Grundprinipper for kristen uddannelse kapitel 67. Fra side 512ren side   tilbage

Det væsentlige i uddannelse

(512)  (512) Den nødvendigste uddannelse vore unge kan få i dag, og som vil udruste dem for højere grader i skolen deroppe, er en uddannelse som vil lære dem at åbenbare Guds vilje for verden. Forsømmes denne del af deres opdragelse, og indfører verdslige metoder i vore skoler, medfører det tab for både lærere og studerende.

(512)  Lige før Elias blev taget til himlen, besøgte han profetskolerne, og underviste de studerende i de vigtigste punkter i deres uddannelse. De lektioner han gav dem om tidligere besøg, som han gentog nu, gjorde indtryk på de unge, om betydningen af at lægge enkelhedens mærke i ethvert træk i deres uddannelse. Kun på den måde, kunne de modtage himlens form, og gå frem og arbejde på Herrens veje. Hvis de ledes som Gud ønsker at de skal være, vil vore skoler i budskabets afsluttende dage gøre et lignende arbejde, som det er blev gjort på profetskolerne.

(512)  Dem som går ud fra vore skoler og involverer sig i missionsarbejdet vil have brug for erfaringer med at dyrke jorden og andre former for manuelt arbejde. De bør få en oplæring som vil udruste dem til at tage ethvert slags arbejde på markerne, som de kaldes til. Intet arbejde vil være mere effektivt end det som de udretter, der har fået en uddannelse i praktisk liv, gå ud forberedt på at undervise ligesom de er blevet undervist.

(512)  Med sin lære repræsenterede Frelseren verden som en vingård. Vi vil gøre godt med studere de lignelser som dette symbol bruges i. Hvis jorderne til vore skoler blev opdyrket bedre, de studerende sørgede mere uhildet for bygningerne, ville kærlighed til sport og fornøjelser, som skaber så meget forvirring i vort skolearbeje forsvinde.

(512)  Da Herren satte vore første forældre i edens (513) have, var det med formaningen at de ”klædte den” og ”passede den”. Gud havde afsluttet sit skaberarbejde, og havde erklæret at alt var meget godt. Alt blev tilpasset til den ende som den blev gjort til. Medens Adam og Eva adlød Gud, var deres arbejde i haven en fornøjelse; jorden gav af dens overflod, hvad de manglede. Men da mennesker aflagde sin lydighed over for Gud, blev det dømt til at brydes med frø af Satans udsåning, og skaffe sit brød ved sit ansigts sved. Herfra måtte mennesket kæmpe i slid og slæb mod de kræfter mennesket havde føjet sin vilje efter.

(513)  Det var Guds hensigt at fjerne det onde med slid, som mennesket havde bragt ind i verden ved sin ulydighed. Ved slidsomhed kunne Satans fristelser sættes ud af kraft, og ondskabens tidevand holdes tilbage. Guds Søn blev overgivet til verden, ved at hans død gjorde soning for verdens synder, lære mennesker ved hans liv hvordan fjendens planer skulle forpurres. Han påtog sig selv menneskenaturen. Kristus indtog sine brødres sympati og interesser, og ved et liv i utrættelig arbejde lærte han hvordan mennesker kunne blive Guds medarbejdere, ved at opbygge sit rige i verden.

(513)  Hvis dem som har fået undervisning om Guds plan for at uddanne de unge i disse sidste dage, vil overgive deres vilje til Gud, vil han undervise dem om hans vilje og hans vej. Kristus skal være lærere på alle vore skoler. Hvis lærere og studerende vil give ham hans retsmæssige plads, vil han arbejde på at gennemføre genløsningsplanen.

(513)  Studerende skal lære at søge Guds råd i bøn. De skal lære at se på deres Skaber som deres ufejlbarlige vejleder. De skal lære overbærenhedens og tillidens lektier, gudsfrygt og venlighed i hjerte. De skal lære udholdenhedens lektie. Deres karakter skal besvare Davids ord: »I Ungdommen er vore sønner som højvoksne planter, vore døtre er (514) som søjler, udhugget i tempelstil.« I alt dette kvalificerer de sig til tjeneste på missionsmarken.

(514)  Den studerende som er omvendt har brudt kæden som binder ham til syndens tjeneste, og sat sig selv i det rigtige forhold til Gud. Hans navn står indskrevet i livets Lams bog. Han er under højtidelig pligt til at fraskrive det onde og komme under Guds justits. Ved alvorlig bøn skal han holde fast ved Kristus. Forsømmes dette, nægtes hans tjeneste, er at forspilde den Store Lærers gunst, og blive offer for Satans snarer. Det var himlens plan, ved Kristi uendelige offer, at bringe mænd og kvinder til Guds yndest igen. Så uddannelse som bringer den studerende i tæt forhold med den Lærer sendt fra Gud, er sand uddannelse.

(514)  Guds folk er hans udvalgte redskaber at udvidde hans menighed på jorden. De skal søge råd fra Gud. Verdslige fornøjelser og underholdning skal ikke få plads i den kristnes liv. Herrens folks styrke er at følge Hans vej. Deres tro skal være tidelig at gaven er i Guds enbårne Søn. Dette vil gøre sit indtryk på det verdslige menneskes sind. Han som tager stilling på afstand fra verden, og bestræber sig på at blive ét med Kristus, vil have succes med at drage sjæle til Gud. Kristi nåde vil være så tydelig i hans liv, at verden vil få kendskab til ham, at han har været hos Jesus, og lært af ham.

(514)  »Gå i dag ud i min vingård,« befaler Frelseren. »Hvad enten I spiser, eller hvad I drikker, eller hvad I end gør, så gør det alt til Guds ære.« Lad enhver, som hævder at være den himmelske Konges barn konstant søge at repræsentere Guds riges principper. Lad enhver huske, at han i ånd, i ord og i gerninger skal være loyal og tro mod alle Herrens forskrifter og befalinger. Vi skal være trofaste, tillidsværdige borgere af Kristi rige, så de, (515) som er verdslige vise kan have en sand fremstilling af de rigdomme, den godhed, den barmhjertighed, den mildhed og den høflighed, som karakteriserer Guds riges borgere. —The Review and Herald, 24. oktober, 1907.

næste kapitel