| Grundprinipper for kristen uddannelse kapitel 65. Fra side 498 | ren side tilbage |
(498) (498) “Skil jer ud” (498) Satan kender godt resultaterne som kommer af lydighed, og i de første år af Salomons regering – herlige år på grund af kongens visdom, godgørenhed og oprigtighed – søgte han at bringe en indflydelse ind som lumsk ville underminere Salomons loyalitet mod princippet, og få ham til at skille sig fra Gud. Og at fjenden havde succes med sine anstrengelser, kender vi fra skriften: »Besvogrede Salomo sig med Farao, ægypterkongen, idet han ægtede Faraos datter; og han førte hende ind i Davidsbyen.« ret (498) Ved at danne en alliance med en hedensk nation, og besegle det med ægteskab med en afgudsprinsesse, lod Salomon hån om de kloge tilvejebringelser Gud havde gjort for at fastholde sit folks renhed. Hans håb om at hans ægyptiske hustru måtte omvendes, var kun en spinkel undskyldning for synden. I sin overtrædelse af et direkte påbud - at holde sig adskilt fra andre folk, - forenede kongen sin styrke med kødets arm. ret (498) I en tid underkendte Gud, i sin medfølende barmhjertighed, denne forfærdelige fejltagelse. Salomons hustru blev omvendt; og kongen kunne, ved en klog handling, have gjort meget for at bremse de onde kræfter som hans klogskab havde sat i gang. (499) Salomon begyndte at miste Kilden for hans kraft og herlighed af syne. Tilbøjelighed vinder magt over fornuft. Eftersom hans selvsikkerhed blev større, søgte han at gennemføre Herrens hensigt med sin egen vej. Han besluttede at politiske og handelsalliancer med omkringliggende folk vil give dem kendskab til den sande Gud; og derved gik han i en uhellig alliance med folk efter folk. Disse alliancer blev ofte beseglet med ægteskab med hedenske prinsesser. Jehovas bud blev sat til side og omgivne folks skikke sat først. ret (499) Under Salomons forfald, gik Israels åndelige forfald ret hurtigt. Hvordan kunne det have ellers være sket, når deres konge forenede sig med sataniske agenter? Gennem disse agenter arbejdede fjenden på at forvirre folks sind med hensyn til sand og falsk tilbedelse. De blev et let bytte. Det blev en almindelig praksis at gifte sig med hedningene. Israelitterne mistede hurtig deres afsky for afgudsdyrkelse. Hedenske skikke blev indført. Afgudsdyrkende mødre opdrog deres børn til at overholde hedenske ritualer. Den hebræiske tro blev hurtig et miks af forvirrede idéer. Samkvem med andre folk bragte israelitterne i indgående kontakt med dem som ikke elskede Gud, og deres egen kærlighed til ham blev meget mindre. Deres fine sans for Guds høje og hellige karakter formindskedes. Da de nægtede at følge på lydighedens sti, overførte de deres alliance til Satan. Fjenden glæde sig i sin succes med at udviske det guddommelige billede fra folks sind, som Gud havde valgt som sine repræsentanter. Ved blandingsægteskaber med afgudsdyrkere og stadige forbund med dem, fik Satan det ud som han længe havde arbejdet på, - et nationalt frafald. ret (499) Ubibelske alliancer (500) Aldrig før i jordens historie har denne advarsel været mere gældende end nu. Mange bekendende kristne tror at de, ligesom Salomon, kan forene sig med den ugudelige, fordi deres indflydelse over dem, som gør fejl vil være gavnlig; men for ofte forlokkes og overvindes de, og opgiver deres hellige tro, hellige principper, og skilder sig selv fra Gud. Et falsk skridt fører til et andet, indtil de til sidst sætter sig selv der hvor de ikke kan håbe på at bryde den kæde der brinder dem. ret (500) Den kristne unge bør være meget omhyggelig med hensyn til at slutte venskab med nogen og i valget af livsledsager. Pas vel på, at ikke det, som du nu tror er det rene guld, skal vise sig at være dårligt metal. Verdslig forbindelse vil lægge stene på din vej, når du vil tjene Gud, og mange sjæle er blevet ruinerede ved ulykkelige forbindelser, både forretningsforbindelser og ægteskabelige, med sådanne, som ikke kan forædle eller opløfte. Guds folk bør ikke vove sig ind på forbudt grund. Ægteskab mellem troende og vantro er forbudt af Gud, men det uomvendte hjerte følger ofte sine egne ønsker, og der er blevet indgået ægteskaber, som Gud ikke har kunnet sanktionere. Men for ofte følger det uomvendte hjerte sine egne ønsker, mange mænd og kvinder er uden håb og uden Gud i verden. Deres ædle higen er døde; med en kæde af omstædigheder holdes de i Satans net. Dem som herskes af lidenskaber (501) og impulser vil få en bitter høst at høste i dette liv, og deres handlevej fører til tab af deres sjæle. ret (501) Institutioners arbejde (501) Gud kalder på mennesker, hvis hjerter er oprigtige som stål, og som vil stå fast i renhed, upåagtet af omstændighederne. Han kalder på mennesker som vil forblive adskilt fra sandhedens fjender. Han kalder på mennesker som ikke tør at gribe sin kødelige arm og gå i partnerskab med verdslige, for at sikre midler til at fremme sit arbejde – endog for institutionernes bygninger. Med sit forbund med ikke-troende, sikrede Salomon sig en overdådighed af guld og sølv, men hans velstand vise sig om hans ruin. Mennesker i dag er ikke klogere end han, og de er lige så tilbøjelige til at give efter for den påvirkning, som forårsagede hans fald. I tusinde år har Satan fået erfaringer med at bedrage; og for dem som lever i denne tidsalder kommer han med næsten overvældende kraft. Vor eneste sikkerhed er lydighed mod Guds Ord, som er blevet givet os som en sikker vejleder og rådgiver. Guds ord i dag skal holde os selv på afstand og adskilt fra verden, dens ånd, og dens indflydelse. ret (501) »Drag bort fra dem, og skil jer ud.« Skal vi høre Guds stemme og adlyde, ellers gøre et halvgjort arbejde i den sag, og prøve at tjene Gud og Mammon? (502) Der er et alvorligt arbejde for hver enkelt af os. Retmæssige tanker, rene og hellige hensigter, kommer ikke naturligt til os. Vi skal kæmpe for dem På alle vore institutioner, vore forlagshuse og colleges, og sanatorier, rene og hellige principper på slå rod. Hvis vore institutioner er det Gud har påtænkt de burde være, vil dem som er knyttet til dem, ikke efterligne verdslige institutioner. De vil stå som særlige, styrede og kontrollerede af bibelstandarden. De vil ikke komme i harmoni med verdens principper for at få støtte. Ingen motiver vil have styrke nok til at bevæge dem fra pligtens lige linje. Dem som er under Guds Ånds kontrol vil ikke søge deres egne fornøjelser og forlystelse. Hvis Kristus bor i sin menigheds medlemmers hjerte, vil de besvare kaldet: »Drag bort fra dem, og skil jer ud.« »Tag ikke del i hendes synder.« ret (502) Gud vil at vi skal lære de højtidelige lektier at vi udvirker vor egen skæbne. Den karakter som vi danner i dette liv afgør om vi er egnet til at leve gennem de evige tider eller ej. Intet menneske kan med sikkerhed både tjene Gud og Mammon. Gud er helt i stand til at bevare os i verden, men ikke af verden. Hans kærlighed er ikke usikker og svingende. Han overvåger altid sine børn med en omsorg der ikke kan måles og er evig. Men han forlanger at vi skal give ham vor udelte loyalitet. »Ingen kan tjene to herrer; han vil jo enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon«. ret (502) Salomon blev begavet med forunderlig visdom; men verden drog ham bort fra Gud. Vi må være ivrige for at passe godt på vore sjæle, så verdens bekymringer og tiltrækning ikke optager den tid der bør bruges på evige ting. Gud advarede Salomon om hans fare, og i dag advarer han os om at ikke bringe vore sjæle i fare ved venskab med verden. »Drag bort fra dem,« beder han indstændig, »og skil jer ud, . . . (503) Og »rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer og være jer en Fader og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren, den Almægtige.«—The Review and Herald, februar 1, 1906. ret (503) Videre studium |