Grundprinipper for kristen uddannelse kapitel 60. Fra side 467ren side   tilbage

Bibelen på vore skoler

(467)  (467) Det er ikke klogt at sende vore unge til universiteter hvor de bruger deres tid på at lære græsk og latin, når deres hænder og hjerter fyldes med hedenske forfatteres tanker som de studerer for at mestre disse sprog. De får en kundskab som ikke er helt nødvendig, eller i harmoni med den store Lærers lektier. Dem som er uddannet på denne måde har generelt en stor selvfølelse. De tror at de har nået den højeste af den højeste uddannelse, og fører sig selv stolt frem, som om de ikke længere var elever. De er ødelagt til Guds tjeneste. Mange som har brugt tid, midler, og studie, på en forholdsvis nyttesløs uddannelse, bør bruges på at få en uddannelse som vil gøre dem til alsidige mænd og kvinder udrustet til praktisk liv. En sådan uddannelse vil være af højeste værdi for dem.

(467)  Hvad får de studerende med sig, når de forlader vore skoler? Hvor tager de hen? Hvad giver de sig til? Har de den kundskab så de vil kunne undervise andre? Er de blevet uddannet til at blive kloge fædre og mødre? Kan de stå ved familiens hoved, som kloge undervisere? Vil de instruere deres børn i deres familieliv, så det bliver en familie Gud kan se velbehageligt på, fordi der er et symbol på familien i himlen? Har de modtaget den eneste uddannelse som virkelig kan kaldes for ”højere uddannelse”?

(467)  Hvad er højere uddannelse? Ingen uddannelse kan kaldes for højere uddannelse med mindre den bærer himlens lignelse, med mindre den leder unge mænd og unge kvinder til at være som Kristus, og udruster dem til stå ved hovedet for deres familier i stedet for Gud. Hvis en ung mand i løbet af sit skoleophold ikke har fået kundskaber i græsk og latin og de sætninger der er i hedenske forfatteres værker, har han ikke (468) mistet så meget. Hvis Jesus Kristus anså den slags uddannelse for væsentlig, ville han ikke have givet denne uddannelse til sine disciple, som han underviste i at gøre det største arbejde der nogen sinde var betroet dødelige mennesker, at fremstille ham i verden? Men, i stedet lagde han hellig sandhed i deres hænder, der gives verden i sin enkelthed.

(468)  Der er situationer hvor der er brug for græsk- og latin-elever. Nogle må studere disse sprog. Dette er godt. Men ikke altid, og ikke så mange, bør studere disse. Dem som tror at kundskab til græsk og latin er væsentlig for en højere uddannelse, kan ikke se så langt. Ejheller kundskaben til de mysterier som verdens mennesker kalder for nødvendig videnskab er nødvendig for at komme ind i Guds rige. Det er Satan som fylder sindet med sofisteri og tradition, som udelukker den højere uddannelse, og som vil gå tabt sammen med eleven.

(468)  Dem som har taget imod falsk uddannelse ser ikke op mod himlen. De kan ikke se ham som er det sande Lys, ”som oplyser hvert menneske, var ved at komme til verden.” De ser på den evige virkelighed som fantasibilleder, kalder et atom for en verden, og en verden for et atom. Mange som har taget imod den såkaldte højere uddannelse, erklærer Gud: ”Du er vejet på vægten, og fundet for let,” – venter på en kundskab til praktisk forretninger, venter på en kundskab hvordan du gør bedst brug af tid, venter på kundskab om at arbejde for Jesus.

(468)  Den praktiske i at undervise om ham som gav sit liv for at frelse mennesker, er et bevis på den værdi han tilskriver mennesker. Han gav den uddannelse som alene kan kaldes for højere uddannelse. Han vendte sig ikke bort fra sine disciple fordi de ikke havde taget imod deres undervisning fra hedenske lærere. Disse disciple skulle proklamere sandheden som skulle ryste verden, men før de kunne dette, før de kunne blive jordens salt, måtte de lære nye levevaner, de måtte få mange ting ud som præster og rabbiner (469) havde lært. Og i dag må dem der repræsenterer Kristus danne nye vaner. Teorier som kommer fra verden må opgives. Deres ord og gerninger må være efter den guddommelige lignelse. De må ikke sætte sig selv i forbindelse med de fornedrende principper og indstillinger som kommer af afgudstilbedelse. De kan ikke med sikkerhed tage imod deres uddannelse fra dem, som ikke kender Gud, og anerkender ham ikke som menneskenes liv og lys. Disse mænd tilhører et andet rige. De styres af en illoyal fyrste, og de går fejl af fantasibilleder frem for virkelighed.

(469)  Vore skoler er ikke det de burde være. Den tid som bør helliges på at arbejde for Kristus opbruges på uværdige temaer og selvfornøjelse. Stridigheder rejser sig på et øjeblik, hvis meninger går på tværs enkelt gang. Sådan var det med jøderne. Forsvare personlige meninger og dækkes der over interesser, tilfredsstilles verdslig ærgerrighed, så har de forkastet Guds søn. Tiden går. Vi nærmer os de store kriser for denne jords historie. Hvis lærerne fortsætter med at lukke deres øjne for det, denne nuværende tid har brug for, så skal de skæres bort fra vort arbejde.

(469)  Mange af instruktørerne på nutidens skoler forkynder bedrag, og fører deres studerende over et studieområde som er forholdsvis ubrugelig, som tager tid, studier, og midler som bør bruges på at få en højere uddannelse som Kristus kom for at give. Han tog menneskelig form, så han kan løfte tankesindet fra menneskets lektier der anses for at være væsentlige for de lektier med evige følger. Han så at verden var indhyllet i satanisk bedrag. Han så at mennesker fulgte deres indbildning alvorligt, troede at de havde fået alt, hvis de fandt ud af hvordan de kunne kaldes de store i verden. Men de vandt intet andet end døden. Kristus tog sit ståsted på denne jords hovedveje og biveje, og så på hvordan skaren ivrigt søgte efter lykke, troede at de i alle nye planer havde opdaget hvordan de kunne være denne verdens guder. Kristus pegede mennesker opad, (470) og fortalte dem at den eneste sande kundskab er kundskaben til Gud og Kristus. Denne kundskab vil bringe fred og lykke i dette nuværende liv, og vil sikre os Guds frie gave, evigt liv. Han tilskyndede sine tilhørere, som mennesker med fornuftskraft, at ikke miste evigheden ud af deres beretninger. »Søg først Guds rige, og hans retfærdighed,« sagde han, »og så skal alt dette gives jer i tilgift.« Så er I Guds medarbejdere. Til dette har jeg bragt min lidelse ind i, ydmyghed og død.

(470)  Den store lektie de unge skal have er at de, som gudstilbedere, skal værne om Bibelens principper, og sætte verden i anden række. Gud vil have at alle er instrueret om hvordan de kan gøre Kristi gerning, og gå gennem portene til himlens stad. Vi skal ikke lade verden omvende os; vi skal bestræbe os alvorligt på at omvende verden. Kristus har gjort det til vort privilegium og pligt at stå frem for ham under alle omstændigheder. Jeg beder forældre sætte deres børn der, hvor de ikke fortrylles af en falsk uddannelse. Deres eneste sikkerhed er at lære af Kristus. Han er det store center for verdens Lys. Alle andre lys, al anden visdom er nyttesløs.

(470)  Mænd og kvinder er købt for Kristi Guds enbårne søns blod. De er Kristi ejendom, og deres uddannelse og oplæring skal gives, ikke med henblik på dette kort og usikre liv, men på det evige liv, som måler sig med Guds liv. Det er ikke hans plan at de tjenere han har købt, skal oplæres til at tjene mammon oplæres til at få menneskelig ros, menneskelig ære, eller være verden underdanig.

(470)   Jesus sagde da til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg eder: hvis I ikke spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer. Den, som æder mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. Thi mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik. Den, som æder mit kød og drikker mit blod, han bliver i mig, og jeg i ham. Ligesom den levende Fader udsendte mig, og jeg lever i kraft af Faderen, således skal den, (471) der æder mig, leve i kraft af mig.« Dette er livets begreber verdens Genløser brugte, før jordens grundvold blev lagt. Giver lærerne på vore skoler de studerende lives brød at spise? Mange af dem leder deres studerende over det samme spor som de selv har betrådt. De tror at det er den eneste rigtige måde. De giver de studerende føde som ikke støtter åndeligt liv, men som får dem, der tager del i det, til at dø. De er fascineret af det som Gud ikke forlanger at de skal vide.

(471)  De lærere som, ligesom præsterne og herskerne, er opsat på at føre deres studerende over den samme gamle sti, som verden fortsætter med at rejse på, vil komme i endnu større mørke. De som kunne være medarbejdere sammen med Kristus, men som foragtede budbringerne og deres budskab, vil miste deres betydning. De vil vandre i mørke, uden at vide at de snubler. Disse er parat til at blive bedraget af de sidste dags bedrag. Deres tanker fyldes af mindre betydningsfulde interesser, og de mister velsignelsen at bære åg sammen med Kristus, og være medarbejdere sammen med Gud.

(471)  Det såkaldte kundskabens træ er blevet et redskab til død. Satan har vævet sig selv kunstnerisk ind, med hans læresætninger, hans falske teorier, ind i den undervisning der gives. Ud fra kundskabens træ siger han de mest behagelige og smigrende ord om den højere uddannelse. Tusindvis tager del i dette træs frugt. Tusindvis tager del i dette træs frugt, men for dem betyder det død. Kristus siger til dem: »I bruger penge på det som ikke er brød. I bruger jeres Gudsbetroede talenter på at få en uddannelse, som Gud erklærer for tåbelighed.«

(471)  Satan bestræber sig på at få alle fordele. Han ønsker ikke kun at sikre sig de studerende, men også lærerne. Han har lagt sine planer. Forklædt som en lysets enkel, vil han vandre på jorden som en der gør undere. Med et smukt sprog vil han komme med ophøjede følelser. Han vil sige gode ord, og udføre gode gerninger. Kristus vil personificeres, men på et punkt vil der være markant forskel. Satan vil vende (472) folk fra Guds lov. På trods af dette, vil han efterligne retfærdigheden, så han om muligt, endog kan føre de udvalgte vild. Kronede overhoveder, præsidenter, herskere på høje steder, vil bøje sig for hans falske teorier. I stedet for at give plads til kritik, splid, jalousi og rivalisering, skal de på vore skoler være ét i Kristus. Kun derved kan de modstå ærkebedragerens fristelser.

(472)  Tiden går, og Gud kalder på alle vagtfolk at være på sit sted. Han har fundet det rigtigt at lede os til en krise der er større, end da vor Frelser kom første gang. Hvad skal vi gøre?! Guds Helligånd har fortalt os hvad vi skal gøre; men, ligesom jøderne på Kristi tid forkastede lyset og valgte mørke, ligeledes vil den religiøse verden forkaste budskabet i dag. Mennesker der bekender sig til gudsfrygt har foragtet Kristus gennem hans budbringere. Ligesom jøderne, forkaster de Guds budskab. Jøderne spurgte om Kristus: ”Hvem er dette? Er det ikke Josefs søn?” Var han ikke den Kristus som jøderne ventede på? Så i dag er de agenter som Gud sender, ikke de mennesker har ventet på. Men Herren vil ikke spørge nogen mennesker, hvem der skal sendes. Han vil sende dem han vil. Mennesker vil ikke kunne forstå hvorfor Gud sender det ene eller den anden. Hans arbejde vil nok vække nysgerrighed. Gud vil ikke stille denne nysgerrighed; og hans ord vil ikke vende tomt tilbage.

(472)  Alle som tror ordet skal gå i gang med arbejdet med at berede et folk til at stå på Guds beredelsesdag. I de sidste får år er der gjort et seriøst arbejde. Alvorlige spørgsmål har foruroliget deres tanker som tror den nærværende sandhed. Lyset fra Retfærdighedens Sol har skinnet på alle steder, og nogle har taget imod det, og holdt ved det. Arbejdet er blevet ført frem i Kristi linjer.

(472)  Enhver sjæl som nævner Kristi navn bør være i tjeneste. Alle bør sige: »Her er jeg, send mig.« De læber som er villig til at tale, vil, selvom de er urene, blive berørt af det levende kul, og blive renset. De vil kunne sige ord (473) som brænder vej til sjælen. Tiden vil komme hvor mennesker skal aflægge regnskab for de sjæle som skulle give lyset, men som ikke har fået det. Dem som undlod at gøre deres pligt, som har fået lys, men som ikke har bevaret det, så at ingen får det, klassificeres i himlens bøger med dem som er fjender med Gud, ikke underlagt hans vilje eller under hans vejledning.

(473)  Der bør være en kristen indflydelse på vore skoler, vore sanatorier, og vore forlagshuse. Under Satans ledelse, bliver der dannet forbund, og vil blive formet til at fordunkle sandheden med menneskelig indflydelse. Dem som slutter disse forbund vil aldrig høre velkomsten: »Vel du gode og tro tjener; . . . . gå ind til din Herres glæde.« De redskaber som Gud sætter i værk skal gå fremad, og ikke gå på kompromis med mørkets kræfter. Der skal gøres meget mere i Kristi linjer, end der er gjort hidtil.

(473)  Enhver studerende bør værne om fuldstændig renhed. Alle menneskesind bør vende sig i ærbødig opmærksomhed til Guds åbenbarede ord. Lys og nåde vil gives til dem, som sådan adlyder Gud. De vil beskue forunderlige ting ude i hans lov. Store sandheder, som har ligget upåagtet og uset hen siden pinsefestens dag, skal skinne fra Guds ord i deres oprindelige renhed. Dem som virkelig elsker Gud vil Helligånden åbenbare de sandheder som toner ud af sindet, og vil også åbenbare de sandheder som er helt nye. Den som spiser Guds Søns kød og drikker hans blod vil fremføre den sandhed fra Daniels og Åbenbarings bøgerne der er inspireret ved Helligånden. De vil udløse kræfter der ikke kan underkues. Børnenes læber vil blive åbnet for at forkynde de hemmeligheder der er blevet skjult for menneskers tanker. Herren har valgt denne verdens tåbelige ting til at forvirre den kloge, og denne verdens svage ting til at forvirre den mægtige.

(474)  (474) Bibelen bør ikke bringes ind på vore skoler og blive klemt inde mellem hedenskab. Bibelen må gøre grundværket og undervisningsemnet i uddannelsen. Det er rigtigt at vi ved meget mere om den levende Guds ord end vi vidste tidligere, men der er endnu meget at lære. Det bør bruges som den levende Guds ord, og påskønnes som det første og sidste og bedste i alt. Så vil den sande åndelige vækst kunne ses. De studerende vil udvikle sunde religiøse karaktertræk, fordi de spiser Guds søns kød og drikker hans blod. Men hvis sjælesundheden ikke overvåges og får næring vil den forfalde. Forbliv i lysets kanal. Studér Bibelen. Dem som tjener Gud trofast vil blive velsignet. Han som ikke lader det pålidelige arbejde være ulønnet, vil krone alle loyalitets og renhedshandlinger med særlige tegn på hans kærlighed og bifald. — The Review and Herald, 17.august, 1897.

(474)  Videre studium
En lektie fra de tre hebræiske unge, Signs of the Times, 2.september, 1897
Hvad I tænker om Kristus? The Youth’s Instructor, 16.september , 1897
Uddannelsens sande formål, The Youth’s Instructor, 31. marts, 7.april, 1898
Vidnesbyrd, The Youth’s Instructor, 5.maj, 1898
Forældres ansvar, The Review and Herald, 10.maj, 17, 1898
Den usynlige vagtmand, The Youth’s Instructor, 19.maj, 26, 1898
Guds ord vor lærebog, The Youth’s Instructor, 30.juni, 7.juli, 1898
Bøn er vor fæstning, The Youth’s Instructor, 18.august, 1898
Og Guds nåde var over ham, The Youth’s Instructor, 8.september, 1898
Den højere uddannelse, The Youth’s Instructor, 8.december, 1898
Som et barn, Den store mester, 68-74 (1898)
Påskebesøget, Den store mester, s. 75-83 (1898).

næste kapitel