Grundprinipper for kristen uddannelse kapitel 41. Fra side 310ren side   tilbage

Arbejde og uddannelse

(310)  (310) Vi har været meget oprevet i vore tanker dag og nat med hensyn til vore skoler. Hvordan skal de ledes? Og hvad skal være de unges uddannelse og oplæring? Hvor skal vor australske bibelskole placeres? Jeg lå vågen denne morgen fra klokken ét med en tung byrde på min sjæl. Spørgsmålet om uddannelse er blevet vist for mig på forskellige områder, med forskellige aspekter, med mange illustrationer, og direkte specifikt, nu på det ene punkt og nu på det andet. Jeg føler faktisk at vi har meget at lære. Vi er uvidne om mange ting.

(310)  Med mine skriverier og taler om Johannes Døbers liv og Kristi liv, har jeg prøvet at vise det, som er blevet præsenteret for mig om uddannelse af vore unge. Vi er forpligtet over for Gud at studere dette spørgsmål oprigtigt, for det er en nøje, kritisk ransagelse værdigt på alle sider. Om Johannes Døber erklærede Kristus: “Blandt kvindefødte er der ikke fremstået nogen større end Johannes Døber.” Den profet blev ledt af Guds Ånd ud i ørknen, væk fra byens forurenende indflydelse, for at få en uddannelse som vil kvalificere ham til at få undervisning fra Gud, frem for nogen af de skriftkloge. Han skulle ikke selv forbinde sig med rabbinerne, jo mindre han blev kendt med deres lære, deres skikke og traditioner, jo nemmere kunne Herren indprente hans sind og hjerte, og give ham sandhedens rene form som folket skulle have for at berede Herrens vej. De skriftkloges og faraisæernes lære var sådan at folk vendtes bort fra den uforfalskede sandhed som den Store Lærer skulle bringe, når han kom i gang med sin mission. Folks eneste håb var at åbne deres hjerter og sind for lyset sendt fra himlen ved denne profet, Kristi forløber.

(311)  (311) Disse lektier er til os. Dem som hævder at kende sandhed og forstå det store arbejde der skal gøres for denne tid, skal hellige sig selv til Gud, sjæl, legeme og ånd. I hjerte, med klæder, i sprog, i alle henseender skal de skille sig ud fra verdens mode og skikke. De skal være et særskilt og helligt folk. Det er ikke deres klæder der gør dem til noget særligt, men fordi de er et særligt og helligt folk, kan de ikke bære præg af at ligene verden.

(311)  Som et folk skal vi berede Herrens vej. Hver lille gave Gud har givet os, må bruges til at berede folket efter Guds skabelon, efter hans åndelige form, til at stå på denne store Guds beredelsens dag, og det alvorlige spørgsmål må vækkes i verden – elskende hjerter: ”Hvad betyder evigheden for os? Hvordan vil min sag kunne klare sig i den undersøgende dom? Hvad vil blive min lod og del?” Mange som tror de kommer til himlen er forblindede af verden. Deres idéer om hvad religiøs uddannelse og oplæring består af, er svage, hviler kun på sandsynligheder; der er mange som ikke har et forstandsmæssigt håb, og løber en stor risiko ved at netop praktisere de ting som Jesus lærte at de ikke skulle gøre, spise, drikke og klæde sig, binde sig selv til verden på forskellige måder. De skal alligevel lære de alvorlige lektier som er nødvendig for åndelig vækst, at drage ud fra verden, og skille sig ud. Hjertet er delt, det kødelige sind trygler om tilpasning og efterligne verden på så mange måder, at skillemærket fra verden knapt nok kan ses. Penge, Guds penge, bruges til at se ud som verdens skikke; religiøs erfaring besmittes med verdslighed, og discipelskabets vidne – Kristi lignelse i selvfornægtelse og bære kors – kan verden eller himlens univers ikke se.

(311)  I dette land, har Satan på en meget slående måde indsat sig selv til at styre de ledende mænd i nationens regering. Den opdragelse de har fået fra (312) barndommen er fejlagtig. Mange ting betragtes som væsentlige, som har en meget skadelig virkning på folk. De mange helligdage har haft en ødelæggende indflydelse på de unges sind; effekten af dem er demoraliserende for regeringen, og de er helt imod Guds vilje. De har tendens til at anspore til kunstig ophidselse, et ønske om fornøjelse. Folk forledes til at bortødsle dyrebar tid, som burde bruges på nyttigt arbejde, der ærligt underholder deres familier, og holder dem fri for gæld. Lidenskaben for fornøjelser og spildte penge på hestevæddeløb, på væddemål, og forskellige områder, gør landet fattigere, og uddyber den armod som er resultatet af den slags uddannelse.

(312)  De unge i dette land kan aldrig få den rigtige uddannelse, eller noget andet land, med mindre de holder sig langt borte fra byerne. Vaner og levemåder i byerne gør de unges sind uegnede til at gå ind i sandheden. Brændevinsdrikkeri, rygning og spil, hestevæddeløb, gå i teater, de største vigtigheder på helligdage, - er alt en slags afgudsdyrkelse, et offer på afgudealtre. Hvis folk samvittighedsfuldt passede deres lovlige forretninger på helligdage, - bliver de betragtet som kedelige og ufolkelige. Herren kan ikke tjenes på den måde. Dem som bruger flere dage på fornøjelser giver faktisk næring til værthusmænd, og tager de midler fra den fattige, som der skulle købes mad og tøj til deres børn for, midler som bruges økonomisk, ville hurtigt kunne danne et bosted – sted for deres familier. Disse onder kan vi kun strejfe let.

(312)  Det er ikke nogen rigtig plan at sætte skolebygninger der hvor de studerende hele tiden kan se de fejlagtige livsførelser, så de former deres uddannelse for deres tid, om det er på lang eller kortere sigt. Disse helligdage, med deres onde følger, resulterer i tyve gange mere fordærv end godt. (313) Helligholdelsen af disse dage er i høj grad obligatorisk. Endog personer som har været sandt omvendte finder det vanskeligt at bryde med disse vaner og skikke. Skal skoler placeres i byer, eller blot få mile fra dem, vil det være vanskeligere at modvirke indflydelsen fra den tidligere opdragelse de studerende har fået om helligdage og skikken i forbindelse med dem, såsom hestevæddeløb, væddemål, og give præmier. Atmosfæren i disse byer er fuld af giftig malaria. Den enkeltes handlefrihed respekteres ikke, et menneskes tid betragtes ikke som hans egen tid; det forventes at han gør som andre gør. Skal vore skoler placeres i en af disse byer, med kun få mile fra dem, vil der hele tiden være en modvirkende indflydelse der skal imødekommes og modstås. Bruges der tid på fornøjelser og holdes der så mange helligdage, så får domssale, embedsmænd og dommere meget at lave, og fattigdommen og elendighed bliver større, selvom det ikke er nødvendigt.

(313)  Alt dette er falsk uddannelse. Vi finder det nødvendigt at oprette vore skoler borte fra byerne, og alligevel ikke så langt væk at de ikke kan komme i berøring med dem, til at gøre godt for dem, og lade lyset skinne midt i moralsk mørke. Disse studerende behøver at komme under de bedste omstændigheder, for at modstå meget af det de er blevet opdraget til.

(313)  Hele familier har brug for en grundig forvandling af deres levevaner og idéer før de kan blive sande Jesu Kristi repræsentanter. Og børn som skal uddannes på vore skoler vil i stort omfang gøre langt større fremskridt hvis de skilles fra familiekredsen, hvor de har fået en fejlagtig opdragelse. Det kan være nødvendigt for nogle familier at flytte derhen hvor den kan forsørge deres børn og samtidig spare penge, men i mange tilfælde vil det være mere en hindring end en velsignelse for deres børn. Dette lands folk påskønner flidens betydning så lidt, at børnene ikke opdrages til (314) virkelig seriøst arbejde. Dette må være en del af de unges uddannelse.

(314)  Gud gav Adam og Eva beskæftigelse. Edens have var vore første forældres skole, og Gud var deres instruktør. De lærte hvordan jorden skal dyrkes og sørge for de ting Herren har plantet. De betragtede ikke arbejde som nedværdigende, men som en stor velsignelse. Flid var en fornøjelse for Adam og Eva. Adams fald ændrede tingenes orden, jorden blev forbandet; men dekretet at mennesket skulle tjene sit brød ved sin pandes sved, blev ikke givet som en forbandelse. Gennem tro og håb, skulle arbejdet være en velsignelse for Adams og Evas efterkommere. Gud har aldrig villet at menneskene skal være passive. Men jo mere og dybere syndens forbandelse mere, des mere er Guds orden forandret. Sliddets byrde hviler tungt på en bestemt folkeklasse, men passivitetens forbandelse er over mange, der er i besiddelse af Guds penge, og kun på grund af den fejlagtige antagelse at penge forøger menneskers moralværdi. Arbejde er det som mennesker gør det til. Fordyber man sig i konstant arbejde, søger øjeblikkelig lindring ved brændevinsdrikkeri, og spændende fornøjelser, vil man kun være lidt bedre end urmennesket.

(314)  Vi behøver skoler i dette land til at uddanne børn og unge at de kan blive mestre i arbejde, og ikke slaver af arbejde. Uvidenhed og passivitet vil ikke ophøje et eneste medlem af menneskeslægten. Uvidenhed vil ikke lette den hårdtarbejdendes lod. Lad medarbejderen se hvilke fordele han har ud af det mest ydmyge arbejde, og bruge de evner Gud har begavet han med. Derved bliver han til en opdragsmand, der lærer andre kunsten at føre arbejdet med forstand. Han må forstå hvad det betyder at elske Gud af hele hjerte, sjæl og sind og af styrke. De fysiske kræfter skal bruges i tjenesten, af kærlighed til Gud. Herren ønsker fysisk styrke, og du kan åbenbare din kærlighed til ham, ved at gøre ret brug af dine fysiske kræfter, og gøre det arbejde som (315) behøver at blive gjort. Der er ingen personsanseelse hos Gud.

(315)  Da tabernaklet blev bygget i ørknen til Guds tjeneste, blev arbejdet udført under guddommelig ledelse. Gud var designeren, arbejdsfolkene blev uddannet af ham, og de lagde hjerte, sjæl og kræfter i arbejdet. Der var et hårdt arbejde at gøre, og den robuste mekanik belastede muskler og sener, viste sin kærlighed til Gud ved at slide for hans æres skyld.

(315)  I verden er der en hel del hårdt og belastende arbejde at udføre, og han som arbejder uden at bruge sine Gudsgivne kræfter i sind, hjerte og sjæl, han som kun bruger den fysiske styrke alene, gør arbejdet trættende og møjsommeligt. Der er mænd med sind, hjerte sjæl som betragter arbejde som slid og slæb, og tillægger det en selvtilfreds uvidenhed, fordyber sig uden tanke, uden at bruge de mentale evner til at gøre det bedre med.

(315)  Der er videnskab i det mest ydmyge arbejde, og hvis alle så sådan på det, ville de se det ædle i arbejdet. Hjerte og sjæl skal med i alt slags arbejde; så er det glædeligt og nyttig. I landbrug eller mekaniske fag kan mænd bevidne over for Gud at de påskønner hans gave, med fysiske kræfter, og lige såvel mentale evner. Så lad de uddannede færdigheder blive brugt på at udtænke arbejdsmetoder. Det er lige hvad Herren ønsker. Der er en ære i al slags nødvendigt arbejde. Lad Guds lov være standard for handlingen, og den forædler og helliger al arbejde. Udføres alle pligter pålideligt gøres arbejdet ædelt, og åbenbarer en karakter Gud kan anerkende.

(315)   »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl, og af hele dit sind, og med al din styrke.« Gud ønsker den kærlighed som udtrykkes i hjertefølt tjeneste, i sjælesudtømmende tjeneste, med de fysiske kræfters tjeneste. Vi skal ikke forklejne nogen slags tjeneste for Gud. (316) Hvad han end har lånt os, skal bruges forstandigt til hans ære. Den mand som anvender sine evner, vil visselig styrke dem; men han må prøve at gøre sit bedste. Der er brug for intelligente og uddannede evner til at udtænke de bedste metoder i landbrug, byggekunst og i alle andre grene, at medarbejderen ikke arbejder forgæves.

(316)  Det er ikke rigtigt af mænd eller kvinder at undskylde sig for langsom fuskeri-arbejde af enhver slags. De langsomme vaner må overvindes. Den mand der er langsom, udfører sit arbejde mangelfuldt, er en unyttig arbejder. Hans langsomhed er en brist der må ses på og rettes. Han må bruge sin forstand til at planlægge sin tid, så han får de bedste resultater. Når en mand altid arbejder, og arbejdet aldrig bliver udført, er det fordi hans sind og hjerte ikke er med i arbejdet. Det tager nogle personer ti timer at gøre det som andre udretter nemt på fem. Disse arbejdsfolk har ikke taktfølelsen og metoden med i deres arbejde. Der er noget at lære hver dag, hvordan arbejdsmetoderne skal forbedres, og gennemføre arbejdet, og få tid til noget andet. Det er enhver arbejdsmands pligt at ikke blot give sit sind og sin forstand styrke med det som han går i gang med. Nogle som har hjemmearbejde er altid i gang, det er ikke fordi de har så meget at gøre, men de planlægger ikke på en sådan måde at de har tid. De burde afsætte en bestemt tid til at udføre deres opgave, og medregne enhver bevægelse. Sløvhed og uvidenhed er ikke nogen dyd. Du kan vælge at være uforanderlig med en forkert arbejdsmåde, fordi du ikke har besluttet dig for at tage dig selv sammen og reformere dig, eller du kan optræne dine kræfter til at yde den allerbedste tjeneste, og så vil du blive efterspurgt overalt. Du vil påskønnes for alt du er værd for. »Gør efter evne alt, hvad din hånd finder styrke til.« »Vær ikke lunkne i jeres iver; vær brændende i ånden; tjen Herren.«

(316)  Australiens stæder og byer må gennemsyres en sund, (217) solid sund fornuft. Der er brug for ordentlig uddannelse. Skoler må oprettes, ikke kun for at få boglig kundskab, men kende til praktisk arbejdsomhed. Der er brug for mænd i de forskellige samfund, der viser folk hvordan rigdommene kommer ud af jorden. Opdyrkning af land vil give sit afkast.

(317)  Idet både kirkens og verdens folk har holdt helligdage, er de oplært til at tro at disse dage i dovenskab er væsentlige for sundhed og lykke; men resultatet viser at de er fulde af ondskab, som ruinerer landet. Generelt uddannes de unge ikke til flidens vane. Byer endog landsbyer bliver som Sodoma og Gomorra, og ligesom verden på Noas tid. De unges oplæring på den tid var efter samme orden som bør der opdrages og oplæres i denne tidsalder, at elske spænding, og forherlige selvet, følge deres egne onde hjerters indbildning. Nu, såvel som den gang, er resultatet fordærvelse, grusomligheder, vold og kriminalitet.

(317)  Alle disse ting er lektier til os. Nu er der kun få der er flittige og sparsommelige. Fattigdom og nød er overalt. Der er mennesker som arbejder hårdt, og får meget lidt ud af deres arbejde. Der er behov for en meget mere udbredt kendskab til at dyrke jorden. Det er ikke nok med et bredt overblik over hvad der kan realiseres ud fra jorden. En snæver og uforanderlig arbejdsrutine har sine nedslående resultater. Det store boom af jorde har været dette lands forbandelse, der er betalt overpriser for lande på kredit; at landende må frigives, og lånes flere penge, husbyggeri der kræver flere penge, og de månedlige renter opsluger udbyttet. Gælden bliver større, og så lukker banker og nedlæggelser sker, og så overtages pantet i ejendommen. Tusindvis har mistet deres arbejde, familier mister det lidt de har; de låner og låner, og så opgiver de deres ejendomme og kommer ud af det uden en øre. Der er lagt mange penge og meget hårdt arbejde i (318) farme, der er gældsat, eller forpagtet med ejerforpligtelser. Besidderne levede i et håb om at blive rigtige ejere, og sådan kunne det blive, hvis det ikke var for bankkrak ud over landet.

(318)  Hvis en mand ejer sit eget sted, er det mere undtagelsen end reglen. Købmænd lukker, familier mangler mad og tøj. Intet arbejde gør sig selv. Men helligdagene er der lige så mange af. Man deltager lige så ivrigt i deres fornøjelser. Alle som gøre dette, bruger deres hårdt optjente kroner og ører, på smagen af fornøjelser, på stærk drik, eller andre udsvævelser. Aviser der rapporterer om folks fattigdom, har også annoncer om hestevæddeløb, og viser præmier for de forskellige ophidsende sportsgrene. Shows, teatre og alle disse demoraliserende fornøjelser, tager penge ud af landet, og fattigdommen vokser støt. Fattige mænd investerer deres sidste krone på lotteri, og håber at vinde en præmie, og så må de tigge mad for at opretholde livet, eller sulte. Mange dør af sult, og mange gør ende på sin tilværelse. Enden er ikke endnu. Folk tager dig til deres appelsin og citron-plantager, og andre frugter, og fortæller dig at produktionen ikke betaler det arbejde de lægger i dem. Det er næsten umuligt at få det til at løbe rundt, og forældre beslutter at børnene ikke skal blive farmere; de har ikke mod og håb til at oplære dem i jorddyrkning.

(318)  Det som der er brug for er skoler til at træne og oplære de unge, så de ved hvordan de skal overvinde denne tilstand af tingene. Der må uddannes i videnskab, og uddannes til at planlægge og metoder til at dyrke jorden på. Der er håb i jorden, men hjernen og hjertet og kræfterne må i gang med opdyrke jorden. De penge som bruges på hestevæddeløb, gå i teater, spil og lotterier, penge der bruges på offentlige beværtningshuse til øl og stærke drikke, - lad pengene gå til at gøre landet produktivt, og vi ser en anderledes tilstand af tingene.

(319)  (319) Dette land behøver uddannede landmænd. Herren giver regnens byger og det velsignede solskin. Han giver menneskene alle deres kræfter; lad dem bruge hjerte, sind og styrke til at gøre hans vilje i lydighed mod hans bud. Lad dem aflægge sig alle skadelige vaner, aldrig bruge en øre på øl eller brændevin af enhver slags, ejheller tobak, har intet at gøre med hestevæddeløb eller lignende sportsgrene, og så overgive sig til Gud, arbejde med deres begavede fysiske styrke, og deres arbejde vil ikke være forgæves. Om Gud så har gjort verden for menneskenes skyld, ville tilvejebringe midler fra jorden til at ernære den flittige arbejder med. Lægges frøene grundigt i jorden, vil de giver sin høst. Gud kan udbrede et bord for sit folk ude i ørknen.

(319)  De forskellige erhverv og næringsveje skal oplæres, og de mange forskellige mentale og fysiske færdigheder skal bruges; erhverv som kræver stillesiddende arbejde er de farligste, for de fratager folk den friske luft og solskin, og optræner kun en slags evner, medens andre organer bliver svage af passivitet. Mennesker fortsætter med deres arbejde, udvikler deres profession, og ligger snart i graven. De som holder sig ude i den friske luft, bruger sine muskler, medens hjernen belastes ligeligt dermed, er i en meget bedre situation. Alle organerne har mulighed for at gøre deres arbejde. Dem som bor uden for byerne, og arbejder i den frie luft, ser den store Mesterkunstners værker, nye scenerier folder sig hele tiden ud. Idet de gør naturens bog til deres studium, kommer en blødgørende og underlæggende indflydelse over dem, for de indser at Guds omsorg er over alle, fra den herlige sol i himlene til den lille brune gråspurv eller det mindste insekt med liv i. Himlens majestæt har peget os til disse ting Gud har skabt, som bevis på hans kærlighed. Han som har formet blomsterne har sagt: »Læg mærke til liljerne på marken, hvorledes de vokser; de arbejder ikke og spinder ikke; men jeg siger jer, at end ikke Salomon i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder da Gud således græsset på (320) marken, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, skulle han så ikke meget snarere klæde jer, I lidettroende?« Herren er vor lærer, og under hans instruktion kan vi lære de dyrebareste lektier fra naturen.

(320)  Verden er under syndens forbandelse, og selvom den er under fordærv så er den alligevel meget smuk. Hvis den ikke blev besmittet af menneskers onde, fordærvende gerninger, som behandler jorden, kunne vi med Guds velsignelse, glæde os over verden som den er. Men uvidenhed, fornøjelsessyge og syndige vaner fordærver sjæl, legeme og ånd, og fylder verden med moralsk spedalskhed; en dødelig moral-malaria ødelægger tusinde og titusinde. Hvad kan der gøres for at redde vore unge? Vi kan gøre lidt, men Gud lever og regerer og han kan gøre meget. De unge er vort håb til missionsarbejde.

(320)  Der bør oprettes skoler hvor der er så meget som muligt der kan glæde sanserne og vide et varieret landskab. Når vi undgår de falske og kunstige hestevæddeløb, kortspil, lotterier, præmiekampe, brændevinsdrikkeri, og bruge tobak, må vi dække fornøjelsesbehovet med det rene, ædle og ophøjende. Når vi vælger en placering af vor skole, skal det være borte fra byerne, hvor menneskers boliger ikke altid falder i øjnene, men på Guds værker; hvor der er interessante steder for dem at besøge, andet end det byen kan byde på. Lad vore studerende komme på steder hvor naturen kan tale til sanserne, og ved dens stemme kan de høre Guds røst. Lad dem være hvor der hvor de kan se hans forunderlige værker, og se naturens Skaber gennem naturen.

(320)  De unge i dette land trænger til mere åndeligt arbejde end i andre lande vi hidtil har besøgt. Fristelserne er stærke og utallige, de mange helligdage og vaner for lediggang er dårligt for de unge. Satan får den ledige mand til at deltage og være medarbejder i hans system, og Herren Jesus bliver ikke i hjertet ved tro. (321) Børn og unge opdrages ikke til at se at de har en indflydelse for godt eller ondt. De bør altid have for øje hvor meget de kan udrette; de bør opmuntres til at nå den højeste standard for retskaffenhed. Men fra ungdommen af er de blevet opdraget med den populære idé at fastlagte helligdage må behandles med respekt og overholdes. Ud fra det lys som Herren har givet mig, har disse dage ikke mere indflydelse for godt end tilbedelse af hedenske guder; for det er faktisk ikke mindre end dette. Disse dage er Satans særlige høstsæsoner. De penge der trækkes ud af mænd og kvinder bruges på det der ikke er brød. De unge opdrages til at elske de demoraliserende ting, som Guds ord fordømmer. Indflydelsen er ond og stadig kun ond.

(321)  En håndværksmæssig beskæftigelse fra ungdommen af er væsentlig. Tankerne skal ikke hele tiden belastes, og de fysiske kræfter forsømmes. Uvidenhed om fysiologi, og det at sundhedslovene ikke overholdes, har ført mange i graven, som kunne lives op til arbejde og studeres med forstand. Den rette brug af sind og legeme vil udvikle og styrke alle kræfter. Både sind og legeme vil bevares, og vil kunne udrette meget forskelligt arbejde. Prædikanter og lærere må lære om disse ting, og det må lige så godt praktiseres. Den rette brug af deres fysiske styrke, såvel som de mentale kræfter, vil udjævne blodcirkulationen, og holde alle organer i det levende maskineri i livkraftig orden. Ofte misbruges tankerne; de fremdrives til vanvid i en bestemt tankelinje; hjernens umådelige arbejde og forsømmelse af de fysiske organer skaber en sygelig tilstand af tingene i organismen. Alle sindets evner anstrenges forholdsvis sikkert hvis de fysiske kræfter belastes ligeligt, og tankeemnerne afveksles. Vi behøver afveksling i arbejdet, og naturen er en levende sund lærer.

(321)  Når de studerende går ind på skolen for at få en uddannelse, (322) bør instruktørerne gøre sig den ulejlighed at omgive dem med de mest behagelige genstande, interessant karakter, så tankerne ikke begrænses til døde studiebøger. Skolen bør ikke være i eller nærved en by, hvor dens øsselhed, dens onde fornøjelser, dens skikke og praksis vil kræve vedvarende arbejde for modvirke den fremherskende syndighed, at den ikke forgifter den atmosfære de studerende indånder. Alle skoler bør placeres så langt væk så muligt, hvor øjnene vil hvile på naturens ting i stedet på sammenvoksede huse. Det altid skiftende sceneri vil stilne smagen, og styre fantasien. Her er der en levende lærer, der hele tiden underviser.

(322)  Jeg har haft mange bekymringer om vor skole. I deres arbejde er de unge mænd knyttet til unge kvinder, og gør det arbejde som tilkommer kvinder. Det er næsten alt som de kan komme ud for, der hvor de er; men ud fra det lys jeg har fået, er det ikke den slags uddannelse som de unge mænd behøver. Det giver dem ikke den kundskab de har brug for, for at kunne tage dem til deres hjem. Der bør være forskelligt slags arbejde åbent for dem, så det giver mulighed for at holde de fysiske kræfter lige meget i gang, som de mentale. Der må være jorde at opdyrke. Der er ikke så langt igen før love mod søndagsarbejde vil strammes, og der bør anstrenges for at få jorde borte fra byerne, hvor frugter og grøntsager kan opdyrkes. Landbrug vil åbne ressourcerne for selvunderholdning, og forskellige andre erhverv bør kunne oplæres. Dette virkeligt alvorlige arbejde kræver forstandens styrke, såvel som musklernes styrke. Der behøves arbejdsmetoder og taktfølelse til at dyrke frugter og grøntsager med succes. Og flidens vane er en så vigtig hjælp for de unge, til at modstå fristelse.

(322)  Her åbnes der op for en mark hvor deres forkælede kræfter kan få frit løb, så vil der være en stadig kilde til trængsler for dem selv og deres lærere, hvis de ikke bruges på nyttig sysselsættelse. (323) Forskellige personer passer meget forskelligt arbejde. Men bearbejdelsen af lande vil være en særlig velsignelse for medarbejderen. Der er en stor mangel på forstandige mænd der kan opdyrke jorden, som vil være grundige. Denne kundskab vil ikke være en hindring for den nødvendige forretningsuddannelse eller til nytte på enhver måde. Skal jordens ydeevne udvikles, kræver det tankevirksomhed og forstand. Det vil ikke kun udvikle musklerne, men evnen til at studere, fordi hjernens og musklernes arbejde er lige store. Vi bør oplære de unge så de vil elske at arbejdet på landet og fryde sig ved at udnytte den. Håbet om at fremme Guds sag i dette land er ved at skabe en ny moralsk smag for arbejdsglæde, som forvandle sind og karakter.

(323)  Der er frembåret falske vidnesbyrd om jordenes tilstand, som kunne give en god høst hvis de blev bearbejdet ordentligt. De snævre planer om at ligge små småt arbejde i det, og ikke studere dyrkningsmetoder særlig meget, kræver i allerhøjeste grad reform. Folk må lære at tålmodigt arbejde vil gøre underværker. Der er megen knurren over den uproduktive jord, men læste mennesker Det Gamle Testamente ville de se at Herren vidste meget bedre end de gør, om ordentlig landdyrkning. Efter at være opdyrket i flere år, og givet rigdomme til jordbesidderen, skulle jorden have lov at hvile, og så skulle der være sædskifte. Vi kan lære meget af Det Gamle Testamente om arbejdsproblemet. Hvis mennesker vil følge Kristi anvisninger om at huske de fattige, og dække deres behov, hvilket sted ville verden så ikke være!

(323)  Lad altid Guds herlighed holdes for syne, og hvis afgrøden svigter, så mist ikke modet, prøv igen; men husk at du kan ikke få nogen høst, hvis jorden ikke er tilberedt ordentligt til frøene, her er fejlhøsten helt efter forsømmeligheden.

(323)  Skolen som oprettes i Australien bør have flidsspørgsmålet helt fremme, og vise tydeligt at fysisk arbejde har sin placering i Guds plan for ethvert menneske, og (324) at hans velsignelse vil følge med dette. De skoler der oprettes af dem, der lærer og praktiserer sandheden for denne tid, bør ledes til en frisk og ny opmuntring ind i al slags praktisk arbejde. Lærerne må prøve meget, men et stort og ædelt mål er nået, når de studerende mærker den kærlighed til Gud der skal åbenbares, ikke kun at have hjerte, sind og sjæl med, men også med den dygtige og kloge brug af deres kræfter. Deres fristelser vil være langt mindre, for dem ved forskrift og eksempel vil et lys stråle ud midt i blandt verdens fejlagtige teorier og moderne skikke. Deres indflydelse vil rette op på den falske idé at uvidenhed er adelsmandens mærke.

(324)  Gud vil blive æret hvis mennesker fra andre lande, som har fået forstandig kendskab til landbrug, vil komme til dette land, og med forskrift og eksempel lære folk hvordan jorden skal opdyrkes, så at den kan give sine rige rigdomme. Der er brug for folk til at uddanne andre i at pløje, og bruge landsbrugsredskaberne. Hvem vil være missionere ved at udrette dette arbejde, underviser de unge i de rigtige metoder, og alle som er villige og ydmyge nok til at lære? Hvis nogen ikke ønsker jer til at give dem bedre idéer, så giv dem lektierne i stilhed, vise hvad der kan gøres for at plante frugtplantager og så korn; lad høsten tale for de rigtige arbejdsmetoder. Lad nogle ord gå til din nabo når du kan, opdyrk din egen jord, og dette vil undervise andre.

(324)  Nogle har givet udtryk for at vor skole må være i byen for at vort arbejde skal udøve indflydelse, og er det på landet går indflydelsen tabt i byerne; men dette er nødvendigvis ikke tilfældet.

(324)  De unge som går på vor skole for første gang, er ikke forberedt på at påvirke i byer, som lys der skinner ud i mørke. De er ikke forberedt på at genspejle lys, før mørket fra deres egen fejlagtige opdragelse er væk. I fremtiden vil vor skole ikke være den samme som (325) den var førhen. Blandt de studerende var der pålidelige og erfarne mænd, som udnyttede anledningen at få mere kendskab, til at gøre et forstandigt arbejde for Guds sag. Disse har været en hjælp på skolen, for de har været som en afbalancering; men i fremtiden vil skolen mest bestå af dem som har brug for at få forvandlet deres personlighedskarakter, og som har brug for at der gøres et tålmodigt arbejde for dem; må ligge noget fra sig og lære igen. Det vil tage tid at udvikle sand missionsånd, og jo længere væk de er fra byerne og fristelserne overvælder dem, des bedre vil det være for dem at få den sande kundskab og udvikle en velafbalanceret personlighedskarakter.

(325)  Landmænd må have langt mere forstand på deres arbejde. De fleste gange er det deres egen fejl, hvis de ikke kan se at landet kan yde en høst. De bør hele tiden lære hvordan de får en variation af rigdomme fra jorden. Så vidt muligt bør folk lære at bero sig på produkter de kan få fra jorden. I alle dele af den slags arbejde kan de uddanne sindet til at arbejde for de sjæles frelse, som Kristus døde for. ” Thi Guds medarbejdere er vi; Guds ager, Guds bygning er I.” Lad lærerne på vore skoler tage deres studerende med sig ud i haver og på marker, og undervise dem hvordan jorden skal bearbejdes på allerbedste måde. Det vil være godt hvis prædikanter som arbejder i ord eller lære kan gå ud på markerne og bruge en del af dagen på fysisk arbejde sammen med de studerende. De bør gøre ligesom Kristus gjorde, give lektier fra naturen der illustrerer bibelsandheden. Både lærere og studerende vil få en meget sund erfaring med åndelige ting, og meget stærkere tankesind og renere hjerter til at fortolke de evige mysterier med, end de får når de hele tiden studerer bøger, og bearbejder hjernen uden at belaste musklerne. Gud har givet mænd og kvinder fornuftsevner, og han vil have at mændene bruger deres fornuft på at bruge deres fysiske maskineri. Spørgsmålet kan lyde: (326) Hvordan kan han få visdom til at holde ploven, og drive oksen? – Ved at søge den som sølv, og søge efter den som skjulte rigdomme. ”Hans Gud vejleder ham, lærer ham det rette.” ”Også dette kommer fra Hærskares Herre, underfuld i råd og stor i visdom.”

(326)  Han som underviste Adam og Eva i Eden at pleje haven, vil instruere mænd i dag. Der er visdom til ham som holder ploven, og udsår sæden. Jorden har sine skjulte rigdomme, og Herren vil have tusinde og titusinde til at arbejde med jorden, som er trængt sammen i byerne, for en chance til at tjene en lille smugle; i mange tilfælde kan den lille smugle ikke omsættes til brød, men lægges ud i værthusholderens kasseapparat, for at få det som ødelægger den mandsforstand der er der er dannet i Guds billede. Dem som vil tage deres familier med ud på landet, placerer dem hvor der er færre fristelser. Børn som er sammen med forældre, der elsker og frygter Gud, er på enhver måde, meget bedre i stand til at lære om den Store Lærer, som er kildeudspring for al visdom. De har meget bedre anledning til at udruste sig for himlens rige. Send børnene til skoler i byen, hvor alle slags fristelser venter og tiltrækker og demoraliserer dem, og så vil karakterdannelsesarbejdet blive ti gange vanskeligere for både forældre og børn.

(326)  Jorden dannes til frembringe sin kraft; men uden Guds velsignelse vil den ikke kunne gøre noget. I begyndelsen så Gud på alt hvad han havde gjort, og erklærede det for meget godt. Forbandelsen der kom over jorden er en konsekvens af synd. Men skal denne forbandelse blive store, på grund af mere synd? Uvidenheden gør sit skadelige værk. De dovne tjenere forøger det onde, med deres ugidelige arbejdsvaner. Mange vil ikke tjene deres brød med sved på panden, og de nægter at opdyrke jorden. Men jorden skjulte på velsignelser i sine dybder, til dem som har modet og vilje og udholdenhed (327) til at samle dens rigdomme op. Fædre og mødre som har et landstykke og et godt hjem er konger og dronninger.

(327)  Mange landmænd har ikke fået tilstrækkeligt udbytte af deres jorde, fordi de har taget arbejdet som en nedværdigende beskæftigelse; de ser ikke at det er til velsignelse for dem selv og deres familier. Alt de kan se er trældommens brændemærke. Deres frugthaver forsømmes, afgrøderne lægges ud i rette tid, og jordkultiveringen er kun overfladisk. Mange forsømmer deres gårde fordi de skal holde helligdage og deltager i hestevæddeløb, og væddemålsklubber; deres penge bruges på shows, lotterier og lediggang, og så siger de at de ikke kan få penge ud af at dyrke jorden, og udnytte deres gårdbrug; men havde de flere penge, ville resultatet være det samme. — Særlige vidnesbyrd om uddannelse, februar, 1894.

næste kapitel