Grundprinipper for kristen uddannelse kapitel 53. Fra side 421ren side   tilbage

Omgivelsers indflydelse på uddannelsen

(421)  (421) Når forældre vælger et hjem, bør det ikke kun styres af timelige overvejelser. Det er ikke bare et spørgsmål om et sted, hvor de kan få flest penge, eller hvor den kan få de behageligste omgivelser, eller de bedste sociale muligheder. Den indflydelse som omgiver deres børn, og fører dem til godt eller ondt, er af større betydning end nogen af de andre overvejelser. Der påhviler forældrene et meget alvorligt ansvar, når de vælger bosted. Så vidt muligt skal de sætte deres familier i lysets kanal, hvor deres hengivenhed vil holdes ren, og deres kærlighed for Gud og hinanden er aktiv. Det samme princip gælder placeringen af vore skoler, hvor de unge forsamles, og familier tiltrækkes for at få uddannelser.

(421)  Der bør ikke spares på valget af steder til vore skoler, hvor den moralske atmosfære er så sund så mulig. For den fremherskende indflydelse vil efterlade et dybt indtryk på de unge og danne karakteren. Det er grunden til at en afsidesliggende placering er bedst. De store byer, centre for forretninger og lærdom, kan umiddelbart virke som en fordel; men dette opvejes af andre hensyn.

(421)  Samfundet er i øjeblikket fordærvet, ligesom det var på Noas dage. Slægten før syndefloden levede længe, var kun et skridt fra paradiset. Gud gav rige gaver og de besad kropsstyrke og sindsstyrke, som mennesker i dag kun har lille begreb om; men de brugte Hans gaver, og styrke og dygtighed som han gav dem, på selviske formål, at tjene til uretmæssig appetit, og tilfredsstille stoltheden. De lukkede Gud ud af deres tanker, de foragtede hans lov, trådte hans karakterstandard i støvet. De åbenbarede deres veje for Gud i syndig fornøjelse og fordærv, og fordærvede hinanden. Vold og forbrydelser fyldte jorden. Hverken (422) ægteskabsforholdet eller ejendomsretten blev respekteret; og den fortryktes råb kom op til Herren Seabots ører. I det han så det onde, og mennesket ændredes til dets afbillede, kunne Gud ikke længere bære over med deres ondskab, og de blev fejet bort af vandfloden.

(422)  De unge der uddannes i store byer omgives af den samme indflydelse som var fremherskende før Vandfloden. De samme principper om at ignorere Gud og hans lov; den samme hang til at føje selvtilfredsstillelser, og stolthed og forfængelighed arbejder i vore dage. Verden overgivet i fornøjelser, umoralen er fremherskende; den svages og hjælpeløses rettigheder ignoreres; og verden over de store byer bliver syndens arnesteder.

(422)  Kærlighed til fornøjelser er det farligste, fordi det er det mest listige, mange fristelser får overhånd hos børn og unge i byerne. Der er utallige fridage; spil og hestevæddeløb trækker tusindvis af mennesker, og spændings- og fornøjelsesvinde trækker dem bort fra livets alvorlige pligter. Penge som brude være sparet op, til bedre brug, som de fattige har været ved at tjene, de bortødsles til fornøjelser.

(422)  De ustandselige bønner efter fornøjelseslyster, åbenbarer sjælens dybe længsel. Men dem som drikker af disse verdsligheds fornøjelsens kilder, vil finde at en sjæletrøst stadig ikke stilnes. De bedrages; de går fejl af at vellyst skal være lykke; og når de går fejl af munterhed som lykke, og når spændingen ophører, synker mange ned i fortvivlelsens dybder. Oh, hvilket vanvid, hvor tåbeligt at forlade ”kilden til levende vande” til fordel for den verdslige fornøjelses sprukne cisterner! Vi mærker dybt de farer som omgiver de unge i disse sidste dage; og skal ikke de som kommer til os, for at få en uddannelse, og familier der tiltrækkes til vore skoler, trækkes så vidt muligt ud af disse forlokkende og demoraliserende påvirkninger?

(422)  Når der vælges afsidesliggende lokaliteter til vore skoler, skal vi ikke (423) et øjeblik tro at vi sætter de unge væk fra fristelser. Satan er en meget ihærdig arbejder, og han fordærver utrætteligt de mennesker, som er åbne for hans antydninger. Han møder familier og enkeltpersoner på deres egen grund, tager imod hans fristelser i deres tilbøjeligheder og svagheder. Men i de store byer er hans magt over menneskesind større, og hans net, for at indfange uforsigtige fødder, er mange. I forbindelse med vore skoler, bør der skaffes passende jorder. Der er nogle studerende som aldrig har lært at spare, og de har altid brugt alle de skillinger de kan få. Disse bør ikke afskæres midler, til at få en uddannelse. De bør have en ansættelse, og med deres lærebøger bør de oplæres i flittige og mådeholdne levevaner. Lad dem lære at værdsætte at kunne hjælpe sig selv.

(423)  Der bør være et arbejde til alle studerende, hvad enten om de kan betale af sig selv eller ej; de fysiske og mentale kræfter bør have den rette opmærksomhed. Studerende bør lære at opdyrke landet; for det vil bringe dem i tæt kontakt med naturen.

(423)  Naturen har en forædlende og underlæggende indflydelse som der bør tages højde for, når der udvælges en lokalitet til en skole. Dette princip har Gud taget hensyn til når mennesker oplæres i dette arbejde. Moses brugte fyrre år i Midians ørken. Johannes døber blev ikke udrustet i sit kald kaldet som Kristi forløber i selskab med nationens store mænd i Jerusalems skoler. Han gik ud i ørknen, hvor menneskers skikke og læresætninger ikke formede hans sind, hvor han kunne have et uhindret fællesskab med Gud.

(423)  Da dem som forfulgte Johannes, den elskede discipel, forsøgte at fortie hans røst og udslette hans indflydelse blandt folk, satte de ham i eksil på øen Patmos. Men de kunne ikke adskille ham fra den Guddommelige Lærer. På den ensomme ø Patmos, kunne Johannes studere de ting som Gud havde skabt. På de (424) rå klipper, i vandet som omgav hans ø, kunne han se Guds storhed og majestæt. Og medens han havde samkvem med Gud, og studerede naturens bog, hørte han en røst tale til ham, røsten fra Guds søn. Jesus var Johannes' lærer på øen Patmos, og her udfoldede han forunderlige ting for sin tjener, som skulle finde sted i fremtiden.

(424)  Gud vil have at vi påskønner hans velsignede gaver, i hans skabte værker. Hvor mange børn er der ikke trængt sammen i byerne, som endog ikke har sat deres fødder på en græsplet. Hvis de blev opdraget på landet, iblandt naturens smukke fred og renhed, vil det være som stedet nærmest himlen, for dem. På afsidesliggende steder, hvor vi er længst væk fra verdens fordærvende levevis, skikke og spændinger, og nærmest naturen, virkeliggør Kristus sin tilstedeværelse for os, og taler til vore sjæle med sin fred og kærlighed. — Særlige vidnesbyrd om uddannelse, 11. maj, 1896.

næste kapitel