Grundprinipper for kristen uddannelse kapitel 68. Fra side 516ren side   tilbage

Et budskab til lærere

(516)  (516) Et budskab er blevet givet mig til lærerne på vore skoler. Dem som påtager sig det hellige ansvar der påhviler lærerne, må hele tiden vokse i deres erfaring. De bør ikke være tilfredse med at forblive på lavlandet, men bør altid klatre mod himlen. Med Guds ord i deres hænder, og kærlighed til sjæle peger dem til flid, skal de gå frem skridt for skridt i deres effektivitet.

(516)  En dyb Kristen erfaring vil kombineres med det sande uddannelsesarbejde. Vore skoler skal vokse stadigt i den kristne udvikling; og for at kunne dette, bør lærerens ord og eksempel være en stadig hjælp. »I der er levende stene,« erklærer apostlen, »er bygget på et åndeligt hus, et helligt præsteskab, og sender åndelige ofre, antagelige for Gud ved Jesus Kristus.« Det vil være godt for alle lærere og studerende at studere disse ord nøje, og stille sig selv spørgsmålet: Modtager jeg, gennem den overmådelige nåde der er givet, den erfaring, som et Guds barn, jeg må have for at stadig kunne vokse skridt for skridt til det højere stade?

(516)  Lærere må i alle undervisningsfag, forsøge at bibringe lyset fra Guds ord, og vise betydningen af lydighed mod et »Så siger Herren.« Uddannelsen vil være sådan at studerende vil danne de rette principper som vejledning for enhver handling: Dette er den uddannelse som vil forblive gennem evige tider.

(516)  Jeg har fået formanende ord til lærere på alle vore etablerede skoler. Vore skolers arbejde må have et andet aftryk end som vore mest populære skoler har. Blot at studere almindelige lærebøger er ikke nok; og mange af de bøger der bruges, er unødige for de skoler som oprettes til studerende (517) med henblik på skolen deroppe. Som resultat deraf, får de studerende på disse skoler ikke den helt perfekte kristne uddannelse. Netop disse studier som de studerende har mest brug for bliver forsømt, for at de ville kunne stå den sidste store eksamination, og udruster dem til missionsarbejde derhjemme og i udlandet. Den uddannelse som der er brug for nu, er den der kvalificerer studerende til praktisk missionsarbejde, og lærer dem at få alle evner under Guds Ånds kontrol. Den lærebog som har den højeste værdi, er den som indeholder Kristi undervisning, lærernes Lærer.

(517)  Herren forventer at vore lærer bortdriver disse bøger fra vore skoler, med læresætninger som ikke er i overensstemmelse med Hans ord, og giver plads til de bøger som er af højest værdi. Herrens plan er at lærerne på vore skoler skal overgå verdens visdom i visdom, fordi de studerer Hans visdom. Gud vil blive æret når lærerne på vore skoler, fra højeste grad til lavest, viser verden at deres visdom er mere end menneskers visdom, fordi MesterLæren står ved deres hoved.

(517)  Vore lærere behøver hele tiden at være elever. Alle reformer må finde sted hos dem selv, under Guds tugtelse. Deres egne liv behøver at blive reformeret, deres egne hjerter underlægges Kristi nåde. Der bør gives afkald på alle verdslige levevaner og idéer som ikke er i harmoni med Gud.

(517)  Da Nikodemus, en lærer i Israel kom til Jesus, for at spørge Ham, lagde Kristus de første principper frem for ham. Selvom Nikodemus havde en ærværdig position i Israel, havde han ikke et sandt begreb om hvad en lærer i Israel er. Han behøvede undervisning i de første principper i det guddommelige liv, for han havde ikke lært den sande kristne erfarings a-b-c.

(517)  Som svar på Kristi undervisning sagde Nikodemus: »Hvordan kan dette ske?« Kristus svarede: »Er du lærer i Israel og forstår ikke dette?« Det samme spørgsmål skal stilles mange som har ansvarsbetyngede stillinger (518) som lærere, læger og evangeliets forkyndertjenere, men som har forsømt det vigtigste i deres uddannelse, det som vil udruste dem til at behandle mennesker på en måde der ligner Kristus.

(518)  I den undervisning Kristus gav Sine disciple, og til folk af alle klasser som kom for at lytte til Hans ord, var der det der løftede dem op på højere tanke- og handleniveau. Blev Kristi ord givet til eleven i dag, i stedet for menneskers ord, ville vi se beviser på højere forstand, en klare fatteevne af himmelske ting, et dybere kundskab til Gud, et mere livskraftigt kristenliv. »Sandelig, sandelig siger jeg jer,« sagde Kristus, »den, som tror, har evigt liv. Jeg er livets brød. Jeres fædre spiste manna i ørkenen og døde. Men dette er det brød, som kommer ned fra Himmelen, for at man skal spise af det og ikke dø. Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra Himmelen; om nogen spiser af det brød, han skal leve til evig tid.«

(518)  »Men da Jesus vidste ved sig selv, at hans disciple knurrede over dette, sagde han til dem: »Forarger det jer? Hvad da, om I får at se, at Menneskesønnen stiger der op, hvor han var før? Det er Ånden, som gør levende, kødet gavner intet; de ord, som jeg har talt til jer, er ånd og er liv.«

(518)  Vi er langsomme til at forstå hvor meget vi behøver at studere Kristi ord og Hans arbejdsmetoder. Blev hans lære forstået bedre, vil meget af den undervisning der nu gives på vore skoler værdsættes som dens sande værdi. Det ville kunne ses at meget af det der nu undervises i, ikke udvikler den enkle gudsfrygt i den studerendes liv. Den begrænsede visdom får mindre ære, og Guds ord vil få en mere ærværdig plads

(518)  Når vore lærere er sandt omvendte, vil de erfare en sjælshunger efter kendskab til Gud; og som ydmyge elever i Kristi skole, vil de søge at kende Hans (519) retfærdighed. Retfærdige principper vil herske i livet, og vil blive undervist som de principper som hersker i himlens uddannelse. Når lærere forsøger med hele deres hjerte at føre sande principper ind i uddannelsesarbejde, vil Guds engle være tilstede og gøre indtryk på hjerte og sind. — The Review and Herald, 7. november, 1907.

(519)  Videre studium
Med hjertets fulde fortsæt, The Youth’s Instructor, 12.november, 1907
Fra fængselscellen til Ægyptens trone, The Youth’s Instructor, 17. marts, 1908
Kende Gud, The Youth’s Instructor, 7. april, 1908
Kloge råd til de unge, The Youth’s Instructor, 28. april, 1908.

næste kapitel