Korrekt skoledisciplin

(454)  (454) Vi havde uregerlige studerende på ___-skolen, som var tilbøjelige at ignorere Guds ords instrukser, og deres handlemåde forråede de den hellige betroelse. Herren så ned fra himlen på dem, og beskuede deres bedrageriske optræden, og deres falske fornægtelse af deres handlinger. De arbejdede for de trofaste; men de var i det hele taget for nær byen, og fristelserne rejste sig hele tiden op. De glemte at være sande og loyale mod Guds hellige lov. De overtrådte Hans bud. De blev forblindet og åbenbarede at de som studerende ikke havde moralsk renhed til at være sandfærdige. De lod til at være et satanisk agentur der arbejde på at gøre lærere modløse og demoralisere skolen. Nogle handlede som om lærere ikke udøver deres korrekt. Skal enhver form for indflydelse sættes på disciplinens og ordnens side, vil disse lærere, når de kender al de trængsler som uordentlige studerende pådrager skolelederen og hans medarbejdere, som var bebyrdet og fortrykt, og som søgte Herren alleralvorligst, udviser de sympati for dem som tjener fjenden alvorligt. Dette ved de studerende – de fejlende. Nogle få tog mod til sig, at fralægge deres forkerte handlemåde, indtil det blev så klart for dem at de indrømmede at de var ulydige mod skolens regler, og havde de prøvet at skjule sig bag falskneri. ret

(454)  Lærerstaben holdt private samråd for at overveje hvad det bedste var at gøre. Der var en røst i dette samråd som prøvede at modvirke planerne, for at holde disciplin og orden. Ved denne forstående stemme faldt der indiskrete ord til de studerende om de ting samrådet behandlede. Disse ting opfangede de studerende. De mente at en sådan lærer havde helt ret, at hun var en dygtig lærer. Hun vil have (455) sympati for den der fejler. Derved fik de hænder der bærer på en meget tung byrde, ikke styrke men svækkedes. Det der blev gjort for at slå det onde tilbage blev anset for hårdt og ukærligt. »Unge godtfolk må have deres glædelige stunder,« blev gentaget, af andre åndsforladte stemmer. Et ord her og der efterlod sit skadelige aftryk; og den fejlende vidste at der var dem i skolen som ikke tænkte over at deres bedrageriske og falske handlemåde var en stor synd. Men diskuteres den fejlenes sag hele tiden, drages han ikke til regnskab fordi han forlader retfærdighed, sandhed og stadig renhed, vil det være en alvorlig synd imod Gud. ret

(455)  Der var dem i skolen som blev ført igennem studieemnerne, fordi de ikke selv havde midler. Disse har gjort alt hvad de kunne for at få alle mulige fordele, og derved viser de deres taknemmelighed til Gud, og for de venners venlighed som hjalp dem. ret

(455 )  Når unge mænd og kvinder er omvendt I gerning og sandhed, vil alle, som har forbindelse med dem, kunne se en mærkbar forandring. Deres overfladiskhed vil forlade dem; det fortsatte ønske for underholdning og selvisk underholdning, længslen efter en slags forandring, at være i partier og fravigelser, vil ikke længere kunne ses. ret

(455)  Her den store Lærers ord: »Thi Guds brød er det brød, som kommer ned fra Himmelen og giver verden liv.« Der er ikke brug for at være sløv og doven, og kun leve for tarvelig jordisk spænding. Livet gives til enhver troende, såvel som trøst og ædruelighed. Alle må have glæden, på grund af tilfredsstillelsen af at have Kristus som en blivende gæst i sjælen. ret

(455 )  Da Jesus sagde til skaren: »Thi Guds brød er det brød, som kommer ned fra Himmelen og giver verden liv.« sagde nogle i skaren: »Herre! giv os altid det brød!« Himlens brød var i deres midte, men de genkendte ikke Ham som livets brød. Jesus sagde da tydeligt: »Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke (456) hungre; og den, som tror på mig, skal aldrig tørste.« ret

(456)  Johannes det sjette kapitel indeholder de dyrebareste og vigtigste lektier for alle som uddannes i vore skoler. Hvis de ønsker den uddannelse som vil vare gennem tid og evighed, så lad dem føre de forunderlige sandheder i dette kapitel ind i deres praktiske liv. Hele kapitlet er meget belærende, men forstås kun vaegt. Vi tilskynder de studerende til at tage disse Kristi ord ind, så de kan forstå deres privilegier. Herren Jesus underviser os i hvad Han er for os, og hvilken fordel det vil være for os, at vi hver især spiser Hans ord, indrømmer at Han selv der vort livs store midtpunkt: »Som jeg har talt til jer,« siger han »er ånd og er liv.« ret

(456)  Hav Kristus i hjertet, vi har øjnene rettet på Guds herlighed. Vi bør bestræbe os på at forstå hvad det vil sige at være fuldstændig i forening med Kristus, som er forsoningen for vore synder, og hele verdens synder, vor stedfortræder og sikkerhed over for Herren Gud af himlen. Vort liv bør være bundet op i Kristi liv, vi skal hele tiden drage fra Ham, få del i Ham, det levende brød som kom ned fra himlen, drage fra en kilde der altid er frisk, altid give ud af dets overmådelige rigdomme. Når dette i sandhed er den kristnes erfaring, kan der ses en friskhed i hans liv, en enkelthed, en ydmyghed, sagtmodighed og hjerteydmyghed, der viser at alle vi kommer i kontakt med, at han har været hos Jesus og lært af Ham. ret

(456)  Denne erfaring giver alle lærer de kvalifikationer som gør ham til en Kristi Jesu repræsentant. Metoderne af Kristi lære vil, hvis de følges, give styrke og ligefremhed i hans kommunikation og hans bønner. Hans vidnesbyrd for Kristus vil ikke være et snævert, tamt, livløst vidnesbyrd, men vil være som marken der pløjes op, opildne samvittigheden, åbne hjertet, og forberede den for sandhedens frø. ret

(456)  Ingen som har med unge at gøre må være hårdhjertede, men (457) hengivne, ømme, medynkende venlige, vindende og omgængelige; alligevel bør de vide at de bliver sat i rette, og at endog irettesættelser siges sådan at nogle onde gerninger afskæres. Opmuntre de unge til at ære Gud og give udtryk for deres taknemmelighed til Herren for alle Hans nådegaver. Lad deres taknemmelighed komme til udtryk i hjertet og med stemme, og lad selvfornægtelse og selvopofrelse blive udvist. Hvis dem der hævder at være Kristi disciple vil spise Hans kød og drikke Hans blod, som er Hans ord, så vil de få evigt liv. »Og jeg vil oprejste ham på den yderste dag,« siger Kristus. »Thi mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik. Den, som æder mit kød og drikker mit blod, han bliver i mig, og jeg i ham.« ret

(457)  »Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i kraft af Faderen, således skal den, der æder mig, leve i kraft af mig.« Hvor mange har erfaret dette? Hvor mange erkender disse ords sande betydning? Vil vi hver især forsøge at forstå Guds ord og praktisere det? Om man tror dette ord, er det en gratis nådegave til enhver oprigtig omvendt sjæl. Det kan ikke købes for penge. Vi bør hele tiden indrømme at vi ikke fortjener nåden af vor fortjeneste, for alt hvad vi har er Guds gave. Han siger til os: »I har fået det for intet, giv det for intet.« ret

(457)  Vantroens atmosfære er tung og nedtrykkende. Den rå latter, spøg og skæmt, giver sjælen kvalme for føde fra Kristus. Billig og tåbelig snak er smertelig for Ham. Læs 1. Pet. 1,13-18 med ydmygt hjerte. Dem som nyder at tale bør sørge for at deres ord er ud- og velvalgte. Forsigtig med hvordan du taler. Vær forsigtig med hvordan du fremstiller den religion du har accepteret. Måske føler du at det ikke er en synd at sludre og snakke nonsens, men dette sårer jeres Frelser, og bedrøver himmelske engle. ret

(457)  Hvilket vidnesbyrd frembærer Peter? »Derfor skal I aflægge al ondskab og al svig og hykleri og misundelse og alskens bagtalelse og som nyfødte børn hige efter ordets uforfalskede mælk, for at I ved den kan vokse op til frelse. så sandt I har »smagt, at Herren er god«.Her bringes det samme tydeligt frem igen. Ingen behøver at begå fejl. Hvis I som nyfødte børn ønsker ordets rene (458) mælk, at I måtte vokse derved, vil I ikke få appetit til den onde tales føde, men al den slags mad vil straks afvises, fordi dem som smagt at Herren er nådig kan ikke tage del i nonsens, dårskabens og bagtalelsens måltid. De vil sige så bestemt: »Tag denne ret væk. Jeg ønsker ikke at spise en sådan mad. Det er ikke brød fra himlen. Det er spise og drikke fra netop djævelens ånd; for det er hans forretning at være brødrenes anklager.« ret

(458)  Det er bedst for enhver at nøje undersøge hvilken mental mad der serveres foran ham, at spise. Når de kommer til jer som lever af snak, og som er foruroliget og parat til at sige: »Rapportér, og vi vil rapportere det,« stop og tænk over om samtalen vil hjælpe åndeligt, give åndelig virkekraft, så I med åndelig kommunikation må spise af Guds Søns kød og drikke hans blod. »Kom til ham, den levende sten, der vel er vraget af mennesker, men udvalgt og kostelig i Guds øjne«. Disse ord siger meget. Vi skal ikke være vrøvlehoveder eller sladeraktige; vi skal ikke bære falsk vidnesbyrd. Gud har forbudt os at samtale i spøgefuldhed i tåbelighed, i spøg, skæmt eller sige tomme ord. Vi skal aflægge regnskab for det vi siger til Gud. Vi vil stilles for dommeren for vore overilede ord, som ikke er gode for taleren eller til den som lytter. Lad os alle sige ord som tenderer til opbyggelse. Husk på at I har værdi hos Gud. Lad ikke jeres billige og tåbelige tale eller forkerte principper udgøre jeres kristenerfaring. ret

(458)  »Udvalgt af Gud og dyrebar.« Tænk over alle jer der nævner Kristi navn, har I smagt at Herren er nådig? Er dette blevet en del af jeres aktuelle erfaring, som vises i Johannes seks, som når Guds Søns kød spises og blodet drikkes? Som nyfødte babyer, lærer I (459) så at ønske ordets rene mælk, at I måtte vokse derved? Er I på noget tidspunkt i jeres liv blevet sandt omvendte? Er I blevet født igen? Hvis ikke, så er det på tide at I erfarer det Kristus sagde til overherskeren, at han måtte have. »Du må fødes igen,« sagde han, »hvis et menneske ikke fødes igen, kan han ikke se Guds rige.” Det sker, at han ikke kan se hvad der nødvendigvis kræves, for at få for at få del i det åndelige rige. »Du må ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny.« Hvis du åbner dit sind så Guds ord får adgang, opsat på at praktisere dette ord, vil lyset komme; for ordet giver den enfoldige forstand. ret

(459)  Dette er den uddannelse som alle de studerende behøver. Når dette sker, hvis de er omvendte, vil det letsindige liv de hidtil har haft forandre sig. Himlens univers vil se på karaktertrækkene der forvandles. Det overfladige og tarvelige niveau vil forlades, og deres fødder vil stille sig på stiens første trin, som er Kristus Jesus. De vil gå frem skridt for stridt, det ene trin efter det andet mod himlen. Kristus vil åbenbares i deres ånd, i deres ord, i deres handlinger. ret

(459)   »Og lad jer selv som levende stene opbygge til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som ved Jesus Kristus er velbebagelige for Gud.« Vil lærere og studerende studere denne fremstilling, og se om de er i den klasse som, ved den overmådelige nåde de får, får en erfaring som er i harmoni med den virkelige ægte erfaring ethvert Guds barn må have, hvis går højere op. ret

(459)  Da Nikodemus kom til Jesus, lagde Kristus betingelserne for guddommeligt liv frem for ham, underviste ham i omvendelsens abc. Nikodemus spurgte: »Hvordan kan dette ske?« »Er du er i Israel« svarede Kristus, »og forstår ikke dette?« Dette spørgsmål kan stilles til mange som har ansvarsbetyngede stillinger som lærere, men som forsømmer det vigtigste arbejde de skal udføre, (460) før de kan blive lærere. Hvis Kristi ord kom ind i sjælen, vil der være meget højere forstand, og en meget dybere åndelig kendskab til hvad en discipel og oprigtig Kristi efterfølger egentlig består af. Når enhver sjæl møder prøvelser og trængsler, vil der ske frafald. Forræderi, beruselse, høje tanker og selvtilstrækkelighed vil vende bort fra sandheden, og føre til deres tros skibbrud. Hvorfor? – Fordi de ikke graver dybt, og danner sikkert fundament. De fastholdt sig ikke til den evige Klippe. Når Herrens ord, gennem Hans udvalgte budbringere kommer til dem, så knurrer de og tænker at vejen er gjort for vanskelig. Ligesom dem der menes at være Kristi disciple, men som ikke var tilfredse med Hans ord, og ikke længere vandrer med ham, vil vende sig bort fra Kristus. ret

(460)  »Ingen kan komme til mig, uden at Faderen, som sendte mig, drager ham; og jeg skal oprejse ham på den yderste dag.« Hvad tegner der sig? – »Der står skrevet hos profeterne: »Og de skal alle være oplært af Gud.« Enhver, der har hørt og lært af Faderen, kommer til mig.« Der er mennesker som lytter, men som ikke lærer lektierne som flittig studerende. De har en formel gudsfrygt, men de er ikke-troende. De kender ikke sandheden i praksis. De modtager ikke det indpodede ord. »Aflæg derfor al urenhed og alle de mange udslag af ondskab, og tag med sagtmodighed imod det ord, som er indplantet i jer, og som har magt til at frelse jeres sjæle. Og vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv. Thi hvis nogen er ordets hører og ikke dets gørere, så ligner han en mand, der betragter sit eget ansigt i et spejl; når han har betragtet sig selv, går han bort og glemmer straks, hvordan han så ud.« Han bruger ikke det indtryk han får, når han sætter sin optræden op i det store moralspejl. Han ser ikke sine karaktermangler. Han reformerer sig ikke, og glemmer alt om det indtryk han fik, han går ikke ud på Guds vej, men på sin egen vej, og fortsætter ureformeret. ret

(461)  (461) Hør den eneste rigtige måde ethvert menneske skal handle på, hvis han vil have en sikker og alsidig erfaring. »Men den, som skuer ind i frihedens fuldkomne lov og bliver ved dermed, så han ikke er en glemsom hører, men en gerningens gørere, [for der er et arbejde at gøre, som forsømmes til fare for sjælen,] han skal være salig i sin gerning. Hvis nogen mener at dyrke Gud og ikke tøjler sin tunge, men bedrager sit hjerte, hans gudsdyrkelse er intet værd. En ren og ubesmittet gudsdyrkelse for Gud, vor Fader, er dette: at besøge faderløse og enker i deres trængsel og bevare sig selv uplettet af verden.« Gennemfør dette, som en prøve på ren og ubesmittet religion, og Guds velsignelse vil visselig følge efter. ret

(461)  »Thi det hedder et sted i skriften: »Se, jeg lægger i Zion en hovedhjørnesten, udvalgt og kostelig, og den, som tror på ham, skal ingenlunde blive til skamme.« Bemærk billedet der vises i vers fem: »Lad jer selv som levende stene opbygge til et åndeligt hus, til et helligt præsteskab, der bringer åndelige ofre, som ved Jesus Kristus er velbehagelige for Gud.« Så udøver disse levende stene håndgribelig og praktisk indflydelse i Herrens åndelige hus. De er et helligt præsteskab, der udfører en ren og hellig tjeneste. De ofrer åndelige ofre, som Gud accepterer. ret

(461)  Herren accepterer ikke en hjerteløs tjeneste, en række ceremonier der i virkeligheden er uden Kristus. Hans børn må være levende stene i Guds bygning. Hvis alle giver sig uforbeholdent til Gud, hvis de vil stoppe med at studere og planlægge deres morskabsaktiviteter, udflugter og fornøjelsessøgende selskaber, og i stedet vil studere ordene: ”At I ikke tilhører jer selv? I er jo købt og prisen betalt; ær derfor Gud i jeres legeme!« så vil de aldrig hungre eller tørste efter spændingsunderholdning eller forandringer. Hvis det er i vor oprigtige interesse at være åndelige og hvis vort folks frelse beror på om vi holder os til den Evige Klippe, så vil vi nok ikke bedre kunne søge efter det som holder hele (462) bygningen på hovedhjørnestenen, så vi ikke forvirres og forbløffes i vor tro. ret

(462)  »Denne ære tilkommer altså jer, som tror; men for de vantro er den sten, som bygningsmændene vragede, blevet en hovedhjørnesten og en anstødssten og en klippe til fald; i deres ulydighed mod ordet tager de anstød, og dertil var de også bestemt.« Alle mænd, kvinder og unge er udpeget til et bestemt arbejde. Men nogle snubler over sandhedens ord. Det er ikke i harmoni med deres tilbøjeligheder, og nægter derfor at være ordets gørere. De vil ikke bære Kristi åg af fuldkommen lydighed mod Guds lov. De ser dette åg som en byrde, og Satan fortæller dem at hvis de vil bryde med af dette, vil de blive som guder. Ingen skal herske over dem eller diktere over dem; de vil kunne gøre som det behager dem, og får al frihed som de ønsker. Det er rigtigt at de har været undertrykte og indskrænket på alle måder i deres religiøse liv, men det religiøse liv var en farse. De blev udpeget til at være medarbejdere sammen med Jesus Kristus, og bærer åget sammen med Kristus var deres eneste chance for at få fuldkommen hvile og frihed. Gjorde de dette, vil de aldrig blive forvirrede. ret

(462)  »Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde [jeres egen selvtilstrækkelighed, og tiltrække jer selv opmærksomhed, og søge jeres egen ære? - Nej, nej, forkynde] hans guddomskraft, som kaldte jer [til et usmageligt hårdt trælsdomslys?] fra mørket til sit underfulde lys.« ret

(462)  Tænker du på den højeste position som vi er udpeget til? Vil de der nævner Kristi navn fralægge alt ondt? Vil du eller jeg beklage jer under Kristi åg? Når I gemmer på rastløshed og hang til fornøjelser, og får en til at bruge mere tid på at oprive og hævde sig, nyder og behager den naturlige vilje i stedet for at gøre Guds vilje, er der så nogen hvile? Er Guds tempel opbygget i dit liv, med det lette syn du har på kristendommen? »Lad jeres færd (463) blandt hedningerne være god, så de på grund af de gode gerninger, de får at se på deres besøgelsesdag kan prise Gud netop for det«. Skal Guds ord ikke være vor vejleder og anviser? Skal nogen være træg til at studere det ord? Skal nogen bekende sig som kristne, og alligevel er deres handlinger en skamplet på troen, netop fordi de ønsker at behage deres ene naturlige tilbøjeligheder? Vil de, selvom de bekender troen i sandheden, optræde sådan denne tro mishandles og sandheden af himmelsk oprindelse vanæres? Hvem påskønner de dyrebare anledninger de har fået i prøvetiden til at forme en karakter som Gud anerkender, fordi de bærer lydighedens åg som Kristus bar? Hvad siger Han om dette? »Tag mit åg på jer og lær af mig, thi jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet; så skal I finde hvile for jeres sjæle. Thi mit åg er gavnligt, og min byrde er let.« ret

(463)  Mange som bekender at tro på Kristus, bærer ikke Hans åg. De tror at de gør det, men hvis de ikke blev forlokket og bedraget af Satan, ville de have tanker der svarer til deres tro, og med de store sandheder som de bekender at tro. De vil indrømme at Kristi ord gælder noget for dem. ”Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig!« Hvis I følger Jesus, er I Hans disciple; Hvis du følger dine egne impulser, dit eget uhellige hjerte, så siger du klart: »Jeg ønsker ikke Din vej, Oh Herre, men min egen.« ret

(463)  Vi skal overveje situationen, og afgøre hvad vort mål er. Jeg har en dyb interesse for at unge mænd og unge kvinder, som har skrevet sig op i Herrens Hær. Min kærlighed til Jesus Kristus gennemsyrer mig med en kærlighed for alle de sjæle Kristus døde for. Ordene: »I er Guds medarbejdere« betyder meget. Ingen kan stille betingelser over for Gud. Vi er den levende Guds tjenere, og alle som skal uddannes på vor skole, skal oplæres til at være medarbejdere. (464) De arbejder for at få korrekte principper. De skal forbinde sig med Kristus i tro. Derved kan de skabe stor oprejsning i det himmelske univers. Hvis enhver frivillig i Herrens hær vil gøre sit bedste, vi Gud gøre resten. De skal ikke kalde noget for deres eget. Når de kæmper for sejr, skal de kæmpe lovligt. Ordet skal være deres underviser. Uhellige ærgerrighed vil ikke hjælpe dem frem, for kun Gud kan give dem sand visdom og forståelse; men Han vil ikke arbejde sammen med Satan. Hvis der værnes om misundelse og uhellig ærgerrighed, hvis de kæmper for sejr for menneskelig æres skyld, fyldes sindet med forvirring. Gør dit bedste. Gå så hurtigt muligt frem for at nå en høj standard i åndelige ting. Synk selvet ned i Jesus Kristus, og sæt altid som mål at ære Hans navn. Hav i sinde at talenter, lærdom, position, rigdom og indflydelse er gaver fra Gud; de skal derfor altid helliges til Ham. Søg at få en uddannelse som kvalificerer dig til at være forvaltere af Kristi Jesu mangfoldige nåde, tjenere under Kristus, der gør Hans påbud. ret

(464)  Lad alle studerende søge at få et så bredt udsyn så muligt af deres forpligtelse over for Gud. De skal ikke frem til at skoleopholdet afslutter, når de vil gøre et stort og bemærkelsesværdigt arbejde. Men de skal studere alvorligt hvordan de kan begyndte det praktiske arbejde i deres liv, og bære åg sammen med Kristus. Lad alle impulser være på Herrens side. Træk ikke dem ned der er dine lærere og tag ikke modet fra dem. Bebyrd dem ikke med en letsindighedsånd og en ubekymret ignoreren af regler. ret

(464)  Studerende, I kan gøre denne skole til en første klasses succes, ved at arbejde sammen med jeres lærere om at hjælpe andre studerende, og opløfte jer selv nidkært fra en billig, tarvelig, lav standard. Lad alle se hvilke forbedringer man kan gøre for at tilpasse sin optræden efter bibelske regler. Dem som forsøger at ophøje og forædle sig selv, samarbejder med Jesus Kristus, og forfines i tale, i temperament, under Helligåndens kontrol. De bærer (465) åg sammen med Jesus Kristus. De vil ikke sprælle omkring, og blive uregerlige og egenkærlige, søge deres eget selviske behag og tilfredsstillelse. De afbøjer alle deres anstrengelser med Jesus Kristus som budbringer af Hans barmhjertighed og kærlighed til andre af Hans nåde. Deres hjerter banker i samklang med Kristi hjerte. De er ét med Kristus i ånd, og ét med Kristus i handling. De søger at oplagre tankesindet sammen med Guds ords dyrebare rigdomme, at enhver kan udføre det arbejde Gud har udpeget til ham, indsamle de klare stråler fra Retfærdighedens Sol, så de kan skinne for andre. ret

(465)  Hvis du vil våge og bede, og anstrenge dig alvorligst i den rette retning, vil du gennemsyres grundigt af Kristi ånd. ”Ifør jer Herren Jesus Kristus, og plej ikke kødet, så begæringer vækkes.” Vær opsat på at I vil gøre denne skole til en succes, og hvis I vil give agt på undervisningen fra Guds ord, kan I gå frem med en forstandsmæssig udvikling og moralsk styrke, som endog vil få englene til at glæde sig, og Gud vil glæde sig over jer med sang. Hvis I er under Guds disciplin, vil I sikre jer harmonien og samarbejde med fysiske, mentale og moralske kræfter, og den højeste udvikling af jeres Gudsgivne evner. Lad ikke de unges opdrifter og lyster gennem en masse fristelser, være årsag til at mister anledninger og privilegier. Tag Kristus på jer dag for dag, og i den korte stund hvor I prøves hernede, må I fastholde jeres værdighed i Guds kraft, som samarbejdere med de højeste agenter, under jeres skoleophold. ret

(465)  Alle bør sige, jeg vil ikke svigte. Jeg vil ikke forråde mig selv eller mine kammerater ved min indflydelse, over i fjendens hænder. Jeg vil give agt på Herrens ord. »Med mindre man tyr til mit værn, slutter fred med mig, slutter fred med mig.« Husk altid på at I har Én på jeres side som siger til jer: »Vær ikke bange.« »Jeg har overvundet verden.« Hav i sinde at Kristus kom som himlens Fyrste, og har involveret sig en evig krig (466) imod syndens magter. Alle som forener sig med Kristus vil være medarbejdere sammen med Gud i denne krig. ret

(466)  »Og jeg helliger mig selv for dem,« sagde Kristus, »for at også de må være helligede ved sandheden.« Herren Jesus er vejen, sandheden og livet; og dem som forener sig med Ham, tager Ham på sig, vil arbejde som samarbejdspartnere sammen med Ham, og tilpasser sig sandhedens grundsætninger. Ved beskuelse, bliver de gennemsyret af sandhed, og forener sig med Kristus i at forvandle det levende tempel afguderne fik, så menneskevæsener bliver rensede, forfinede, helliggjorte templer for Helligåndens iboen. »Jeg har kundgjort dem dit navn,« sagde Kristus, »og vil kundgøre dem det, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem.« ret

(466)  Herren har gjort overmådelige tilvejebringelser for at hans kælrighed må gives til os som Hans frie, og overmådelige nådegave, som vor arv til dette liv, der sætter os i stand til at sprede det samme, idet åget bæres sammen med Kristus. Jesus overbringer den cirkulerende livskraft af en ren og helliggjort Kristuslignende kærlighed i alle dele af vor menneskenatur. Når denne kærlighed udtrykkes i karakteren, åbenbares den til alle som vi omgås, at det er muligt at Gud formes inden for, herlighedens håb. Den viser at Gud elskede de lydige, sådan som Han elsker Jesus Kristus, og intet mindre end dette indfrier Hans ønske for vor skyld. Lige så snart at menneskeagenten bliver forenet med Kristus i hjerte, sjæl og ånd, elsker Faderen den sjæl som en del af Kristus, som et medlem af Kristi legeme, Han bliver selv det herlige overhoved. — MSS., 21. juni, 1897. ret

næste kapitel