus vil de gøre Kristi gerninger. Jesus sagde: “Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, han ser Faderen gøre”. Sådan er det med Guds sønner og døtre; ser standhaftigt og lærvilligt på Jesus, gør intet på deres egen måde og efter deres egen vilje og behag; men i Kristi lektier har de set Ham, som deres Forbillede, gøre sådan som de bør gøre. Derved fremviser de Jesu Kristi karakter til de studerende, hver gang de undervises. De griber de klare stråler fra Retfærdighedens Sol og genspejler disse dyrebare stråler på de børn og unge, som de uddanner. Dannes der korrekte levevaner efterlades der et aftryk i børnenes sind og karakter, at de må praktisere dem på rette måde. Det betyder meget at bringe disse børn direkte under Guds Ånds indflydelse, oplære og disciplinere dem i Herrens tugt og formaning. Det vil kræve alvorlige bestræbelser i Jesu navn og styrke at danne korrekte vaner, og udøve en rigtig ånd. Instruktøreren må holde ud, give linje efter linje, forskrift efter forskrift, lidt her og lidt der, med en langmodig og tålmodig ånd, i sympati og kærlighed, binde disse børn til hans hjerte med Kristi kærlighed, som har åbenbaret sig selv.

(268)  Der kan i højeste grad handles på denne sandhed, og sættes et eksempel for børnene. ”Og han er i stand til at føle medlidenhed med de uvidende og vildfarende, fordi han også selv er skrøbelighed undergivet og derfor er skyldig at frembære syndoffer, såvel for sig selv som for folket.”

(268)  Lad lærerne have dette i sinde, og aldrig miste dette af syne, skønt de er tilbøjelige at føle noget imod børn og unge med al slags dårlig opførsel, så lad dem huske på at Guds engle ser sorgrigt på dem, for hvis børn fejler og opfører sig forkert, så er det endnu (269) vigtigtere at deres overordnede som lærer, kan undervise dem ved forskrift og eksempel. De må under ingen omstændigheder miste selvkontrol, og være utålmodige og hårde, og mangle sympati og kærlighed; for disse børn er Jesu Kristi ejendom, og lærerne må være meget forsigtige og gudfrygtige med den ånd som de gemmer på og de ord de siger, for børn vil gribe om det der udvises mod dem, om det er godt eller ondt. Det er et tungt og helligt ansvar.

(269)  Der er brug for lærere som er eftertænksomme, viser hensyn til deres egne svagheder og synder, og som ikke vil være tyranniske og tage modet fra børn og unge. Der er brug for megen bøn, eget tro, megen overbærenhed og mod, som Herren er parat til at give. For Gud ser alle prøvelser, og lærerne kan udøve en forunderlig indflydelse, hvis de vil praktisere de lektier som Kristus har givet dem. Men vil disse lærere overveje deres egen lunefulde handlinger, at de anstrenger sig meget svagt for at lære i Kristi skole og praktiserer en Kristuslignende sagtmodighed og ydmyg i hjerte? Lærerne bør selv være lydige mod Jesus Kristus, og altid praktiserer hans ord, så de kan eksemplificere Jesu Kristi karakter for de studerende. Lad jeres lys skinne i gode gerninger, og trofast våge og sørge for hjortens lam, med tålmodighed, med ømhed, og med Jesu Kærlighed i deres egne hjerter.

(269)  Det er en fejltagelse at sætte unge mænd og unge kvinder på en sådan mark, som ikke har udviklet en dyb og alvorlig kærlighed til Gud og til de sjæle som Kristus døde for, og det vil føre til tab af mange dyrebare sjæle. Læreren behøver at være modtagelig over for Guds Ånds indflydelse. Ikke en eneste som bliver utålmodig og irriteret, bør være opdrager. Lærere må overveje at de har med børn at gøre, ikke mænd og kvinder. De er børn og har alt at lære, og det er meget vanskeligere for nogle at lære end for andre. Den tungnemme elev behøver megen mere (270) opmuntring end han modtager. Hvis lærerne sættes over disse forskellige menneskesind, som af naturen elsker at give ordre, diktere og ophøje sig selv i deres autoritet, som vil handle partisk, få yndlingselever som de viser forkærlighed for, medens andre behandles punktligt og strengt, så vil det skabe forvirring og opsætsighed. Lærere som ikke er blevet velsignet med en velafbalanceret erfaring kan sættes til at passe på børn og unge, men gør store fejl mod dem de underviser. Forældre må komme til at se tingene i et andet lys. De må føle at det er deres pligt at samarbejde med lærere, og opmuntre til klog disciplin, og bede meget for ham som underviser deres børn. I må ikke få børnene til at ærgre sig, kritisere eller tage modet fra dem; I vil heller ikke gøre noget godt ved at hjælpe dem til oprør, og være ulydige, uvenlige og ukærlige, på grund af den ånd I udvikler. Hvis I i virkeligheden er kristne, vil I få en iboende Kristus, og Hans ånd som gav Sit liv for syndere; og Guds visdom vil undervise jer i enhver nødsituation I kommer ud i.

(270)  Børn har behov for at få udøve retfærdighedens stadige, faste og levende princip over sig. Vær sikker på at I lader det sande lys skinne over jeres elever. Himlens lys mangler. Lad aldrig verden få det indtryk at jeres ånd, smag og længsler ikke er af højere og rene orden, end de verdsliges. Hvis I i jeres handlinger giver dem dette indtryk, så lader i et falskt og bedragende lys lede dem i fordærv. Basunen må have en bestemt lyd. Der skal trækkes en klar og dyb linje af den evige Gud mellem retfærdige og uretfærdige, gudfrygtige og ugudelige; mellem dem som er lydige mod Guds bud og dem der er ulydige.

(270)  Den stige som Jakob så i nattesynet, der nederst nåede jorden og toppen nåede ind i (271) de højeste himle; Gud selv over stigen, og Hans herlighed sikker på hvert trin; engle steg op og ned på stigen der skinnede klart, er et symbol på den stadige kommunikation mellem denne verden og himmelske steder. Gud udretter Sin vilje gennem redskaber som himmelske engle i stadig tæt forbindelse med mennesker. Denne stige åbenbarer en direkte og vigtig kommunikationskanal med jordens beboere. Stigen præsenterede verdens Genløser for Jakob, som kæder jord og himmel sammen. Enhver som har set beviser for sandhedens lys og accepterer sandheden, bekender sin tro på Jesus Kristus, er i ordets højeste forstand en missionær. Han tager imod himmelske rigdomme, og det er hans pligt at viderebringe dem, og sprede det han har modtaget.

(271)  Da åbnes en mark til at bearbejde og opdyrke dem som er antaget som lærere på vore skoler, til at udså frø og høste de modne kerner. Hvad er mere tilfredsstillende end at være medarbejdere sammen med Gud i at uddanne og oplære børn og unge til at elske Gud og holde Hans bud? Led de børn som I underviser i dagskolen og i sabbatsskolen til Jesus. Hvad kan være til større glæde end at se børn og unge følge Kristus, den store Hyrde, som kalder, og får og lam hører Hans røst og følger Ham? Hvad kan sprede mere solskin over interesserede sjæle, helligede arbejdere end at vide af hans vedholdende arbejde ikke er forgæves i Herren, og se hans elever få glædens solskin i deres sjæle fordi Kristus har tilgivet deres synder? Hvad kan være mere tilfredsstillende for Guds medarbejder, end at se børn og unge modtage Guds Ånds aftryk i sand karakterædelhed og i genoprettelsen af Guds moralbillede – børnene søger den fred som kommer fra fredens Fyrste? Er sandheden en trældom? Ja i én forstand; binder den de villige sjæle til fangenskab i Jesus Kristus, bøjer deres hjerter til (272) Jesu Kristi adelsmærke. Oh, det betyder meget mere, end begrænsede menneskesind kan fatte, at bringe Jesus Kristus og Ham korsfæstet i al møje fra missionsarbejdet. ”Men han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødes skyld; os til fred kom straf over ham, vi fik lægedom ved hans sår.” ”Den, som ikke kendte til synd, har han gjort til synd for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed i ham.” Dette skal være vort arbejdes byrde. Hvis nogen tror at han kan undervise i sabbatsskolen eller i dagskolen efter uddanelsens videnskab, behøver han først at lære Herrens frygt, som er visdoms begyndelse, så han kan lære den højeste af alle videnskaber.

(272)   ”Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus.” ”De ord, du har givet mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed erkendt, at jeg er udgået fra dig; og de er kommet til tro på, at du har sendt mig.” Her ligger arbejdet foran os, at være Kristi repræsentanter, idet Han i vor verden var Faderens repræsentant. Vi skal lære de ord vi har fået i Kristi lektier. ”De ord, du har givet mig, har jeg givet dem”. Vi har vort arbejde, og alle ungdomsinstruktørere med deres evner, skal modtage det Gud har udfoldet og nedskrevet i Sit hellige ord efter Kristi lektier, i et godt og ærligt hjerte, - acceptere livets ord sagtmodigt. Vi er i forsoningsdagens forbillede, og vi skal ikke blot ydmyge vore hjerter for Gud og bekende vore synder, men vi skal med alle vore evner til at uddanne, prøve at instruere dem, som vi kommer i kontant med, og få dem ved forskrift og eksempel til at kende Gud og Jesus Kristus som Han har sendt.

(272)  Oh, jeg ønsker så meget at himlens Herre ville åbne de mange øjne som nu er blinde, så de kan se sig selv sådan som Gud ser dem, og give dem en fornemmelse af det arbejde der skal udføres på arbejdsmarkerne. Men jeg har ikke noget håb om at alle de appeller (273) jeg kommer med, nytter, medmindre Herren taler til sjælen og skriver Sine forlangender på hjertets tavler. Kan enhver menneskeagent ikke få en høj og ophøjet fornemmelse af hvad det vil sige at få udpeget en stor og betydningsfuld mark i hjemmeissionsarbejdet, uden at absolut tage til fjerntliggende lande? Og når nogle må proklamere nådesbudskabet til dem langt væk, er der mange som må proklamere budskabet til dem nær ved. Vore skoler skal være uddannelsesskoler der kvalificerer unge til at blive missionærer både med forskrift og eksempel. Lad ham der arbejder som lærer altid have i sinde at disse børn og unge er indkøbt for Guds Søns blod. De må ledes til at tro på Kristus som deres personlige frelser. Navnet på hver enkelt troende er indgraveret i Hans hænders håndflader. Overhyrden ser ned fra den himmelske helligdom på fårene på Hans græsgang. ”Han kalder sine får ved navn og fører dem ud.” ”Men synder nogen, så har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige.” Oh dyrebare velsignede sandhed! Han behandler ikke ét tilfælde med ligegyldighed.

(273)  Hans betagende lignelse om den gode hyrde viser enhver forkyndertjeners og enhver kristens ansvar, som har taget et embede som børne- og ungdomslærer og lærer til gamle og unge, ved at åbne skrifterne op for dem. Hvis nogen forvilder sig ud af folden, efterfølges han ikke med hårde og med en pisk, men forfølges han med vindende indbydelser til at vende tilbage. De nioghalvfems som ikke fór vild råber ikke efter hyrdens sympati og ømme og medynkende kærlighed. Men Hyrden følger de får og lam som har vagt så stor bekymring i ham og optaget hans sympati. Den uhildede trofaste hyrde forlader resten af fårene, og hele hans hjerte og sjæl og energi bruges på at opsøge den tabte. Og så vender symbolet – pris Gud – hyrden tilbage med fåret, og bærer det i sine arme, og glæder sig hvert skridt; og han siger: »Glæd jer (274) med mig; thi jeg har fundet mit får, som jeg havde mistet.« Jeg er så taknemmelig over at vi har lignelsen om det fortabte får. Og det er den lektie som hyrden skal lære, - succes med at bringe får og lam tilbage.

(274)  Vi får ikke noget billede om en sorgfuld hyrde der vender tilbage uden fåret. Og Herren Jesus fortæller om hyrdens glæde og hans glæde med at finde fåret får skaber glæde og fryd i himlen blandt englene. Guds visdom, Hans kraft og Hans kærlighed, er uden lignelse. Det er den guddommelige garanti at ikke en eneste af de vildfarne får og lam overses og ikke en efterlades uden undsætning. En gylden kæde – den guddommelige krafts barmhjertighed og medfølelse – går over enhver af disse sjæle der er i fare. Skal menneskeagenten da ikke samarbejde med Gud? Skal han selv være syndig, fejlbarlig og mangelfuld, ligeglad med den sjæl der er ved at gå tabt? Kristus har kædet ham til Sin evige trone ved at ofre Sit eget liv.

(274)  Zakarias’ beskrivelse af Josua, ypperstepræsten, er en slående fremstilling af den synder som Kristus går i forbøn for, om han må komme til anger. Satan står ved Forsvarerens højre hånd, modarbejder Kristi værk, og beder imod Ham, at manden er hans ejendom, siden han har valgt ham som hersker. Men menneskets Forsvarsadvorkat, Genopretteren, mægtigere end den mægtigste, hører Satans forlangende og krav, og svarer ham: »Herren true dig, Satan, Herren true dig, han, som udvalgte Jerusalem. Er denne ikke en brand, som er reddet ud af ilden?« Josua havde snavsede klæder på og stod foran engelen; men denne tog til orde og sagde til dem, som stod ham til tjeneste: »Tag de snavsede klæder af ham!« Og til ham sagde han: »Se, jeg har taget din skyld fra dig, og du skal have højtidsklæder på.« Og han sagde: »Sæt Et rent hovedbind på hans (275) hoved!« og de satte et rent hovedbind på hans hoved og gav ham rene klæder på. Så trådte Herrens engel frem”.

(275)  Læg på sinde, enhver lærer som tager ansvar for menneskers tankesind, at alle sjæle som er tilbøjelige til at fejle og fristes nemt, er særlig genstand for Kristi advokatur. De raske behøver ikke en læge, men de syge. Den medfølende Mellemmand går i forbøn, og vil syndige og begrænsede mænd og kvinder afviste en eneste sjæl?

(275)  Skal nogen mand eller kvinde være ligeglad med de sjæle som Kristus går i forbøn for i himlens sale? Skal I med jeres handlemåde, efterligne Farisæerne, som er ubarmhjertige, og Satan, som anklager og ødelægger? Oh vil I hver især ydmyge jeres egne sjæle for Gud, og lade de hårde nerver og jernviljen underlægge og sønderbrydes?

(275)  Gå bort fra Satans røst og fra at gøre hans vilje, og stå ved Jesu side, besidde Hans egenskaber, ham som har fine og ømme følelser, som kan gøre de forpinte og lidende mennesker til Sine egne. Det menneske som har fået meget tilgivet vil elske meget. Jesus er en medfølende forbønsmand, en nådig og trofast ypperstepræst. Han, himlens Majestæt – herlighedens Konge – kan se på begrænsede mennesker, genstand for Satans fristelser, ved at Han har mærket kraften fra Satans list. ”Derfor måtte han i ét og alt blive sine brødre lig, [iklædte Sin guddommelighed med menneskelighed,] for at han i sin tjeneste for Gud kunne blive en barmhjertig og trofast ypperstepræst til at sone folkets synder. Thi som den, der selv er blevet fristet og har lidt, kan han komme dem til hjælp, som fristes.”

(275)  Da kalder jeg jer, mine brødre, til praktisk arbejde i de linjer Kristus arbejdede i. I må aldrig tage strenghedens, fordømmelsens og domsafsigelsens kåbe på, og drive de stakkels fristede dødelige mennesker fra folden; men som Guds medarbejdere, helbrede de åndeligt syge. Dette vil I gøre hvis (276) I har Kristi sindelag. ”Thi vi har ikke en ypperstepræst, som ikke kan have medlidenhed med vore skrøbeligheder, men en, som har været fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd.” ”Ved du, hørte du ikke, at Herren er en evig Gud, den vide jord har han skabt? han trættes og mattes ikke, hans indsigt udgrundes ikke.” — Kristen uddannelse, 161 (1893).

næste kapitel