Grundprinipper for kristen uddannelse kapitel 38. Fra side 291ren side   tilbage

Studerende pålægges at være medarbejdere hos Gud

(291)  (291) Jesus døde for menneskeheden, og da Han gav Sit liv ophøjede han menneskeheden, da hævede moralværdiens vægt hos Gud. Den uendelige Guds Søn iklædte Sin guddommelighed med menneskelighed, og underlagde sig korsets død, så Han kan blive en anstødssten hvorved menneskene mødes med guddommelighed. Han gjorde det muligt for mennesker at få del i guddommelig natur, og undfly det fordærv som er i verdens lyster. Kristus arbejder konstant på at opløfte og forædle mennesker, og Han forlanger at enhver sjæl som Han har genløst fra Håbløs ulykke, skal samarbejde med ham i det store frelsesværk for fortabte. Vi skal ikke lægge snarere og lægge hemmelige planer for at drage sjæle i fristelse.

(291)  Oh om enhver kunne se sagen som den blev præsenteret i alle dens afskygninger, hvor hurtigt ville de så ikke droppe fjenden og hans listige arbejde! Hvor meget ville de ikke foragte hans mål at bringe synd over menneskeslægten! Om de dog ville hade synd med et fuldstændigt had, når de tænker over hvad det har kostet himlens Befalingsmand, for at de ikke gik fortabt, så mennesker ikke bindes håbløst til fange til Satans stridsvogn, en fornedret slave til hans vilje, et trofæ for hans sejr og hans rige.

(291)  Hvem vil lænke sig til Satan? Hvem vil bære hans tegn? Hvem vil vælge ham som hærfører, og nægte et stå under vor frelses Hærførerens blodbestænkte banner? Kristus døde for alle Adams sønner og døtre; og når Guds søn har udtrykt en så forbavsende kærlighed, gjort dette store offer for synderen, for at han, ved tro på Ham, ikke skal gå fortabt, men få evigt liv, hvordan kan denne store kærlighed da virke så ligegyldig og stå i synd og (292) ulydighed, og ikke hjertelig bekende Kristus uden et øjebliks forsinkelse. Hvordan kan nogen elske at gøre ondt? Hvordan kan den unge blotlægge deres fornunftsevner for Satan, og påvirke det som vil svække deres egen moral- og virkekraft? Gør man Hans vilje som elskede verden, og gav Sin enbårne Søn at dø for dem, styrker de alle sjælens evner, og øger deres egen lykke og fred.

(292)  Herren har æret mennesker stort, ved at give Jesus Kristus til at genoprette dem fra Satans krav. Vil du genoprettes? Vil du have Kristi gave? Eller vil du afvise Hans tjeneste? Jesus har sagt: “Den som ikke samler med Mig, han spreder.” Han har sagt: “Uden Mig kan I intet gøre,” og ”Min nåde er jer nok.” Enhver som søger at gøre godt i sin egen begrænsede kraft, vil finde ud af hans kræfter ikke rækker; men dem som accepterer Kristus ved tro, vil finde Ham som en personlig frelser. De vil skrive sig ind i Hans hær; de bliver Hans soldater, og kæmper den gode strid. Hvis de er elever i skolen, vil de føle at de er indskrevet for at gøre skolen til den mest ordentlige, ophøjede og prisværdige institution i verden. De vil lægge al deres indflydelse over på Guds side, på Kristi side, og på himmelske intelligensvæseners side. De vil føle at det er deres pligt at forme et kristent idealsamfund, så de kan hjælpe alle de studerende til at se det uforenelige i en optræden, som Gud ikke billiger. De vil drage åg med Kristus, og gøre deres yderste for at udvikle kristne karaktertræk. De vil selv påtage sig at lede den lamme og svage ud på den sikre og opadgående sti. De vil udarbejde kristne stræbsomme møder og lægge planer der vil være til velsignelse for undervisningsinstitutionen, og gøre alt i deres magt for at danne den skole som Gud har planlagt og tilkendegivet at der skal være. De vil have værdien og virkekraften (293) fra den kristne stræbsomhed i tanke, når de forbereder missionærer på at gå ud og advare verden.

(293)  Studerende bør have deres egne bønnestunder, hvor de kan sende inderlige, og enkle bønner op, om Gud vil velsigne skolens rektor med fysisk styrke, mental klarhed, moralsk styrke, og åndelig skarpsindighed, og at enhver lærer vil kvalificeres ved Guds nåde til at udføre sit arbejde flittigt og i brændende kærlighed. De bør bede for at lærerne må være agenter hvorigennem Gud skal arbejde og få overhånd over det onde, gennem en kundskab til Jesus Kristus som Han har sendt. Måtte Gud give studerende, der har gået på vore undervisningsinstitutioner, nåde og mod til at handle efter de principper der er åbenbaret i Guds lov, som er et udtryk for Hans karakter. Der må aldrig tales nedvurderende om de skoler Gud har oprettet. Hvis du har svigtet på et tidspunkt, og faldet i fristelse, er det fordi du ikke gør Gud til din styrke, fordi du ikke har den tro der virker ved kærlighed og renser sjælen.

(293)  Lad enhver oprigtig kristen, som har en forbindelse med vore skoler, være opsat på at være en tro tjener i Kristi sag, og hjælpe alle de studerende til at være trofaste, rene og hellige i deres liv. Lad enhver som elsker Gud søge at vinde dem, som endnu ikke har bekendt Kristus. Hver dag må de udøve en stille og bønnelig indflydelse, og samarbejde med Jesus Kristus, Overmissionæren for vor verden. Lad alle sjæle – mænd, kvinder og unge – vokse i karakter udmærkelse og helligelse, i renhed og hellighed, og leve med øjnene rettet på Guds ære, så vor tros fjender ikke må sejre. Lad der være en sådan sammenbinding i vor hellige tros bånd, så vi i enstemmig indflydelse, måtte være helt på Herrens side, og arbejde for de menneskers forvandling som vi omgås. Lad det være tydeligt at I har en levende forbindelse med Gud, og er ivrige efter Mesterens ære, søger at opdyrke alle (294) karakternådegaver hos jer selv, hvorved I kan ære Ham, som gav Sit liv for jer. Måtte Kristi kærlighed udøve en betvingende kraft der drager andre ud på den sti der er banet for Herrens løskøbte til at vandre på. Når de studerende på vore skoler lærer at synes om Guds vilje, vil de det forholdsvis nemt at udføre den.

(294)  Hvis de studerende ser karaktermangler hos andre, så lad dem være taknemmelige over at de kan se disse mangler, og dermed vogte sig imod dem. I vil utvivlsomt se personer som ikke lærer Kristi sagtmodighed og ydmyghed, men som elsker at vise sig frem, og er tomme, forfængelige og verdslige. Den eneste hjælp til disse er at beskue Jesus, og studerede de Hans karakter vil de foragte alt tomt og forfængeligt, svagt og usselt. Kristi karakter er fuld af overbærenhed, tålmodighed, godhed, barmhjertighed og enestående kærlighed. Beskuer man en sådan karakter, vil de komme sig over den smålighed som har formet og dannet dem, og gjort dem uhellige og uelskelige. De vil sige: “Jeg har ikke været hos forfængelige personer, jeg vil heller ikke gøre det i skjul.” De vil indrømme at ”omgås vismænd, så bliver du viis, ilde faren er tåbers ven.”

(294)  Lad enhver som forsøger at leve et kristenliv, huske på at den kæmpende menighed ikke er den sejrende menighed. De kødeligt sindede, vil findes i menigheden. Man skal mere ynkes over dem, end bebrejde dem. Menigheden skal ikke dømmes om den har støttet disse karaktertræk, selvom de er inden for dens grænser. Skulle menigheden udstøde dem, vil dem som fejler ved deres tilstedeværelse, være til skam for menigheden når de sender dem ud som omflakkende i verden; vil de anklages for at de behandles nådesløst. Det kan være at der i menigheden er dem som er kolde, stolte, arrogante og ukristne, men I behøver ikke at omgås (295) denne klasse. Der er mange som er varmhjertede, som er selvfornægtende og selvopofrende, som vil om det var nødvendigt, nedlægge deres liv for at vinde sjæle. Jesus så det dårlige og gode i menighedsforholdet, og sagde: ”Lad begge vokse op sammen til høsten.” Ingen skal nødvendigvis blive rajgræs fordi alle planter på marken ikke er hvede. Hvis sandheden var bekendt, fremkom disse mennesker med deres anklager for at fortie en overbevist, og domfældende samvittighed. Deres egen handlemåde kan ikke anbefales helt. Også dem som stræber efter overherredømme over fjenden, har nogle gange taget fejl og begår fejl. Det onde hersker over det gode, når vi ikke stoler helt på Kristus, og bliver i Ham. Så vil der komme en taktløshed ind i karakteren som ikke kan ses, hvis vi bevarede den tro der virker i kærlighed og renser sjælen.

(295)  Vi er ikke tvunget til at vælge dem vi er kender så godt, men som forkaster den Guds kærlighed, der udtrykkes ved at give Sin Søn til vor verden, ”at enhver som tror på Ham, ikke skal gå tabt, men få evigt liv.” Dem som elsker Gud vil ikke vælge Guds fjender som deres venner. Når spørgsmålet stilles: ”Skal man hjælpe de ugudelige? Elsker du dem, der hader Herren?” Foretrækker du de ikke-religiøses og illoyales selskab, til dem der adlyder Guds bud? Vil du vælge at skille dig selv fra dem der elsker Gud, og sætte dig selv længst muligt væk fra lysets kanal? Du ønsker at holde renhedens og troens atmosfære, og bringe de solide fasttømrede principper ind i din karakter. Kristne vil ikke vælge at dyrke selskabet med ikke-kristne. Hvis Herren giver jer en særlig position i verden, som Han gjorde med Josef og Daniel, vil han støtte og bevare jer midt i fristelsens stund. Min I vil aldrig komme der hvor I finder for meget lys, i vor verden. Hvor farligt er det da at vælge deres selskab, som elsker mørke frem for lys, og vil ikke komme til lyset, medmindre deres gerninger irettesættes. — The Review and Herald, 16. januar, 1894.

(296)  Videre studium
Jesu barndom, The Review and Herald, 30. august, 1894.

næste kapitel