Grundprinipper for kristen uddannelse kapitel 36. Fra side 277ren side   tilbage

Studietiden afbrydes

(277)  (277) Den ene ting ønsker jeg at forstå, at jeg ikke har været i harmoni med de studerende afbryder studiet på skolen, medmindre menneskers fordærv og grove ryggesløshed gør det nødvendigt, så andre ikke fordærves. Der har været en vildfarelse med at sende de studerende væk fra skolen, sådan som det er sket i ___, i ___ og på andre steder, som har været et stort onde, og sjæle der er behandlet sådan har åbnet en arbejdsgang som sender dem over i fjendens rækker som bevæbnede og veludstyrede fjender. Når de studerende fejl offentliggøres for skolen, - er jeg kommet ind for at se og høre nogle af disse afsløringer, og har så fået vist eftervirkningerne. Det har været skadeligt i alle henseender, og har ingen gavnlig indflydelse på skolen. Havde de, som har del i disse ting, haft Kristi ånd og visdom, ville de have set en udvej til at afhjælpe vanskelighederne mere efter Jesu Kristi lignelse. Det hjælper aldrig en studerende at blive ydmyget for hele skolen. Det skaber et sår som gøres værre. Det helbreder intet, kurrer intet. Der er studerende som må studieafbryde fra skolen. Herved kastes over på Satans slagmark for at kæmpe med magter og myndigheder uden rustning eller forsvar, og bliver let bytte for Satans list. Lad mig sige nogle ord til jer i Herrens navn. Når der lægges en ordentlig plan, synes de studerende i nogle tilfælde at let føres på vildspor, er det ikke nødvendigt med studieafbrydelse eller hjemsendelse. Det er en rigtig metode, og Herrens Ånd må bevæge menneskeagenten, ellers vil der gøres graverende fejltagelser. Det er det pæneste arbejde som en menneskeagent nogen sinde kan gå ind i, at have med menneskesind at gøre. Lærere må tænke over at de ikke har med engle at gøre, men mennesker med samme lidenskaber som de selv har. Karakteren formes ikke efter en form. Børn får alle slags karaktertræk (277) som en arv. Derved åbenbares manglerne og dyderne i karaktertrækket. Lad alle instruktører tage dette hensyn til dette. Arvelige og opdyrkede deformiteter i menneskekarakteren, såvel som karakterens skønhed, må imødekommes, og instruktøren opelsker megen dydighed til at vide hvordan man har med disse fejlende menneskers nuværende og evige gode at gøre. Hvis der gemmes om det impulsive, utålmodighed, stolthed, selviskhed og selvværd, vil det udrette en masse ondt som kan kaste menneskesjælen på Satans slagmark, uden visdom til at navigere hans skib, men han vil være i fare for at kastes hid og did af Satans fristelser, indtil han lider skibbrud. Enhver lærer har sin egne særlige karaktertræk at passe på, hvis Satan ikke skal bruge ham som agent til at ødelægge sjæle med, ved hans egne uhelliggjorte karaktertræk. Den eneste sikkerhed lærere har, er at dagligt lære i Kristi skole, Hans sagtmodighed, Hans ydmyghed af hjerte, så selvet vil skjules i Kristus, og han vil sagtmodigt bære Kristi åg, og tænke over at han har med Hans arvinger at gøre. Jeg må sige til jer, at jeg er blevet vist at de bedste metoder ikke altid er praktiseret, når der arbejdes med de studerendes vildfarelser og fejl, og resultatet har været at sjæle kommer i fare og nogle går tabt. Ondt temperament hos lærerne, ukloge handlinger, egenkærlighed har gjort et slemt arbejde. Der er ingen form for laster, verdslighed eller drukkenskab, som vil gøre større skade på karakteren, forbitre sjælen og igangsætte en række onder som slår det gode ned, end menneskers lidenskaber der ikke styres af Guds Ånd. Vrede, opfarenhed, oprør vil aldrig betale sig. Hvor mange fortabte sønner holdes ikke af Guds rige ved deres ukærlige karakter som hævder at være kristne. Jalousi, misundelse, stolthed og ubarmhjertige følelser, selvretfærdighed, let opfaren, tænker ondt, hårdhed, kulde, usympati, dette er Satans egenskaber. Disse ting møder lærerne i de studerendes karaktertræk. Det er en forfærdelig ting at have med disse ting at gøre; men når man prøver at drive disse onder ud, (279) har medarbejderen i mange tilfælde udviklet lignende egenskaber som har ødelagt hans sjæl, som han arbejder med.

(279)  Der er virkelig ikke plads i himlen til disse temperamenter. En mand med et sådant karaktertræk vil kun gøre himmelen miserabel, fordi han selv er miserabel. ”Hvis du ikke fødes igen,” sagde Kristus, ”kan du ikke komme i himmeriget.” For at komme i himlen, må mennesket have Kristus formet inden i, herlighedens håb, og tage himlen med sig. Herren Jesus alene kan formes og ændre karakteren. Af mangel på tålmodighed, venlighed, overbærenhed, uselviskhed, og kærlighed glimter disse træk ufrivilligt frem når man ikke er på vagt, og ukristne ord, ukristelige karaktertræk eksploderer nogle gange til sjælens ruin. ”Glæder sig ikke over uretten.” Bemærk dette. Apostlen tænker at der, hvor der fremmes en ægte kærlighed for dyrebare sjæle, vil det være tydeligt for dem der har mest brug for den tålmodighed som er langmodig og er venlig, og vil ikke være hurtig itl at forstørre en lille ubetænksomhed eller rette fejl til store utilgivelige krænkelser, og vil ikke udnytte andres fejl. Kærlighed til de sjæle som Kristus døde for vil ikke gøre det som er gjort ved de misforståelser der gjaldt den fejlende, udstillede deres fejl og svagheder for hele skolen. Hvordan tror du at Jesus så på sådanne forretninger? Var Han til stede ville Han sige til dem som gør disse ting: ”I kender ikke Skrifterne eller Guds kraft.” For skrifterne viser tydeligt hvordan vi skal behandle fejlende. Overbærenhed, venlig hensyn, ”Pas på at du ikke selv bliver fristet,” vil mødes med det hårdnakkede og forstokkede hjerte. Kærlighed til Jesus vil dække en mangfoldighed af synder, så de ikke skal jagte forbryderen ejheller udstille og skabe følelser af enhver slags og karakteren i deres menneskebryst som disse fejltagelser lægges åbent for, og hos ham der behandles. Han drives for ofte til desperation. Hans sind kan ikke helbredes. Nu er opgaven at få Kristi nåde i den sjæl som aldrig vil være skyldig i at udstille andres fejl, med mindre det (280) er tydeligt nødvendigt. Fremgangsmåde i Kristi linjer. Det sande vidne taler i Åbenbaringen 21,5. Praktiser kærlighed. Der er intet i kristendommen som er lunefuldt.

(280)  Hvis et menneske ikke vil bruge sin arm, bliver den svag og mangler muskelkraft. Hvis den kristne ikke bruger sine åndelige kræfter, får han ikke karakterstyrke, ingen moralsk livskraft. Kærlighed er en meget dyrebar plante og må opdyrkes hvis den blomstrer. Den dyrebare kærlighedsplante skal behandles ømt (praktiseres), og det vil blive stærkt g livskraft og rigt frugtbærende, at hele karakteren kom til udtryk. En Kristuslignende natur er ikke selvisk, ikke uvenlig, og vil ikke skade deres sjæle som kæmper med Satans fristelser. Den vil gå ind i deres følelser som fristes, så trængsler og fristelser styres således, at guldet bringes ud og slaggerne fortæres. Dette er den praksis som Gud udpeger alle til. I denne Kristi skole må alle dagligt lære lektier, både lærere og elever, at være tålmodige, ydmyge, generøse og ædle. I må alle søge Gud alvorligst i bøn blandet med levende tro, og Guds formende hånd vil gøre Sin egen efterlignelse i jeres karakter. Fristelser vil komme, men ikke overvindes. Men gennem den nåde der findes i hjertets opåbning, til Jesu banken og røst, vokser kristen karakter og erfaring mere og mere smukt og himmelsk. Lad os have i sinde at vi har med sjæle at gøre som Kristus har købt for en uendelig pris med Sig selv. Oh fortæl de fejlende, at Gud elsker jer, Gud døde for jer. Græd over dem, bed med dem. Udgyd tårer over dem, men bliv ikke vred på dem. De er Kristi indkøbte ejendom. Lad enhver søge en karakter som vil udtrykke kærlighed i alle hans handlinger. ”Den, der forarger en af disse små, som tror på mig, ham var det bedre, at der var hængt en møllesten om hans hals, og han var sænket i havets dyb.” Det er bedre at ikke leve end at være blottet dag for dag (281) for den kærlighed som Kristus har åbenbaret i Hans karakter, og har pålagt Sine børn. Kristus sagde: “I skal elske hverandre: ligesom jeg har elsket jer”. Vi lever i en hård, ufølsom og kærlig verden. Satan og hans forbund laver alle kunster for at lokke sjæle, som Kristus har givet Sit dyrebare liv for. Enhver som elsker Gud i oprigtighed og sandhed, vil elske de sjæle som Kristus døde for. Hvis vi ønsker at gøre godt mod sjæle, vil vor succes med disse sjæle stå i forhold til deres tro, til vor tro, og værdsætte dem. Respekt for kæmpende menneskesjæle er det sikre middel hvorigennem Kristus Jesu genoprettelse af mennesknes selvrespekt er gået tabt. Vore avancerede tanker om at han kan blive en hjælp, kan vi ikke fatte til fulde. Vi har brug for Guds rige nåde hver time, så vil vi få en rig og praktisk erfaring, for Gud er kærlighed. Han som bor i kærlighed, bor i Gud. Vis kærlighed til dem som behøver den mest. Den mest uheldigt stillede, dem som har det mest ubehagelige temperament behøver vor kærlighed, vor ømhed, vor medfølelse. Dem som prøver vor tålmodighed behøver mest kærlighed. Vi går kun igennem verden en gang; alt godt som vi gør, bør vi gøre alvorligt, utrætteligt, med den samme ånd i stedet for Kristus i Hans arbejde. Han vil ikke svigte eller miste modet. Den rå, hårdnakkede og vrangvillige menneskenatur er dem som har mest brug for hjælp. Hvordan kan de hjælpes? Kun ved den kærlighed der praktiseres for dem, som Kristus åbenbarede for faldne mennesker ved. Behandel dem, om du kan, som de fortjener. Hvad hvis Kristus havde behandlet os sådan? Han, den ufortjente, blev behandlet som vi fortjener. Kristus behandler os stadig med nåde og kærlighed, som vi ikke fortjente, men som Han fortjente. Behandel nogle karaktertræk, som du tror de virkelig fortjener, og du vil få afskåret den sidste tråd af håb, ødelægge jeres indflydelse og fordæve sjælen. Vil det kunne betale sig? Nej, jeg siger nej, hundrede gange nej. Bind disse sjæle med al den tilgængelige hjælp du kan give, tæt til et elskende, sympatiserende og medynkende hjerte, der flyder over af Kristus-lignende kærlighed, (282) og du vil frelse en sjæl fra døden og skjule en mangfoldighed af synder. Var det ikke bedre om vi prøvede kærlighedsprocessen?

(282)  Vær forsigtig med hvad du gør, når studerende bortvises. Dette er en alvorlig sag. Der skal ligge en meget alvorlig fejl til grund, hvis denne disciplin er nødvendig. Så må alle omstændigheder i forbindelse med denne sag overvejes nøje. Studerende der sendes hjemmefra på kort eller lang afstand, tusinde og tusindvis mile, er frataget hjemmets muligheder, og sendes de bort fra skolen nægtes de skolens privilegier. Alle deres omkostninger må imødekommes af nogle der har håb og tillid til disse ting, at deres penge ikke investeres forgæves. Den studerende falder for fristelser, og han straffes for sine fejl. Han føler klart at hans efterretninger ødelægges, og han skuffer dem, der har stolet på at han udvikler en karakter under sin oplæring i skolelivet, som vil betale alt som er blevet investeret for hans skyld. Men han bortvises for sin tåbelige handlinger. Hvad vil han gøre? Tapperhed er det laveste man kan udvise, der værnes ikke om mod og endog mandighed. Han er på lånt tid, og dyrebar tid går tabt. Hvem er ømsindet og venlig, og nærer en byrde for disse sjæle? Egentlig utroligt at Satan udnytter disse forhold. De kastes på Satans slagmark og menneskehjertets værste følelser aktiveres, og styrkes og bliver bekræftet. Jeg lægger sagen frem som den er blevet vist mig. Jeg ønsker at alle kunne se dette som det er blevet vist mig i alle afskygninger. Jeg tror der vil ske radikale forandringer med de mange regler og metoder man behandler mennesker efter. Der vil være flere læger til at helbrede menneskesjæle, som forstår hvordan de skal behandle mennesker. Der vil tilgives og udvises langt mere forståelse og der praktiseres langt mere kærlighed, og langt mindre modløshed, og nedbryde den indflydelse som udøves. Om Kristus kunne behandle alle Sine sønner og døtre som lærer af Ham, ligesom menneskeagenten lærer og lærerne behandler dem de har ansvar for; (283) så når Herrens lov, Hans regler, Hans formaninger er blevet ignoreret af os, udstødes eller hjemsendes den skyldige, vender den fejlende bort fra Hans frelsende, opløftende og opdragende indflydelse, efterlader ham til at hakke i det og vælge sin egen vej og handlemåde, uden Hans guddommelige assistance, hvad vil der så blive af vore sjæle? Hans stadig tilgivende kærlighed binder vore sjæls interesse op med Ham selv. Oh Jesu mægtige kærlighed overvælder mig når jeg tænker på det. Kristi åg er nemt og Hans byrde let. Når vi i praksis går helt ind i Jesu kærlighed, vil vi se langt anderledes resultater med vor vækst som kristne, og forme deres karakter som kommer i forhold med os. Den vanskeligste opgave den enkelte har, er at opgive det som man mener er sin ret. Kærlighed søger ikke sit eget. Himmelskfødt kærlighed, rammer dybere end overfladen. Kærlighed praler ikke, opblæses ikke. Befæstet med Kristi kærligheds nådegave optræder man ikke usømmeligt. Han som bor i kærlighed, bor i Gud. Gud er kærlighed. Vi behøver alle kærlighed, venlighed, ømhed, medfølelse og overbærenhed. Udstød alle spor af selviskhed eller menneskelig værdighed fra sjælen.

(283)  Da al håb udelukkes fra Adam og Eva som konsekvens af overtrædelse og synd, når retfærdighed kræver synderens død, så gav Kristus Sig selv som et offer for verdens synd. Verden var under dom. Kristus blev stedfortræder og sikkerhed for mennesker. Han vil give Sit liv til verden, som repræsenteres som det fortabte får, der er faret vild fra folden, hvis skyld såvel som hjælpeløshed blev pålagt dem, og stod i vejen, og forhindrede deres hjemkomst. ”Deri består kærligheden: ikke i, at vi har elsket Gud, men i, at han elskede os og sendte sin Søn til soning for vore synder.” ”Vi fór alle vild som får, vi vendte os hver sin vej, men Herren lod den skyld falde på ham, der lå på os alle.” Enhver søn og datter af Gud vil, hvis vi har en varig Frelsere, udvirke Kristus. (284) Enhver sjæl som ikke har en blivende Frelser, vil åbenbare det samme i ikke-Kristi lighed i karakter. Der værnes ikke om kærligheden og den bruges ikke. ”Løft Ham op, den opstandne Frelser,” i vore ord, i vor samtale, i vor omgang med den fejlende.

(284)  Jeg ved at den byrde jeg har fået pålagt, at der er mange som virker i vore skoler, selv behøver at lære Kristi sagtmodighed, Hans ømme behandling af fejlende, Hans medfølelse og kærlighed, at lære dette i Kristi skole. Indtil de er blødgjort og slaggerne er ude af karakteren vil de være på tværs. Mit hjerte er meget såret over de alvorlige resultater som kommer af denne ukloge behandling, mere alvorligt end mange vil tillade over for deres egen samvittighed eller over for Gud. Selvet er så stort hos mange, stræber altid efter overherredømme. Der er dem som bekender at være Jesu Kristi efterfølgere, hvor selvet aldrig er død. De har aldrig faldet på klippen og blevet sønderbrudt. Før de kan det, vil de leve i selvet, og hvis de dør som de er, er det for sent for altid for at rette op på deres fejl. Jeg elsker deres sjæle. Jesus elsker deres sjæle og Han vil gøre et godt arbejde for dem, hvis de vil ydmyge sig selv under Hans mægtige hånd, angre og blive omvendt, overgive enhver dag til Gud. Der må ske en stadig, daglig overgivelse. Vi må være parate mænd og kvinder, altid vogte over selvet, og passe på at udnytte alle anledninger til at gøre godt og kun godt for de sjæle som Kristus har givet Sit liv for at gøre dem til Hans egne. Når menneskeagenter behandler disse sjæle med en hård ånd, sårer de Kristi hjerte, og bringer Ham til åben skam, for med deres karakter viser de Kristi karakter forkert. En sagde: ”Din storhed har gjort mig stor.” Jeg beder til vor himmelske Far om alle som går på vore skoler må være i Kristus, som grenen er forenet med den levende vin. — MS., 1893.

næste kapitel