Grundprinipper for kristen uddannelse kapitel 39. Fra side 297ren side   tilbage

Ord til studerende

(297)  (297) Enhver sjæl er omgivet af en atmosfære som er speciel for den enkelte. Denne atmosfære kan være fuld af åndelig malaria, som er giftig for retfærdighedens principper. Men når de kommer i selskab med andre, behøver det ikke at tage dage eller uger at forvisse os om atmosfæren kommer fra Kristi eller fra Satans ånd. Indflydelsen fra selskabet har aldrig været så stærk som i skolelivet; men den studerende som kommer til skolen med alvorligt ønske om at være til hjælp og velsignelse for sine medmennesker, vil være forsigtig med at udøve sin indflydelse til rette side, og søge kammerater der opelsker rette principper og praksis sammen med ham.

(297)  Studerende bør vise deres ansvar for at gøre deres skoleophold til en succes. De bør bøje alle deres anstrengelser i den rette retning, så at de ikke skuffer deres forældre eller vejledere der arbejder hårdt for at holde dem på skolen, og som er meget ivrige efter deres nuværende og evige velfærd. Studerende bør beslutte sig for at få en rapport om sig selv, som de ikke vil skamme sig ved på dommens dag. En studerende som optræder varsomt, som ikke vil vakle til højre eller venstre med deres forkerte indflydelse, vil udøve en betvingende magt over dem på skolen, som finder behag i at vise uafhængighed, og gøre onde ting som ulydighed mod regler, og som fylder deres læreres hjerter med sorg og modløshed.

(297)  Livet er et problem som vi hver især selv må arbejde med. Ingen kan forme en karakter for andre; vi har alle en del at gøre for at afgøre vor egen skæbne. Vi er Guds frie men ansvarsbetyngede agenter, og alle må udvirke sin egen frelse i frygt og bæven, medens Gud virker i ham i at ville og gøre Hans eget behag. Studerende (298) kan gøre godt, eller de kan gøre ondt, men ”hvad et menneske sår, det skal han også høste.”

(298)  Vi forsøges og prøves hver især af Gud. Himlens intelligensvæsener indskrives til at hjælpe alle sjæle, der drages til Jesus, og enhver der oprigtig elsker Jesus vil samarbejde med himmelske agenter i at drage sjæle bort fra det tåbelige, lave og overfladiske. Kristi efterfølgere vil ikke arbejde på Satans side på at svække troen i sand religion, at fordærve andre ved at omgive dem med en moral- og karakterskadelig atmosfære. Men vi bedrøves når vi må sige at selv i vore skoler er der personer der kun er kristne af navn. Man skal ikke kende disse kristendomsbekendere længe før man er forvisset om at de er Satans succesrige agenter. I vore skoler er der personer som er fordærvet i hjertet, som dog taler behageligt, og som har held med at betage en bestemt klasse folk, og før den uopmærksomme er klar over det, har disse personers indflydelse ændret deres indstilling, og formet dem efter disse stødende personers karaktertræk.

(298)  Men dem som bærer kristendommen forklædning, og alligevel beherskes af verdens mode og leveregler, er moralsk fordærvet. De hævder at søge himmelske rigdomme, men atmosfæren hos deres sjæle, er omgivet af ham som er bebyrdet med et dødeligt åndeligt smitstof, og de bør undgås af dem, som vil forblive uplettede af verden.

(298)  De unge med dømmekraft kan hurtig se hvilken slags disse personer er af, også selvom han ikke påberåber sig kristendom; for han ved at de ikke ligner Kristus. Men skal han lade dem være anstødsstene for sig? Han har en vejledningsbog som beskriver dem, der er på Herrens side. Hvis han ved, at de har en upålidelig handlemåde som bekender sig til kristendom, hvis han forstår hvad det vil sige at leve et gudfrygtigt liv, vil han drages til ansvar for det lys og den kundskab han har. Han vil være ansvarlig for at gøre Mesterens vilje, at (299) vise verden hvad kristendommens sande tanke er – hvad det vil sige at have et Kristuslignende liv og karakter.

(299)  Vi står overfor en mægtig fjende, og han hader ikke kun alle mennesker der er dannet i Guds billede, men han hader Gud og hans enbårne Søn Jesus Kristus med bitreste fjendskab. Når mennesker udleverer sig til at være Satans slaver, viser han ikke sit fjendskab over for dem, sådan som han gør det overfor dem, som bærer kristennavnet og overgiver sig til tjeneste for Gud. Han hader dem med et dødeligt had. Han ved, at han kan bedrøve Jesus ved at få dem ind under sit bedrags magt, ved at skade dem og ved at svække deres tro, sætte dem ude af stand til at gøre Guds tjeneste, som de er pålagt at udføre under Hærføreren Jesus Kristus. Satan vil unde dem, der som slaver er bundet til hans vogn, en vis grad af ro, thi de er hans villige fanger, men hans fjendskab blusser op, når nådens budskab når til hans trælbundne slaver, og de så søger at vriste sig bort fra hans magt for at kunne følge den sande hyrde. Så er det at han forsøger at binde dem med flere lænker så de holdes fangne. Striden mellem sjælen og Satan begynder, når fangen giver sig til at rykke i lænken og længes efter at blive fri; for det er da at menneskeagenten begynder at samarbejde med himmelske forstandsvæsener, når troen tager fat i Kristus. Så er det at Ham der er stærkere, end den bedst bevæbnede mand, er sjælens hjælper, og den stakkels fange styrkes ved Helligånden til at blive fri.

(299)  Gud nærer en dyb og alvorlig kærlighed til alle medlemmer i menneskefamilien; ikke én glemmes, ikke én efterlades hjælpeløs og bedrages at fjenden kan overvinde. Og hvis dem som har skrevet sig ind i Kristi hær vil tage hele Guds rustning på, og bære den, vil de være uimodtagelige mod fjendens angreb. De, som virkelig ønsker at lære af Gud og at vandre på hans veje, har fået det sikre løfte, at hvis de føler deres mangel på visdom og beder til Gud, vil han give (300) gavmildt og uden bebrejdelser. Apostlen siger: »Men han skal bede i tro, uden at tvivle. For han der vakler, er som en havets bølge der drives hid og did af vinden. Lad ikke den mand tro at han vil få noget af Herren. En tvesindet mand er ustabil på alle sine veje.” Gud står bag alle løfter, og vi kan ikke vanære Ham mere end at tvivle og tøve, og spørge og ikke tro, og så tale om tvivl. Hvis du ikke straks får det som du har bedt om, vil du så fortsætte vrangvilligt og i vantro? Tro; tro på, at Gud vil gøre netop det, han har lovet. Opsend dine bønner og våg, arbejd og vent. Strid troens gode strid. Sig til dit hjerte: “Gud har indbudt mig til at komme. Han har hørt min bøn. Han har lovet ved Sit ord at han vil tage imod mig, og Han vil opfylde sit løfte. Jeg kan stole på Gud; for Han elskede verden således at Han gav Sin enbårne Søn til at dø for mig. Guds Søn er min Genløser.« »Bed, og det skal gives jer, søg og I skal finde, bank på, og der skal åbnes op for jer.« »Når da I, som er onde, forstår at give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres Fader, som er i Himlene, give gode gaver til dem, som beder ham!«

(300)  De unge som kommer ind og fortsætter deres skoleliv med et sandt mål for øje, vil ikke få hjemve og skuffes. De vil ikke blive rastløse og bange, ikke tænke over hvad de skal gøre af sig selv. Der vil finde en hjælper hos den Almægtige. De vil få et mål for øje, og det er at være principfaste mænd og kvinder, som vil imødekomme Guds standard, og hjælpe menneskeheden og ære Gud. De vil ikke betragte deres skoleliv hvor de søger fornøjelser, for ørkesløs underholdning og tåbelig lystigheds skyld, men vil bestræbe sig på at få mest muligt ud af deres gudgivne anledninger og privilegier, så at de ikke skuffer deres forældre og lærere, eller sårer Gud og himmelske intelligensvæsener.

(300)  Det er en alvorlig ting at dø, men det er langt mere alvorligere at leve, og forme en karakter som udruster os (301) til skolen i de himmelske sale deroppe. Vi lever i en fjendes land, og vi kan forvente vanskeligheder og kamp. De unge må kunne klare vanskeligheder som Jesu Kristi gode soldater. Det er ikke så godt at deres sti gøres fuldstændig jævn og nem, at de hjælpes med penge, og ikke lærer nødvendigheden af at praktisere selvfornægtelse og sparsommelighed.

(301)  Når en ung gør sig tanker om hvad han mangler for at få en uddannelse, bør han nøje tænke over hvad hans motiv er for at gå i skole? Han bør spørge sig selv: Hvordan kan jeg bedst bruge min tid så jeg høster alt det bedste jeg kan, af det jeg har mulighed og ret til? Skal jeg tage Guds fulde rustning på, som jeg har fået, i form at Guds enbårne søns gave? Skal jeg åbne mit hjerte for Helligånden, så at alle evner og kræfter, som Gud har betroet mig, bliver opvækket? Jeg er Kristi ejendom, og jeg er hvervet til Hans tjeneste. Jeg er forvalter af Hans nåde.

(301)  Selvom nogle, efter jeres menneskelige vurdering, bekender sig til kristendommen, ikke måler sig med den kristne karakters mål, så skal I ikke såre Kristi hjerte med et upålideligt liv; for andre er i fare for at blive påvirket af jeres forkerte optræden. I kæmper for at få livets krone, og bør ikke hvile i tilfredshed med en lav standard.

(301)  Herren accepterer ikke et halvhjertet arbejde; fra jeres side må der ikke være spor af sløseri i Guds hellige arbejde. Sætte ikke lid til jer selv, men overgiv hele jeres vilje og idéer og veje til Gud, og Hans vilje alene. Lev for at behage ham, som anså jer for at være så værdifulde, at han gav Jesus, sin enbårne Søn, for at frelse jer fra jeres synder. I antages gennem Hans fortjeneste. Under jeres skoleophold skal I altid have for tanke at det bedste der overhovedet kan gøres, er at gøre godt. Lad Gud give jer visdom, så I ikke gør nogen modløse, når de handler ret. Samarbejd med Kristus for at drage sjæle til ham. (302) Men det vil ikke gavne jer, så længe halvhjertet arbejde fordømmes hos andre, når deres fejl udpeges, at ikke gøre det så godt som andre, fordi I ikke sætter jer selv på den rigtige og loyale side. Selvom regler og reguleringer virker unødvendig strenge, så vær lydig mod dem; for det kan vise sig at du tager fejl. Gør dit allerbedste i alt, hvad du påtager dig. Jesus er din Frelser, og stol på hans hjælp dag efter dag, så du ikke skal så rajgræs, men Rigets gode sæd.

(302)   “Øjet er legemets lys; hvis derfor dit øje er sundt, er hele dit legeme i lys; men hvis dit øje er sygt, er hele dit legeme i mørke.” Som studerende skal I lære lige såvel at se med forstanden som at se med øjnene. I skal opøve jeres dømmekraft, så den ikke bliver svag og uduelig. I skal bede om vejledning og overlade alt til Herren. I skal lukke jeres sind for al dårskab og synd, og lukke det op for enhver himmelsk påvirkning. I skal få det mest mulige ud af jeres tid og muligheder for at kunne udvikle harmoniske egenskaber. Sjov, tåbelighed og dovenskab må ikke beværtes som var det jeres gæster, hvis I skal efterligne Forbilledet, Kristus Jesus, og dagligt få større forstand på det du skal gøre for at blive frelst.

(302)  Unge studerende, jeres liv kan ikke beherskes af impulser, uden at det viser sig som en total fiasko. I kan ikke følge jeres naturlige tilbøjeligheder uden at lide et stort tab. Hvis I skal handle sikkert, må I holde Herrens vej. Jeres forståelse må forfines og renses; I må arbejde efter Guds plan, ellers lykkes det ikke for jer. I må altid vokse og gå frem i nåde og kundskab. I vil ikke kunne udrette noget ordentligt under jeres skoleophold, uden at praktisere systematiske og ordenens levevaner. Et vilkårligt arbejde er den sikre fiasko.

(302)  I behøver at studere spørgsmålet om forlystelser nøje. Spørg jer selv: Hvilken indflydelse har forlystelser på sind og karakter, og på det arbejde som jeg er kommet for at udføre? (303) Spørg jer selv: Hvilken betydning har fornøjelsesspørgsmålet på mit religiøse liv, på min karakter som kristen? Hjælper de lege som du deltager i, dig til at gå i bøn og i Herrens tjeneste? Har de fornøjelser du involvereer dig i, ikke optaget dig så meget at du ikke har brændt for at lære dine lektier, som du burde? Hvem skal have overherredømmet, - Guds tjeneste, eller tjeneste af selvet? Lad alle stuerende ransage den grund som de står på.

(303)  Kære unge, I afgører jeres egen evige skæbne. I må anstrenge jer vedholdende i jeres kristenliv, hvis I vil udvikle en rigtig karakter. Det vil være til jeres evige tab, hvis I får en ren forkrøblet, svag og baby-aktig religiøs erfaring. Vi skal være »fuldkomne i ham.« »Da I nu har modtaget Kristus Jesus som Herren, så lev jeres liv i ham.« Dette vil sige, at I skal lære af Kristi liv. I skal granske det med langt større alvor, end I studerer verdslige studiefag, fordi evige værdier er langt vigtigere end timelige, jordiske foretagender. Hvis I forstår evighedens værdi og helligt med, vil I bruge jeres største skarpsindighed og jeres bedste kraft til at løse de problemer, der knytter sig til jeres evige vel; thi enhver anden værdi bliver til intet i sammenligning med dette.

(303)  »I har Kristus Jesus som forbillede; gå i hans fodspor, så vil I blive skikkede til at udfylde enhver stilling, som I kan blive« kaldede til at efterligne. I vil være »rodfæstede i ham og i ham opbygges og befæstes i troen, således som I har lært, og bliver rige på taksigelse.« I skal ikke føle, at I er trælbundne slaver, men Guds børn; at I værdsættes højt for det som betragtes af så høj værdi, at Gud har gjort jer til Sine, da Han har betalt en uendelig løsesum for jeres frihed. Jesus siger: »Jeg kalder jer ikke for tjenere; (304) . . . men jeg kalder jer for venner.« Når du påskønner Hans forunderlige kærlighed, vil der være kærlighed og taknemmelighed i dit hjerte, som et glædens kildeudspring.

(304)  Tag ikke imod smiger, heller ikke i jeres religiøse liv. Smiger er en kunst, som Satan ligger på lur med for at bedrage os og gøre os opblæste, så vi får høje tanker om os selv. »Tag jer i agt, at ikke nogen skal fange jer ved verdslig visdom og tomt bedrag, som støtter sig på menneskers overlevering og verdens »magter« ikke på Kristus.« Smiger har været den næring som mange af vore unge er blevet opført med, og de, som har rost og smigret, har ment, at de handlede rigtigt, men de har handlet forkert. Ros, smiger og overbærenhed har bidraget mere til at lede dyrebare sjæle ind på den gale vej end noget andet af det, som Satan har fundet på.

(304)  Smiger hører med i verdens politik, men den hører ikke med i Kristi metoder. På grund af smiger kommer stakkels mennesker som er syge og skrøbelige, til at mene, at de er dygtige og værdige, og fordi de har en kødelig tankegang, bliver de opblæste. De bliver berusede ved tanken om, at de har større evner, end de har, og deres åndelige oplevelser bliver uligevægtige. Hvis ikke de ved Guds forsyn kan komme bort fra dette bedrag og blive omvendt og lære gudsfrygtens a-b-c i Kristi skole, så vil deres sjæle gå tabt.

(304)  Mange unge føler sig smigret ved, at han er blevet dygtig med en medfødt gave, skønt den dygtighed, han mener, han har, kun kan opnås gennem flittig oplæring og opdyrkning, ved at lære Kristi ydmyghed og sagtmodighed. Når man tror at man har naturlige gaver, tror man det ikke at sindet er nød til at mestre sine lektier; for før han er klar over det, er han hurtigt i Satans snare. Gud tillader, at han bliver angrebet af fjenden, for at han må kunne indse sin egen svaghed. Han får lov til at begå en absolut fejl og bliver udsat for en pinlig ydmygelse. Men når han vrider sig under en følelse af sin egen svaghed, bliver han ikke dømt hårdt. (305) Dette er tidspunktet frem for alt andet, hvor han behøver en klog rådgiver, en sand ven, som har karakterdømmekraft. Dette er det tidspunkt, hvor han trænger til en ven, som ledes af Guds Ånd, og som tålmodigt og troligt vil tage sig af den vildfarende, og opløfte sjælen, som er nedbøjet. Han bør ikke reddes ved hjælp af smiger. Ingen er autoriseret til at uddele denne falske sataniske gift til sjælen. Han må snarere vises hen til de første trin på stigen, og hans vaklende fødder bør stå på det nederste trin af stigen til fremgang. Peter siger: “Sæt netop derfor al iver ind på i jeres tro at vise dyd, i dyden indsigt, i indsigten afholdenhed, i afholdenheden udholdenhed, i udholdenheden gudsfrygt, i gudsfrygten broderkærlighed og i broderkærligheden kærlighed til alle. Thi når dette findes hos jer og stadig tager til, så tillader det jer ikke at være uvirksomme eller ufrugtbare i erkendelsen af vor Herre Jesus Kristus.”

(305)  Lad den fejlende blive opmuntret til at klatre skridt for skridt, trin for trin. Anstrengelserne kan være smertelige for ham, men det vil være langt den bedste lektie han nogensinde lærer; for derved vil han blive bekendt med sin egen svaghed, og derved kunne undgå fortidens fejl i fremtiden. Ved kloge rådgiveres hjælp kan hans nederlag forvandles til sejr. Men lad ingen prøve at begynde ved toppen af stigen. Enhver starter ved laveste trin, og går op skridt for skridt, klatrer op ved hjælp af Kristus, klynger sig til Kristus, stiger op til Kristi højde. Dette er den eneste vej frem mod himlen. Intet må vende opmærksomheden bort fra det store arbejde som er blevet gjort. Lad tankerne, talenterne, hjernekraftens skarpsindighed, blive brugt allerhøjest, når Guds ord og vilje studeres. Herren har brug for den allerstørste dygtighed, som han har betroet mennesker. Under opbygningen af hans rige kan vi anvende enhver evne, vi har fået af Gud, lige så trofast og oprigtigt, som Daniel gjorde det i Babylon, da han var tro i sine forpligtelser overfor mennesker og tro mod sin Gud.

(306)  (306) Gud har brug for langt mere takt og langt klogere strategi, end han hidtil har fundets sine jordiske hjælpere. Der trænges til intelligent og hellig tankegang og til målbevidst arbejd for at modarbejde Satans snedige planer. Der trænges til at nå et højere mål, til at ydes en mere afgjort og selvopofrende tjeneste for Herren. Vi må opdrages til at sætte højere mål og til at forstå, at det er nu, vi skal afgøre vor skæbne for evigheden. Der findes ingen tryghed for nogen, undtagen ved at have sandheden, sådan som den findes i Jesus, i sit hjerte. Denne sandhed må indpodes i hjertet af Helligånden. Meget af det, der nu kaldes gudsfrygt, vil blive til intet, når det angribes af Satans hære. Intet andet end sandheden vil bestå: den visdom, som kommer ovenfra, og som kan helliggøre sjælen.

(306)  Ingen må bilde sig ind, at nydelsessyge er gudsfrygt. I må ikke kæle for egenkærligheden. Vi må lære at holde vort begær i tømme og at tage os i agt for at ødsle med vore penge. Vi bør alle se hen til Jesus, beskue hans egenskaber og følge i hans fodspor. “Thi i ham bor hele guddomsfylden legemlig, og i denne fylde har I del, idet I er i ham, som er hoved for enhver magt og myndighed.” — The Youth’s Instructor, 3., 10., 17., 24. maj, 1894.

næste kapitel