Grundprinipper for kristen uddannelse kapitel 49. Fra side 392ren side   tilbage

Højere uddannelse

(392)  (392) Begrebet ”højere uddannelse” betragtes i et anderledes lys fra hvad videnskabsstuderende har betragtet det. Kristi bøn til sin fader er fuld af evig sandhed. ” Således talte Jesus. Og han opløftede sine øjne mod Himmelen og sagde: »Fader! timen er kommet; herliggør din Søn, så Sønnen kan herliggøre dig. Du har jo givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, som du har givet ham. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, som du har sendt, Jesus Kristus.” ”Thi den, Gud udsendte, taler Guds ord; Gud giver jo ikke Ånden efter mål. Faderen elsker Sønnen, og alt har ham givet i hans hånd. Den, som tror på Sønnen har evigt liv; den, som ikke lyder Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.« Den sande uddannelses kraft og sjæl er kundskab til Gud, og til Jesus Kristus som han har sendt. ”Frygt for Herren er visdoms begyndelse.”

(392)  Der står skrevet om Jesus: »Og barnet voksede og blev stærkt og fyldtes med visdom; og Guds nåde var over det. ..... Og Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker.« ..... Og Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker.« At kende Gud vil blive en kundskab, der vil vare for altid. At lære at gøre Kristi gerninger er sand uddannelse. Helligånden beherskende Jesu sind, så han kunne sige til sine forældre: »Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i mim Faders hus?« Luk 2,49. Og alligevel arbejdede han som en lydig søn i tømrerværkstedet. Han åbenbarede at han havde et kendskab til sit arbejde som Guds Søn, og alligevel ophøjede han ikke sin guddommelige karakter. Han åbenbarede at han havde kundskab til sit arbejde som Guds søn, og alligevel ophøjede han ikke sin guddommelige karakter. Han begrundede ikke hvorfor han ikke skulle bære de timelige byrder, da han var af guddommelig (393) oprindelse; men han var underkastet sine forældre. Han var budenes Herre, alligevel var han lydig mod alle hans krav, og efterlod derved et eksempel i lydighed, i sin barndom, ungdom og barndom.

(393)  Hvis sindet har fået til opgave at studere Bibelen efter informationer, vil fornuftsevnerne udnyttes. Under studiet af skrifterne udfoldes sindets tanker, og bliver mere velafbalancerede end hvis de optager den generelle information fra de bøger der bruges, og som ikke har forbindelse med Bibelen. Ingen kundskab er så sikker, så pålidelig og vidtrækkende, som den der fås fra et studium af Guds Ord. Den er fundamentet for al sand kundskab. Bibelen er som et kildevæld. Jo mere du ser i den, des dybere ser den ud. Den hellige beretnings store sandheder har forbavsende styrke og skønhed og er ligeså vidtrækkende som evigheden. Ingen videnskab er på niveau med den videnskab der åbenbarer Guds karakter. »Moses var uddannet i hele ægypternes visdom, og dog sagde han: »Se, jeg har lært eder anordninger og lovbud, således som Herren min Gud har pålagt mig, for at I skal handle derefter i det land, I skal ind og tage i besiddelse; hold dem og følg dem! thi det skal være eders visdom og eders kløgt i de andre folks øjne. Når de hører om alle disse anordninger, skal de sige: »Sandelig, det er et vist og klogt folk, dette store folk!« »Thi hvor er der vel et stort folk, som har guder, der kommer til det, således som Herren vor Gud gør det, når vi kalder på ham; og hvor er der vel et stort folk, der har så retfærdige anordninger og lovbud som hele denne lov, jeg forelægger eder i dag? Kun skal du vogte dig og omhyggeligt tage vare på dig selv, at du ikke glemmer, hvad du med egne øjne har set, og at det ikke viger fra dit hjerte, så længe du lever; og du skal fortælle dine sønner og dine sønners sønner derom.«

(393)  Hvor skal vi finde lovene mere ædle, rene og retfærdige, end de vises i forordningsbøgerne, hvor i undervisningen til Moses står nedskrevet til Israels børn? I hele (394) tiden skal disse love bevares for eftertiden, så karakteren hos Guds folk skal formes efter guddommelig lignelse. Loven er en beskyttelsesmur for dem som er lydige mod Guds forskrifter. Fra hvilken anden kilde kan vi få en sådan styrke, eller lære en så ædel videnskab? Hvilken anden bog bringer de studerende en mere forædlende videnskab, en mere forunderlig historie? Den skildrer retfærdigheden mere klart, og forudsiger konsekvenserne af illoyalitet mod Jehovas lov. Ingen efterlades i mørke, over for det som Gud billiger eller misbilliger. Når vi studerer skrifterne bliver kendt med Gud, og ledes til at forstå vort forhold med Kristus, som er vor faldne slægts syndebærer, sikkerhed og stedfortræder. Disse sandheder angår vor nuværende og evige interesser. Bibelen står som den højeste blandt bøger, og dens studium er mere værdifuld end studie af anden litteratur kan give styrke og horisontsudvidelse. Paulus siger: ”Stræb efter at kunne træde frem for Gud som en mand, der kan stå prøve, som en arbejder, der ikke skammer sig ved sit arbejde, men forkynder sandhedens ord på rette vis.” ”Du derimod, bliv ved det, som du har lært og er blevet overbevist om. Thi du ved, hvem de er, du har lært det af, og du kender fra barndommen af de hellige skrifter, som kan gøre dig viis til frelse ved troen på Kristus Jesus. Ethvert skrift, som er indblæst af Gud, er også gavnligt til at belære, til at irettesætte, til at genoprejse, til at optugte i retfærdighed, så at Guds-mennesket kan blive fuldt beredt, vel skikket til al god gerning.” ”Alt, hvad der forhen er skrevet, er jo skrevet, for at vi kan lære deraf, så vi ved udholdenhed og ved den trøst, skrifterne giver, kan bevare vort håb.”

(394)  Guds ord er den mest fuldkomne uddannelsesbog i verden. Alligevel er der blevet præsenteret bøger af menneskelig forstandskraft over for vore studerende, og bøgernes Bog, som Gud har givet mennesker at være en ufejlbarlig vejleder for, og er blevet gjort til en sekundær (395) sag. Menneskelige produktioner er blevet er blevet brugt som det væsentlige, og Guds ord er kun blevet studeret for at give andre studier glans. Esajas beskriver scenerierne for himlens herlighed, som blev vist ham, i det mest livagtige sprog. I gennem denne bog skildrer han de herlige ting som skal åbenbares for andre. Ezekiel skriver: ”Kom Herrens ord til præsten Ezekiel, Buzis søn, i kaldæernes land ved floden Kebar, og Herrens hånd kom over ham der. Jeg skuede og se, et stormvejr kom fra nord, og en vældig sky fulgte med, omgivet af stråleglans og hvirvlende ild, i hvis midte det glimtede som funklende malm. Midt i ilden var der noget ligesom fire levende væsener, og de så således ud: De havde et menneskes skikkelse; men de havde hver fire ansigter og fire vinger; deres ben var lige og deres fodsåler som en kalvs; de skinnede som funklende kobber, og deres vingeslag var hurtigt; der var menneskehænder under vingerne på alle fire sider. De fire levende væseners ansigter vendte sig ikke, når de gik, men de gik alle lige ud«. Ansigterne så således ud: De havde alle fire et menneskeansigt fortil, et løveansigt til højre, et okseansigt til venstre og et ørneansigt bagtil.” Ezekels bog er meget lærerig.

(395)  Det er Guds hensigt, at Bibelens skal være en bog, hvorigennem forståelsen disciplineres, sjælen vejledet og styret. At leve i verden og dog ikke være en del af verden er et problem, som mange bekendende kristne aldrig har løst i deres praktiske liv. En vidsynet tankegang vil kun komme til en nation, når mennesker vender tilbage til deres troskab mod Gud. Verden er oversvømmet med bøger om general information, og mennesker bruger deres sind til at undersøge uinspirerede beretninger; men de forsømmer den mest vidunderlige bog, der kan give dem de mest rigtige ideer og en stor forståelse. — The Review and (396) Herald, 25. februar, 1896.

næste kapitel