Grundprinipper for kristen uddannelse kapitel 42. Fra side 328ren side   tilbage

Basis for sand uddannelse

(328)  (328) Sand uddannelse er en stor videnskab, for den funderes på Herrens frygt, som er visdoms begyndelse. Kristus er den største lærer denne verden nogensinde har kendt, og det er ikke Herren Jesu behag at Hans Riges indbyggere, som Han døde for, skal uddannes sådan at de vil forledes til at sætte menneskers visdom først, og sætte Guds visdom, som er åbenbaret i Hans hellige ord, til et sted bagerst. Sand uddannelse er det som vil oplære børn og unge til det nuværende liv, og med henblik på det kommende; for en arv i det bedre land, endog i et himmelsk land. De skal oplæres til det land patriarkerne og profeterne så hen til. “I tro døde alle disse uden at have opnået, hvad der var forjættet; men de så og hilste det i det fjerne og bekendte, at de var fremmede og udlændinge på jorden. De, som taler sådan, viser jo derved, at de søger efter et fædreland. Og hvis de havde tænkt på det, de var udvandret fra, havde de haft tid nok til at vende tilbage; men nu står deres hu til et bedre, nemlig det himmelske fædreland; derfor skammer Gud sig ikke ved dem, ved at kaldes deres Gud; thi han har beredt dem en stad.”

(328)  Den almindelige uddannelsesmetode for de unge lever ikke op til standarden for sand uddannelse. Hedenske anskuelser væves ind i stoffet i skolebøgerne, og Guds orakler fremstilles som tvivlsomme eller endog i anstødeligt lys. Derved bliver den unges sind fortrolig med Satans antydninger, og den tvivl der tidligere blev næret tages nu som kendsgerninger i stedet for, og videnskabelige undersøgelser gøres vildledende på bekostning af den måde deres opdagelser fortolkes og fordrejes på. Mennesker påtager sig selv at hanke op i Guds ord, over for det store dommerpanel, (329) og der afsiges dom over Guds inspiration efter den begrænsede udmåling, og Guds sandhed ser ud som om det er usikkert overfor videnskabsbøgerne. Disse falske lærere ophøjer naturen over naturens Gud, og over al sand videnskabs Ophavsmand. På det tidspunkt hvor lærerne skulle være faste og urokkelige i deres vidnesbyrd, på det tidspunkt hvor det skulle være tydeligt at deres sjæle blev fæstnet til den evige Klippe, hvor de skulle kunne indgyde tro hos dem som tvivler, så tillod de deres egen tvivl komme frem, om Guds ord eller såkaldte videnskabelige opdagelser var sande. Dem som var helt samvittighedsfulde er kommet til at vakle i deres tro, fordi nogen der bekender sig som bibelfortolkere tøver, selvom de har med de levende orakler at gøre. Satan har udnyttet sindets usikkerhed, og som en usynlig agent, har han opsamlet sine sofisterier sammen, og forvirret mennesker i skeptismens midte.

(329)  Lærte mænd har givet lektier hvor sandhed og vildfarelse er blandet sammen; men de har bragt deres tanker ud af balance som er belært imod vildfarelse i stedet for imod sandhed. De pænt indvævede sofisterier fra de såkaldte vise mænd har en fortryllelse for en vis gruppe studerende; men det indtryk disse lektier efterlader i sindet, er at naturens Gud er begrænset af Sine egne love. Der dvæles meget ved naturens uforanderlighed, og skeptiske teorier antages hurtig af dem hvis tankesind vælger tvivlens atmosfære, fordi de ikke er i harmoni med Guds hellige lov, fundamentet for hans regering i himlen og på jorden. Deres naturlige tilbøjelighed til ondt gør det nemt for dem at vælge falske stier, og betvivle det gamle og nye testamentes skrifter og histories pålidelighed. Idet de selv er forgiftet vildfarelser har de let efter enhver lejlighed til at så tvivlens frø i andres sind. Naturen er ophøjet over naturens Gud, og den enkle tro er ødelagt; (330) for troens grundlag ser usikker ud. Omtåget af skeptisme, efterlader deres sind tvivlede, til at slåes mod vantroens klipper. —The Youth’s Instructor, 31. januar, 1895.

næste kapitel