Grundprinipper for kristen uddannelse kapitel 6. Fra side 64ren side   tilbage

Hjemmet og skolen

(64)  (64) Nu om dage praler man sig af at mennesker aldrig før har haft så store evner til at få kundskab, eller vise så bred interesse for uddannelse. På trods af dette pralende fremskridt, eksisterer der en anderledes lydighedsnægtelse og hensynsløshed i den kommende slægt; mental og moralsk degeneration er næsten universel. Populær uddannelse hjælper ikke på det onde. En efterladenhed på mange læreanstalter har næsten gjort dem nyttesløse, og nogle gange regnes de mere for en forbandelse, frem for en velsignelse. Denne kendsgerning kan ses og beklages, og der bestræbes på at afhjælpe manglerne på vort uddannelsessystem. Der er et presserende behov for skoler, hvor de unge kan oplæres til selvkontrollens vane, flid og selvhjulpethed, med respekt for Guds overhøjhed og ære Gud. Med en sådan oplæring, håber vi at se de unge forberedt på at ære deres Skaber og velsigne deres medmennesker.

(64)  Det var for at nå disse normer at vort college i Battle Creek blev grundlagt. Men dem som bestræber sig på dette arbejde, finder at deres opgave er belastet med mange og alvorlige vanskeligheder. Det onde som ligger til grund for alle andre onder, og som ofte modvirker de bedste instruktøreres indflydelse, kan findes i opdragelsen hjemmefra. Forældre ser ikke betydningen af at beskytte deres børn fra denne tidsalders forgyldte fristelser. De har ikke ordentlig kontrol over sig selv, og tilskriver derfor ikke rigtig dens værdi.

(64)  Mange fædre og mødre fejler når de ikke bakker op om den trofaste lærer. Unge og børn er, med deres ufuldkomne fatteevne og uudviklede dømmekraft, ikke altid i stand til at forstå alle lærerns planer og metoder. Når de kommer hjem med efterretning om hvad der er sagt og gjort i skolen, diskuterer forældrene dette i familiekredsen, og lærerens handlemåde kritiseres uden videre. (65) Børn lærer lektier, som ikke er nemme at få ud af hovedet. Selvom om de er underlagt stærke restriktioner eller der forlanges hårde studier af dem, appellerer de til deres ukloge forældre efter forståelse og eftergivenhed. Derved anspores der til en hvileløshed og skolen i helhed lider af en demoraliserende indflydelse, og lærernes byrde bliver meget tungere. Men det største tab bæres af ofrene for forældrenes forkerte ledelse. Karaktermangler som en korrekt opdragelse kunne rette op på, for lov at vokse gennem årene, og ødelægger og måske udsletter karakterindehaverens nytte.

(65)  De studerende, der som regel har nemt ved at beklage sig over skoledisciplinen, er dem som har fået en overfladisk uddannelse. Er de aldrig blevet undervist i den nødvendige grundighed, ser de på den med modvilje. Forældre har undladt at oplære deres sønner og døtre i hjemmepligters trofaste udførelse. Børn får lov til at bruge timer på leg, medens far og moder slider uophørlig. Nogle få unge personer føler at det er deres pligt at tage en del af familiebyrden. De lærer ikke at eftergivenhed for appetitten, eller trang til fornøjelser, ikke er den store hjælp i livet.

(65)  Familiekredsen er den skole hvor børnene får deres første og mest udholdende lektier. Derfor bør forældre være meget hjemme. De bør ved forskrift og eksempel lære deres børn kærlighed til og frygt for Gud; lære dem at være forstandige, sociale, hengivne, opdyrke flidsvaner, sparsommelighed og selvfornægtelse. Ved at give deres børn kærlighed, forståelse og opmuntring i hjemmet, kan forældre give dem et sikkert og indbydende tilholdssted fra verdens fristelser.

(65)   »Ikke tid,« siger faderen, »Jeg har ikke tid til at oplære mine børn, ikke tid til sociale og hjemlige fornøjelser.« Så skulle du ikke have påtaget dig et ansvar for en familie. Når du nægter dem den (66) tid der behørigt er deres, berøver du dem den uddannelse som de skulle have af dig. Hvis du har børn, har du et arbejde at gøre, i samarbejde med moderen, i dannelsen af deres karakter. Dem som føler at de har et bydende kald til at arbejde for samfundets forbedring, medens deres egne børn vokser uopdragede op, bør de spørge sig selv om de ikke har taget fejl af deres opgave. Deres eget hjem er den første missionsmark, som forældrene er pålagt at arbejde på. Dem som lader hjemmehaven bevokse med torne og tidsler, medens de viser stor interesse for at opdyrke deres nabos jordområde, viser ikke hensyn til Guds ord.

(66)  Jeg gentager: Det er den manglende kærlighed og medynk, og fordømt ordentlig hjemmedisciplin, som skaber så mange vanskeligheder i skoler og colleger. Der er en forfærdelig kulde og apati iblandt bekendende kristne. De er ufølsomme, og ukærlige og utilgivelige. Får disse onde træk frit løb hjemmefra, vil de udøve deres fordærvende indflydelse i alle dagliglivets gøremål. Hvis forældre og børn værnede om venlighed og belevenhed, vil det også kunne ses i samkvemmet mellem lærer og elev. Kristus bør være en æret gæst i familiekredsen, og der er ikke mindre brug for hans tilstedeværelse i klasseværelset. Ville Guds omvendende kraft blødgøre og underlægge forældres og børns hjerter, og forvandle dem til Kristi lighed.

(66)  Fædre og mødre bør, under bøn, omhyggeligt studere deres børns karaktertræk. De bør prøve at betvinge de træk der er for fremtrædende, og opmuntre andre som er mangelfulde, og derved sikre en harmonisk udvikling. Dette er ikke særlig nemt. Faderen betragter det måske ikke som nogen stor synd at forsømme oplæringen af hans børn; men sådan ser Gud det ikke. Kristne forældre behøver en grundig omvendelse på dette område. Skylden hober sig op om dem, og konsekvensen af (67) deres handlinger går fra børnene til børnebørnene. Det uligevægtige sind, det heftige temperament, utålmodigheden, misundelsen og skinsygen vidner om forældrenes forsømmelighed. Disse dårlige karaktertræk vil bringe stor ulykke over den, der har dem. Mange får ikke den kærlighed fra kammerater og venner, som de kunne få, hvis de var mere venlige. Mange skaber vanskeligheder, hvor de end kommer, og hvad de end beskæftiger sig med.

(67)  Børn har krav som deres forældre bør anerkende og respektere. De har ret til en uddannelse og oplæring som vil gøre dem til nyttige, respekterede og elskede medlemmer af samfundet her, og give dem en moralsk udmærkelse til det rene og hellige samfund herefter. Den unge bør lære at både deres nuværende og fremtidige velbefindende beror i høj grad på de levevaner de danner i barndommen og ungdommen. De bør tidligt vende sig til underdanighed, selvfornægtelse og et hensyn til andres lykke. De bør lære at betvinge et iltert temperament, holde lidenskabelige ord tilbage, udvise uforanderlig venlighed, belevenhed og selvkontrol. Fædre og mødre bør gøre det til deres livs studium at deres børn bliver næsten fuldkomne i karakter, sådan som menneskelig anstrengelse, kombineret med guddommelig hjælp, kan gøre dem til. Dette arbejde har de accepteret med al hvad det indebærer, da de har bragt børn ind i verden.

(67)  Forældre må se om deres egne hjerter og liv kontrolleres af guddommelige forskrifter, hvis de vil opdrage deres børn i Herrens tugt og formaning. De er ikke bemyndiget til at irritere, skælde ud og latterliggøre. De burde aldrig spotte deres børn for dårlige karaktertræk, som de selv har overført til dem. Denne form for disciplin vil aldrig helbrede ondet. Forældre, brug Guds ords forskrifter til at formane og irettesætte jeres egensindige børn. Vis dem et »Så siger Herren« til støtte for jeres krav. En irettesættelse, der kommer som et ord fra (68) Gud, er langt mere effektiv end den, der kommer i et hårdt, vredt tonefald fra forældrenes læber.

(68)  I tilfælde, hvor det synes nødvendigt at sige nej til et barns ønsker eller modsætte sig dets vilje, bør den tanke alvorligt indprentes, at dette ikke sker for at stille forældrene tilfreds eller for at vise deres enevældige autoritet, men til dets eget bedste. Det bør belæres om, at enhver fejl, som ikke bliver rettet, vil gøre det ulykkeligt og mishage Gud. Under en sådan disciplinering vil børnene finde den største glæde ved at give deres vilje ind under deres himmelske Faders vilje.

(68)  Nogle forældre såvel som nogle lærere, synes at glemme at de selv engang har været børn. De er ophøjede, kolde og uforstående. Hvor de end er i kontakt med unge, i hjemmet, i dagskolen, i sabbatsskolen eller i menigheden, bevarer de det samme udseende af myndighed, og deres ansigter bærer jævnligt et højtideligt og irettesættende udtryk. Barnlig munterhed eller lunefuldhed, de unge livs hvileløse aktiviteter, finder ingen undskyldninger for deres øjne. Ubetydelige forseelser behandles som alvorlige synder. En sådan opdragelse er ikke Kristus lig. Børn der således er opdraget til frygt for deres forældre eller lærere, men ikke elsker dem; betror ikke deres barnlige erfaringer til dem. Nogle af sindets og hjertets mest dyrebare kvaliteter er frosset til døde, som en øm plante i den kolde blæst.

(68)  Smil, forældre; smil, lærere. Hvis dit hjerte er bedrøvet, så lad ikke dit ansigt afsløre dette. Lad sollyset fra et elskende og taknemmeligt hjerte lyse op i ansigtet. Frigør dig fra din hårde ophøjethed og indret dig selv til børnenes behov, og få dem til at elske dig. I må vinde deres hengivenhed, hvis I vil indprente religiøs sandhed i deres hjerter.

(68)  Jesus elskede børnene. Han husker at han en gang var et barn, og hans godgørende ansigt vandt de smås hengivenhed. De elskede at lege omkring ham, og stryge det elskelige ansigt med deres uskyldige hænder. Da de hebræiske mødre bragte deres små børn for at velsignes af den dyrebare frelser, fordømte (69) disciplene deres ærinde af den spinkle grund, at afbryde hans undervisning. Men Jesus læste denne alvorlige længsel i disse mødres hjerte, og standsede sine disciple, og han sagde: »Lad de små børn være; I må ikke hindre dem i at komme til mig; thi Himmeriget hører sådanne til.«

(69)  Forældre, I har et arbejde at gøre for jeres børn, som andre ikke kan gøre. I kan ikke lægge jeres ansvar over på andre. Fædrenes pligt over deres børn kan ikke overføres til moderen. Hvis hun passer sit eget arbejde, har hun rigelig byrde at bære. Kun i enstemmigt samarbejde, kan faderen og moderen udrette det arbejde som Gud har betroet i deres hænder.

(69)  Forældre og børn som bruger tiden på at få rigdomme er mere end tabt, medens den mentale forbedring og moralske dannelse forsømmes. Jordiske rigdomme kan forgå; men karakteradel, moraladel, vil stå for altid. Hvis forældrenes arbejde gøres godt, vil deres visdom og trofasthed bevidnes i evigheden. Dem som belaster deres pengemidler og deres renhed til det yderste for at give deres hjem et kostbart udseende og elegant, eller fastholder dem uvidende i unyttigt arbejde, vil kun belønnes af stolthed, misundelse, egenvilje, og respektløshed fra deres ødelagte børn.

(69)  De unge behøver at bygge en fast barriere op fra deres barndom som er mellem dem og verden, så at dens fordærvende indflydelse ikke på påvirke dem. Forældre må være mere og mere på vagt, så deres børn ikke tabes for Gud. Hvis det betragtes som vigtigt at de unge har en smuk karakter og en beundringsværdig natur, som det er når de efterligner verdens moder i klæder og optræden, vil vi se hundredvis, hvor der er een i dag der kommer på det aktive livs trin, forberedt til at udøve en forædlende indflydelse på samfundet.

(69)  Forældrenes arbejde med uddannelse, undervisning og opdragelse påhviler alle. De bedste læreres bestræbelser må ofte bære lidt (70) frugt, hvis fædre og mødre ikke gør deres del i trofasthed. Guds ord må altid være deres vejleder. Vi bestræber os ikke på at få nye pligter ind. Vi bringer dette ords lære frem for alle, som vort arbejde skal bedømmes ud fra, og vi spørger: Er dette den standard som vi som kristne forældre bestræber os for at nå? — The Review and Herald, 21. marts 21, 1882.

(70)  Videre studium
Læreren og hans arbejde, Signs of the Times, 27.april, 1882
Arbejdet som en velsignelse, Signs of the Times, 4. maj, 1882
Vor skole i Healdsburg, Signs of the Times, 4.maj, 1882
Hjemmeoplæring — Dens betydning og resultaterne, Signs of the Times, 25.maj, 1882
Hjemmedisciplin, The Review and Herald, 13.juni, 1882.

næste kapitel